Læsetid: 4 min.

En kvalitetsgyser på Aalborg Universitet

Et af Aalborg Universitets største studier, Humanistisk Informatik, blev lukket og åbnet igen på halvanden måned af Akkrediteringsrådet, som skal sikre kvaliteten af de videregående uddannelser. Det har skabt fornyet kritik af akkrediteringsarbejdet for at være for lemfældigt og for at lade sig påvirke af den offentlige debat
Akkrediteringsinstitutionen havde indstillet Humanistisk Informatiks bachelor- og kandidatuddannelser til en betinget positiv akkreditering.

Miriam Dalsgaard

9. februar 2015

I slutningen af november får rektor på Aalborg Universitet (AAU) Per Michael Johansen telefonisk besked om, at Akkrediteringsrådet ville lukke bacheloruddannelserne i Humanistisk Informatik på grund af problemer med kvaliteten.

»Det var lidt af en mavepuster,« som Per Michael Johansen beskriver beskeden om at lukke et af universitetets største bachelorstudier.

Få dage senere vælger rådet at udsætte beslutningen om lukning på grund af en »teknisk udfordring«, der gør det svært for rådet at se, om kvalitetsproblemerne eksisterer på både bacheloruddannelserne i Aalborg og i København. Den 16. januar i år beslutter rådet at trække lukningen af studierne tilbage, fordi der kommet nye oplysninger i sagen. I stedet får AAU to år til at rette op på problemerne.

Men den bebudede lukning af studierne i Humanistisk Informatik stiller imidlertid alvorligt spørgsmål ved Akkrediteringsinstitutionens (AI) troværdighed og etik, mener professor i forskningsetik og -forvaltning Heine Andersen, der har kigget på flere af AI’s afgørelser.

Også på AAU har de svært ved at forstå rådets udmelding om lukning og tilbagetrækningen halvanden måned senere. Især fordi Akkrediteringsinstitutionen, som laver de faglige vurderinger af uddannelsernes kvalitet, havde indstillet Humanistisk Informatiks bachelor- og kandidatuddannelser til en betinget positiv akkreditering, som betyder, at uddannelsen har to år til at rette op på kritikpunkterne.

»Det kom bag på mig, at Akkrediteringsrådet vælger ikke at følge den faglige rapports anbefaling og i stedet giver en negativ akkreditering af bacheloruddannelserne. Der rejser sig jo rigtig mange spørgsmål i kølvandet på sådan en besked,« siger Per Michael Johansen.

For mange studerende

Kvalitetsproblemerne på Humanistisk Informatik handler primært om, at optaget har været for stort i forhold til antallet af videnskabelige medarbejdere. Desuden har censorindberetninger på uddannelsen kritiseret uddannelsen for ikke at være god nok.

Formand for Akkrediteringsrådet Per B. Christensen forklarer rådets enegang med, at de lagde mere vægt censorformandskabets rapporter:

»Rådet fandt, at de oplysninger fra censorformandskabet om et kritisk fagligt niveau kombineret med muligheden for at rette op på det, ikke var til stede på grund af de relativt få forskere i forhold til antallet af studerende.«

At beslutningen blev omgjort i januar skyldes ifølge Per B. Christensen, at AAU i januar har kunnet dokumentere, at der fremover vil blive skåret yderligere ned på antallet af nye studerende og ansat flere forskere.

Rektor på AAU mener dog, at Akkrediteringsrådet allerede var i besiddelse af oplysningerne om, hvor meget der allerede var og ville blive skåret ned i optaget på Humanistisk Informatik i november. Det samme gælder planen om at ansætte flere forskere på studiet.

»Det virker uforståeligt, at rådet vælger at overrule den faglige vurdering, men vi kan jo kun anfægte, om akkrediteringssystemet sikrer, at de beslutninger, der bliver truffet, sker på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, og det synes vi ikke er sket i det her forløb,« siger Per Michael Johansen.

Per B. Christensen holder dog fast i, at de oplysninger rådet fik fra AAU i januar var nye, og derfor blev beslutningen om lukningen trukket tilbage.

»De oplysninger vi fik i januar fra AAU var opdaterede og nye for os, og det betød, at forholdet mellem antallet af forskere og studerende så bedre ud,« siger rådsformanden.

Censorberetninger

Den tekniske udfordring, som var med til at udskyde beslutningen om lukning, blev afklaret før den endelige rådsbehandling, da censorformandskabet tilkendegav, at problemerne omkring det faglige niveau er til stede på både afdelingen i København og i Aalborg, forklarer Per B. Christensen.

Heine Andersen har dog svært ved at forestille sig, at Akkrediteringsrådet overhovedet har læst de pågældende censorberetninger om Humanistisk Informatik, da det er det faglige udvalgs arbejde.

»Derfor er det også mærkeligt, at de kan tage censorrapporterne mere alvorligt, end akkrediteringsinstitutionen gør,« siger Heine Andersen med henvisning til, at rådets medlemmer netop ikke er fagkyndige.

Hvad de til gengæld godt ved i Akkrediteringsrådet er, hvor meget kritik der har været af Humanistisk Informatik i medierne siden sommeren 2013, hvor censor på uddannelsen sociolog Henrik Dahl – nu folketingskandidat for Liberal Alliance – gik hårdt i rette med uddannelsens manglende kvalitet.

»Hvis det virkelig forholder sig sådan, at det, der står i aviserne, kan rokke ved indstillingen, så er det helt horribelt,« siger Heine Andersen og kritiserer samtidig censorkorpsets habilitet, da karakterniveauet på humanistisk informatik ligger over gennemsnittet.

»Det virker da underligt, at man vil lukke en uddannelse, hvor de studerende generelt får gode karakterer, og kandidaterne bliver afsat til glæde for erhvervslivet. Det hænger ikke sammen og rokker ved troværdigheden for både akkrediterings- og censorinstitutionen, og så er det dybt uetisk over for de kandidater med den her uddannelse,« siger Heine Andersen.

Ærgerligt forløb

Per B. Christensen afviser, at den offentlige debat om uddannelsen har påvirket rådets beslutning:

»Vi agerer ikke på grundlag af den offentlige debat om en uddannelse. Vi agerer på det grundlag, som akkrediteringsinstitutionen og uddannelsen selv giver os.«

Efter at have læst en række af akkrediteringsinstitutionens rapporter sætter Heine Andersen dog også spørgsmålstegn ved, om de faglige indberetninger fra Akkrediteringsinstitutionen er holdbare.

»Hvis man kigger på, hvor stor institutionen er, de indstillinger de laver og hvor meget tid de bruger, så er det kun et ret overfladisk arbejde de kan lave, og efter at gennemlæst et antal af institutionens rapporter er det mildt sagt noget lemfældigt, hvad de bygger deres vurderinger på, og det er problematisk, for akkrediteringssystemet har meget stor magt til at lukke eksisterende uddannelser og godkende nye, samtidig med at man ikke kan klage over afgørelserne,« siger Heine Andersen.

Fagbladet Forskerforum har dog netop klaget over Akkrediteringsrådet til Ombudsmanden. Og formand Per B. Christensen erkender, at det har været et uheldigt forløb:

»Det her er et meget ærgerligt og ikke særligt kønt forløb for os, men det har også været en rigtig svær sag for os at træffe afgørelse i.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Bortset fra det perverse i, at et sådant fag bliver så stort, er Akkreditering udtryk for en helt forkert forståelse af universitetet, dets rolle og dets grænser.

carsten hansen

Peter Hansen - Jeg kan ikke tyde din bemærkning om akkreditering, og hvilket fag er det du benævner? Humanistisk informatik er ikke et fag!
Henrik Dalh var censor for nogle medstuderende i 2011-2012. Han gav gruppen et 10 tal, for derefter at kritisere niveauet på uddannelsen. Hvilken agenda der ligger bag, kan jeg kun gisne om.

Brian Jensen, Ole Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

En meget mystisk sag, der åbenlyst behøver yderligere granskning. Formanden Per B. Christensen erkender også, at noget ikke er forløbet som det skulle.

Casper Kennild

Siden 2004, har Aalborg Universitet været udsat for det ene perverse indgreb efter det andet. Man har blandet sig i studieformen og tvunget os, der allerede var godt i gang med studierne, til at skulle studere, gå til eksaminer og alt muligt andet på nogle vilkår, som vi netop havde valgt fra, da vi jo netop havde valgt at læse i Aalborg og ikke i Odense, København eller Aarhus...

Normaliseringen tog i den grad overhånd, studieordningerne ændrede sig enormt og ofte og administrationen og ledelsen blev endnu mere "erhvervsrettet" og "professionel" - og udvandede alle de studier, der ikke umiddelbart gav penge i kassen.
Taxameterordningerne og dermed pengene til hum og samf dalede samtidig med, at ingeniørerne ikke formåede at bruge alle deres penge! Vi havde ikke engang råd til møbler på historiestudiet... Men hvad pokker, vi gav jo heller ikke penge og vi var kritiske og alt det der, man ikke vil have, selvom man efterlyser det.

Man kan ikke vide, hvad der bliver vigtigt om 10 år - hverken indenfor forskningen, formidlingen eller udviklingen af nye produkter i det private erhvervsliv - men man kan fra politisk hold sikre, at folk kommer ud med de bedst mulige kompetencer, tværfaglighed og evnerne til at kunne arbejde sammen i grupper!

Brian Jensen, Ole Henriksen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar