Læsetid: 5 min.

Indsatte risikerer radikalisering

Et ophold i fængsel skulle gerne føre til en vej ud af kriminalitet. Men nogle gange bliver mødet med fængslet til et møde med ekstremismen. I flere europæiske lande findes eksempler på indsatte, der er blevet radikaliseret under fængselsopholdet og kort efter begår terror
Et offer bæres ud efter terrorangrebet i Paris i januar. To af gerningsmændene afsonede sammen, og det er ikke et ukendt fænomen, at indsatte risikerer at blive radikaliseret i fængslet.

Jacky Naegelen

17. februar 2015

Weekendens attentat i København skriver sig ind i en international række af formodede terrorhandlinger begået af tidligere indsatte. Den nu afdøde attentatmand, Omar Abdel Hamid el-Hussein, havde relationer til banden Brothas og afsonede indtil for et par uger siden en dom for grov vold.

I det hele taget sker der i stigende grad en sammensmeltning mellem kriminelle bander og islamistiske miljøer i Danmark. Det vurderede Center for Terroranalyse (CTA) i en rapport fra sidste år, og ifølge flere eksperter er problemet særligt stort i fængslerne. Seniorforsker ved Dansk Institut Mod Tortur – DIGNITY, Steffen Jensen, har besøgt en række fængsler verden over. Han vurderer, at el-Hussein har været igennem et meget typisk forløb.

»I fængslet kommer religionen ofte til at stå som det moralske alternativ til banderne,« siger seniorforskeren.

»Der kan ske en religiøs genfødsel, som ofte er af det gode, fordi det er en vej ud af kriminalitet. Men problemet er, når man møder det politiske sprog, der befinder sig på nettet omkring jihad og terror.«

Nogle radikaliserede indsatte føler sig kaldet til at slutte sig til en hellig krig i et fjernt land. Andre finder det mere nærliggende at bruge ideologisk funderet vold til at bekæmpe de uretfærdigheder, de oplever i deres aktuelle hjemland, forklarer Steffen Jensen. Ifølge ham gælder det for eksempel bandemedlemmer, der oplever samfundet som grundlæggende uretfærdigt og racistisk.

Ifølge Kriminalforsorgen blev man opmærksom på, at den 22-årige el-Hussein »ændrede adfærd« under afsoningen, hvorfor PET blev advaret. Berlingske skrev i går, at han angiveligt havde ytret ønske om at slutte sig til Islamisk Stat og gå i væbnet krig. Det er ikke blevet bekræftet af Kriminalforsorgen.

Omar Abdel Hamid el-Hussein optrådte som en af 39 personer på Kriminalforsorgens liste over indsatte med ekstreme holdninger. Så sent som i januar fik en anden indsat i Helsingør Arrest en dom for at true med terror, da han råbte ordene »Islamisk Stat« og »det er dig næste gang« mod en gruppe indsatte på gårdtur.

En forkert cocktail

Hvis man skal dæmme op for radikaliseringen, er man nødt til at vide, hvad man skal kigge efter, hvem der er i risikogruppen, og hvilke faktorer der giver en person anledning til ekstremisme. Det er netop en del af arbejdet for kriminolog og cand.mag. i psykologi og socialvidenskab Louise Aagaard Larsen fra Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Hun underviser blandt andet i baggrunden for radikalisering i danske fængsler og ser et klart sammenfald mellem den type af personer, der færdes i henholdsvis bandegrupperinger og i radikale miljøer.

»Det er min helt klare fornemmelse, at de, der havner i bander og i radikaliserede miljøer, er de samme typer. Det er de samme risikofaktorer, der gør sig gældende: følelsen af eksklusion og isolation, forskellige traumer og en socialt belastet opvækst,« siger Louise Aagaard Larsen.

Om en person som el-Hussein bevæger sig den ene eller den anden vej, er i følge Louise Aagaard Larsen ikke en eksakt videnskab. En stor portion tilfældighed og psykologiske faktorer afgør, hvor modtagelig en person er for radikale budskaber.

»Det er en blanding af ulyksaligheder i en forkert cocktail, det gør udfaldet,« siger hun.

På fagsprog taler man om, hvorvidt ’det kognitive vindue’ er åbent eller lukket, når en persons modtagelighed for radikalisering analyseres. Psykisk sygdom, identitetssøgende perioder og traumatiserende begivenheder er alle faktorer, der er med til at åbne det kognitive vindue, hvorved muligheden for at blive radikaliseret øges.

»En fængsling er for enhver en voldsomt traumatiserende begivenhed. Det kan være med til at åbne det kognitive vindue på den, der fængsles,« siger hun.

Ens fundament

Psykolog David Oehlenschläger, der er chef for rehabilitering ved DIGNITY har en lang fortid som ansvarlig for Kriminalforsorgens voldsforebyggelsesindsats samt ved Københavns Kommune som konsulent for bandeexitprogrammer. Han har haft meget »hands on« med de hårdkogte kriminelle.

På trods af, at der i bander og kriminelle fællesskaber er fokus på penge, prestige, magt og kvinder, hersker der samtidigt et generelt samfundsoprør og nogle stærke normer, der minder en smule om dem, der også findes i radikale grupperinger, siger han.

Blandt andet kommer det til udtryk i forestillingen om, at brugen af vold er et legitimt redskab til at nå et givent resultat, hvor man ikke har et tilhørsforhold til det omgivende samfund, og hvor der er en gennemgående sort-hvid forestilling om verden, de gode, og de onde.

»Der hersker en ’dem og os’-mentalitet, hvor man søger oplevelsen af at være ’nogen’ og bidrage til noget større. I den henseende kan det radikale miljø agere overbygning på det værdigrundlag, de i forvejen kender fra banden,« siger David Oehlenschläger.

Han understreger, at bandemedlemmer i visse tilfælde har et så afstumpet forhold til grov vold, at det ikke er svært at få dem til at begå vold, selvom motivationen er en anden end den, de kender fra banden.

Fængselsreligionen

Den amerikanske kriminolog Mark Hamm har skrevet bogen The Spectacular Few: Prisoner Radicalization and the Evolving Terrorist Threat. Ifølge ham bliver mange unge indsatte radikaliseret af ældre, karismatiske ledertyper, som samler en gruppe proselytter omkring sig. Det var tilfældet med Cherif Kouachi og Amedy Coulibaly, som stod bag vinterens terrorangreb i Paris. De havde afsonet sammen med en dømt jihadist i Frankrig.

»En anden mulighed er, at man radikaliserer sig selv,« forklarer Mark Hamm.

»Det findes der meget af i fængsler. De indsatte har enormt meget tid til at reflektere over deres livssituation, læse og studere, og i fængslet er der en overvældende mængde af religion sammenlignet med resten af samfundet.«

Det gælder ikke kun islam, men i høj grad også kristendom, forskellige esoteriske sekter og kulter. I amerikanske fængsler finder man også den såkaldte prison islam. En selvopfunden kombination af sunniislam, bandesymbolik og fængselsregler.

Det, der leder til radikalisering, mener Mark Hamm, er, at indsatte mangler fornuftige alternativer. Samtidig føler indsatte ofte, at de befinder sig ved en endestation. Deres muligheder er ekstremt begrænsede, og de har svært ved at forestille sig et bedre liv på den anden side.

»Det leder til en ekstrem adfærd,« siger Mark Hamm.

Kriminalforsorgens sikkerhedsenhed svarede i går ikke tilbage på Informations henvendelser om et interview.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annette Damgaard
Annette Damgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Annette Damgaard

Fredag d. 13. februar kørte jeg med en muslimsk taxachauffør, der kom til Danmark som 17 årig. hans far flyttede fra Dammark til Saudi-Arabien i 2001. Radioen var tændt, og i radioavisen blev der talt om Islamisk Stat. Jeg spurgte chaufføren om, hvordan man ser på IS i hans hjemland. Han svarede: De er ikke rigtig troende. De gør det kun for pengenes skyld. De ødelægger vores lande, misbruger vores religion og skaber krig. De er simple mordere.

Jeg spurgte ham så, hvad han mente om, at nogen unge fra Danmark kæmper for IS. Han svarede: De aner ikke hvad de foretager sig. De er født i Danmark, og de ved ingenting om forholdene der nede. De har aldrig været der, og de drømmer ikke om, hvem eller hvad det er, de kæmper for. Vi flygtede til Danmark for at finde fred, og de trækker, det vi flygtede fra, her op. Det var ikke derfor, vi kom. De ødelægger vores land og vores religion, og det går ud over os alle.

Sådan var hans ord og kun 20 timer senere så vi konsekvensen.

"Vi flygtede til Danmark for at finde fred, og de trækker, det vi flygtede fra, her op. Det var ikke derfor, vi kom. De ødelægger vores land og vores religion, og det går ud over os alle."

Hvor ville jeg dog også være glad for at få hele forklaringen i en tyve minutters taxatur - og jeg forstår godt hvor fristende det er at udpege givne individer som de onde ... og alle andre som de gode. IS bærer ansvaret for ulykkerne - sammen med andre, som virker imod os. Mere avanceret behøver det ikke at være, så kan vi overskue tingene.

Annette Damgaard

Peter Jensen - Jeg tror ikke du skal regne med at hele forklaringen kan gives på 15 min. i en taxa. Det er da en naiv tro.

