Baggrund
Læsetid: 4 min.

Gråzone-prostitution eller gråzone-parforhold?

Debatten raser om unge, der bytter sex til gengæld for gaver og penge – den såkaldte gråzoneprostitution. Men diskussionen foregår på et fejlagtigt grundlag, mener forskere. Intet tyder nemlig på, at fænomenet er stigende eller overhovedet er et problem for de unge. Faktisk kunne man lige så godt kalde det ’gråzoneparforhold’
Der foregår transaktioner i alle typer af relationer mellem mennesker, uden at det kan kaldes gråzoneprostitution: Når man giver kæresten blomster, betaler for middagen på en date eller køber gin & tonic til en flirt på en bar. 
 Model
Indland
9. februar 2015

I disse uger rasede debatten om unge, der bytter sex for gaver og penge – den såkaldte gråzoneprostitution eller sugardating. Psykologer frygter for de unge pigers mentale heldbred og politikerne har lovet handling.

»Det er et værdiskred. Især hos unge kvinder, der ikke har lært grænser eller kærlighed hjemmefra. De bliver lokket ud i gråzonen,« sagde politisk ordfører for Konservative, Mai Mercado, onsdag til Berlingske efter en høring på Christiansborg om gråzoneprostitution. Høringen var arrangeret af behandlingscentret LivaRehab, der onsdag udgav en rapport om emnet.

Ligestillingsordfører for Radikale Venstre, Liv Holm Andersen, udtalte:

»Der er flere unge, der accepterer, at der ikke er noget galt i at bytte gaver for sex, og det er et stort problem.«

Men debatten handler mere om moral end om viden, mener antropolog og kønsforsker på RUC, Christian Groes. Der er hverken »skyggen af bevis« for, at gråzoneprostitution er et udbredt problem blandt unge, eller for, at fænomenet er i stigning. Han frygter, at debatten stigmatiserer de unge.

»Hvis de har en selvbestemmelsesret og en bevidsthed omkring, hvad de gør, så behøver det jo ikke være et problem,« siger Christian Groes.

Transaktionel sex

Kønsforskeren vil slet ikke bruge begrebet gråzoneprostitution.

»Begrebet er opfundet til lejligheden. Alene det at bruge ordet prostitution får folk til at tænke udnyttelse og skadevirkninger. Inden for forskningen kalder man det transaktionel sex, og det har man gjort i 20 år,« fortæller han.

Ifølge ham adskiller transaktionel sex sig fra prostitution på en række punkter: De involverede opbygger ofte følelsesmæssige relationer, som ikke findes på samme måde inden for prostitution; der er sjældent aftalt en pris på forhånd; relationerne forgår ikke på et bordel eller på en escortside, men i samme omgivelser som traditionelle parforhold; og der er ofte forpligtigelser mellem parterne, som rækker ud over sex. Man kunne lige så godt kalde fænomenet for gråzoneparforhold, mener han.

»Der er en grund til at forskerne ikke taler om prostitution. Der er nogle andre mekanismer i spil. Det kan godt være, at LivaRehab opfatter det som prostitution, men gør det det til prostitution?« siger Christian Groes.

Han peger på, at der foregår transaktioner i alle typer af relationer: Når man giver kæresten blomster, betaler for middagen på en date eller køber gin & tonic til en flirt på en bar.

»Det er også helt normalt, at den, der har mange penge, betaler huslejen. Det er jo også en transaktion. Er den slags ikke transaktionel sex? Hvordan kan vi skelne imellem noget, vi mener er skandaløst og så almindelige parforhold?« »Vi kan bare ikke lide, at det bliver eksplicit. Så længe det er usynligt, er det acceptabelt.«

Børn og unge skal ikke sælge sex

Adjunkt på sociologi på Københavns Universitet, Marie B. Heinskou, der bl.a. har forsket i vestlige kvinders sexturisme til Afrika, er heller ikke entydigt bekymret for gråzoneprostitution.

»Så snart, der sker en udveksling af sex for ting, så antager man, at der ikke er en ægte relation, men det er ikke nødvendigvis sådan, det er,« siger hun.

»Det er en helt almindelig del af det sociale liv, at der sker materielle udvekslinger. Det er en del af måden, vi kommunikerer og knytter bånd på. Men økonomiens sprog har koloniseret vores måde at forstå sociale relationer på. Når vi ser, at der sker en udveksling, så kan vi kun forstå det ud fra en forretningsmodel,« siger Marie B. Heinskou

Hun mener, at transaktionel sex i mange tilfælde kan være positivt.

»Man skal ikke forherlige det her, men man skal heller ikke dæmonisere det. Det kan åbne døren for nogle sociale relationer, som ellers ikke var mulige og skabe nye solidaritetsbånd.«

Centerchef hos LivaRehab, Flora Ghosh, er uenig. Ifølge hende afhænger skadevirkningerne af gråzoneprostitution helt af hvem, der kaster sig ud i det.

»Børn og unge skal ikke sælge sex. Det kan vi ikke være uenige om. Vi fokuserer på udsatte børn og unge, og når det er dem, det handler om, så er det et problem,« siger Flora Ghosh.

LivaRehab hjælper hvert år 100 personer med prostitutionsskader, hvoraf tre fjerdedele har været udsat for seksuelle krænkelser, inden de fyldte 15 år. For unge fra sådanne ressourcesvage hjem, kan det være skadeligt at indgå i de ulige magtforhold, som sugardating skaber, mener Flora Ghosh.

»En i vores interview, som fik SU, fortalte, at hun var afhængig af en sugerdaddy for at kunne betale huslejen og have mad i køleskab. Det skader, for det er et ulige magtforhold,« siger hun.

»Jeg kan give mange eksempler. Men det er åbenbart hverken interessant for Christian Groes eller for Information,« siger Flora Ghosh og tilføjer, at det er »rigtig mange år siden,« Information har bragt en nuanceret artikel om prostitution, og at hun generelt er »træt af« avisen.

Hun understreger også, at LivaRehabs nye rapport ikke er videnskabelig, og at behandlingscenteret aldrig har hævdet, at transaktionel sex er i stigning. Tværtimod efterlyset centret mere videnskabelig viden om fænomenet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her