Læsetid: 4 min.

Kritik: Mørkemænd skal ikke sætte grænsen for vores ytringsfrihed

En ophævelse af blasfemiparagraffen vil i udlandet kunne blive bevidst fordrejet og udnyttet af politiske og religiøse ledere, advarer Straffelovrådet. Men frygten for voldelige reaktioner fra udlandet må ikke få indflydelse på spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelsen skal ophæves, lyder det fra flere sider
En ophævelse af blasfemiparagraffen vil i udlandet kunne blive bevidst fordrejet og udnyttet af politiske og religiøse ledere, advarer Straffelovrådet. Men frygten for voldelige reaktioner fra udlandet må ikke få indflydelse på spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelsen skal ophæves, lyder det fra flere sider

Aamir Quereski

28. februar 2015

Hvis man i Danmark beslutter at ophæve blasfemiparagraffen, så kan det føre til voldsomme reaktioner fra udlandet. Det advarer Straffelovrådet om i sin netop fremsatte udtalelse om emnet.

Lovændringen vil ifølge Straffelovrådet kunne blive »bevidst fordrejet«, og udenlandske »politiske eller religiøse ledere« vil kunne »udbrede en opfattelse« af, at der er tale om »et religionsfjendtligt signal« eller ligefrem »et fjendtligt signal ikke alene mod religion generelt, men i særlig grad mod bestemte religioner«.

Men frygten for en ny Muhammedkrise må ikke få indflydelse på spørgsmålet om blasfemiparagraffen, advarer Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia: »Religiøse diktaturstater og mørkemænd skal ikke være med til at fastsætte grænserne for ytringsfrihed i det demokratiske Danmark,« siger han.

Hvis blasfemiparagraffen ophæves, vil det eksempelvis ikke længere være strafbart at afbrænde Koranen eller urinere på Bibelen, og hvis det skulle ske, kunne det hurtigt føre til international opmærksomhed, vurderer Straffelovrådet.

»Det bemærkes herved, at afhængig af de nærmere omstændigheder vil sådanne offentlige afbrændinger mv. af Bibelen eller Koranen kunne give anledning til stærke reaktioner – herunder eventuelt voldelige reaktioner – både her i landet og i udlandet,« som rådet skriver.

Det er ikke et argument, som Jacob Mchangama køber.

»Det er rigtigt, at i yderste konsekvens kan man ikke udelukke, at nogen vil bruge det, og at det kan skabe en fare for den nationale sikkerhed. Men det er ikke noget, som vi skal ligge under for i Danmark,« siger han.

Også Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, advarer om at lade frygten for voldsomme reaktioner fra udlandet få betydning i forhold til spørgsmålet om blasfemiparagraffen.

»For det første har jeg svært ved at se, hvad det argument laver i en juridisk udredning, som det var min opfattelse, at vi fra Folketingets side havde bedt om. For det andet synes jeg ikke, det er et validt argument imod blasfemiparagraffen, og det er i hvert fald ikke et argument, der kan rokke ved Enhedslistens holdning,« siger hun.

Pernille Skipper vil ikke afvise, »at nogle mennesker kunne tænkes at ville forsøge at udnytte en ophævelse af blasfemiparagraffen til at skabe endnu mere splid«, men at det ikke bør influere på, hvorvidt man mener, paragraffen har eksistensberettigelse eller ej.

»Jeg mener ikke, det på nogen måde skal være medvirkende til, hvilken holdning man lægger sig fast på,« siger hun.

DF: Absurd

I den anden ende af den politiske skala er også Dansk Folkeparti kritisk over for argumentet. Retsordfører Peter Skaarup kalder Straffelovrådets overvejelse »absurd« og er generelt uforstående over for, at den har fået lov at komme med i rådets udtalelse.

»Frygten for voldelige ekstremister i udlandet skal ikke medregnes i denne sammenhæng,« siger Peter Skaarup. Han henviser til, at regeringen på baggrund af Straffelovrådets udtalelse har tilkendegivet, at den ikke ønsker at ophæve blasfemiparagraffen. Hvis det skyldes frygt for voldelige reaktioner fra udlandet, er det ifølge ordføreren udtryk for »zigzagkurs«, at regeringen på den ene side hylder ytringsfriheden og danske værdier, mens den på den anden lader frygten for vold meddiktere lovgivningen.

»Det er langt ude, hvis elementer i udlandet kan komme til at begrænse danskernes ytringsfrihed,« tilføjer Peter Skaarup.

Konservatives retsordfører Mai Mercado understreger over for Information, at hun endnu ikke har nærlæst udtalelsen fra Straffelovrådet, men pointerer, at det efter hendes overbevisning er vigtigt at have det internationale aspekt med i den samlede vurdering af paragraffen.

»Man holder sig selv for nar, hvis man bilder sig ind, at det ikke ville have international bevågenhed at afskaffe den,« siger hun.

Det ville derfor være »ærgerligt«, hvis aspektet blev undladt, og politikerne således skulle træffe en beslutning bygget på et ufuldstændigt grundlag.

»Der er behov for en diskussion af paragraffen. Og i den diskussion er det vigtigt, at alle oplysninger er på bordet,« siger hun og peger på, at man ikke bagefter skal kunne klandre politikerne for, at de ikke havde forudset en given reaktion på, at paragraffen blev afskaffet.

»Hvis man politisk beslutter at afskaffe den, skal det gøres med åbne øjne,« siger Mai Mercado

Uhyrligt scenarie?

Jacob Mchangama henviser til, at Dansk Folkeparti for to år siden med et beslutningsforslag ønskede at gøre det strafbart at afbrænde Dannebrog. Men selv om det bestemt var ubehageligt, så måtte man alligevel, som den daværende justitsminister Morten Bødskov forklarede, acceptere en sådan afbrænding som værende inden for ytringsfriheden.

»Hvis nu nationalistiske danskere begyndte at true og begå vold mod folk, der havde afbrændt Dannebrog, eller begå vold mod tilfældige muslimer, fordi nogle havde afbrændt Dannebrog, skulle vores reaktion så være lige som Dansk Folkeparti, der vil forbyde afbrænding og dermed indskrænke ytringsfriheden? Det ville være helt uhyrligt, hvis det skulle ske,« siger Jacob Mchangama.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen (S), Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen eller fra formanden for Staffelovrådet, Bent Carlsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Hansen
  • Robert Ørsted-Jensen
Carsten Hansen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Ørsted-Jensen

Hans K Hansen
28. februar, 2015 - 19:44 skriver -

"Jeg ved ikke hvad der sker i hovederne på EL, men de er afgjort ikke demokrater IHT bogstavelig betydningen af begrebet. EL er ikke tilhængere af egentligt folkestyre, men ikke desto mindre er det præcist hvad demokrati betyder."

Undskyld mig Knud - men hvordan kommer EL ind her? El er som hedengangne VS, tilhængere af en afskaffelse af blasfemiparagraffen. Måske du lige skulle orientere dig lidt inden du går i blækhuset

Jesper Hansen

Tænk at man ikke må tage afstand fra religion i Danmark.
Heller ikke selv om man blot gør det rent symbolsk, ved at brænde de religiøse tekster offentligt.

"Blasfemiparagraffen er en glimrende paragraf, der tjener det, som denne diskussion gør alt for at bryde med. grundlæggende at sikre freden imellem vidt forskellige holdninger og temperamenter i samfundet"

Nej. Blasfemi paragraffen dikterer en prioritering af livsideer således at de religiøse samfunds livside er bedre end andre menneskers livsideer.

Mads Kjærgård

Men mørkemænd sætter jo allerede grænser for ytringsfriheden, for første gang nogen sinde i mit liv er jeg begyndt at tænke over, hvad jeg siger offentligt, og det er squ ikke muslimerne jeg er bange for!

Steffen Gliese

Der findes kun religiøse grundideer, Nils Bøjden. Nogle af dem har bare baggrund i menneskets disposition for grænseløs megalomani, og det er de farlige af dem.

Jens Thaarup Nyberg

@Søren Sørensen
"Det er netop ikke mennesker der skal spottes, det er deres absurde religiøse vrangforestillinger der får dem til at handle på skændige måder der har fortjent foragten."
Det er i teorien let at skelne mellem mennesket og dets tro(forstand), men det er en falsk teori; mennesker uden tro(forstand) findes ikke.

Søren Sørensen

Jens Thaarup Nyberg
Du blander to ting sammen.

Forstand (rationalitet) og religiøs tro.

De er hinandens modsætninger, i og med at religiøs tro kræver at forstanden tilsidesættes for at kunne acceptere de religiøse dogmer.

Sider