Kommentar
Læsetid: 3 min.

Kronen vakler under Danmark

Kronen er i akut risiko for at bukke under for international valutaspekulation. Men ingen politikere, bankøkonomer eller universitetsprofessorer tør tale åbent om faren – i frygt for alene derved at udløse et økonomisk kaos
Indland
3. februar 2015

Valutaspekulanter er i fuld gang med et historisk stormløb mod den danske fastkurspolitik. I løbet af de seneste dage har Nationalbanken pumpet 100 mia. kr., altså 100.000.000.000 kroner, ud i markedet for at holde kronekursen inden for det politisk besluttede bånd til euroen. Og i fredags stoppede salget af statsobligationer – alt sammen for at bremse en hidtil uset strøm af kapital ind i Danmark.

Officielt er alt under kontrol, men ingen kan længere udelukke, at Nationalbanken kan blive presset til at opgive den fastkurspolitik, som har været en grundlov i den økonomiske politik, siden kronen blev bundet til den vesttyske d-mark i 1982 og senere til euroen i 1999. En kædereaktion af begivenheder betyder, at kronen er blevet det næste lukrative spillefelt i valutaspekulanternes døgnkasino.

Den grundlæggende forudsætning er Danmarks bomstærke konkurrencekraft. I de senere år har overskuddet på betalingsbalancen medført en ophobning af fremmed valuta.

Modsat myten om en dårlig konkurrenceevne sælger danske virksomheder ganske enkelt mere til udlandet, end der importeres her tilbage, og dermed er kronen teknisk set blevet styrket. Schweizerfrancen var dog den afgørende dominobrik, der væltede først, torsdag den 15. januar.

Efter et massivt spekulationspres lod den schweiziske centralbank pludseligt francen bryde ud af det hidtidige kursloft over for euroen.

Beslutningen kom uventet og har dermed givet spekulanter grådigt mod og friske penge til at fortsætte stormløbet mod andre småvalutaer, der er bundet til euroen.

Bazooka rammer Danmark

Næste udløsende faktor var Den Europæiske Centralbanks beslutning om at affyre den såkaldte pengepolitiske ’bazooka’ ugen efter, torsdag den 22. januar, med en månedlig udpumpning af 60 mia. euro., ca. 450.000.000.000 kroner, på ubestemt tid.

Effekten kom øjeblikkeligt, da euroen faldt over for dollaren – og så begyndte balladen for alvor. For når euroen falder, ja, så skal den danske krone også tvinges ned i værdi, ifølge fastkurspolitikken.

Under normale omstændigheder ville modforholdsreglen være en automatisk rentesænkning, men situationen er alt andet end normal.

Renten er allerede negativ, og derfor står Danmark nu over for en mulig revaluering, altså en brat stigning i kronekursen, til stor skade for eksporterhvervene – og gigantisk gevinst til de virtuelle spekulanter.

Som udgangspunkt er vilkårene mere gunstige end i det hidtil forventede og omvendte scenario, hvor kronen var i et nedadgående pres, og hvor Nationalbanken måtte sælge udenlandsk valuta for at holde kronekursen oppe. Men verden skælver.

Nationalbanken kan forsøge fortsat at lade seddelpressen løbe og opkøbe milliarder af euro for nytrykte kroner – og derved fastholde kronekursen.

Så længe inflationen er lav, hvis ikke ligefrem negativ, er dét nogenlunde risikofrit. På ultrakort sigt.

Tavshed er guldstandarden

Hovedproblemet er, at kronen er en marginal valuta på de globale finansmarkeder. Hvis blot få promille af de globale valutatransaktioner flyttes over i kroner – i forventning om en mulig revaluering – vil kapitalkræfterne være så ubegribeligt voldsomme, at de små danske diger ikke vil kunne modstå spekulant-tsunamien. Og hvad værre er: Hvis revalueringen udebliver, ja, så har spekulanterne ikke tabt alverden.

Desværre er der god kapitallogik bag spekulantpresset på Nationalbanken.

Alligevel tør ingen tale åbent om de overhængende risici. Et bredt politisk flertal står ukritisk bag fastkurspolitikken.

Selv blandt universitetsøkonomer opfattes det som et tabu at problematisere kronens binding til euroen. Et hvilket som helst lille pip kan skabe turbulens på finansmarkederne og sætte de hysteriske kællinger i selvsving. Derfor er tavsheden larmende.

Ingen tør udfordre Nationalbankens skrøbelige troværdighed.

Bundlinjen er blot, at kombinationen af et årelangt overskud på betalingsbalancen, schweizerfrancens pludselige kurshop i forhold til euroen – trods besværgelser om, at det aldrig, aldrig ville ske – og ikke mindst ECB’s bazooka har gjort det til et muligt scenario, at også den danske centralbank må give efter og lade kronen flyde friere.

Dét vil i givet fald være et økonomisk chok, der langt overgår alt, hvad politikerne på Christiansborg har snik-snakket om i de senere år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Ishøj Christensen

Bankerne - og ikke mindst Den Danske Bank - er blevet våbenarsenaler for fremtidige kapitalerobringer. Og når disse ikke lykkes, og togterne må afskrives, hvis penge/våben er det så der er gået tabt?

Jørn Petersen

Det mest bekymrende her må være at spekulanterne igen får blåstemplet deres adfærd, som jo indlysende er til skade for alle lande.

Det må være en politisk opgave at lukke den slags muligheder, ellers er det sgu meningsløst at betale skat.

Carsten Mortensen, Bodil Waldstrøm, Jørgen Steen Andersen, Rune Petersen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

Jeg er helt enig med de, der ser en demokratisk omvæltning af det nugældende politisk-økonomiske system som den eneste rigtige langsigtede løsning på at blive bla. skadelige valutafluktuationer kvit og få en stabil og bæredygtig økonomi med trygge beskæftigelsesmæssige vilkår. Desværre ser dette foreløbigt ud til at have lange udsigter i dagens politiske landskab. "Man kunne bare ... osv" strander på vanetænkningens og socialismeforskrækkelsens rev og det er givet heller ikke noget, der naivt bør overlades til fantaster uden jordfdorbindelse, men at drømme lidt en gang imellem skader jo ikke.

Olav Bo Hessellund

Leo Nygaard: "Man kan som borger vælge at være skrækslagen eller aldeles ligeglad."
Man kan også vælge at være bekymret for vores såkaldte folkestyre.

Sagen er, at man skal gøre sig klart, at de kræfter, der her er i spil, vil til enhver tid - hvis det passer dem - kunne sætte politikerne på Christiansborg ud af spillet. Så meget for det politiske demokrati....

Et demokrati uden folkelig indflydelse på de økonomiske kræfter er kun et halvt demokrati - hvilket jo er tilstanden i størstedelen af det, vi med en eufemisme kalder den "frie" verden.

Janus Agerbo, Svend-Erik Hansen, Per Torbensen, randi christiansen, Leif Høybye, Rune Petersen, Jørgen Steen Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

@Bill

"Nationalstaten med et socialt og miljømæssigt ansvar. Det behøver da ikke at vække rædsel?"

På ingen måde. Der, hvor jeg springer fra, er når du nationaliserer hen over hovedet på de nuværende landmænd, som har arbejdet på at skabe en bedrift for egne midler. Det er i mine øjne overgreb, og hvis du tager det direkte ejerskab væk fra landbruget, fjerner du samtidig incitament og effektivitet, tror jeg. Vi skal alle have noget at stå op til, noget at være stolt af, noget der er dit, noget som er resultatet af dine valg og gerninger. En revolution omkring ejerskabet, er derimod noget, som kan 'vække min rædsel'.

Hvis du vil have en miljørigtig produktion, skal du vælge miljørigtigt i dine indkøb, så skal du få andre til at gøre ligeså, og så skal du være lidt tålmodig. Vi er jo allerede godt på vej i den retning.

Torben Lindegaard

Normalt er det ikke muligt for en mikrovaluta at modstå et samlet spekulantpres fra markedet.
Hvis ikke Schweiz var i stand til at holde Sch. Fr. overfor Euro'en, så kan man sagtens tvivle på Danmarks mulighed for at stå imod.
Ikke engang Vesttyskland kunne holde D. Marken, som blev revalueret adskillige gange i 1970'erne og 1980'erne.

Det mest kreperlige er, at i jo længere tid Nationalbanken sælger kroner og altså øger valutabeholdningen, jo større bliver tabet den dag banken må smide håndklædet i ringen.

Hvis valutabeholdningen udgør 500 mia kroner, og hvis revalueringen bliver på 5% - ja, så hælder Danmark 25 mia kroner lige i lommen på spekulanterne. Og hvis Nationalbanken stritter imod og sælger så mange kroner at valutabeholdningen fordobles - ja, så fordobles spekulanternes gevinst og Danmarks tab når og hvis Nationalbanken må give op.

Det er jo lige til at græde over.

Nille Torsen, Jørgen Steen Andersen, Philip B. Johnsen, Olav Bo Hessellund og Morten Rasmussen anbefalede denne kommentar

Jeg husker nu, at det var Socialdemokraterne som i 1999 gennemtvang køb af de dieselbaserede IC4 tog, medens Venstre gik ind for at elektrificere hele banenettet også nord for Aalborg.

Det er ikke kun spekulation, der sker på valutamarkederne. De største bevægelser kommer fra virksomheder, som tager fordringer hjem tidligere end forventet netop på grund af valutauroen. Det kan fx være et økologisk landbrug, som har solgt nogle produkter i Sverige. Normalt ville de først hjemtage deres tilgodehavende i slutningen af måneden, men den megen snak om risikoen for en revaluering af kronen får dem til at hjemtage fordringen med det samme.

Jeg har personligt et større beløb i yen, som på et tidspunkt skal veksles til kroner. Jeg har dog besluttet mig til at have is i maven og afvente situationen. Måske tager jeg fejl, og så kan I bare grine.

Henrik Klausen, Jørgen Steen Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

En ting jeg ikke kan lade være med at tænke på er, at ved at skabe en fattig verdensomspændende underklasse, som netop har til dagen og vejen vil ressourceforbruget falde eller holdes nede. Kun de rigeste 20% har mulighed for et forbrug som hidtil. Præcis som før globaliseringen meldte sig på banen.

Det er jo også en måde, at håndtere klimakatastrofer forårsaget af forurening og overforbrug af jorden ressourcer. De rige fester videre og lever længe, mens vi andre arbejder os til døden før pensionsalderen til en brødfødende overlevelsesløn :-(

Carsten Mortensen, Janus Agerbo, Gert Selmer Jensen, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Feudalsamfundet er på vej til at blive genfødt som erstatning for demokratiet. Og det verdensomspændende.

Carsten Mortensen, Janus Agerbo, Svend-Erik Hansen, Leif Høybye, Helge Rasmussen, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er ned af bakke for det danske demokrati med ISDS Investor-state dispute settlement, såkaldt frihandel med USA og TTPI Transatlantic Trade and Investment Partnership og Trade in Services Agreement (TISA) - Financial Services Annex.

Yderlig deregulering af finanssektoren.

Link: https://wikileaks.org/tisa-financial/

Janus Agerbo, Svend-Erik Hansen, Lars Jorgensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sådan har det jo været før, og man burde kunne mobilisere de historiske erfaringer til at forhindre en gentagelse - og her er det så, at det katastrofale tab af historisk bevidsthed kommer på tværs.

Morten Rasmussen

Hvis det værste sker, og deflation går over i hyperinflation, bør man kende til dette historiske eksempel på hvordan man kan løse problemet:
http://www.lietaer.com/2010/03/the-worgl-experiment/

(Men det er ikke en løsning, som finansverden kan lide)

Søren Blaabjerg

Noget af det mest betænkelige er selve den aktuelle nervøsitet over situationen, og en eksplosiv udvikling kan dermed komme til at ske som et lavineskred med uoverskuelige konsekvenser, hvor alle på et kritisk tidspunkt søger at komme først til at redde sig selv og give sorteper videre til "de andre", der ikke har været lige så hurtige med fingeren på aftrækkeren.

Det er så nemt at skælde ud på "spekulanterne", men alle finansielle aktører er naturligvis med i spillet, idet man søger at sikre sig i tide, ikke bare for at score kassen, men også for at sikre sig mod forventelige risici for tab.

Lars Jorgensen

Kun politikerne kan tage ansvar for tingenes gang. Kun politikere med intellektuelt forståelse og overblik over de relevante muligheder for at reagere mest muligt fornuftigt og kollektivt i Europa kan have en mulighed for at håndtere tingenes udvikling. Sådanne politikere findes kun i den nye græske regering...

Peder Kruse, ingen taler om nationaliseringer uden kompensation. Der er jo reelt tale om at de store landbrugsejendomme kan købes for salgsprisen - gælden (350 mia. kr.) og sælges til småbrugere, der har indgået kontrakt om levering af økologiske produkter. Set i sammenhæng med den statsstøtte det nuværende landbrug får, så er det ovenfor beskrevne nationaliseringsregnskab peanuts for Danmark, men til stor gavn for beskæftigelse, økologi og natur.

Niels Ishøj Christensen, Philip B. Johnsen, Gert Selmer Jensen, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Er det ikke spændende? Og lidt sjovt, at en politik som den førte fuldstændig forudsigeligt fører til samme resultat som sidst - i 20erne.

Carsten Mortensen, Janus Agerbo og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Nå, så er festen ved at være forbi. Måske vi skulle begynde at vende næsen hjemad…

Nu er Danmark ikke kendt for at være en first mover i nogen henseender, og uanset hvor voldsomt presset bliver på kronen, så er det meget lidt sandsynligt at der her vil blive taget fat om årsagerne til al denne uro.

Vi har gennemlevet en finansialiseringens epoke, hvor alle aktiver og aktiviteter i alverdens lande er blevet kvantificerede, værdisat og gældsat i en stadig accelererende proces, således at den internationale finanskapital på papiret er mange gange større end de enkelte nationalstater. Og således driver denne kapital om som vilde ulve, der søger nye bytter. Om nationalstaterne bryder sammen under deres angreb er finanskapitalen komplet ligeglad med. Den har sine egne snævre succesparametre. Snævre i en sådan grad at de må betegnes som sociopatiske.

