Læsetid: 2 min.

Fri os fra den ensomme jagt på mirakler

Vi er blevet så optagede af at dyrke det individuelle mirakel gennem en forbrugsdrevet selvrealisering, at vi risikerer at glemme tilværelsens kollektive mirakel
4. februar 2015

Gennem århundreder har den menneskelige udvikling bevæget sig væk fra autoritetstro og skæbnebestemte vilkår hen imod, hvad vi kalder individuel frihed. Frihed fra trældom og lænker og frihed til at definere sig selv, vælge sin partner og sin lykke. Tilmed er verden blevet globaliseret, så tid og rum ikke længere begrænser vores livsudfoldelse.

Og det er sket på en klode, hvor hvert eneste væsen, hvert eneste menneske er unikt, hvor kosmos med andre ord aldrig kopierer sig selv. Denne mangfoldige genialitet kan udtrykkes som tilværelsens individuelle mirakel. Og det er vi forståeligt nok dybt fascinerede af at udfolde. Og det skal vi også være.

Men den teknologiske udvikling og globaliseringens nedsættelse af omkostningerne ved vareproduktion har fremmet en forbrugerdrevet individualiseringsproces, som både demokratiske og autoritære stater legitimerer med løftet om materiel vækst til borgerne. Individualiseringsprocessen er kommet til at handle om, hvordan man forbruger snarere end om, hvilke menneskelige værdier man gerne vil udvikle.

Forbrugersamfundets dna

Kendetegnende for forbrugersamfundets dna er, at vi identificerer os gennem vores forbrug af ting og oplevelser. Forbrugeren har heldigvis indflydelse på, om fødevarerne produceres økologisk, om tøjet er farvet med kemikalier, og om det flyselskab, man vælger, har ordentlige arbejdsvilkår for de ansatte.

Men uagtet graden af positiv indflydelse, som et bevidst og etisk forbrug kan yde, er der noget grundlæggende ubæredygtigt i forbrugets dna. For nogle hundrede millioner velstillede og privilegerede mennesker kan godt dyrke det individuelle, men den smukke blå-grønne planet, vi befolker, kan ikke understøtte syv eller ni milliarder menneskers forbrugsdrevne individdyrkelse. Tilmed mister vi i individdyrkelsen noget andet. For når det individuelle konstant prioriteres, svækkes de sociale og kollektive identiteter – familien, lokalsamfundet, det demokratiske fællesskab kommer altid i anden række. Konsekvensen af forbrugermennesket er større ensomhed og større ligegyldighed over for det kollektive, der ikke længere opleves som meningsfuldt. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed føler hver fjerde dansker sig ensom, flere og flere børn og unge mistrives, og i løbet af et år vil 20 procent af alle voksne opleve at blive ramt af psykiske lidelser. Samtidig bliver de rigeste 10 procent danskere som den eneste gruppe fortsat rigere, og guldrandede virksomheder finder stadig kreative måder at undgå at bidrage til fællesskabet på.

Kilden til et meningsfuldt liv

Så vi dyrker det individuelle mirakel i udmattende grad. Og glemmer eller opgiver det, man kunne kalde det kollektive mirakel, som udspringer af en erkendelse af forbundethed og dermed samhørighed, venlighed, hjælpsomhed og kærlighed. Ifølge dr. Tatjana Schnell, Innsbruck University, Austria, viser psykologiske studier, at de suverænt vigtigste kilder til et meningsfuldt liv er oplevelser af forbundethed dels med en spirituel dimension og dels med omverdenen, herunder både mennesker og natur. Det vil sige former for selvtranscendens frem for selvudfoldelse. Forbundetheden med andre mennesker behøver netop ikke være funderet i forbrugsaktiviteter, og relationen til naturen handler om at nyde og dyrke den som et oplevelsesrum i sig selv og ikke som en kilde til nye produkter.

Når vi ved, at værdsættelse og prioritering af selvtranscenderende relationer og handlinger er de stærkeste kilder til at opleve mening, vil en lidt mere fællesskabsorienteret tilgang være en win-win-situation såvel for individet som for samfundet – og ikke mindst for planeten.

Liv la Cour er cand.scient.pol., MSc, fuldmægtig og medlem af netværket Omstilling Nu

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Loftkjær
Kurt Loftkjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Selv om artiklen er meget vidtfavnende i sine tanker og ord, vil jeg anbefale den, da den indeholder flere vigtige pointer. Her er én:

"Forbundetheden med andre mennesker behøver netop ikke være funderet i forbrugsaktiviteter, og relationen til naturen handler om at nyde og dyrke den som et oplevelsesrum i sig selv og ikke som en kilde til nye produkter."

Jeg genkender det fra mit eget liv og støtter et natursyn, som accepterer, at naturen i sig selv har en meget stor værdi for os alle. Naturens rolle som uudtømmelig kilde for vækstsamfundet vil med eller uden menneskehedens accept nå en grænse.

Derefter vil menneskeheden stå over for meget store udfordringer.

Steffen Gliese

Det er bestemt rigtigt, hvad der skrives her, det er næsten for venligt, for forbrug er jo et direkte angreb på individualiteten, fordi den er konform! Der kan kun forbruges, hvad andre fremstiller. Det unikke menneske skaber selv, det sammensætter ikke blot efter det, andre har valgt at kaste på markedet.
Så vi skal tilbage til en understøttelse af det unikke! Med den overlegne teknologiske udvikling, som dels tillader unik tilvirkning af produkter, udført af den enkelte og en 3D-printer lige om lidt, vil presset på forbrug aftage, fordi det ikke længere vil være unikt at være unik. Hvad der vil være mere beundringsværdigt, vil være at kunne udføre denne tilvirkning manuelt! Men alle disse aktiviteter vil under alle omstændigheder tage så meget tid, at forbruget med nødvendighed vil falde, ligesom genanvendelse af produkter vil blive det almindelige.