Læsetid 5 min.

Massiv kritik fra udlandet af danske planer for atomaffald

Tyske, polske og svenske myndigheder er stærkt kritiske over for de danske planer om et slutdepot for atomaffald: Det duer ikke med et overfladenært depot, når atomaffaldet skal opbevares i mere end 100.000 år
Hvad der skal ske med det danske atomaffald, der primært stammer her fra forskningscentret Risø, er der uenighed om – ikke kun i Danmark, men også i vores nabolande.

Hvad der skal ske med det danske atomaffald, der primært stammer her fra forskningscentret Risø, er der uenighed om – ikke kun i Danmark, men også i vores nabolande.

Camilla Rønde
6. februar 2015

En bunke med mere end 150 høringssvar og indsigelser fra borgere, kommuner, foreninger og myndigheder i både Danmark og udlandet har i de forløbne måneder tårnet sig op hos den tværministerielle arbejdsgruppe, der skal udarbejde et beslutningsgrundlag for, hvad man skal gøre med det danske atomaffald, der primært stammer fra forskningscentret Risø.

Særlig fra udlandet er der skarp kritik af de danske planer. Senest har arbejdsgruppen modtaget et høringssvar fra Stefan Wenzel, miljøminister og viceministerpræsident i den nordvesttyske delstat Niedersachsen, der grænser op til Nordsøen. Selv om den tyske minister slutter sit brev med at sende sine venligste hilsner til de »sehr geehrte Damen und Herren« i Danmark, må budskabet fra Niedersachsen have givet panderynker hos deltagerne i arbejdsgruppen.

Stefan Wenzel er nemlig uforstående over for den »ringe dybde«, som et dansk slutdepot ifølge planerne skal placeres i. De danske forslag rummer tre forskelige depottyper ned til 100 meters dybde, hvoraf den ene yderligere har et såkaldt borehul i ned til 300 meters dybde.

’En grundlæggende fejl’

Begrundelsen for den slags »overfladenære« depoter, som det hedder i det tyske høringssvar, er, at de danske myndigheder har karakteriseret alt det danske affald som kortvarigt og derfor mener, at det kun behøver at være deponeret i 300 år, skriver den niederssachsiske miljøminister.

Stefan Wenzel finder det kort sagt »ikke dækkende« at klassificiere alt det danske affald som kortvarigt. Ifølge ministerens høringssvar vil de fleste radionuklider i det danske affald snarere behøve et væsentligt længere tidsrum, nemlig 100.000 år eller længere, før de er ufarlige. Stefan Wenzel henviser her til et arbejdspapir fra den tyske ekspert i atomaffald Gerhard Schmidt fra det såkaldte Öko-Institut i Darmstadt, som Information tidligere har omtalt.

Ifølge Gerhard Schmidts notat vil langt det meste af det danske atomaffald tværtimod være mere end 100.000 år om at blive tilstrækkeligt ufarligt til ikke længere at være en kilde til farlig forurening af biosfæren. Gerhardt Schmidt kritiserede i sit notat de metoder og kriterier, der hidtil havde været anvendt i den danske proces frem mod at udpege en egnet lokalitet til et slutdepot, og han fandt dem utilstrækkelige og uacceptable.

»Det er en grundlæggende fejl,« som Gerhard Schmidt sagde til Information i december.

Efterfølgende afviste direktør Ole Kastbjerg Nielsen fra Dansk Dekommisionering kritikken fra den tyske ekspert. Dansk Dekommissionering har ansvaret for atomaffaldet, der i dag er oplagret på Risø ud til Roskilde Fjord.

»For det første er hans præmis forkert. Det er ikke rigtigt, at vi kun opererer med en tidshorisont på 300 år. For det andet opererer vi med referencedoser (dosisgrænser) til befolkningen, hvor han taler om frigivelsesniveauer. Referencedoser, som er fastsat af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS), er, hvad en person må blive udsat for af stråling fra et depot. Frigivelsesniveauer er ikke relevant i forhold til et slutdepot, for affaldet skal jo netop ikke frigives,« sagde Ole Kastbjerg Nielsen til Information.

Nu kommer kritikken igen, men denne gang fra en tysk delstatsmiljøminister: »Den grundlæggende antagelse bag Danmarks udvælgelse af lokaliteter, hvor man har ledt efter en overfladenær placering, fordi alt affaldet er kortvarigt, viser sig at være fejlagtig,« skriver Stefan Wenzel, der frygter, at radioaktive stoffer i løbet af 100.000 år vil kunne bevæge sig fra et overfladenært depot f.eks. på Lolland og sive ud i Nordsøen.

Alle seks udpegede lokaliteter i Danmark, hvor et slutdepot tænkes placeret, ligger ud til fjorde eller tæt på havet: Bornholm, Lolland, Nordøstfyn, Skive og Salling.

»Af samme grund kan man ikke udelukke grænseoverskridende miljøpåvirkning af de dybe lag under det nordtyske område,« mener Stefan Wenzel.

Tyskland, Sverige, Polen …

Det tyske forbundsministerium for miljø, naturbeskyttelse, byggeri og reaktorsikkerhed afviser ligeledes i sit høringssvar et ’overfladenært’ slutdepot. Et sådant depot kan ifølge forbundsministeriet kun bruges til atomaffald, som vil være nogle få hundrede år om at nå ned på et ufarligt niveau.

»Efter min forståelse dækker det ikke alt det affald, som indgår i de danske depotplaner,« mener ministerialdirektør Wolfgang Cloosters, der derfor anbefaler, at de danske myndigheder ikke går videre med planer om overfladenære depoter. Og som ministerialdirektøren høfligt bemærker, så slutdeponeres selv lav- og mellemaktivt affald i Tyskland i dybe lag. De to tyske miljøministre er ikke de eneste udenlandske myndigheder, der har reservationer i forhold til de danske depotplaner. I Sverige mener Strålsäkerhetsmyndigheten således ikke, at det reelt er muligt at vurdere en mulig miljøpåvirkning af Sverige på baggrund af de oplysninger, som danske myndigheder har sendt i international høring, mens Kärnavfallsrådet opfordrer de danske myndigheder til at kontakte finske myndigheder, der har konkret erfaring med slutdeponi.

Länsstyrelsen i Skåne mener, at klassificeringsspørgsmålet først må afklares, inden man vælger placeringen af et slutdepot. Länsstyrelsen opfordrer også de danske myndigheder til at anvende den samme klassificering, som de svenske kernekraftmyndigheder anvender.

Det polske miljøministerium og de slesvig-holstenske miljømyndigheder har ligeledes sendt kritiske bemærkninger og bedt om yderligere oplysninger. Også flere nordtyske kommuner, foreninger og adskillige tyske borgere har henvendt sig, og i bunken hos den tværministerielle arbejdsgruppe ligger også 43 høringssvar med indsigelser fra danske borgergrupper, virksomheder og kommuner.

Så sent som den 3. februar har fem borgmestre bl.a. på baggrund af den internationale kritik sendt et fælles brev til sundhedsminister Nick Hækkerup (S) og bedt om et møde: »Som borgmestre i de fem kommuner, der er udpegede som mulige modtager af atomaffaldet fra Risø, har vi behov for at være fuldt orienterede og opdaterede om sagen. Vi ønsker derfor at gentage vores ønske om et møde med ministeren i allernærmeste fremtid.«

Det særlige affald

Et vigtigt tema i f.eks. det polske miljøministeriums høringssvar drejer sig om klassificeringen af en meget lille del af det danske atomaffald, nemlig 233 kg brugte brændselsstave fra DR3-reaktoren på Risø. Indtil 2003 var dette såkaldt særlige affald klassificeret som langlivet og højaktivt, men siden er det omklassificeret som mellemaktivt. Dermed er de 233 kg særligt affald mere på linje med det øvrige danske atomaffald, der er klassificeret som enten mellem- eller lavaktivt.

Ifølge de danske depotplaner skal de 233 kg særligt affald placeres i samme slutdepot som de øvrige knap 10.000 kubikmeter atomaffald: »Slutdepotet skal rumme alt dansk radioaktivt affald og konstrueres til at isolere affaldet fra omgivelserne i minimum 300 år,« som det hedder på Dansk Dekommissionerings hjemmeside.

Det polske miljøministerium noterer, at hvis det ikke lykkes for Danmark at få eksporteret det danske atomaffald, så tillader retningslinjerne fra IAEA (det internatinale atomenergiagentur) ikke, at de 233 kg slutdeponeres, sådan som de danske myndigheder foreslår.

Ifølge det polske miljøministerium kan den slags depoter i henhold til IAEA-retningslinjerne kun anvendes til kortlivet og mellemaktivt affald.

Specialkonsulent Tove Kjeldsen fra den tværministerielle arbejdsgruppe oplyser, at Stefan Wenzels og andre indsigelser »vil blive vurderet af fagfolk og besvaret i miljøvurderingens sammenfattende redegørelse«, som forventes færdig i ugerne efter vinterferien.

»Derfor kan vi ikke kommentere nærmere nu, men man kan bestemt ikke lægge til grund, at man fra dansk side vil være enig i alle høringssvarenes vurderinger og præmisser,« skriver Tove Kjeldsen.

De danske og udenlandske høringssvar kan ses på sum.dk, men kun svaret fra det polske miljøministerum er oversat (til engelsk). Ministeriet agter ikke at oversætte de mange tyske høringssvar til dansk. Forklaringen er, at embedsmændene i arbejdsgruppen kan læse tysk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Gert Romme
    Gert Romme
  • Brugerbillede for Ivan Gullev
    Ivan Gullev
Gert Romme og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Egon Jensen

Rent amatøragtig fremgangsmåde:
Først tror man, at man bare kan sende atomaffald til udlandet. Så finder man ud af, at det ikke kan lade sig gøre - men først efter man fra udlandet bliver informeret om de retslige forhold angående atomaffald. -

Så søger man efter en placering af et slutdepot. Men under helt forkerte præmisser. Dette stykke arbejde kan man begynde forfra med (og så bliver det selvfølgelig også meget dyrere end oprindeligt antaget).

Og endelig prøver man at komme igennem med en omdeklarering af affaldet - hvor latterlig er det?

Åbenbart har man troet, at man bare kan flyve under radaren. Men nu er det højeste tid, at man skal hente hjælp hos virkelige eksperter! Tiden løber - i august skal man præsentere en national affaldsplan.

Christel Gruner-Olesen, Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Anne Eriksen, søren ploug og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olaf Tehrani

Hvad ville mon kW-prisen på el produceret på A-kraftværker være, hvis man medregnede udgifterne til 100.000 års sikker deponi?
(For øvrigt ser det for øjeblikket ikke ud som om, man behøver at tænke mere end få tusind år frem. Hvis udledningerne af CO2 fortsætter – og det ser det unægteligt ud til – vil gennemsnitstemperaturen relativt hurtigt nærme sig de 30 grader, som anses for at være den planetariske grænse for højere livsformer!)

Tom Clark, Anne Eriksen, søren ploug, lars abildgaard, Rune Petersen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Palle Bendsen

Høringssvaret fra Niedersachsens minister for miljø, energi og klima Stefan Wenzel ligger ikke i en af de tre store filer som Sundhedsministeriet har bundtet de tyske høringssvar i.
Det direkte link er her: http://www.umwelt.niedersachsen.de/download/93736

@Olaf Tehrani: den pris er aldrig blevet beregnet - det klares ved at lave en afgrænsning (det skal man jo!).
Det er ikke kun de direkte udgifter til et sikkert deponi, der i givet fald skulle estimeres.
Jeg tror den største udgift ville være at opretholde et beredskab af personer med uddannelse i atomfysik og helsefysik i utallige generationer - også efter at det sidste atomkraftværk er lukket og slukket og affaldet fra de mange hundrede reaktorer er deponeret i utallige dybe geologiske formationer. Hvordan motivere unge mennesker til at gå ind i så krævende, men perspektivløse uddannelser?

Bjarne Andersen, Anne Eriksen, søren ploug, Svend-Erik Hansen, Lise Lotte Rahbek, Olaf Tehrani og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

Jeg er målløs over den amatøragtige fremgangsmåde. Bare omklassificere noget ekstremt farligt radioaktivt affald og så prøve at gemme det væk lige under overfladen.

Tyskland ved hvad de snakker om - de har masser af atomaffalds-lig i både kælderen og i havet. (Her et foto af et af de 220.000 tønder, der er blevet smidt ind i europæiske havområder (Atlanterhavet): http://www.focus.de/schlagwoerter/themen/f/faesser/

Måske har man lært en smule der. Det ER ikke uden grund at Tyskland efter 40 år endnu ikke har fundet en løsning på slutlagring af sit atomaffald. Og den løsning, man fandt for en mellemlagring af 126.000 tønder atomaffald er ved at drukne, tønderne er ved at ruste op: den nedlagte saltmine Asse. Her lige et lille indtryk af, hvordan der ser ud: http://www.n-tv.de/mediathek/bilderserien/politik/Die-Asse-ist-eine-Zeit...

Christel Gruner-Olesen, Preben Haagensen, Anne Eriksen, søren ploug, lars abildgaard og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Rohde Jensen
John Rohde Jensen

Jeg er faktisk en af dem, som er tilhængere af kernekraft. Når man ser på gabet mellem CO2 kravene, en hastigt voksene befolkning og et krav om højere levestandard så er det svært at få enderne til at mødes uden kernekraft.

Den slags har deværre ingen gang på jorden i Danmark, hvor det er de uvaskede masser med politikerne i spidsen kører en populistisk dagsorden på området. Deres uvidenhed og indkompetance er mildest talt ikke befordrene for resultaterne. De prøver i stort omfang at genleve deres svundne ungdom og dens atommarcher. En række protester, som i øvrigt blev rigt støttet af oliebranchen. I deres ungdoms iver var de nyttige idioter.

Der er ca. tre personer tilbage i Danmark, som kan tale kompetent om kernekraft og de går snart på pension. Resten lukker bare lort ud.

Og hold for guds skyld op med at kalde det atomkraft. Det stempler skribenten som et uvidende fæ. Det handler om kerneprocesser og derfor hedder det kernekraft.

Brugerbillede for John Rohde Jensen
John Rohde Jensen

Når det gælder klasificeringen af affaldet så forstår jeg godt at man dropped at kalde det både højradioaktivt og langlivet. Det er naturstridig betegnelse.

Højradioaktivt affald er faktisk dejligt. Fordi det er så aktivt, så forfalder det hurtigt og efter nogle år i en vandtank udgør det ikke noget problem.

Affald med meget lang levetid er næsten lige så godt. Den lange levetid betyder at radioaktiviteten er meget lille og derfor ikke udgør det store problem. Det er ikke væsenligt farligere end den naturlige stråling som vi oplever til hverdag.

Det mellemradioaktive affald udgør faktisk det største problem fordi det er så radioaktivt, at det udgør et problem og i så lang tid at man ikke bare kan smide det i poolén i 10 år og løse problemet derved.

Derfor er omklasificeringen af affaldet faktisk en skærpelse af, hvor farligt det er. At man så ikke fra dansk side kan kende forskel lav- og mellemaktivt affald er en anden historie.

Brugerbillede for søren ploug

Citat:
"Den slags har deværre ingen gang på jorden i Danmark, hvor det er de uvaskede masser med politikerne i spidsen kører en populistisk dagsorden på området. Deres uvidenhed og indkompetance er mildest talt ikke befordrene for resultaterne. De prøver i stort omfang at genleve deres svundne ungdom og dens atommarcher. En række protester, som i øvrigt blev rigt støttet af oliebranchen. I deres ungdoms iver var de nyttige idioter."
Som en tilhørende "den uvaskede og uvidende masse, der marcherede med i min svundne ungdom" kunne jeg godt tænke mig at se lidt dokumentation for at oliebranchen støttede kampen mod atomkraft.
Det er ganske nyt for mig ...
Hvad der ikke er nyt er A-kraft-tilhængere som foretrækker at argumentere ved at tilsvine andre og slynge om sig med påstande om affaldets ufarlighed.

Brugerbillede for Thomas Koch

@søren ploug - et eksempel på olie industriens angreb på fornuftig kernekraft kan du se i filmen Pandoras Promise ca 29 minutter inde.

Alternativt kan du se den beskrevet her: http://atomicinsights.com/smoking-gun-part-18-an-oldie-but-a-goodie-oil-...

Kort fortalt fik man lukket et helt nyt kernekraftværk ved navn Shoreham. Pengene til "skræmmekampagner" kom fra "The Oil Heat Institute" som vist er et energi selskab på Long Island.

Det er ikke sikkert det stadig foregår sådan, men en det er fakta at moderne kernekraft har potentialet til fuldstændig at erstatte fossil energi, hvorfor man må antage at der er stærke kræfter i den fossile industri som ikke ønsker det skal lykkedes.

Hvad angår dit postulat om at "A-kraft tilhængere argumenterer ved at tilsvine andre" så mener jeg at det er helt godnat. Som tilhænger af kernekraft må man lægge ryg til fuldstændig ureflekteret tilsvining fra folk der ikke har sat sig ind i tingene. Debat trådene på Information rummer masser af eksempler herpå.

Hvad angår Risø affaldet, så kan vores naboers indblanding måske afstedkomme at der kommer lidt fornuft med i igen. Prøv at læse REOs høringssvar om netop Risø affaldet. Det er nemt at gå til og sætter tingene i et lidt andet perspektiv. F.eks. har man klassificeret 3600 tons klipper fra Kvanefjeldet i Grønland som affald. Skulle vi virkelig bruge gode skattekroner på at deponere klipper?

http://www.sum.dk/Temaer/Slutdepot/~/media/Filer%20-%20dokumenter/Slutde...

Mvh
Thomas Koch

Brugerbillede for uffe hellum

@Olaf: Formålet er ikke at producere el. Formålet er at producere atomvåben.

Du kan derfor ikke regne på prisen per kW, men prisen per krigsliderlig idiot. Send dog Fogh og alle hans ligesindede drengerøve ned og bombe nogle landsbyer, helst uden returbillet. Det er meget billiger at give dem en masse raketstyr og helikoptere, så de kan skyde løs efter hinanden og nogle lokale strubesnittere, end at lade dem lege med reaktorer herhjemme.