Forsvaret mod disse angreb er derfor ikke at frigøre kronen fra euro’en, for det vil ikke ændre magtforholdet det mindste. Forsvaret mod disse angreb hedder nationaliseringer, kapitalrestriktioner, revurdering af ejendomsretten, eller med en enkelt overordnet betegnelse: Deglobalisering.

Danmark har før overlevet på mottoet ”Hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes”. Denne strategi er i dag mere påtrængende end nogensinde før. Vi skal rette vores fokus imod, hvordan vi overhovedet får vores samfund til at hænge nogenlunde sammen i en deglobaliseret verden. Festen er forbi, og alle er på vej hver til sit.

(Dvs. med mindre finanskapitalen og de korrupte politikere vælger at afslutte festen med manér ved at sætte hele verden i brand.)

Carsten Mortensen, Niels Ishøj Christensen, Philip B. Johnsen, Martin Madsen, Holger Madsen, Steffen Gliese, Henrik Leffers, Bill Atkins og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Troels E. Lund

@ Wilhelm May, samt Jørgen Steen Andersen, Rune Petersen, Peter Hansen,

Endnu engang serveres socialisternes gode gamle løgn om at købe hele verden:
"Kan I huske Claus Hjort Fredriksens påstand om, at "Danmark kunne købe hele verden, den gang han havde anvar for en forfejlet ekspansiv økonomisk politik i 0-erne?"

Altid tankevækkende at se hvor meget citat fuskerne huserer på Informationen. Denne gang med det tvist at det er den forkerte person det forkerte citatet forsøges sværtet på. Skal vi ikke lade sandheden råde:

Thor Pedersen sagde under præsentationen af finansloven i 2006:
'Hvis vi bruger vores store, fine tusindårsmodeller, ja, så har vi løst globaliseringen. For over tid ender det med vi ejer hele verden. Og så er det problem egentlig løst'

Han selv om bemærkningen nogle år senere (i DJØF bladet):
'Min bemærkning - der var sagt med et glimt i øjet - var netop ment som en løftet pegefinger i forhold til det at lægge for meget vægt på langsigtede fremskrivningsmodeller, hvilket sikkert mange i dag - med den omsiggribende finanskrise - vil kunne se det fornuftige i.'

Måske man kunne ønske at Corydon havde lige så meget indsigt i modellernes begrænsninger.

Frank Hansen, Nic Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
randi christiansen

karsten : 'forsvaret mod disse angreb hedder nationaliseringer, kapitalrestriktioner, revurdering af ejendomsretten' - tiden er inde til at vågne og se virkeligheden i øjnene, som er, at konkurrencestatens pyramidespil ender med at udkonkurrere sig selv, og at samarbejde - udfra en forståelse af naturgrundlagets iboende værdier og lovmæssigheder > økologisk, cirkulær økonomi - er måden at overleve, lokalt og globalt.

Den finansielle deregulerings politik, som har overtaget og hærget, er et slet skjult dække for røveri ved højlys dag. Vil de relevante og ansvarlige aktører indse dette og agere adekvat og i tide, eller må vi endnu en gang se de møjsommeligt og med store ofre opbyggede værdier og institutionelle redskaber bryde sammen - og så skal der begyndes forfra. Hvis det kan nås, inden klimaudfordringerne sætter en dagsorden af uforudsigelige dimensioner.

Selv Tyskland og Angelika Merkel må før eller siden indse, at den stramme økonomiske kurs inden for euro landede bør lempes for at øge den økonomiske aktivitet i EU med flere arbejdspladser til følge. Særligt situationen i syd EU er alvorlig med meget stor arbejdsløshed. Også Frankrig er under pres. I Danmark synes problemet at være, at den danske konkurrence evne er i top og at det går langt bedre med den danske økonomi ind i euro landene som kronen er bundet op på. Som resultat har Danmark i årevis haft en kunstig lav rente som vores økonomiske styrke ikke kan retfærdiggøre. Hvis kronen løsrives fra euroen vil det foruden en opskrivning af kronen medføre store rentestigninger. Det vil være en helt uoverskuelig situation. Ikke nogen overraskelse, at nationalbanken slås med næb og klør for at holde stand. Men det begynder at tage form som en ægte gyser.

Henrik Klausen, Gert Selmer Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Spekulation i hausse mod dkr. af det internationale marked. Det eneste forsvar er at slippe kronen fri, så spekulanterne ikke tjener flere arbejdsfri kroner. Det ved en hver begavet økonom, men så er det jo ikke videnskab, men et fupnummer. Vi kan jo huske da Sverige forsvarede sig mod spekulation i baissen, da faldt Sv.kr. fra 1.33 til ca 0.80.

Henrik Klausen

Kronen er for lav og har været holdt kunstigt nede i lang tid. Revalueringen er på sin plads, og hvert land burde have en flydende valuta. I en likviditetsfælde som nu, er en nedvalueret valuta ren merkantilisme.

Karsten Kølliker

Ja, randi, forbrugsfesten, vulgærindividualismen og vores økonomiske, politiske og kulturelle hakkeorden blev alle understøttet af disse ufattelige mængder af dækningsløse checks. Til borgerligt bal i luftkastellet. Verdenshistoriens største, kollektive overspringshandling.

Alle de dysfunktionelle træk ved vores levemåder som ungdomsoprøret pegede på, er der stadig. Blot værre. Tiden er inde for et radikalt nyt frigørelsesprojekt, hvor vi frigør os for alle de falske samfundsfortællinger og konfronterer realiteterne. Det bliver grimt, det bliver hårdt, det bliver skræmmende, men på den anden side er der noget ægte, noget solidt, noget frugtbart.

Carsten Mortensen, Niels Ishøj Christensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hele den aktuelle ballade skyldes, at et flertal i folketinget ønsker fastkurspolitik i forhold til euroen. Og har gjort siden 1999, hvor euroen var fuldt implementeret. I modsætning til de 9 andre EU lande, der ligesom Danmark ikke er med i euroen, har Danmark valgt at fastholde denne fastkurspolitik. Jeg tror det skyldes en slags veneration overfor euroen, som politikerne så gerne ville være med i, men som danskerne sagde nej til to gange, senest år 2000.

Politikerne har aldrig tilgivet danskerne dette nej, og de nægter stadig at anerkende den logiske følge heraf. De vil ikke føre politik for et Danmark udenfor euroen, de vil lade som om vi er med. Det er dybest set en hån mod afstemningsresultaterne, men pressen gør ikke vrøvl, da pressen holder med det EU-positive politikerflertal - imod befolkningen.

Nå, men resultatet er dansk pengepolitik i strid med dansk økonomisk realitet, hvilket Nationalbanken ikke har turdet rokke ved, selvom den er (burde være) uafhængig af folketinget og regeringen. Den er dog sammenspist med dem, og er heller ikke vild med danskernes demokratiske EU-beslutninger.

Måske bliver den helt uhørt nødt til at lade kronen flyde, som den burde, men problemet er, at fordi man alt for længe holdt fast kurs, vil det, når man endelig slipper taget, medføre en voldsom kursjustering, som ingen andre end spekulanterne bryder sig om. Man kan kalde ketchup-effekten, først kommer der ingenting ..., og så kommer hele flasken.

randi christiansen

Love In 2.0

Hørte netop på p1 professorale overvejelser om retfærdighed.

Det må være således, at vi taler om den form for retfærdighed, som er målbar. Den fysiske overlevelse altså. Her må udgangspunktet være - lokalt og globalt.

En sådan planetar miljø-og socioøkonomisk balance vil endvidere frigive de nødvendige ressourcer til at håndtere klimaforandringerne.

Når således orden i det fysiske rum er (re) etableret, vil der endelig være ro til at efterstræbe fred i det indre rum.

Vi kan også overveje indre fred (erhvervet på trods af ydre uro) som forudsætning for at opnå den indsigt, der må til for at fjerne den ydre uro.

Eller vi kan bare arbejde på alle tilgængelige fronter.

Peace & Love/Kh 1968 2.0/det europæiske forår

Niels Ishøj Christensen og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar

Herman Hansen.
Syd Europa og Frankrig I særdeleshed har I den grad forsømt at lave økonomiske reformer.

DK har trods alt gjort noget, ikke nok, men dog langt mere end de håbløse økonomier I Syd samt Frankrig.

Disse må stege I deres egne dårligdomme

randi christiansen

Økonomiske reformer? Læs : dem, der har, stjæler resten.

Er kurspleje ikke ulovligt?

Men, seriøst, kan nogen forklare enfoldige mig, hvorfor en stærk krone-kurs er noget lort.
Altså Nationalbanken må jo have opbygget en nærmest Anders Von And agtig mængde af udenlandske mønter i den periode tiltroen til den danske krone stod på. Disse må jo så naturligvis i fremtiden kunne veksles til en noget højere kurs når efterspørgslen på dkk falder?

Hvad er det, jeg har overset?

randi christiansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Fastkurs-politiken er blevet kørt siden 1980'erne. Allerede med D-Mark den gang.

Lad os antage den får lov til at flyde.

For hvert % kronen stiger taber valutareserverne tilsvarende 1% i værdi. For øjeblikket noget i retning af 120'000 kr per dansker. Har i råd til det?

Pensionsselskaber der har store dele af deres forvaltede formue investeret udenfor Danmark vil se et tilsvarende fald. Hvis de har 50% udenlandske investeringer så vil hver % stigning i kr udløse et 0,5% fald i hver pensionsopsparers pensionsformue. Har i råd til det? Har i styr på hvor meget jeres pensionskasse investerer af jeres pensionspenge i hvilke valuta?

Når nationalbanken veksler tilbage sker det til omtrent samme kurs dvs ingen har tabt eller vundet noget. Stiger kursen har nationalbanken tabt dvs skatteborgerne betaler til investorne. risiko = penge.

@Jesper:
stærk krone = dyre danske eksport varer. Dermed mindre salg, mindre produktion, mindre rentabilitet, mindre råd til arbejdskræfter.

I Schweiz har det allerede udløst et stort fald i salg og ordrer. De forudser recession. Der er allerede varslet fyringer.

Philip B. Johnsen

Nu er der ingen grund til, at tillægge angrebet på kronen andet end psykopati, det er finanskapitalismens casino i højeste gear, hvor udsigt til profit, hvis øvelsen lykkedes, er det eneste, der driver værket.

"Det er ikke nok, at vinde, nogen skal også tabe"

randi christiansen

Hvis nogen vil forklare problemet for mig, vil jeg være taknemmelig. Nogen køber dkr, og når kursen er fast, er det vel ikke et problem? Og hvorfor er det en udfordring at fastholde den faste kurs? Og hvorfor gør nationalbanken, som de gør? Jeg fatter ikke ret meget. På forhånd tak.

Philip B. Johnsen

Den super korte udgave er, at der er usædvanlig valutaspekulation med den danske krone, hvor der er udsigt til stor profit, hvis spekulationen udløser en stigning i kursen, foranlediget af Danmark opgiver fastkurs politikken med euroen.

Underliggende 'ekstreme boliglåns gældsætningsproblematikker og renten der er unormalt lav'.

randi christiansen

Tak Phillip, men hvad skulle nødvendiggøre en opgivelse af fast kursen?

Philip B. Johnsen

Man kan fortsætte listen med underliggende problematikker, men Europa er på r.... er den ultra korte version.

Philip B. Johnsen

Foruden at psykopater tvinger prisen på kronen op.

De tydelige problemer med Realkredithandel med F1 lån, der giver nu negativ rente, realkreditinstitiotionerne kan blive nødsaget til, at udbetale penge for, at låne penge og du og jeg kan komme til at betale for, at have penge stående i banken, men det er spillet for spillet skyld casino.

"Det er ikke nok, at vinde, nogen skal også tabe"

Randi, der er desværre såre enkelt. Når Nationalbanken for at holde kronekursen sælger kroner for udenlandsk valuta, så bliver disse kroner investeret i noget, som kan købes for kroner, og det vil i første række sige danske obligationer. Derfor stiger kursen på danske obligationer, hvilket er det samme som at renten falder. Vi ser allerede, at visse renter er negative. Når det har stået på et stykke tid, så begynder folk at kræve kontanter i stedet for at sætte deres penge i banken eller i obligationer. Det betyder, at det finansielle system holder op med at fungere.

I modsætning til hvad mange herinde mener, så er bankvirksomhed noget af det mest samfundsgavnlige man kan forestille sig. Det er det finansielle system som sikrer, at de som har penge tilovers kan spare op til fremtiden, og de som ikke har kontanterne til at bygge et hus eller en fabrik kan låne pengene.

Hvis først det finansielle system bryder sammen, så bliver der massearbejdsløshed. Selv de som har kontanter vil ikke kunne købe varer eller brændsel, idet der ikke er et system til at finansiere produktion og transport. Det er hvad Lars Rhode er oppe imod.

Philip B. Johnsen

randi christiansen
Med andre ord, håb på at finanssektorens psykopater besinder sig!

Jo flere Dkr Nationalbanken udsteder for at købe udenlandsk valuta, jo mere er der danske kroner som søger mod anden valuta, når spekulanterne finder det fordelagtigt - og det bliver nok mindre fordelagtigt for Danmark. Dette kan vendes som argument for både at fastholde fastkurs (udstede massser af Dkr), og det modsatte. Strategien med at fastholde fastkurs er super når det lykkes. Hvis Dkr må opgive fastkurs, så er det vel en fordel at gøre det tidligst muligt, for at holde mest muligt magt i Danmarks Nationalbank. Men hvis interesse er det - i sidtste ende? Så hvad er bedst? Det synes som om der ikke er nogen gylden middelvej, og det er da dybt bekymrende. Eller?

per nielsen
03. februar, 2015 - 20:27

per nielsen. Vi har det man kalder en finanskrise og den er ikke opstået pga. manglende reformer i syd Europa per, men pga. en uansvarlig, ultra liberal, grådig, grisk og ureguleret finanssektor med ground zero i USA. Hele elendigheden stammer herfra og ikke fra hårdt arbejdende lønmodtagere.

