Læsetid: 5 min.

Hvordan kan man forklare det uforståelige?

En videnskabsmand som Niels Bohr er kendetegnet ved sin intuition, siger Johan Olsen, rocksanger og biokemiker – og vært på en ny programserie på DR om store danske videnskabsfolk
Biokemiker, forsker og forsanger i Magtens Korridorer, Johan Olsen tager seerne ved hånden og er guide igennem mødet med de seks danske navne i seks nyskabende programmer på DR K, som både hylder og hver især beskriver kernen i videnskabsfolkenes forskning

Biokemiker, forsker og forsanger i Magtens Korridorer, Johan Olsen tager seerne ved hånden og er guide igennem mødet med de seks danske navne i seks nyskabende programmer på DR K, som både hylder og hver især beskriver kernen i videnskabsfolkenes forskning

Thomas Lekfeldt

2. februar 2015

På en sommerdag stod Johan Olsen i køen i Irma iklædt en mystisk T-shirt. »Schrödinger’s cat is dead« stod der på forsiden af den, men bagpå stod der: »Schrödinger’s cat is not dead«. Den nysgerrige kassemedarbejder måtte spørge, hvad der var med den kat.

»Og så syntes jeg, det var for arrogant at sige, at det var for besværligt at forklare. Så jeg gik i gang,« fortæller Johan Olsen, der begyndte at fortælle om den østrigske fysiker Erwin Schrödingers kendte kvantefysiske tankeeksperiment, hvor en kat er lukket inde i en kasse med en ustabil atomkerne. Henfalder atomkernen, udløses en giftgas, der dræber katten. Men om det sker, ved ingen, og katten er derfor på samme tid både død og levende, indtil det afgørende tidspunkt, hvor man åbner kassen for at se efter.

»Så stod hele køen i Irma på sådan en skide tirsdag eftermiddag bare og lyttede til det dér,« siger Johan Olsen og imiterer kunderne, der gjorde store øjne.

»Der var én, der kom hen til bagefter og sagde, at nu kunne han jo ikke tænke på andet end den kat resten af dagen. Og der tænkte jeg, at selvfølgelig synes man, sådan noget er spændende. Det er jo en pissesjov historie, det bør man fortælle til folk.«

På onsdag kan man så se Johan Olsen fortælle om en af kvantefysikkens fædre, den verdensberømte danske fysiker Niels Bohr.

Den 45-årige biokemiker, der også er forsanger i Magtens Korridorer, er nemlig vært på en ny programserie på DR K om store danske videnskabsfolk. Her fortæller han seerne om pionerer som Tycho Brahe, Nicolaus Steno, H.C. Ørsted, August Krogh, Inge Lehmann og altså Niels Bohr, hvis opdagelser ændrede verden.

»Det, vi hylder i de folk, er en tankegang og en drivkraft, som åbner døre ind til en verden, der ikke har eksisteret før i den menneskelige erkendelse. Og så er de fandeme danskere hele bundtet,« siger Johan Olsen. Som forsker ved Johan Olsen, hvad det vil sige at opdage noget, ingen andre hidtil har kendt til. Når han ikke står på scenen med resten af Magtens Korridorer, opholder han sig i et laboratorium på Biologisk Institut, hvor han forsøger at blive klogere på proteiners opbygning.

Genier genopstår

»Naturvidenskab er en eksponent for en basal menneskelig nysgerrighed, der kendetegner vores art. Vi bliver hele tiden nødt til at løfte en sten for at se, hvad der er nedenunder,« siger Johan Olsen, der betegner det at opdage noget som at »befinde sig på helt nyfalden sne og se noget, som ingen andre mennesker har set før«.

De velproducerede og pædagogiske programmer kredser imidlertid ikke kun om de store videnskabsfolks forskning og opdagelser, men også om personerne bag. Det sker ved, at de for længst afdøde genier vækkes til live og gennem skuespillere fortæller om deres bedrifter. Niels Bohr dukker op i haven ved Carlsbergs Æresbolig, hvor han boede i mange år, og forklarer Johan Olsen om den komplicerede kvantefysik ved hjælp af en fodbold. Og seerne oplever dramatiske scener fra fysikerens liv, når han må flygte fra Danmark under besættelsen og ender med at være rådgiver på det amerikanske Manhattan Project, der førte til frembringelsen af atombomben.

»Det er basalt spændende. Og så er det sjovt og inspirerende som forsker at læse om de gamle mestre, hvordan de kommer frem til deres konklusioner , og hvad de finder på af eksperimenter. Det er simpelthen nogle gode historier,« siger Johan Olsen, der selv bruger sin fritid på at læse om de store videnskabsfolk.

Det gælder ikke mindst Niels Bohr, som Johan Olsen kalder en hobby, han har dyrket i mange år. Han har læst Bohrs taler og biografier om ham, han har »hygget« sig med Bohrs filosofiske overvejelser, og tusindvis af gange er han kørt forbi gravstenen på Assistens Kirkegård og har hilst på fysikeren, der ifølge Johan Olsen er i liga med Einstein, Newton og Aristoteles.

Intuition

En ting, der om noget kendetegner store videnskabsfolk, er deres intuition, mener Johan Olsen. Det gælder både i dag og i fortiden.

»De har en klar idé om, hvordan systemet fungerer. Og den idé er forbløffende tæt på sandheden. Det er det, der gør dem så store. De har den der evne til at vide på forhånd, hvad der er rigtigt.«

Det var ikke mindst tilfældet med Niels Bohr, der nærmest ud af det blå definerede kvantefysikken og komplementaritetsprincippet.

»Det var, som om der kom noget til Bohr, som aldrig havde været tænkt af noget menneske før. Det var en helt ny verden, han ligesom forstod intuitivt. Einsteins relativitetsteori ligger også der. Det er også en måde at se verden på, som ingen havde set før, og som stiller en ny model op for virkeligheden.«

Hvordan kan det forklares?

Men hvordan forklarer man så en helt ny opdagelse – i nogle tilfælde en helt ny model for virkeligheden, så det er til at forstå? Det spørgsmål stiller Johan Olsen selv Niels Bohr, da de står i Carlsberg-haven. Og Bohr bruger en fodbold til at forklare usikkerheden i, hvor et objekt befinder sig i et kvanteunivers.

Det er vanskeligt at forstå, siger Bohr i programmet, for det kræver særlige forudsætninger. Og det erkendte den virkelige Bohr også, fortæller Johan Olsen.

»Da Thomas Kuhn (videnskabshistoriker, red.) spørger, om der overhovedet er nogen, der forstår, hvad han har gjort, svarer Bohr: ’Vi gamle kan ikke lære alle mulige nye underlige ting om verden. Men børnene, de vil lære om komplementaritetsprincippet, og de vil ikke synes, det er svært. De vil synes, det er sjovt, for det er sådan en smuk teori, det er sådan et smukt verdensbillede.’ Det har grebet mig meget, at Bohr siger det.«

Skal vi forstå kompliceret videnskab som kvantefysikken, skal vi have det fortalt og forklaret fra barnsben, ligesom Johan Olsens egne børn har fået det, mener han.

»De ved godt, at med kvantefysikken sker der nogle helt underlige ting, men som også er virkelig morsomme. Og så er det bare sådan, det er. Man fortæller også folk, at Månen bliver tiltrukket af Jorden, og Jorden bliver tiltrukket af Solen. Det giver ingen mening, men du har fået det at vide, siden du var bittelille, så du accepterer, at det er sådan.«

Fremtidens stjerner

Videnskaben er i dag markant anderledes end på Niels Bohrs tid. Den er mere fragmenteret, og der er flere om buddet. Spørgsmålet er, om tiden er løbet fra store videnskabsfolk, der vil blive husket og hyldet i mange år efter deres død, som det sker i programserien.

Johan Olsen tænker længe over spørgsmålet. Han kigger rundt i rummet og brummer lidt, mens han tygger på et svar.

»Det tror jeg bestemt. De allerstørste skal nok trænge igennem,« siger han så og nævner den danske DNA-forsker Eske Willerslev som et bud.

