Siden Alternativet den 27. november 2013 lancerede sig selv ved et pressemøde på Christiansborg, har der kun været en ting i hovedet på partiets politiske leder, Uffe Elbæk, og partiets frivillige: At nå de 20.260 godkendte vælgererklæringer, inden statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udskriver valg til Folketinget.
Det mål er nu nået, og nu mangler kun Økonomi- og Indenrigsministeriets endelige godkendelse, når de har fået overbragt erklæringerne. Men hvad skal Alternativet så?
»Det er virkelig ikke særlig tit, det lykkes, så vi er meget stolte over at runde et skarpt hjørne. Men vi skal forsøge at holde gejsten oppe. Det er jeg slet ikke i tvivl om, at vi kan. Den opbakning, vi har mødt i hele landet, skal nok holde,« siger Uffe Elbæk. Men en ting er at samle lige over 20.000 godkendte vælgererklæringer. Noget andet er at få omkring 70.000-80.000 danskere til sætte deres kryds ved partiet på valgdagen, så partiet kommer over spærregrænsen på to procent.
»Vi skal nok komme til at lave nogle skæverter og ramme helt uden for skiven. Jeg tror, at alle kandidaterne kommer til at lave større eller mindre fejl. Jeg laver jo også selv fejl. Men i betragtning af hvilke fejl vi kunne have gjort, er jeg faktisk overrasket over, hvor stor soliditet der er, og hvor fælles vores grundbas er. Det skyldes vores begyndelse, hvor vi definerede vores værdigrundlag i fællesskab,« forklarer Uffe Elbæk.
Han understreger, at det »absolut ikke bliver ’a walk in the park’« at få gearet partiet til valgkamp. Men organisationen er på plads: Den sidste kredsbestyrelse bliver inden for de næste uger lavet i Ringkøbing, så Vestjylland også er dækket ind, og der mangler kun at blive valgt spidskandidater i Vestjylland og på Bornholm.
»Jeg håber, det kommer til at gå. Men jeg ved det ikke. Det er helt nye folk, der skal ud i deres første valgkamp. Og vi har stort set ingen penge. Alt, der skal ske, skal ske i kraft af frivillighed, og så en helt anden måde at gøre tingene og føre valgkamp på,« siger Uffe Elbæk.
Et længselsparti’
Selv om det først er i denne uge, partiet for alvor har kunnet flytte fokus fra indsamling af vælgererklæringer til valgkamp, har Uffe Elbæk og hans partikammerater lagt de første planer for Alternativets alternative valgkamp.
Der vil ikke være mange bannere, plakater og annoncer. I stedet vil partiet lave tre ugers valgkamp, hvor »danskerne helt konkret kommer til at opleve, hvordan Alternativet laver politik,« som Uffe Elbæk formulerer det.
»Vi vil bruge valgkampen til at lave et stort, politisk laboratorium,« siger Uffe Elbæk. I slutningen af januar gjorde partiet sig allerede de første erfaringer med konceptet. Her var der otte laboratorier fordelt over hele landet, hvor flere hundrede danskere var samlet til politikudvikling.
»Vores valgkamp skal være et stort forsamlingshus. Det skal være i forskellige formater i løbet af valgkampen, men det vil være konceptet,« siger Uffe Elbæk.
Alternativets tanker om partiets valgkamp og partiets principprogram er på mange måder et opgør med de traditionelle måder at føre valgkamp og udvikle politik. Alligevel er Uffe Elbæk ikke klar til at kalde Alternativet for et ’protestparti’.
»Men vi er vokset ud af en enorm kritik af den neoliberale økonomi og hele markedsgørelsen af alle dimensioner af det menneskelige liv. Det, der sker i verden i dag, sætter ikke kun kloden under pres. Det sætter også mennesker under pres. Det giver et tab af mening, men faktisk endnu værre også et tab af empati, fordi vi bare kører derudaf,« siger Uffe Elbæk.
»Jeg tror, vi er et længselsparti i stedet for et protestparti. Vi længes efter noget, der er bedre, og vi ved egentlig godt, at det er muligt. Vi kender bare ikke helt vejen, og vi tror, vi er ene om at tænke sådan. Men sådan er det ikke. Vi er ikke alene om det.«
– Hvor mange procent får I, når stemmerne er talt op?