"I modsætning til hvad mange herinde mener, så er bankvirksomhed noget af det mest samfundsgavnlige man kan forestille sig"

Alle kan se det gavnlige i bankvirksomhed så længe den er reguleret og ikke udsættes for samfundsskadelig ødelæggelse gennem uansvarlig og ubegrænset grådig opførelse som er årsagen til denne her finanskrise. Hvis ikke den kære George W. Bush satte det amerikanske finansmarked fri ved at fjerne alle reguleringer (læs gavnlige bremseklodser) var finanskrisen aldrig opstået i den ødelæggende grad som den gjorde. Den er et resultat af en ultra liberal finanspolitik.

"Hvis ikke den kære George W. Bush satte det amerikanske finansmarked fri ved at fjerne alle reguleringer"

Der er vist noget du tager fejl af. Det var Clinton der støbte de formodentlig største kugler da han ophævede Glass-Steagall loven samt fik ændret solvenskravene i Freddie Mac og Fannie Mae med forøget udlån uden tilstrækkelig sikkerhed som konsekvens.

Karsten Kølliker

Frank Hansens beskrivelse af bankvirksomhed (01:04) gælder, særligt med de forbehold Herman Hansen tilføjer (07:26 og 07:40). Her til vil jeg gerne tilføje endnu et forbehold, som handler om vores nuværende demokratiers svigtende kapacitet til at anskue samfundet som en helhed.

Der er velsagtens to principielt forskellige anskuelser af, hvad der skaber velstand i samfundet: 1. Evnen til at producere konkurrencedygtige varer til et åbent marked, eller 2. Befolkningens trivsel og iboende kreativitet og virketrang. Folk der hælder til den første anskuelse er således parate til at gå linen ud mht. at sikre konkurrencedygtigheden, og under pres er således parate til at sælge ud af enhver form for trivsel for sikre denne konkurrencedygtighed. Folk der hælder til den sidste anskuelse er stærke i selve samfundsdannelsen og tænker at de værdier der skabes i samfundet bør også komme hele samfundet til gode. Således kan sidstnævnte gruppe godt forfalde til nogle temmelig diffuse forestillinger om, hvad det er der genererer indkomst i samfundet. Og den samme fejl begår førstnævnte gruppe ved at være alt for firkantet i sin opfattelse af hvad det er der genererer indkomst.

Problemet er nu, at vores demokratier har udviklet sig sådan, at alle bare stemmer efter hvad der er mest fordelagtigt for ham eller hende selv. Alle suboptimerer bare iht. deres egen holdninger, præferencer og fordele. Og således er vores demokratier blevet disse kampzoner for vores forskellige opfattelser, og altså komplet ude af stand til at hæve sig over disse forskellige standpunkter og se tingene som en helhed.

Samtidig har indkomstdannelsen i Vesten været under stort pres, faktisk siden 70’erne, hvilket bringer os frem til den næste store svaghed ved vores nuværende demokratier: Deres svigtende kapacitet til at konfrontere ubehagelige realiteter. Fordi der ikke er nogen stemmer i at gå ud og fortælle folk en historie, som er kompliceret og nedslående og uomgængelig, så vælger politikerne sgu da bare at gå ud og fortælle positive og fordelagtige historier, ganske uanset om der er dækning for dem eller ej. Hvis politikerne ikke bliver valgt kan de jo alligevel ikke gøre nogen forskel.

Den virkelighed vi er konfronteret med her i år 2015 er formentlig den, at ja, det var komplet ryggesløst at deregulere den finansielle sektor og slippe hele dette spekulationscirkus løs, men denne spekulationsøkonomi har samtidig været redskabet ved hvilket de siddende politikere har kunnet fortsætte med at fortælle positive og fordelagtige historier for vælgerskaren, redskabet ved hvilket de har formået at videreføre nogle forestillinger om vores samfunds fortræffelighed, som var uden hold i realiteterne.

Efter al sandsynlighed vil begivenhederne over den kommende tid have et dramatisk forløb, som effektivt vil sætte os tilbage til de realiteter vi vågnede op til med oliekrisen i 1973, og den uhyggelige erkendelse af at det meste af det vi har gjort i den mellemliggende periode har været at udskyde at handle på disse presserende civilisatoriske problemer.

Martin Madsen, randi christiansen og Niels Ishøj Christensen anbefalede denne kommentar

Nu spørger jeg lige dumt - for ellers bliver jeg jo næppe klogere:
Hvorfor er det nødvendigt for Nationalbanken at trykke enorme mængder nye kroner? Jo vist, der skal være mulighed for at have penge i omløb, men kronens værdi er vel fastsat ikke i kraft af mængden af fysiske penge, der eksisterer, men af den værdi den danske stat sætter den til?

Så kan Belgisk investor A sælge sine kroner til Amerikansk investor B for hvad end kurs de kan blive enige om. Lige så snart de vil bruge kronerne til andet end valuta-bytte, er det eneste relevante vel, hvad pengene kan købe i det danske samfund - eller hvad kurs den danske stat vil købe anden valuta for? Der er vel intet krav om at DK absolut skal købe valuta, så hvad skal vi med alle de friske nye sedler?