»Han er en mand, som jeg har meget stor respekt for. Han har sparket noget i gang, som er ubegribeligt stort, og hans forskning kommer til at hive os op på et højere erkendelsesniveau. Han er et meget godt eksempel på den type videnskabsmand, der forholder sig til verden og ikke bare til et reagensglas.«

’Store danske videnskabsfolk’ kan ses på DR K onsdag kl. 21.30

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Louise Karlsen
  • morten Hansen
  • Steffen Gliese
Louise Karlsen, morten Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det utrolige er mere, at det først er nu - efter mange år - at den slags formidling synes at falde DR ind. Det er ligesom det gamle P1 kommer over på TV, og det er vel i og for sig OK - hvis vi så også havde det gamle P1, for det ulige lettere at lave andre ting, mens man hører radio, end at se TV, som lægger beslag på flere sanser.

Jens Falkesgaard, Vibeke Rasmussen, Henrik Nielsen, Anne Eriksen, Torsten Jacobsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Jeg har aldrig forstået paradokset med Schrödinger’s kat. Jeg ser ikke noget paradoks
For mig at se drejer det sig om, at vi ikke ved om den er død eller ej, ikke om den faktisk er død eller ej. Kan nogen forklare det, så selv jeg forstår?

Vibeke Rasmussen, Mads Madsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Som jeg har forstået Schrodinger's kat så er det det ustabile atom man skal fokusere på. Ingen kan sige hvornår det henfalder med en fri elementarpartikel. Tilfældigheden råder og Gud er død.

Søren Kristensen

Vist godt at jeg ikke stod i den kø i supermarkedet, for når jeg køber ind, så er det altså det jeg gør. Lidt ligesom når jeg forsøger at forstå naturvidenskab, så vil jeg også helst fodres med nøgne facts og ikke for mange anekdoter. Derfor håber jeg ikke serien bliver alt for populistisk, derhen at den ligesom de mange udenlandske af slagsen foregiver at forklare seerne en indviklet videnskabelig sammenhæng og så springer let og elegant over de mellemregninger der kunne give det hele mening. Omvendt, så kan man jo selv opsøge baggrundsviden på nettet. Det gjorde jeg fx efter at havde set en udsendelse om radioens opfinder, som jeg ikke lige husker navnet på. Men nu ved jeg da nogenlunde hvordan en radio fungerer. Tror dog ikke det går lige så gelinde med atomteorierne, for allerede ved relativitetsteorien begynder jeg at få hovedpine.

olivier goulin

@Ole,

Problemet er, at det ikke lader sig forklare på nogen nem intuitiv måde. Tankeeksperimentet illustrerer på sæt og vis paradokset eller umuligheden i at overføre kvantefysikkens logik på den makroskopiske verden.

I kvantefysikken er kvantetilstande, som f.eks. en fotons polarisering eller en elektrons spin ikke veldefineret før det er målt. Da kan det antage en værdi blandt et sæt af diskrete værdier (kvantiseringen). Såvidt ikke så paradoksalt. Det vanskelige opstår ved at kvantesystemet indtil det måles (kollapser), beskrives som en superposition af potentielle tilstande, og i kvantefysikken er det disse tilstandsvektorer, som adlyder de fysiske love (f.eks. indgår i Schrödingerligningen). Hvordan disse tilstande skal fortolkes, og om de er rent matematiske objekter, eller har en fysisk fortolkning, er et åbent spørgsmål. Forskellige fysikere har haft vidt forskellige meninger om den sag. Hele kontroversen faldrer tilbage på, hvordan man definerer begreberne superposition, observation, reduktion af kvantetilstand til makrofysisk tilstand, etc.

Paradosket opstår fordi man har at gøre med et system, som delvis består af et kvantesystem (en ustabil partikel), beskrevet ved bølgemekanik - og et makrosystem(kat, gift + resten af setup'et), og kattens tilstand afhænger deterministisk af om partiken henfalder eller ej. For et kvantesystem er det bydende nødvendigt beskrive det med kvantemekanikkens diffuse 'både-og' formalisme - men et makrosystem, som en kat, er ikke både levende og død. Den er enten-eller.

