Læsetid 4 min.

Fordeling af midler mellem antiterror og antiradikalisering vækker kritik

Med sit samlede budget på 970 mio. kr. over fire år er regeringens udspil til antiterrorplan markant dyrere end regeringens nyligt indgåede forlig om antiradikalisering. Det kritiseres nu af både terroreksperter og politikere
Enhedslistens Pernille Skipper mener, at regeringen fokuserer for lidt på forebyggelse af radikalisering i deres indsats mod terror.

Thomas Lekfeldt

21. februar 2015

Da regeringen torsdag fremlagde sin nye plan med 12 initiativer til at bekæmpe terror, havde den pludselig fundet samlet 970 mio. kr. over de næste fire år på forskellige konti, mens der i det forlig om en antiradikaliseringsindsats, som blev indgået for under en måned siden, kun var sat omkring 60 mio. kr. af over de næste fire år. Forskellen mellem de to beløb vækker nu kritik fra både politikere og eksperter.

Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp mener, at forebyggelse så som initiativer mod radikalisering »er undervurderede«.

»Det er en stor forskel i proportioner mellem de to forslag. Det koster naturligvis mere, når man er nødt til at investere i teknisk udstyr til efterretningstjenesterne. Det havde været mere nærliggende, om man havde fordoblet indsatsen til forebyggelse. Det ville have en stor effekt, hvis man gjorde det,« siger Magnus Ranstorp.

Ifølge Anja Dalgaard-Nielsen, gæsteforsker på Stanford University, terrorforsker og tidl. chef for afdelingen for forebyggende sikkerhed i PET, er det »komplekst, fordi der kan være initiativer, hvor man kan få stor effekt for meget få midler, mens der er andre tiltag, som bare i sig selv koster meget, men som sagtens kan være yderst fornuftige«.

»Det er klart, at man kan købe noget grej, sætte tid af til noget træning og investere i nyt it-udstyr. Men der er andre ting, som er centrale i terrorbekæmpelse, og det kan ikke købes for penge. Det er tillid. Tillid fra myndighed til myndighed, så man får delt og koordineret på ordentlig vis. Og så er der tillid mellem myndigheder og borgere, som er afgørende, fordi myndigheder ikke kan og skal være til stede overalt. De er afhængige af, at der er nogle nærmiljøer, som tager et ansvar, og det gør de kun i den udstrækning, de har tillid til, at myndighederne reagerer ordentligt,« siger Anja Dalgaard-Nielsen.

I regeringens antiterrorplan er det kun omkring 60 mio. kr. ud af de samlede 970 mio. kr. over de næste fire år, der bruges på såkaldte ’bløde’ initiativer. Det er styrkelse af Det Arabiske Initiativ og en international dialog om terror, sikkerhed og antiradikalisering. »Når man piller regeringens antiterrorudspil fra hinanden, så vil det vise sig, at indsprøjtningen af midler slet ikke er så stor, som regeringen giver indtryk af. Det er penge fra politi og forsvar, som man giver til dem igen. Jeg siger ikke, at man skal tage penge fra antiterrorplanen til antiradikaliseringsplanen, men der er ting på det forebyggende område, som ikke er løst med den plan, regeringen lavede. Det var også, derfor vi var så længe om at tilslutte os den,« siger Venstres retsordfører Karsten Lauritzen.

Ifølge Karsten Lauritzen er det eneste ’bløde’ element i regeringens antiterrorplan, at antiradikaliseringsindsatsen i fængsler skal evalueres.

»Det er jo underligt, når vi i antiradikaliseringsforliget lige har besluttet at fortsætte de initiativer, fordi regeringen mente, indsatsen var succesfuld. Man bør simpelthen gå hele antiradikaliseringsindsatsen igennem. I den nye plan er der elementer, som jeg ikke tror, vil have den store betydning, og som jeg undrer mig over. Man skal simpelthen op i et andet gear, før det virker,« siger Karsten Lauritzen.

Flere penge om fire år

Enhedslistens Pernille Skipper undrer sig også over den økonomiske forskel på de to planer fra regeringen.

»Når man sætter de to planer over for hinanden, er beløbenes størrelse ikke til at overse. Regeringen fokuserer simpelthen mere på det ene end det andet. Jeg mener, at forebyggelse fortjener noget mere. Det er selvfølgelig vigtigt at have et godt beredskab, men det er den lange bane, der virkelig tæller, hvis vi vil forhindre, at der igen sker terroraktioner i Danmark. Samtidig er puljen til antiradikalisering meget, meget lille, og den er midlertidig. Den forsvinder igen, hvis man ikke bliver ved med at putte penge i. Forebyggelse og antiradikalisering er jo ikke noget, man skal holde op med igen om fire år,« siger Pernille Skipper.

For SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt er en tidlig indsats et fokusområde.

»Vi har bedst chance for at sætte ind i forebyggelsesfasen. Vi skal undgå, at folk bliver radikaliserede, og derfor er pengene givet godt ud, hvis vi kan forhindre det. Men det er klart, at vi også er nødt til at have et stærkt politi og efterretningsvæsen, som sammen med de sociale myndigheder kan opdage disse radikaliserede. Der skal altid være en politimæssig indsats, men der skal også være en forebyggende indsats,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Indsats gennem mange år

Ifølge Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen giver det »ingen mening« at sammenligne økonomien i de to udspil og forlig fra regeringen.

»Man kan ikke lave et regnestykke, hvor man stiller de to planer op mod hinanden. Det vil svare til, at man ikke anerkender det arbejde, der er gået forud for de her to nye pakker. Det er jo ikke sådan, at vi først lige er startet med at se på antiradikalisering og antiterrorbekæmpelse med de to initiativer. Antiradikaliseringspakken bygger oven på et arbejde, der har været i gang i flere år,« siger Trine Bramsen.

