Kommentar
Læsetid: 3 min.

Kronen vakler under Danmark

Kronen er i akut risiko for at bukke under for international valutaspekulation. Men ingen politikere, bankøkonomer eller universitetsprofessorer tør tale åbent om faren – i frygt for alene derved at udløse et økonomisk kaos
Indland
3. februar 2015

Valutaspekulanter er i fuld gang med et historisk stormløb mod den danske fastkurspolitik. I løbet af de seneste dage har Nationalbanken pumpet 100 mia. kr., altså 100.000.000.000 kroner, ud i markedet for at holde kronekursen inden for det politisk besluttede bånd til euroen. Og i fredags stoppede salget af statsobligationer – alt sammen for at bremse en hidtil uset strøm af kapital ind i Danmark.

Officielt er alt under kontrol, men ingen kan længere udelukke, at Nationalbanken kan blive presset til at opgive den fastkurspolitik, som har været en grundlov i den økonomiske politik, siden kronen blev bundet til den vesttyske d-mark i 1982 og senere til euroen i 1999. En kædereaktion af begivenheder betyder, at kronen er blevet det næste lukrative spillefelt i valutaspekulanternes døgnkasino.

Den grundlæggende forudsætning er Danmarks bomstærke konkurrencekraft. I de senere år har overskuddet på betalingsbalancen medført en ophobning af fremmed valuta.

Modsat myten om en dårlig konkurrenceevne sælger danske virksomheder ganske enkelt mere til udlandet, end der importeres her tilbage, og dermed er kronen teknisk set blevet styrket. Schweizerfrancen var dog den afgørende dominobrik, der væltede først, torsdag den 15. januar.

Efter et massivt spekulationspres lod den schweiziske centralbank pludseligt francen bryde ud af det hidtidige kursloft over for euroen.

Beslutningen kom uventet og har dermed givet spekulanter grådigt mod og friske penge til at fortsætte stormløbet mod andre småvalutaer, der er bundet til euroen.

Bazooka rammer Danmark

Næste udløsende faktor var Den Europæiske Centralbanks beslutning om at affyre den såkaldte pengepolitiske ’bazooka’ ugen efter, torsdag den 22. januar, med en månedlig udpumpning af 60 mia. euro., ca. 450.000.000.000 kroner, på ubestemt tid.

Effekten kom øjeblikkeligt, da euroen faldt over for dollaren – og så begyndte balladen for alvor. For når euroen falder, ja, så skal den danske krone også tvinges ned i værdi, ifølge fastkurspolitikken.

Under normale omstændigheder ville modforholdsreglen være en automatisk rentesænkning, men situationen er alt andet end normal.

Renten er allerede negativ, og derfor står Danmark nu over for en mulig revaluering, altså en brat stigning i kronekursen, til stor skade for eksporterhvervene – og gigantisk gevinst til de virtuelle spekulanter.

Som udgangspunkt er vilkårene mere gunstige end i det hidtil forventede og omvendte scenario, hvor kronen var i et nedadgående pres, og hvor Nationalbanken måtte sælge udenlandsk valuta for at holde kronekursen oppe. Men verden skælver.

Nationalbanken kan forsøge fortsat at lade seddelpressen løbe og opkøbe milliarder af euro for nytrykte kroner – og derved fastholde kronekursen.

Så længe inflationen er lav, hvis ikke ligefrem negativ, er dét nogenlunde risikofrit. På ultrakort sigt.

Tavshed er guldstandarden

Hovedproblemet er, at kronen er en marginal valuta på de globale finansmarkeder. Hvis blot få promille af de globale valutatransaktioner flyttes over i kroner – i forventning om en mulig revaluering – vil kapitalkræfterne være så ubegribeligt voldsomme, at de små danske diger ikke vil kunne modstå spekulant-tsunamien. Og hvad værre er: Hvis revalueringen udebliver, ja, så har spekulanterne ikke tabt alverden.

Desværre er der god kapitallogik bag spekulantpresset på Nationalbanken.

Alligevel tør ingen tale åbent om de overhængende risici. Et bredt politisk flertal står ukritisk bag fastkurspolitikken.

Selv blandt universitetsøkonomer opfattes det som et tabu at problematisere kronens binding til euroen. Et hvilket som helst lille pip kan skabe turbulens på finansmarkederne og sætte de hysteriske kællinger i selvsving. Derfor er tavsheden larmende.

Ingen tør udfordre Nationalbankens skrøbelige troværdighed.

Bundlinjen er blot, at kombinationen af et årelangt overskud på betalingsbalancen, schweizerfrancens pludselige kurshop i forhold til euroen – trods besværgelser om, at det aldrig, aldrig ville ske – og ikke mindst ECB’s bazooka har gjort det til et muligt scenario, at også den danske centralbank må give efter og lade kronen flyde friere.

Dét vil i givet fald være et økonomisk chok, der langt overgår alt, hvad politikerne på Christiansborg har snik-snakket om i de senere år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Karsten Kølliker
Du sætter fingeren på noget meget interessant, syntes jeg, hvorfor er det, at det er, som du skriver, at befolkning og politikkere er "komplet ude af stand til at hæve sig over disse forskellige standpunkter og se tingene som en helhed."

Det er min opfattelse, at det skyldes, det er ikke muligt, for vore dages politikkere, at ærligt beskrive, hvorfor den førte politik bliver ført, borgerne bliver konstant fodret af med, 'det er nødvendighedens politik', 'sådan fungere det internationale markedet i EU' og 'sådan er det jo', intetsigende floskeler, der slynges ud til befolkningen, som værende grunden til alt, fra salg af DONG til GS, til krænkelse af privatlivet for lovlydige borger.

Politikkere kalder så dette, for demokrati og der sågar nogle politikkere, der kalder EU for demokrati.
'Fordi sådan er det jo'.

Finanssektoren er komplet dysfunktionel, det burde politikkere forholde sig til, den dræber mennesker, Grækenland og Spanien bløder, børn og unge sulter.
'Sådan fungere det internationale markedet i EU' det er 'Nødvendighedens politik'

Det kan kun ende galt.

Janus Agerbo, Ejvind Larsen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Avant Garde - fremad mod forståelsen af, at konkurrencestatens dans om guldkalven er dansen til døde - og ikke - som nogen synes at tro - den rette udskillelsesmetode i 'den stærkeste overlever' kamp. Den stærkeste til hvad? At slå sin næste ihjel? Er det så sådan, at på et tidspunkt blir de stærkeste overlevende enige om at samarbejde? I så fald ku det jo passende være nu. Eller følger disse sjælløse kampmaskiner et udslettelsesprogram, som ender med at udslette dem selv - og så lige ta de sidste naive hippier og uvidende masser med i deres sorte hul. BUM! Som peder kruse siger.

Steffen Gliese, Ejvind Larsen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Tak peder, men det afføder allerede næste spgsm : "Når så euroland starter seddelpressen op i håb om inflation," - hvorfor håbe på inflation?

Philip B. Johnsen
04. februar, 2015 - 11:16

Der findes næppe den politiker, som længere har overblik over situationen. De holder sig til kendte floskler og retorik. Og værst af alt begynder Danmark at få en ellers særdeles værdifuld og rost statsadministartion, hvor embedsfolk ikke længere tør, at fortælle politikerne sandheden af frygt for konsekvenser for deres karriere.

Hvis den stærkeste altid har retten til at vinde, ender alt af værdi hos en person. Og med 80 af verdens rigeste, som ejer mere end 3.500.000.000 af verdens fattige eller/og 1% af verdens rigeste ejer 50% af verdens værdier er vi da godt på vej.

Men hvad vil disse mennesker da med alt det andet end at lægge resten af verden i grus foran deres fødder?

Steffen Gliese, Ejvind Larsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Det kan vel kaldes hjernedød lemmingeeffekt

Philip B. Johnsen

Herman Hansen
04. februar, 2015 - 12:02

Der er ingen nem løsning, der er brug for, at finde global politisk enighed om værdigrundlag og social sammenhængskraft, et større nuanceret billeder, af samspil mellem økonomi og demokrati (samfundsøkonomiske interesser).

Steffen Gliese

Er situationen ikke den, at der stik imod det, der berettes, er sket den samme almene udbredelse af købekraft i samfundet, som alt muligt andet også er blevet udbredt - en overflod, som kunne distribueres demokratisk, fordi den mangel, som kapitalismen opererer med, ikke længere findes?

Hjælp Den danske Nationalbank - sæt gang i lønkampen. Hvorfor købe værdiløse dollars når danske arbejdere får for lidt i løn?

Metroarbejdere nedlægger arbejdet

Ifølge fagforeningen 3F er arbejderne blevet lovet 127 kroner i timen, men de har i månedsvis kun fået 116 kroner. (DR)

Steffen Gliese, randi christiansen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

"Hysteriske kællinger", Lars Triger Mogensen, for fanden -_-

@Troels

Jeg skal gerne prøve... :)

Dig: "Hvorfor er det nødvendigt for Nationalbanken at trykke enorme mængder nye kroner? Jo vist, der skal være mulighed for at have penge i omløb, men kronens værdi er vel fastsat ikke i kraft af mængden af fysiske penge, der eksisterer, men af den værdi den danske stat sætter den til?"

Den danske stat sætter ikke værdien af kronen. Det gør udbud og efterspørgsel. Hvis efterspørgslen er større end udbuddet, så stiger prisen. NB's eneste måde at modvirke det på er at øge udbud og gøre efterspørgsel mindre.

Dig: "Så kan Belgisk investor A sælge sine kroner til Amerikansk investor B for hvad end kurs de kan blive enige om. Lige så snart de vil bruge kronerne til andet end valuta-bytte, er det eneste relevante vel, hvad pengene kan købe i det danske samfund - eller hvad kurs den danske stat vil købe anden valuta for? Der er vel intet krav om at DK absolut skal købe valuta, så hvad skal vi med alle de friske nye sedler?"

Der kan være mange interessante ting i det danske samfund. Fx danske statsobligationer eller andre investeringsobjekter. Hvis de bliver mere interessante stiger prisen på dem (godt) og samtidigt presset opad mod DKK (skidt).

Dig "Kan du købe en hydraulisk presse for 10.000 kroner nu, hvorfor skulle prisen så stige/falde fordi Hr. A sælger til Hr. B? Kronen er ikke som en aktie (om end den behandles som sådan for tiden), den repræsenterer ikke en del af en faktisk virksomhed, men er vel blot en IOU fra Danmark - og hvis Danmark siger 10.000 af disse IOUs kan købe en hydraulisk presse, så er det vel sådan det er? Er det fordi, at sælgeren af Hydrauliske Presser ser Hr. A og Hr. B bytte IOUs og når nu Hr. B giver €50 for Hr. As 100 kroner, så vil han også have €1 pr. 2 kroner? Det store spørgsmål er vel hvad DK vil betale for en euro, og hvis det fortsat er omkring 7,5 så er der vel ingen ko på isen?"

Det er ikke dem der køber den hydrauliske presse der har en interesse i at DKK stiger. Tværtimod har de (ellere rettere sælgeren) en interesse i at den stadigt er konkurrencedygtig og ikke koster flere Euro, $ eller CHF at købe end konkurrenternes. Så derfor vil erhverslivet og den danske stat helst ikke have at DKK bliver for dyr. Omvendt er der spekulanter der gerne ser en stigning af DKK. Især dem der har investeret i danske obligationer eller andet. Og problemet er at hvis ikke NB griber ind, så vil efterspørgslen på DKK presse prisen langt under 7 DKK for en Euro. Eller længere ned. Hvilket vil gøre rigtigt ondt på de der skal afsætte varer på markeder med hård konkurrence.

@Pia
Tak for et godt svar :)
Nu hvor du har rakt mig en lillefinger, må jeg hellere tage hele armen:
Hvilke årsager kan der være til, at NB pludselig skulle vælge at stoppe sin fastkurs politik? Det eneste scenarie jeg kan forestille mig er et fuldstændig kollaps af Euroen, men der må vel være andre (mere sandsynlige) scenarier, hvorfor emnet overhovedet er interessant - for nyhedsmedier og valuta-spekulanter.

Og endnu et spørgsmål:
Der bliver i denne tråd nævnt lønstigninger som en mulig måde at sænke interessen i kronen. Jeg antager, at der her stadig skal trykkes nye penge for så vidt folk reelt skal have løn? Men ville det kunne være gavnligt i kraft af et større udbud af kroner fordelt over flere hænder, eller er det uinteressant i forhold til de store summer der tales om?

@Dennis Berg

"Hører du almindelige mennesker, så tror de jo, at vi har et ret frit marked."

Jeg er "almindelige mennesker", så jeg ved ikke hvor du har den i mine øjne lidt nedladende tanke fra? Er du "Ualmindelige mennesker"?

Philip B johnson har så evindeligt ret.. läs hans kommentar längere oppe...
"Finanssektoren er komplet dysfunktionel, det burde politikkere forholde sig til, den dræber mennesker, Grækenland og Spanien bløder, børn og unge sulter.
'Sådan fungere det internationale markedet i EU' det er 'Nødvendighedens politik'

Nu har vi så en negativ rente på -0.5% fordi vi föler os tvunget til at före en fastkurs politik
..Mine og dine penge som står i banken bliver mindre värd samtidig med at priserne på huse, mad etc. er uändret.. Det må da i sidste ende väre mindre köbekraft.. Når ja,,, så kan du da bare låne penge, det er jo billigt..
Men er det ikke denne stadige forgäldelse som er medskyldig i den globale kris og ögede forskel mellem rig og fattig..(samt skabt en ny 1% elite).. Hvad hvis denne "väkst" som politikkerne kalder det ikke kommer.. så står vi jo bare med endnu större tömmermänd når de sidste 15 års forbruger fest skal betales..

Der eksisterer sikkert et minumum og maximum värdi på en udlånsrente (for private men også banker som låner hos centralbankerne) og samtidig en gränse for en banks kapital i relation til udlån aktivitet., som ville tage hensyn til menneskets grådighed og tendens til bare at låne penge i troen på en altid bedre fremtid (evig väkst).