For mig at se er der ingen tvivl om, at der gemmer sig en misforståelse et eller andet sted i forhold til begrebet observation. Det er ikke den kognitive observation, der er vigtig. Det er interaktionen mellem kvantesystemet og dets nærmeste makrosystem. For at cyaniden kan frigives kræves en interaktion mellem henfaldet og et makroskopisk system. Men eftersom man ikke ikke nemt kan adskille mikro- og makrosystemet, bliver begge dele i sidste ende del af samme bølgekompleks (entanglement). Og så er man fanget i paradokset. I et virkeligt setup vil katten altid være enten levende eller død inden man åbnede kassen. Så det er et rent akademisk spørgsmål omkring fortolkning af kvantemekanikken. Matematikken fungerer glimrende, men den kolliderer med vores intuitive opfattelse af den fysiske verden.

/O

Jens Falkesgaard, Hans Ditlev Nissen, Henrik Nielsen, Torben K L Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Kvantefysik viser, at det er den udefrakommende betragtning, som udløser det videre forløb. Meget interessant, fordi denne viden giver os yderligere info om vores egen interaktive rolle i skabelsen. Værsgo og leg med tryllestaven ... ? Eller tag måske lige en slapper og kontakt bevidst handlen, før du udløser Schrödingers potentielle bombe.

randi christiansen

Olivier - "Det er interaktionen mellem kvantesystemet og dets nærmeste makrosystem." - præcis, og her er ikke tale om en misforståelse men om behovet for en udvidet forståelse - som radikalt ændrer ved hidtidige definitioner af masse, energi og kosmiske dynamikker.

randi christiansen

Olivier - "Det er interaktionen mellem kvantesystemet og dets nærmeste makrosystem." - præcis, og her er ikke tale om en misforståelse men om behovet for en udvidet forståelse - som radikalt ændrer ved hidtidige definitioner af masse, energi og kosmiske dynamikker.

"Med Naturvidenskaberne kan det slet ikke hjælpe at indlade [sig]. Man staaer der værgeløs og kan aldeles ikke controlere. Forskeren begynder strax at adsprede med sine Enkeltheder, nu skal man til Australien nu til Maanen, nu ned i en Hule under Jorden, nu Fanden i Vold i Røven – efter en Indvoldsorm; nu skal Teleskopet bruges, nu Mikroskopet: hvo Satan kan holde det ud!"

Einstein og Schrödinger er på vej i bil ... de har lidt travlt og Einstein, som efter sigende skulle have haft en glubende livsappetit, jokker på sømmet. Der går ikke lang tid før de bliver spottet af en politivogn og standset.

"Er De klar over hvor hurtigt de kørte Hr.?"
"Desværre ikke, men jeg ved hvor jeg var!"

Hmmmm .... finere kvantefjant er ikke lige noget der synes at more betjenten. Han går rundt om bilen og kigger på den. Han åbner baggagerummet og ser overrasket ned i det, vender sig om og kaster op.

"Hvad laver en død kat i Deres baggagerum?"
Schrödinger sukker: "Arh pokkers, nu har De ødelagt det hele"

Niels Duus Nielsen, J M, Søren Kristensen, Carsten Søndergaard, Vibeke Rasmussen, Torsten Jacobsen, Morten Pedersen, Torben K L Jensen, Ole Henriksen, Steffen Gliese og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Ja, det kan være inspirerende og ligefrem underholdende at prøve at forklare det, som for nogle vedkommendes synes at være uforståeligt. Man skal alligevel ikke glemme, hvad der kan ske, hvis man bliver alt for begejstret for luftige teorier.
I dag står vi i Danmark med en stor bunke atomaffald og ved ikke, hvad vi skal gøre med dem. Takket være Atomenergiudvalget med Niels Bohr i spidsen, som gennembankede 60 år siden Risø...

Den truede kat er kun indføjet i den kvantemekaniske sammenhæng, for at påvise den suppositionelle tilstands absurditet i et teoretisk makroperspektiv. Men anser vi alt levende som værende truet af døden, så vil på et givet tidspunkt en vis statistisk andel, befinde sig mellem liv og død (100% hvis døden anses som sikker) og den kvantemekaniske forudsætning om supposition er opfyldt.

Gert Selmer Jensen

Søren Kristensen-12:38-
Det er rigtigt rart at vide hvordan radio fungerer.( ikke mange gør ). At forstå det peridiske system og
atomteorier, er også indenfor rækkevidde. Men når vi kommer til relativitetsteorien, og kvantefysik/
mekaninsmer, tror jeg det volder rigtigt mange, hovedpine. Også selvom de ikke indrømmer det.
Til dels fordi bevisførelsen er meget vanskelig, eller måske umulig.

Randi- 16:45-
Du overrasker igen og igen.! Bravo.!

Harald Johansen

Jeg jublede i mit stille sind, da jeg hørte Johan Olsen sige i reklamen: "Hvem hylder man, når man bliver forundret over naturen?"
For Danmark mangler denne formidling til folket om naturvidenskabens bidrag til en meningsfuld tilværelse renset for overtro og religion.

Den er længe ventet i Danmark.

I udlandet er de længere fremme: Jeg vil anbefale Carl Sagan og Ann Druyans serie; Cosmos fra 80'erne. Kan ses på youtube.

Vibeke Rasmussen

"De velproducerede og pædagogiske programmer […] de for længst afdøde genier vækkes til live […] skuespillere fortæller om deres bedrifter […] Niels Bohr dukker op i haven ved Carlsbergs Æresbolig […] forklarer om den komplicerede kvantefysik ved hjælp af en fodbold […] seerne oplever dramatiske scener fra fysikerens liv …"

Årh, jeg bliver allerede helt træt bare ved tanken om, hvordan DR kan 'animere' alt … til døde. Kunne de dog ikke i stedet have givet Johan Olsen plads på radioen. Manden kan jo så glimrende fortælle og forklare helt uden kunstige og skabagtige hjælpemidler.

Oliver og Torsten: Tak for jeres forsøg på at forklare 'katten i kassen' - jeg er forløbig blevet 'forvirret på et højere plan', så det går fremad :). Måske er problemet, at vores almindelige forestillinger om verdnen og om 'årsag og virkning' bryder sammen, når vi bevæger os ned i dette mikrokosmos?
Jeg ser frem til serien og til at blive forvirret på et endnu højere plan

Touhami Bennour

Anders Hede
Din bemærkning er genial! Faktisk har de Såkaldte genier,Einstein for. ex. Ville også komme med en forklaring af et teoretisk problem inden for fysikken givet et exempel: En bygning hvis en halvdel er bygget normalt med røde sten og den anden halvdel er bygget at træ, hvordan kan man bo I det slags hus? De såkaldte videnskabsmænd er ikke foskellige fra andre filosoffer(Platon elle Hegel, eller andre filosoffer. de laver allesammen systemer og behandler grundigt en ting af gangen. Det er ikke sagt at det ikke er interessant og genialt. Men de siger også nogle ting mærkeligt som Schrødinger der har glemt "ilt" til katten. Det underlig er at mange kommentatorer(fysiker) har gengivet historien om katten som den er.

Metafysiske tomhed/ eller paradoksernes univers er nøje beskrevet i hinduismen, buddhismen og mystikertraditioner og jeg syntes det er helt vildt fedt, at den moderne videnskab nu også finder frem til den samme sandhed. Fra psykologien, har Stanislev Grof beskrevet fænomenet fra sin oplevelses orienterede Holotropi TM.

Olivier Goulin, du har helt ret. Man gennemførte den teoretiske foranstaltning, at alle kvantemekaniske operatorer, som skulle modsvare observabler, skulle være hermitiske, da der herved sikredes, at resultatet blev et reelt tal. Men der er mere i det at observere, og dette "mere" manifesterer sig i thermodynamikkens 2. lov, som udtrykker en fundamental assymmetri i tidsdimensionen. Da de kvantemekaniske love ikke har en sådan assymmetri, er det ikke muligt at udlede thermodynamikkens 2. lov herudfra. Der er derfor klart, at der er noget, vi har overset. Det er en ualmindeligt hård nød at knække, fordi både kvantemekanikken og relativitetsteorien har vist sig meget levedygtige. Nogle af knasternes nærmere natur er belyst ud fra forsøgene med parametrisk nedkonvertering, hvor kvanterne på en kontrolleret måde sorteres efter hvilken karakter, den information, de bærer med sig, har.

randi christiansen

Og at den ellers meget nærliggende tanke - at bevidsthed er energi og derfor naturligvis påvirker materien/kvanterne på et ikke umiddelbart observerbart 'hverdags'niveau - alligevel er for fjern, som i når man ikke ser skoven for bare træer? Selv lægevidenskaben anerkender, at bevidstheden, humøret, som man siger, påvirker den fysiske tilstand.