Hun erkender dog vigtigheden af en massiv indsats for antiradikalisering.

»Det er en kombination af antiterror og antiradikalisering, der virker. Vi bliver nødt til at sætte ind på alle parametre, hvis vi vil beskytte os mod terror. Jeg er fuldstændig enig i, at forebyggelse er penge, der er givet rigtig godt ud, og derfor har vi haft fokus på det gennem mange år. Men vi kommer altså ikke uden om, at terrorbekæmpelse også handler om de ‘hårde’ initiativer, om overvågning, og om politiet har de rette ressourcer,« siger Trine Bramsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Philip B. Johnsen
  • Helge Rasmussen
  • Peter Taitto
  • lars abildgaard
  • Bill Atkins
Philip B. Johnsen, Helge Rasmussen, Peter Taitto, lars abildgaard og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helge Rasmussen

Interessant at se hvor nemt det er at skaffe en milliard fra "forskellige konti"

Lene Christensen, Henrik Christensen, Rune Petersen, Peter Jensen, Vibeke Rasmussen, Helene Kristensen, Jens Lerdorf, Anne Eriksen, lars abildgaard, Karsten Aaen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Trine 'kontrol og straf' Bramsen, snakker igen om hårde initiativer og mere overvågning.
Hun er en større trussel for vores værdifulde demokrati, end terrorisme...

Carsten Wienholtz, Lene Christensen, Henrik Christensen, Rune Petersen, Jens Lerdorf, Anne Eriksen, Peter Ole Kvint, lars abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Antiradikalisering 60 mio. kr.
Antiterrorplan 910 mio. kr.

Der minder meget om, når regeringen beslutter, at købe for 30-50 milliarder kroner kampfly, der ikke kan flyve og Danmark ikke har brug for.

"Nødvendighedens politik" eller uden omtanke om man vil.

Lene Christensen, Henrik Christensen, Rune Petersen, Peter Jensen, Jens Lerdorf, Anne Eriksen, Peter Ole Kvint og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Nærmest chokerende, at regeringen nu bruger pressens satire frihed, til at tage vores, alt imens partisan/terrorist modstanden i Mellemøsten, er alt andet end defineret.

Hvis man skal undgå radikalisering, skal man undgå marginalisering. I øvrigt mener The Independent's Mellemøst-korrespondent Peter Frisk, som giver indtryk af at vide, hvad han taler om, at radikaliseringen ikke foregår hverken i fængsler eller i moskeer, men foran computerskærmene.

Ole Brockdorff

Midt i den hektiske debat om programmer for ”afradikalisering” af herboende potentielle muslimske terrorister med tildelt dansk statsborgerskab, der er parat til at myrde uskyldige civile mænd, kvinder og børn i Allahs navn i Syrien og Irak eller herhjemme, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan for eksempel Pernille Skipper fra Enhedslisten ville forholde sig, hvis der i stedet var tale om unge etniske danske nynazister, der som de radikaliserede muslimer var blevet radikaliseret til at begå massemord på anderledes tænkende mennesker i Ukraine.

Hvis en flok nynazister i morgen drager til det østlige Ukraine, og her tilslutter sig den russiske separatistbevægelse, der også myrder løs på uskyldige civile mænd, kvinder og børn i landsbyerne, fordi de ønsker en annektering til Rusland, vil myndighederne herhjemme så også gennemføre programmer med ”afradikalisering” af dem, når de kommer hjem fra blodsudgydelserne? Vil landets politikere, politidirektører, mentorer, socialrådgivere, socialpædagoger og uddannelsesvejledere også sørge for, at de får en personlig opbakning samt positiv diskrimination med hensyn til uddannelse og arbejde på bekostning af nationens lovlige borgere?

Dèt kunne jeg godt tænke et svar på fra Pernille Skipper og venstrefløjen.

Ole Brockdorff, de skandinaviske nynazister, som kæmper i Ukraine, er på regeringshærens side. Så dit hypotetiske spørgsmål til Pernille Skipper giver ingen mening.

Vibeke Rasmussen

Politikere – såvel som mediefolk! – kunne med fordel have lyttet til formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt i Deadline 16. februar. Altså inden regeringens fremlæggelse af den såkaldte anti-terrorpakke(!).

Men Deadline har som så ofte før deres helt egen dagsorden. Noget i stil med 'hån, spot og latterliggørelse'?

Værten indleder med noget, der ligner et forsøg på latterliggørelse af "en fin lille pressemeddelelse med en politibil på"(!), og gør derefter sit yderste for at afbryde og fokusere enøjet på at Oxfeldt har sagt "råbe". Dét Deadlines værter/redaktion vist går mest op i er at kunne skabe eller optrappe konfrontationer. Så pyt med oplysning!

Men hvis man lytter opmærksomt efter, kan man, inden han bliver afbrudt, nå at opfange Claus Oxfeldt tale om, hvordan politiet gennem efterhånden mange år har udviklet sig til en "produktionsvirksomhed og ikke en servicevirsomhed", hvor det handler meget om "kontrol, kontrol, kontrol" mere end om service. Og han nævner, hvordan politikernes fokus er på "PET, PET, PET", hvor han synes, der mangler større fokus på det operative og præventive.

Men han sagde "råbe", så lad os (=Deadlines vært!) endelig hænge fast i den detalje, og afbryde ham hver gang han siger fx "præventiv". :-/

Lene Christensen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar