Læsetid: 4 min.

Landsret forhindrer offentlighed om MRSA-smitte

Ny kendelse fra Østre Landsret om aktindsigt i papirer om MRSA-inficerede svinebesætninger går lodret imod Folketingets Ombudsmands vurdering af sagen. Juridisk ekspert finder det stærkt problematisk, at Landbrug & Fødevarer har formået at hemmeligholde oplysninger om smittede besætninger
7. februar 2015

Østre Landsret kom i går morges med en delafgørelse i en sag om aktindsigt i oplysninger vedrørende MRSA-inficerede svinebesætninger. Afgørelsen betyder, at dokumenter om de inficerede besætninger foreløbig skal hemmeligholdes, og det møder hård kritik fra en ekspert i offentlighedsret.

Sagen begyndte tilbage i 2012, da de to journalister Nils Mulvad og Kjeld Hansen søgte Fødevarestyrelsen om aktindsigt i dokumenter med resultaterne af en række test fra årene 2008 til 2011, der viste, hvorvidt en række svinebesætninger var inficeret med den resistente stafylokokbakterie svine-MRSA.

Fødevarestyrelsen afviste journalisternes anmodning med den begrundelse, at svineproducenterne kunne opleve at blive stigmatiseret i deres lokalmiljø, hvis oplysningerne blev offentliggjort. I juni måned gik Folketingets Ombudsmand imidlertid ind i sagen og kom med følgende vurdering:

»Myndighederne har peget på, at offentliggørelse af oplysningerne vil føre til stigmatisering af besætningsejerne og deres familie og ansatte. Det er et relevant hensyn at inddrage, men jeg mener ikke, at risikoen for stigmatisering er tilstrækkeligt dokumenteret af myndighederne.«

Fødevarestyrelsen valgte at rette ind efter Ombudsmanden, men før styrelsen nåede at udlevere dokumenterne, lagde Landbrug & Fødevarer sag an og krævede, at oplysningerne ikke blev udleveret, fordi det ville stigmatisere de berørte landmænd. Samtidig krævede organisationen, at sagsanlægget fik opsættende virkning på Fødevarestyrelsens beslutning om at følge Ombudsmanden og udlevere dokumenterne.

Det er spørgsmålet om, hvorvidt sagen skulle have opsættende virkning på Fødevarestyrelsens udlevering af dokumenterne, som Østre Landsret nu har taget stilling til. Og med sin delafgørelse har landsretten altså givet Landbrug & Fødevarer medhold, mens resten af sagens hovedforhandling er sat til at blive afholdt i begyndelsen af maj.

’Højst forbløffende’

Offentlighedsrådgiver ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ekspert i offentlighedsloven Oluf Jørgensen vurderer, at det er en »helt usædvanlig og højst forbløffende« afgørelse, Østre Landsret er kommet frem til. Som hovedregel har et sagsanlæg nemlig efter både dansk og international ret ikke opsættende virkning på afgørelser, myndigheder allerede har truffet.

»Når en myndighed har truffet en afgørelse, kan man ifølge grundloven ikke udsætte den ved at lægge sag an,« siger han og henviser til, at det heller ikke er en mulighed i hverken Sverige eller Norge.

Landbrug & Fødevarer erkender, at brugen af ’opsættende virkning’ er usædvanlig i danske retssager, men mener, at det i dette tilfælde er fornuftigt.

»Østre Landsret foretager en fornuftig afvejning mellem hensynet til aktindsigt og den uoprettelige skade, det vil påføre de berørte landmænd, hvis de uforvarende hænges ud i offentligheden som MRSA-smittede. En offentlig omtale, der i øvrigt vil ske på baggrund af oplysninger, som er misvisende og stigmatiserende,« siger Landbrug & Fødevarers chefjurist Charlotte Bigum Lynæs.

Ny aktindsigtspraksis

Som tidligere beskrevet i Information er Dansk Journalistforbund gået ind i sagen på vegne af de to journalister, Nils Mulvad og Kjeld Hansen. Både Oluf Jørgensen og Journalistforbundets advokat, Tyge Trier, mener, at gårsdagens afgørelse viser organisationer og andre, hvordan de skal obstruere udleveringen af oplysninger, hvis en journalist har søgt aktindsigt i dokumenter, de ikke ønsker frem.

»Når Landbrug & Fødevarer kan bremse udleveringen af dokumenterne i denne sag, så er det oplagt, at andre kan gøre brug af samme metode i fremtidige sager også,« siger Oluf Jørgensen, der kritiserer, at offentlighed kan forhales, hvis blot man har økonomisk magt til at køre en retssag. Advokat Tyge Trier påpeger, at aktindsigten skulle have været udleveret i 2014. Nu bliver det først langt senere, hvis det nogensinde sker, fordi retssagen først skal endeligt afgøres.

»Det er min opfattelse, at det her er en helt ny og betænkelig måde at håndtere aktindsigt på i Danmark,« siger han. Og det kan godt trække i langdrag, mener Oluf Jørgensen, der kalder sagen »tung«, »principiel« og »langsommelig«.

Uoprettelig skade

Når Østre Landsret har valgt at give Landbrug & Fødevarer medhold i, at retssagen skal have opsættende virkning på udleveringen af aktindsigt, på trods af, at der i grundloven står, at man ikke »ved at bringe sagen for domstolene (kan) unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens befaling«, bunder i en Højesteretsdom fra 1994.

Dommen medfører, at hvis der under særlige omstændigheder forekommer uoprettelig skade ved at give offentlighed i visse dokumenter, kan domstolene undtagelsesvis give opsættende virkning. Det er spørgsmålet om stigmatisering og udstødelse af svineproducenterne i deres lokalsamfund, der i denne sag ifølge landsretten kan medføre uoprettelig skade, og som landsretten skriver i sin afgørelse, må det »tillægges større vægt end interessen i at få gennemført aktindsigten.«

Ombudsmanden

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, har ikke ønsket at udtale sig om gårsdagens afgørelse. Men i oktober understregede han over for Information, at hans kontor ikke havde været i tvivl, da han behandlede sagen. Dengang endte Ombudsmanden som beskrevet med at give de to journalister medhold i, at aktindsigten skulle imødekommes, fordi risikoen for stigmatisering ikke var tilstrækkeligt dokumenteret.

»Vi har været meget sikre i vores vurdering af denne sag, og hvis der ikke kommer nye oplysninger frem under retssagen, så går vi stærkt ud fra, at domstolene vil nå samme resultat som os,« sagde Jørgen Steen Sørensen, men pointerede samtidig, at Ombudsmanden vurderer sagerne efter både loven og de afgørelser, der er truffet ved domstolene, og at sagen derfor kan betyde en praksisændring.

»Den kommende dom, vil være retningsgivende for os fremover,« konstaterede han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian Rosberg
Brian Rosberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Egentlig er det jo ikke så vigtigt at offentliggøre oplysninger om de relativt får svinehold i en begrænset test, der er fundet inficerede.

Dét, det handler om, er da i stedet at finde de svinebesætninger, der er smittefri, beskytte dem, og derpå at markedsføre deres smittefri svinekød.

Det anslås vistnok at være ca. 40 % af svinebedrifterne, der er smittefri, hvilket er rigeligt til at dække hjemmemarkedet med MRSA-frit svinekød, da vi herhjemme kun spiser omkring 20 % af den samlede produktion.

uffe hellum, Malan Helge og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Det er op imod 90 % af svinebesætningerne der er smittet, så det nemmeste er at købe noget andet.

Men nu varer det sikkert ikke så længe før man kan svælge sig i gen manipulerede produkter fra usa.

Preben Haagensen, Henrik Christensen, Rune Petersen, Torben Selch, Dan Johannesson, Karsten Aaen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Arne Thomsen og Jørn Petersen

Der findes ingen offentliggjort(!) statistik for hvor stor en procentdel af svinebesætningerne, der er inficeret. Der findes statistikker taget fra slagterierne, som siger op til 90%. Men det fortæller intet om svinebesætningerne.

Lasse Damgaard

- Hvad med de uoprettelige skader MRSA smittede besætninger gør på folks liv og helbred ?

Poul Sørensen, Helge Sørensen, Preben Haagensen, Henrik Christensen, Rune Petersen, lars abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lars-Bo Abdullah Jensen

Når man nu ikke må offentliggøre de besætninger der har smitten, så kan man vel offentliggøre de besætninger der ikke har smitten, de har nok ikke noget imod at blive nævnt for noget posetivt, det er vel ikke ulovligt posetivt af fremhæve de der gør det godt, og dem som har de MRSA ramte besætninger vil vel være hurtige til at bede om mærkningen når de er MRSA fri.
Det er vel lidt som med smily, dem med elite smily, er sjældent dem som gemmer dem væk bag andre opslag.

Svend-Erik Hansen, Bjørn Jørnvig, Rune Petersen, Torben Arendal og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@ Peter Taitto
Jeg mener at have set fordelingen 60/40 mellem smittede og ikke-smittede svinebesætninger, men det er da en skandale, at denne for mennesker potentielt dødelige smitte ikke er ordentligt kortlagt.

Svineproducenterne har kortlagt svinebesætninger fri for produktivitetshæmmende smitte (SPF-systemet), men når det, som her, handler om menneskeliv kan man ikke ta' sig sammen til det.

Sebastian Rosted

Det er så yderst kritisabelt at vi i Danmark endnu ikke har sat gang i samme indsats som norge netop har formået at udrydde MRSA med.

Man anslår at det vil koste 3,5DKK milliarder at sætte ind over for MRSA i svinebestandende - beregningerne i Norge viste at det var dyere for samfundet ikke at ageere, gad vide hvad lignende beregninger i Danmark ville vise.

Til tider kan jeg godt undres om de økonomoer der er ansat i ministerierne overhovedet kan finde ud samfundsøkonomi.

Poul Sørensen, Henrik Christensen, Rune Petersen, lars abildgaard, Peter Taitto, Erik Kaagaard og Lasse Damgaard anbefalede denne kommentar

Det er ikke viljen, det er pengene - men forøvrigt tvivler jeg på, at man kan finde et nøjagtigt tal uden at teste alle besætninger.
Set fra en anden side, er der statistisk set flere andre ting, som giver betydelig flere dødsfald, f. eks fejlbehandlinger.
Hvis danske forbrugere vil ændre noget her og nu, så skal man enten undlade at købe eller forlange et rent produkt (alternativt økologisk) og så betale derefter.

lars abildgaard, Lasse Damgaard og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Dette er endnu et eksempel på bundulovlig, politisk jura. Sidst vi så det, var da kurdernes medie blev dømt ved en dansk domstol på bestilling fra Anders Fogh Rasmussen. Og i øvrigt var retsopgøret efter anden verdenskrig en parodi på jura. Lad os ikke glemme, at loven er output fra politiske processer, men meningen skulle være, at domstolene skulle dømme efter loven og dermed være uafhængige af politik. Det kan vi så for gud ved hvilken gang konstatere ikke er tilfældet.

Søren Roepstorff, Poul Sørensen, Bjørn Jørnvig, Helge Sørensen, Henrik Christensen, Rune Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Landretten går imod Ombudsmanden og indfører ny retspraksis.
Dommen bekræfter svineproducenternes opgivenhed samt intentioner om forhaling og tilsløring af problemerne omkring MRSA fremfor at skulle igangsætte nødvendige problem- og forebyggelsesløsninger.
Jeg vil beskrive landsrettens argumentation om at svineproducenterne risikerer stigmatisering ved åbenhed omkring MRSA status som noget vrøvl. Svineproducenterne har netop grundet lukkethed omkring forholdende i staldende stigmatiseret sig selv.
Det kan lade sig gøre ved at ændre på forholdende i svineproduktionen. I norge erklærer man efter en åben og intensiv indsats nu landbruget for MRSA fri.

Bjørn Jørnvig, lars abildgaard, Preben Haagensen, Helene Kristensen, Henrik Christensen, Rune Petersen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Der henvises til Højesteretsdommen fra 1994, der er en slags nødrets-dom, hvor hensynet til uoprettelig nød eller skade forårsaget af en muligvis forkert forvaltningsafgørelse giver domstolene mulighed for, at lade domstolsindbringelse give opsættende virkning, så den muligvis ulovlige forvaltningsafgørelse ikke behøver at blive efterkommet eller udført, før dens lovmedholdelighed er efterprøvet ved domstolene. Det er måske meget fornuftigt, for forvaltningen er ikke fejlfri. Hvis det i det konkrete tilfælde ender med, at styrelsens første afslag på aktindsigt var korrekt, så må Ombudsmanden få meget røde ører.

Arne Thomsen

Jeg har også set lidt forskellige tal her og der. Men de er alle baseret på gisninger og formodninger, da regeringen ikke vil ud med de egentlige tal.
Hele denne hemmeligholdelse er så besynderlig, som den overhovedet kan være. Og begrundelsen med stigmatisering er helt ude i hampen. Men jeg har så også fornylig tabt den sidste tro på integritet hos majoriteten af vores folkevalgte, så intet overrasker mig længere.

Søren Roepstorff, Preben Haagensen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Ok det må ikke offentliggøres hvilke besætninger der har mrsa, så lad os nøjes med en liste (lidt mindre?)over de der ikke har.

Torben Nielsen

Jeg mistede for længe siden troen på, at vi lever i et oplyst demokrati. Og der i bekræftes jeg kontinuerligt :o)

Poul Sørensen, Bjørn Jørnvig, Helge Sørensen, Rune Petersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Peter Taitto

Det ville ikke undre nogen hvis det viste sig at det er så slemt at man burde slå samtlige svin i danmark ned.

Bare lad sas.larsen være.

Emil Eiberg-Jensen

Landsretten bør anklages for at understøtte produktion og salg af livsfarligt svinekød.

Og det bør undersøges om Landsrettens dommere, eller deres omgangskreds og familie modtager økonomiske fordele af den dom de har afsagt.

Og hvordan forestiller Landsretten sig at svineproducenterne vil etablere en MRSA fri produktion hvis ikke der er økonomiske omkostninger ved at lade være?

Foruroligende deldom. der bekymrer for dens politiske karakter. Der ér ingen beviser for den påståede stigmatisering. Og der er mange eksempler på, at domstolsafgørelser i sig selv kan være stigmatiserende i andre tilfælde. Så hvorfor denne nye tvivl fra domstolenes side.

Desuden virker dommen i overensstemmelse med ånden fra mørklægningsloven, og det spor kan siges meget mere om i denne sammenhæng...

Med venlig hilsen

Bjørn Jørnvig, Anne Eriksen, lars abildgaard, Peter Taitto og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

I ligger som i har redt. I kan alle se frem til at dø af diverse sygdomme på grund af jeres hang til kød.
Jeg er heldigvis veganer...

En kilden ting, som man ikke har turdet røre politisk, er landmænds offentlige erklæringer om, at de ikke har tænkt sig at adlyde loven, når det gælder randzoner. Der er altså tale om, at disse landmænd er selvtægtsmænd. Det kan umuligt være lovligt. Men så vidt jeg ved, er loven skruet så viseligt sammen, at der ikke er nogen straffebestemmelser. Men skal dette være afgørende for, om det skal være strafbart at fremsætte udtalelser om en ulovlig hensigt? Igen har vi det politiske inden over det juridiske. Landbruget er og bliver en hellig ko, som får lov til ting, man aldrig ville undlade at komme efter, hvis det var en ikke-landmænd, der således handlede i strid med lovgivningen.

Er man utilfreds med landsrettens afgørelse, så er det lovgivningen og Folketinget( der laver lovene), som skal kritiseres.

I øvrigt , så den principielle problemstilling vel, om og i hvilket omfang det er en offentlig interesse, at vi alle ved (eller kan få at vide ved at søge i et register ) hvilke mennesker, der går rundt med noget smitsomt ( HIV, herpes, tuberkulose o s v) .

Det vil da være ok, hvis vi kan får at vide , hvem der evt er bærere af en multiresistent bakterie (uanset hvor den kommer fra) - men det bør vel i så fald også gælde for almen farlige sygdomme som bl a tuberkulose, diverse kønssygdomme m v ?

Da jeg læste op på emnet for 3-4 uger siden, læste jeg på ing.dk, at økologisk kød har noget mindre risiko for CC-398, som er den farlige MRSA-variant lige pt. Årsagen var simpel. Kreaturerne var i den gode plads i naturen fremfor stuvet sammen i båse. Viola!

Preben Rasmussen

I ly af landsretsdommen breder MRSA CC 398 fortsat i svinefabrikkerne.
Det er en utroligt kortsigtet strategi Landbrug og Fødevarer er slået ind på og den er dømt til at mislykkes.
I stedet for åbenhed om omfanget af og udryddelse af MRSA CC 398 og fastlæggelsen af en strategi om reduktion af antibiotikaforbruget med 90 % i svinebrugene, fortsætter landbruget sin håbløse stigmatiserings-snak.
Kom igang ... det er befolkningens sundhed det handler om.

Skal de folk som har hunde, katte og heste også have ders adresse på nette hvis deres husdyr har MRSA, og det sundheds personale der arbejder på afdelinger med MRSA, skal de adresser ikke også ud på nettet plus de folk som rejser til lande med meget høj risiko for MRSA, bare nu hvor vi er igang med at udstille folk på nette.