Kan du købe en hydraulisk presse for 10.000 kroner nu, hvorfor skulle prisen så stige/falde fordi Hr. A sælger til Hr. B? Kronen er ikke som en aktie (om end den behandles som sådan for tiden), den repræsenterer ikke en del af en faktisk virksomhed, men er vel blot en IOU fra Danmark - og hvis Danmark siger 10.000 af disse IOUs kan købe en hydraulisk presse, så er det vel sådan det er? Er det fordi, at sælgeren af Hydrauliske Presser ser Hr. A og Hr. B bytte IOUs og når nu Hr. B giver €50 for Hr. As 100 kroner, så vil han også have €1 pr. 2 kroner? Det store spørgsmål er vel hvad DK vil betale for en euro, og hvis det fortsat er omkring 7,5 så er der vel ingen ko på isen?

Jeg har en anelse om, hvad svaret er, men ville være spændende at høre nogle lidt mere kompetente besvarelser :)

Et systems valutaværdi er et udtryk for arbejdsevnen og graden af orden i husholdningen eller under et, kreditværdigheden af systemet.

Når euroland skaber værdier med seddelpressen, falder værdien af de sedler, der forøges i mængde, og kreditværdigheden falder. Herved opstår et naturligt spænd mellem euro og kroner. Investorer spekulerer i dette spænd med udsigt til gevinst, når nationalbanken stopper kampen mod naturlovene, og kronen får lov til at få den kurs, den i realiteten allerede har.

Når det sker, vil det sige bum, men som med tandpine, er der ingen vej udenom. Bagefter, når smerterne har lagt sig, er vi langt bedre stillet med en stærkere valuta. Eurokrisen har allerede nu kostet kassen, og har efterladt et Europa uden initiativ, uden arbejde og velfærd. Det er tid at slå ind på en anden vej. En vej der peger fremad, ud af moradset. Problemet i den sammenhæng er spørgsmålet, om vi har de politikere, der skal til for, som før euroballaden startede, igen at tage initiativ på Danmarks vegne. Det er svært for dem at indrømme, at befolkningen var klogere ved euroafstemningerne. Politikerne står jo med ansvaret for den situation, som udspiller sig i denne tid omkring kronen og euroen.

randi christiansen

Ku du ik lige forklare det bum, peter? "Når det sker, vil det sige bum, men som med tandpine, er der ingen vej udenom. Bagefter, når smerterne har lagt sig, er vi langt bedre stillet med en stærkere valuta."

Det bum handler om er, at der vil ske en udligning af de spændinger, som er opstået, fordi vi har en situation, hvor vi har egen mønt og samtidig ingen mulighed for at justere kronens kurs i forhold til euro. Når så euroland starter seddelpressen op i håb om inflation, falder euroens kreditværdighed. Danske kroner bevarer kreditværdigheden. De banker og kreditselskaber, som har haft en overdreven tillid til euro, mister penge ved et skift til en fri dansk krone. Værdierne i euroland taber værdi, målt i kroner.

Vi så samme situation i Grækenland. Efter skiftet fra drachmer til euro havde bankerne samme tillid til de græske euro, som til de tyske euro, og grækerne kunne låne i seriøs stil - en tid. Her så vi så et lignende bum.

Det som for alvor vil give Europa økonomiske problemer for fremtiden, foruden dem den amerikansk udløste finanskrise allerede har medført, er Europas ensidige satsen på den amerikanske ultra liberale kapitalistiske finanspolitik. Senest gennem forhandlinger om at indgå en handelsaftale med USA om et ureguleret åben liberal kapitalistisk marked, TTIP. USAs interesse i den henseende er udelukkende at binde det Europæiske marked fast til USA på deres markeds betingelser.

Samtidig arbejder store dele af resten af verden, herunder Rusland, anført af Kina på at lægge fundamentet for en ny økonomisk orden, herunder handelsaftaler, som konkurent til USA og dollarens økonomiske verdens dominans. Europa skal passe på ikke, at låse sig ensidig fast til USA i en global verden, hvor syd øst Asian anført af Kina med sikkerhed bliver den nye politiske og økonomiske faktor i verden.

Europa risikere, at ende som politisk og økonomisk taber bundet ensidigt op på en ultra liberal amerikansk kapitalisme, hvor alle Europas politiske og økonomiske værdier bliver suget ud af den amerikanske politiske og finansielle verdens kamp om ikke at miste terræn i den nye verdens orden.

Hvis Europa skal gøre sig gældende i den nye verdensorden skal Europa stå på egne ben politisk, militært og økonomisk med gode relationer til såvel vest som øst.

Ikke nødvendigvis en let opgave. Men absolut nødvendig. Ellers ender Europa som taberen i den nye verdensorden.

Sider