Jeg kan anbefale filmen fra statens filmcentral 'eksisterer månen kun, når jeg ser på den?'

Et andet bevis på, at thermodynamikkens 2. lov er inde over, viser sig helt simpelt i den kendsgerning, at de feltligninger, vi har til rådighed, det være sig Maxwells ligninger, det være sig Schrödingerligningen, fuldtud tillader kuglebølger propagere indad mod et centrum, men man ser det aldrig ske i naturen. Og hvorfor ikke? Fordi det er i modstrid mod thermodynamikkens 2. lov. Den giver sig her helt lavpraktisk udslag. Og det har indtil nu ikke været muligt at formulere dette på matematisk vis.

randi christiansen, jeg er tvivlende overfor din materialisering af bevidstheden, dog oplever jeg at tilfældigheden ofte har en forbløffende tendens til ikke-tilfældighed. Men jeg føler, at vi i hver sin ende af teorisnakken har svært ved at forliges med det lukkede 'alt andet lige univers', som også partikelteoretikere - foruden økonomer - foretrækker at boltre sig i, og jeg kan anbefale 'Eugene Wigners ven'-tankeeksperimentet, som i sin yderste konsekvens åbner Schrödingers lukkede univers op, ud til den verden vi andre iagttager, uden at vi af den grund behøver at tvivle på kvantemekanikken.

randi christiansen

Bill, hvorfor er det svært at forstå materien som bevidsthedens materialisering? Og at se tilstedeværelse, især i form af bevidst fokusering, som en energiudladning, der påvirker materien? Det forekommer mig at være en logisk forklaring på 'the missing link'

randi christiansen

Bill - hvordan ved du det? Hvad er det, der ikke virker hver gang? Det er altid en kombination af hvordan og med hvilken styrke, 'energi' møder 'masse' og hvilken tilstand, 'masse' ved mødet er i.

Det virker altid beroligende at forbinde sig med ro, hvile giver fornyet energi, osv. Det er et spørgsmål om at arbejde med sin bevidsthed. Og egl er vi ved spørgsmålet om, hvad bevidsthed er. Men den er der.

Den metafysiske tomhed er væren, før, efter og i form altså ur suppen uden form: altså lyset er der, men da det endnu ikke har taget form er der ikke lyst, mørket er der, men da det endnu ikke har taget form, er der ikke mørkt, kulden er der. men da det endnu ikke har taget form er der ikke koldt osv. osv.

Det samme er tilfældet med os mennesker og derfor fascineres vi så meget over katten der er der og ikke er der, tankerne.
Det befrugtede ægs væren indeholder fostret men da fostret endnu ikke har taget form, er der intet foster. Den voksne mands væren indeholder den gamle mand, men da den gamle mand endnu ikke har taget form er der ingen gammel mand.

Det skal ikke forstås det skal opleves og erkendes og det kræver at man kan sætte sig ud over form tankegangen/krops ego og at man har erkendt væren.

Videnskaben kræser omkring det samme men går en anden vej ind i erkendelsen, men erkender det samme.

Platon forsøgte at beskrive det for to tussende år siden. Det evige blu print som ikke er, er, og ikke er. Altså: før form, i form og efter form.

Masse er væren i form og vil gå tilbage til væren uden form, men vil altid være og bevidstheden er øjet der ser det.
Styrer og logik er manifestationer af intellektet, altså kropsegoet begrænsede erkendelse ramme og ikke brugbare i denne sammenhæng.
vil være min måde at se det på.

Randi:
'Selv lægevidenskaben anerkender, at bevidstheden, humøret, som man siger, påvirker den fysiske tilstand'
Ja men der fra og så til at påstå, at materien er bevidsthedens materialisering, bliver der gjort et par kæmpe 'kvantespring 'over en hel del 'mellemregninger', der ikke lige bliver forklaret eller sandsynliggjort.
M.a.o. du er nu ude i den rene tro

randi christiansen

Ole - jeg påstår ikke, jeg antager.

Find filmen - 'eksisterer månen kun når jeg ser på den' på utube - og du vil forstå, at min teori ikke kan afvises.

Og som arne nielsen siger 3/2 - 13.37 : "Det er derfor klart, at der er noget, vi har overset." - hvad det er, vil tiden måske vise. Indtil da kan vi passende fintune og videreudvikle vores kosmiske sensorer til udvidet forståelse af os selv, vore omgivelser og vort ophav. I den proces er alle tankeeksperimenter et forsøg værd.

Randi: Forskellen mellem antagelse og tro kan være hårfin
Men hvis du med 'antagelse' mener 'hypotese' så ok for mig
Jeg er blot skeptisk over for ideen med at udvide bevidsthedsbegrebet til nærmest til betyde alt, hvad vi hver især vælge at lægge i det. Jeg kan ikke se vi når en højere erkendelse den vej. Kun at vi risikerer at forplumre debatten, fordi vi ikke længere taler om det samme, eller vi ikke aner hvad det egentlig er, vi taler om

Hans Ditlev Nissen

Problemet med Schrödinger er ikke hans kat, men at han placerer sin geigertæller i en kasse hvor man ikke kan se den. På den måde adskiller han to begivenheder: registreringen, som tælleren laver, og iagttagelsen af registreringen, der først sker senere.

Lad os antage at giften blir udløst. Det afgørende er så, at det sker når tælleren 'klikker', ikke når kassen åbnes.

En tæller kan kun aflæses fordi den forstærker en vekselvirkning der er sket på kvante-niveau. Det er det et kvantemekanisk måleapparat gør.
Det er forstærkningen i tælleren, der er koblingen mellem kvante-niveau og makro-niveau. Forstærkningen er irreversibel som døden, og er indtrådt på et bestemt tidspunkt.

Det der siden skete i kassen er ikke mere problematisk, end hvis udløsningen af giften var styret af en tilfældighedsmekanisme, som intet havde med kvantemekanik at gøre. Vi ville fx. stadig ikke vide hvad der var sket, før vi åbnede den.

Katten er logisk set ligegyldig. Man kommer bare til at kortslutte fra de radioaktive atomkerner til katten og 'glemme' det afgørende element: måleapparatet, der binder hele opstillingen sammen.
Katten og de radioaktive atomkerner har ikke i sig selv noget med hinanden at gøre. Den registrerer simpelthe ikke om der sker et henfald. Det er tælleren der laver koblingen, og det kan kun ske ved at en kvante-mekanisk flertydighed kollapser til en klassisk-fysisk entydighed, både i tid og rum.

Schrödinger har slået sin kat ihjel, men det var ikke fordi han iagttog det. Det var fordi han placerede den i en lukket kasse med en giftudløsende mekanisme.
Det var den prekære vekselvirkning i måleapparatet gjorde det, ikke dét at kassen blev åbnet.

Hvis giften ikke blir udløst, er der ikke sket noget. No problem.

Touhami Bennour

Der findes Bevidsthed og ikke "bevidstheden", vert bestemt bevidsthed har en historíe, her kommer ind "Darwin" og evolutionens teori. Bevidsthed fra idag er ikke den samme bevidsthed om 100 hundert år Og jeg vil ikke tro at på den tid vil det findes en dame der hedder Pia skjærsgaard. Altså der findes homografi mellem elementer I et givet samfund og der skabes forskellige bevidstheder, Til slut jeg kan sige at historier slutter ikke, men det ser ud at bevidsthed det forvandles til meterie og omvend findes rigtigt, men er lige så omfattende og differensieret som atomer og deres fusioner. Filosoffer siger, at for at kende atomerne skal man sammenligne et atom på et didspunkt med forskellige atomer på forskellige tidspunkter.Universet er multiformet men ikke alt har altid været der.