Nyhed
Læsetid: 2 min.

Kritiker: Congo-udstilling på Louisiana er fuld af fejl og fordomme

Louisianas aktuelle udstilling om krigen i Congo rummer ikke alene faktuelle fejl. Dens orientalistiske syn på krigen bidrager også til fordomme om ’de sorte’ over for ’de hvide’, mener forfatter og ekspert i afrikanske forhold. Louisiana forsvarer sig med, at det er et kunstværk
Indland
14. februar 2015

Den irske kunstner Richard Mosses stort anlagte videoinstallation på Louisiana om den uløste konflikt i det østlige DR Congo er fuld af misforståede fakta og fordomme. Det mener afrikakender og forfatter Peter Tygesen. I dagens udgave af Information retter han en skarp kritik af udstillingen, The Enclave, som han mener føjer sig til »den endeløse række af åndsløse fortællinger om det Afrika, vi ikke forstår«. Udstillingen, der viser billeder af slagmarkens brutale krigere, er grundlæggende ikke interesseret i at forstå konfliktens natur.  

»Udstillingen bekræfter fordommene om afrikanske krige som ’scener for ubegribelige voldshandlinger’. Men de er ikke mere ubegribelige end en ganske almindelig tv-avis, så hvorfor ikke i stedet forsøge at forstå dem?« spørger han. Peter Tygesen anfægter, at man ikke i udstillingen har trukket på den hob af tilgængelig viden, som rent faktisk findes om årsagerne til konflikten – men istedet fremstiller krigen som uforståelig i sin rædselsvækkende gru. Resultatet er et orientalistisk syn på krigen, der reducerer dens aktører til »gådefulde dræbermaskiner hinsides vor fatteevne,« mener han.  

»Når udstillingen blandt andet kalder krigen for ubegribelig, så forfølger man en bagvedliggende logik om, at afrikanerne er anderledes end os. Konflikten i Congo er dybt kompliceret og er et samspil af mange faktorer, men forskere vil ikke sige, at konflikten er uforståelig,« siger Peter Tygesen, der mener, at en stor kunstinstitution som Louisiana burde holde sig for god til at cementere et fordomsfuldt skel mellem »dem og os.«

Louisiana afviser kritik

Louisiana har ikke ønsket at stille op til interview, men i et skriftligt svar afviser kuratoren bag udstillingen, Marie Laurberg, kritikken.

»Vi ønsker ikke at bidrage til stigmatisering og synes heller ikke, at værket stigmatiserer afrikanerne. Det er muligt, Peter Tygesen kan forstå alt, hvad der foregår i Afrika, men kunstværkets antydning af forståelsens grænser, kameraføringens bevidst subjektive vinkel, har han ikke forstået.«

Men fordommene er ikke det eneste problem i udstillingen, som i følge Peter Tygesen også rummer faktuelle fejl. Det er blandt andet direkte forkert, når museet skriver, at »flere end 5,4 millioner siden 1998 har mistet livet som følge af krigen i Congo«. Ifølge internationale demografer er tallet sandsynligvis det halve, siger Peter Tygesen, der mener, at tallet udtrykker et forsøg på gennem sensation at skabe opmærksomhed om udstillingen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nogle mennesker kan og vil vist se racisme overalt...

Holocaust er også blevet kaldt "uforståelig" og lignende. Og det er trods alt en del tættere på.

"Resultatet er et orientalistisk syn på krigen, der reducerer dens aktører til »gådefulde dræbermaskiner hinsides vor fatteevne,« mener han. "

Hvis udstillingen reflekterede dét morads af udbytning og imperialisme, som dels har initieret og dels fastholdt konflikten - ja, tilmed udvirket den såkaldt første afrikanske verdenskrig, som stort set hele vejen rundt blev militært støttet af USA og tidligere afrikanske kolonimagter, ville det hurtigt blive kedeligt. I dag skal vi opleve og bedømme; for guds skyld ikke undersøge, forstå og reflektere. Vi risikerer jo at finde ud af at alt det banale slet ikke eksisterer, andre steder end i fantasmer og bekvemt, men venligt tilrettelagte luftspejlinger - og så står verdens orden måske ikke mere. Congo; en uforståelig konflikt mellem de vilde. Passér venligst gaden!

Vibeke Rasmussen

Hvor ville jeg ønske, at det var muligt – også – at fortælle om forhold i hver enkelt afrikanske stat uden den – kronisk, synes det – benævnelse af landet, som repræsenterede det hele kontinentet, Afrika.

Det findes ingen tal på, hvor mange Mau Mau-tilhængere, der blev dræbt under oprøret mod englænderne på 1950-tallet, men det var i tusindvis. Faktisk ved man kun, at briterne spærrede omkring 80.000 inde i fangelejre, hvor de i øvrigt døde som fluer på grund af manglende hygiejne og ualmindelig sparsom kost.

Men det stolte imperium, hvor solen aldrig gik ned, var jo heller ikke helt lovløse dengang, så på et tidspunkt skulle en del fanger flyves til en skueproces, så de kunne blive massehenrettet på en seriøs og lovlig vis. Og dette gav meget store problemer, men ikke fordi de skulle henrettes, for det vidste de slet intet om, men simpelt hen fordi de skulle flyve. For som de sagde, "man skal jo ikke bevæge sig så hurtigt, at sjælen slet ikke kan følge med."
- Og det er måske lige netop, hvad man har gjort i denne udstilling.

Marie Laurberg, kritikken.

Til Marie Lauberg og Louisiana, der siger: »Vi ønsker ikke at bidrage til stigmatisering og synes heller ikke, at værket stigmatiserer afrikanerne. Det er muligt, Peter Tygesen kan forstå alt, hvad der foregår i Afrika, men kunstværkets antydning af forståelsens grænser, kameraføringens bevidst subjektive vinkel, har han ikke forstået.«
Jeg er sikker på, at Peter Thygesen ikke forstår alt, hvad der foregår i Afrika. Men han forstår nok om Afrika og ikke mindst om Afrika-billeder til at pege på, at en udstilling af denne type indeholder præcis dét, der skal til for at øge stigmatiseringen af Afrikas befolkninger.
Sætningen om "kameraføringens subjektive vinkel" kan jeg ikke læse som andet end at man også kan finde stor nydelse i at fremstille f.eks. børneporno. Louisiana's begrundelser er ringe og bidrager til at placere virksomheden og dens talskvinde som komplet etnocentrisk.