@Troels

Det kommer an på hvilken form for pres NB er ude for. Et pres for at sænke værdien af kronen er meget sværere at dæmme op for, fordi de gør meget mere ondt. Man løber før eller siden tør for valuta. Et omvendt pres som dette er noget andet - sålænge NB har is i maven kan de blive ved.

(Store) lønstigninger har samme problem som en stigende krone - det presser konkurrenceevnen så fordele kan hurtigt blive spist op. Ihvertfald så længe produktiviteten ikke stiger i samme takt.

@Anders

Jo en stor del af problemet er den offentlige låntagning som i de fleste lande har været en af måderne man har financieret de offentlige udgifter på. Låntagning bygger jo på at man tror at der kommer så meget vækst at der kommer et overskud en dag der kan betale lånene tilbage. Det har så vist sig at det kommer der ikke - i hvertfald ikke så meget at det generelt kan dække lånoptagningen. Og flere og flere ser også at vækst er et problem i sig selv. Men det får nogle meget store konsekvenser for alle - private som stater. Vi skal til at vænne os til at betale regningerne i stedet for at låne til dem...

Steffen Gliese

Problemet er simplere, Pia Madsen, nemlig at man er nødt til at finansiere anskaffelse med lån, selvom der er tale om eksisterende, omsatte værdier.

@Pia

Ja, men det må man jo så stoppe med. Hvis man ikke kan betale for sin ting eller ydelse, så lad være med at købe den.

@Peter hedder du... :)

Steffen Gliese

Problemet er det modsatte: at prisfastsættelse bygger på, at man kan finansiere anskaffelsen med lån. Hvis man skal betale kontant, vil det dels betyde en faldende pris i den ene ende og i den anden ende end opskrivning af købekraften.

@Peter

Måske, men det kan også betyde at der er ting der bliver uopnåelige - på både godt og ondt. Man kan ikke bygge et ordentligt hus uden der går flere mand-års arbejde i det, så i et samfund uden lån vil det kun være ældre - eller børn af rige forældre - der har råd til det. Jeg er ikke sikker på at det altid vil være hensigtsmæssigt.

georg christensen

Når kronen nu er kommet i klemme, skyldes det alene fastkurs politiken overfor EUroen , som kun virkede inden EURO centralbanken gik agurk. EZB burde aldrig have skiftet direktør. Når nu det er gået galt: Hvad så. Spring fra , giv spekulanten gevindsten og lad eksporten betale, det er for sent, EZB leverer krudtet, igen noget , som ingen havde forudset. Det næste vi opdager, sker nok også først, når det er for sent. Aktie kurserne stiger og stiger , det eneste sted at hente et rente/udbytte, medens aktiens real værdi falder, og så går der hul på en virkelig ubehagelig bobbel, som bliver langt værre som ejendoms værdi boblen .

Medens vi nu venter, var det måske en god ide, at finde en plan B.

Min bedste overbevisning er, at selv en plan B ikke virker. Hele verdens finansielle system bør reorganiseres, reformeres.

georg christensen

Når kronen nu er kommet i klemme, skyldes det alene fastkurs politiken overfor EUroen , som kun virkede inden EURO centralbanken gik agurk. EZB burde aldrig have skiftet direktør. Når nu det er gået galt: Hvad så. Spring fra , giv spekulanten gevindsten og lad eksporten betale, det er for sent, EZB leverer krudtet, igen noget , som ingen havde forudset. Det næste vi opdager, sker nok også først, når det er for sent. Aktie kurserne stiger og stiger , det eneste sted at hente et rente/udbytte, medens aktiens real værdi falder, og så går der hul på en virkelig ubehagelig bobbel, som bliver langt værre som ejendoms værdi boblen .

Medens vi nu venter, var det måske en god ide, at finde en plan B.

Min bedste overbevisning er, at selv en plan B ikke virker. Hele verdens finansielle system bør reorganiseres, reformeres.

@georg

"Hele verdens finansielle system bør reorganiseres, reformeres".

Jeg har det på samme måde.. Det er nästen ligemeget hvad vi gör i lile DK. Vi er omringet af et system som ikke fungere... Det er nästen lige för, at man ville önske for et lille skandinavisk samarbejde (fälles krone) for at blive fri for Euro cirkusset ("Super Mario", "Draghis bazooka",,)

Rohde var ude at sige på TV i går at han har ubegränsede midler (e.g han kan printe ligeså mange DKK ud som det er nödvendigt for at holde fastkursen, da efterspörgelsen er enorm)...
-0.75% rente.. Er det ikke sådanne trends som resulterer i store bobler... ???

@georg

Hvorfor i alverden skulle vi dog give op, og give efter for spekulanterne? Lad dog være med at gå i panik over en valutastorm vi sagtens kan vinde på bekostning af spekulanterne.

Sider