Morten Kjeldgaard

Kriminalforsorgen og politikerne bliver simpelthen nødt til fuldstændig at gentænke hvordan man beskytter unge, svage individer fra at blive radikaliseret. Det er jo helt uacceptabelt at samfundet ikke kan straffe en ung knægt og sende ham i fængsel, uden at der kommer en rabiat jihadkriger ud i den anden ende. Meningen med straf er vel bl.a. at folk skal køle af og få tænkt over deres livssituation, og som samfundsborgere har de indsatte faktisk krav på at samfundet beskytter dem mod psykiske og fysiske overgreb, så længe de sidder indespærret.

Hvorfor snakke om radikalisering, hvad jeg kunne forstå så kom denne gerningsmand eller hans familie lige så tit i moskeen som en gennemsnits dansker kommer i kirken, dvs aldrig!
Derimod var han blevet smidt ud af sin bande, familien havde slået hånden af ham og måske var han blevet lukket ud fra fængslet direkte til gaden.
Ham her havde givet op, ligesom ham der satte ild til sig selv foran Brøndby Rådhus, i øvrigt noget de statskontrolleret medier valgte ikke at grave i.

Christel Gruner-Olesen, Carsten Mortensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Ekstrem adfærd? Hvad mon det er?
Er det når man f.eks. fjerner understøttelsen fra 50.000 mennesker?
Er det hvis man krakker med et bankeventyr i Irland og får tørret en milliard-regning af på et lands befolkning?
Eller er det når man bomber i Irak og Afghanistan for at "demokratisere" et land?
Eller er det hvis man siger: "Terror er en pligt".
Sidstnævnte kommer man i hvert fald i fængsel for.
Jeg tror ikke danskere (generelt), i hvert fald, forstår at de bor i et krigsførende land - at det har en pris, at lege såkaldt Florence Nightingale med F16 og soldater i mellemøsten.
Eller at det har en pris at mobbe de befolkningsgrupper som kommer fra samme egne.
Vi kommer ikke til at fjerne problemerne med terror og radikalisering med overvågning af bestemte grupper - det har langt dybere rødder, -som antagelig stammer fra økonomisk fordeling -verden over.
Vi er vel ikke kun gået i krig i mellemøsten for at få små piger i skole eller fordi Saddam Hussein var en grim mand - jeg håber vi har været klogere.
Men åbenbart ikke.

Brian Pedersen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

'Indsatte risikerer radikalisering'.

Så konklusionen er, at de skal forblive på fri fod i deres sædvanlige miljø?

'Det gælder ...... i høj grad også kristendom'.
Så spørgsmålet alle må koncentrere sig om, er, hvordan vi garderer os mod alle disse potentielle kristne terrorister.

Brian Pedersen

Jeg synes jeg har set en højredrejning igennem de sidste 15-20år i danmark der minder mere og mere om noget man kan læse i historiebøgerne.... jeg synes stort set alle medier bidrager til hva jeg vil kalde radikalisering, de fleste danskere er i mine øjne radikaliseret i dette tidsrum... det går så ud over syge, gamle, arbejdsløse, rygere, overvægtige/undervægtige..... hvad skal man gøre ved disse medier ?? , hvordan får man dem til at ændre adfærd ??

Det der er sket i København er ganske forfærdeligt, men er jeg overrasket?? nej, heller ikke hvis det var et "barn" til en syg forælder der havde fået nok af at se hvordan man behandler en syg, det er jo sjældent den syge selv kan gå amok, og gør de det, så straffer man dem endnu mere, og da det er rigtig mange vi behandler skidt, hvad kan man så forvente, at alle mennesker bare forbliver passive, begår selvmord osv osv osv.... man får som man høster...... og nu har de fleste af jer høstet for meget.

Hvis vi antager, at personer der sendes i fængsel er sendt i fængsel fordi de har begået kriminalitet (og lader eventuelle overvejelser om justitsmord ligge), så mener jeg egentlig at det vigtigste må være to tiltag: For det første at fylde den indsattes dag fra tidlig morgen til sen aften med arbejde og uddannelse, og for det andet at sende dem på tvungent samtaleforløb med psykologer og socialarbejdere.

Udfordringen er naturligvis penge, men jeg mener egentlig ikke det er nødvendigt at give indsatte løn for udført arbejde. De får logi og kost samt en chance til for at begå sig i samfundet. Det er en fantastisk gave, at samfundet på den måde udviser villighed til tilgivelse, hvis personen retter sig. At fængselsstraffe så bør være så lange at psykologer og andre mener personen parat til at begå sig vil naturligvis være en konsekvens, men det mener jeg igen ville hjælpe på resultatet i den sidste ende. Fængsel bør have en opdragende effekt, ikke blot være opbevaring, og betyder det 35 år i fængsel for tyveri eller overfald, så er det en fornuftig konsekvens.

Bliver ikke en stor del af alle indsatte radikaliserede på en eller anden måde..? Nogle af islamister andre af rockerbande eller andre kriminelle...

Christel Gruner-Olesen og Annette Damgaard anbefalede denne kommentar