Nyhed
Læsetid: 3 min.

KU vil have flere kvinder

Københavns Universitet har vedtaget en ny handlingsplan, der skal få flere kvinder til at søge stillinger på universitetet. Blandt andet skal der være mindst én ansøger af hvert køn til hver stilling
Indland
9. februar 2015

Hver femte professor på Københavns Universitet er i dag en kvinde. Det er alt for få, mener universitetet, der med en netop vedtaget handlingsplan vil sikre, at flere kvinder bliver adjunkter, lektorer eller professorer.

»Vi mister talent, hvis vi har så få kvinder. Det handler ikke om at gøre det lettere for kvinder at blive ansat, men om at sikre, at de dygtige kvinder, der er, får en oplysning om, at der er en stilling, de kan søge,« siger rektor Ralf Hemmingsen.

Når der fremover bliver slået en stilling op på de enkelte fakulteter, skal der være mindst én ansøger af hvert køn, før stillingen kan besættes. Sådan lyder et af de konkrete tiltag i handlingsplanen.

»Det er nyt og på nogle områder ganske krævende. Der er nogle stillinger, hvor der i dag ikke er en ansøger af hvert køn,« siger Ralf Hemmingsen.

Samtidig skal der være en bedre kønsmæssig balance i de øverste ledelseslag på universitetet. Altså skal flere dekaner, institutledere og medlemmer af direktionen være kvinder.

Der skal også indføres såkaldte søgekomiteer, der skal afsøge markedet for potentielle kandidater til opslåede stillinger. Det gælder kvinder, som er ansat på andre universiteter i Danmark, men også i udlandet.

»Ideen er at sikre os, at nogle fagkyndige har gennemtænkt, hvad der er af potentielle kandidater til en stilling, også uden for vores eget universitet. Det tror jeg personligt er et vigtigt virkemiddel,« siger Ralf Hemmingsen.

Flere ansøgere

Mathias Wullum Nielsen, der er ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet og forsker i ligestilling på universiteter i Norden, kalder tiltagene i handlingsplanen spændende.

»Ud over at man sikrer flere kvindelige ansøgere, kan det også medvirke til at imødekomme den udfordring, der ligger i, at Danmark i en international sammenhæng har overraskende få ansøgere til en stor del af stillingerne. Når man fortæller om de her tal til folk i udlandet, er de ved at falde bagover,« siger Mathias Wullum Nielsen.

I dag er der i mange tilfælde kun én ansøger til stillinger på danske universiteter. Det kan skyldes, at stillingerne er tiltænkt en bestemt forsker, og derfor bliver slået op på netop det tidspunkt, hvor denne forsker vurderes at være ’moden’ til f.eks. en adjunkt- eller lektorstilling, forklarer Mathias Wullum Nielsen.

»I nogle situationer vil der være folk, som vælger ikke at søge stillinger, fordi de mener, at de her stillinger er øremærket til andre. Det er nogle af de skjulte mekanismer, som man kan komme omkring ved at sikre sig, at der altid er en ansøger af hvert køn,« siger han.

Det er netop en af de effekter, KU håber, den nye handlingsplan vil have.

»Det ene er kønsaspektet. Men vi vil også gerne have, at nogle stillinger får flere ansøgere, end de har i dag. Det er både køn og volumen,« siger Ralf Hemmingsen.

Intet økonomisk incitament

Ifølge Wullum Nielsen er der imidlertid ikke nogen af tiltagene, der har en dokumenteret virkning.

»Det er lidt svært at måle på, fordi der i mange situationer kun er én ansøger, og det er svært at se, hvilken rekrutteringsproces der er gået forud for det. Vi kan ikke rigtig måle på, hvad effekterne er af denne type tiltag,« siger han.

Ralf Hemmingsen erkender da også, at der ikke er nogen garanti for, at de nye tiltag vil ændre noget.

»Men hvis du ikke prøver noget, sker der ikke noget,« siger han og henviser til, at der i 30 år ingenting skete, hvad angår antallet af kvindelige ansatte på fakulteterne. Først da KU i en forsøgsordning begyndte at give penge til de fakulteter, som ansatte kvinder, skete der noget.

Et sådant økonomisk incitament ligger der ikke i den nye handlingsplan. Det vil derfor være op til de enkelte fakulteter at udtænke, hvordan de i praksis kan sikre flere kvindelige ansatte.

Det er imidlertid vigtigt, at der for fakulteterne er et incitament til at opnå målene, siger Mathias Wullum Nielsen.

»For at de her planer har en gennemslagskraft, og man forpligter sig på fakultetsniveau, så skal der være nogle sanktioner eller nogle incitamenter for, at man opnår disse mål. Og jeg har lidt svært ved at se, hvordan de kommer til udtryk i den nye plan.«

Det kan f.eks. ske ved at offentliggøre resultater for, hvordan det går med at tiltrække flere kvinder. Lige netop det forslag, er imidlertid en del af planen, fortæller rektor Ralf Hemmingsen.

»Fakultetets plan samt resultaterne år og for år vil blive offentliggjort.«

Den nye handlingsplan er allerede trådt i kraft og vil efter tre år blive evalueret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

KU vil af med nepotisme?
I dag er der i mange tilfælde kun én ansøger til stillinger på danske universiteter. Det kan skyldes, at stillingerne er tiltænkt en bestemt forsker, og derfor bliver slået op på netop det tidspunkt, hvor denne forsker vurderes at være ’moden’ til f.eks. en adjunkt- eller lektorstilling, forklarer Mathias Wullum Nielsen.
»I nogle situationer vil der være folk, som vælger ikke at søge stillinger, fordi de mener, at de her stillinger er øremærket til andre. Det er nogle af de skjulte mekanismer, som man kan komme omkring ved at sikre sig, at der altid er en ansøger af hvert køn,« siger han.

At det kan blive til en overskrift som hedder KU vil have flere kvinder, er det ikke bare en lille smule søgt?

PS: Jeg tror, Hemmingsen savner Penkowa.

Det er lidt bekymrende, at kvinder, som ikke kan finde ud af at søge en ledig stilling, nu skal til at være universitetsforskere...

Synes det er en temmelig nedladende omtale af kvinder.

"Det handler ikke om at gøre det lettere for kvinder at blive ansat, men om at sikre, at de dygtige kvinder, der er, får en oplysning om, at der er en stilling, de kan søge"

Mænd kan finde ud af, at der er stillinger at søge, men det kan "dygtige" kvinder ikke? Er det helt seriøst hans holdning, at kun mænd er i stand til at læse stillingsopslag, være opsøgende i en jobsammenhæng og være deltagende i deres egen karriere, hvorimod kvinder skal opsøges og spørges om de vil ansøge?

Alene på engagement må de mandlige ansøgere da så allerede være et helt hestehoved foran, hvis det virkelig hænger sådan sammen!