»Om det bliver 2,0 eller 2,2, kan jeg ikke vurdere. Der kan ske så meget i en valgkamp. Både positivt hvis vi rammer ned i noget, danskerne vil høre, eller hvis vi snubler i en eller anden usynlig tråd.«.
Jeg kan godt lide udtrykket længselsparti fremfor protestparti. At Alternativet skulle mangle kendisser, nej, hvad skulle vi bruge dem til? De vil tage al for megen opmærksomhed.
For nogle år siden blev det daværende Ny Alliance netop bombet med kendisser, der opførte sig som politiske klovne - folk af god vilje, men uden realitetssans.
Det nye, der skal ske nu, er, at der kommer nogle folk ind, der siger de ord, der skal siges: Venner, det er slut med det skamløse overforbrug, der ødelægger fremtiden for vores børn!
Hvis ikke det vækker genklang, går vi alle bare syngende ud i afgrunden. Partiets eneste chance er, at fornuftens indre stemme findes i befolkningen.
Elbæk stampede kaospiloterne op af jorden, så manden kan jo noget og i særdeleshed noget om iværksætteri.
Er der ikke nogen tæt på Elbæk, som kan overtale ham til at dele sine tanker og visioner, gerne skåret ud i pap, så Danmarks lønmodtager befolkning kan få et indblik i hvordan det tager sig ud.
Længsel er en stærk drivkraft, så hvis den vitterligt er dybt forankret i dén bevægelse, som Alternativet i én eller anden grad/ét eller anet omfang er udtryk for, vil der kunne skabes muligheder for at følelsesmæssige tilstande fra også pattedyr- og menneskehjernen får lidt plads i dansk politik? Der er hårdt brug for at de reptile tilstande og drivkræfter (først og fremmest frygt, liderlighed og grådighed), som dominerer dansk politik, får nogle stærke modsvar.
Udfordringen bliver vel bl.a. at fastholde en inderlig længsel efter frihed, fordragelighed, fællesskab og fremsyn - eller hvad det nu måtte handle om, når ordenes krudtrøg har lagt sig - i frikadelleflugten ind på dansk parlamentarismes polemiske og tæt på komplet korrumpere(n)de plankegulv. Hér råder en politiserende magtfuldkommenhed, hvis bagvedliggende dagsordener ofte forsvinder af syne for almindelige mennesker; Information bringer i dag et udmærket vidnesbyrd om de i praksis ret mafiøse forhold i dansk magtforvaltning: http://www.information.dk/525428
Som foranstående indlæg er jeg også facineret at beskrivelsen som "længselsparti". Jeg var en af de få, der elskede hans vinkel som kulturminister. Kultur er skabt af kreativitet, og hverken Brian Mikkelsen eller Marianne Jelved står for mig som kreative. Elbæk er god til at se ting fra en skæv vinkel, hvilket er tiltrængt i den politiske debat. Nu synes jeg så til gengæld ikke, han er verdens største retoriker, når det gælder at sælge sin politik. Forhåbentlig har partiet nogle karrismatiske folk, der kan tale partiets sag uden at vise hele følelsesregisteret. Og helst ikke kendisser, der også irriterer mig lidt af og til.
Fremskridtspartiet og CD kom stort ind ved jordskredsvalget, så hvorfor skulle Alternativet ikke gøre det samme. Aldrig har der været så mange vælgere, der er usikre på, hvad de vil få. Uagtet jeg finder kritikken af regeringen overdrevet og drevet af fokus på fejl istedet for fokus på den bedre hverdag, langt de fleste har fået, så er det kun de gamle regeringsvante partier, der reelt ville være i stand til at lave et holdbart valgprogram. Andre partier er ikke nok inde i Statens økonomi, men trækker vælgere med løfter om et nyt og bedre Danmark. Så der er ikke megen forskel på Alternativet, DF og EL, når det kommer til manglende financiering. Folketinget trænger i den grad til et parti, der ikke har yderliggående holdninger, men basserer sig på vores demokrati og fremtidig bæredygtighed. Et parti, der faktisk ønsker, at de kan få Danmark til igen at være eventyrlandet, hvor de gamle har noget at smile over, og de unge en fremtid at kæmpe for. Jeg tror Alternativet har rigtig meget at byde på, men bevares, jeg nød også, da Jacob Haugaard skosede folketinget for barnagtig adfærd.
Det er svært at undgå ord som vælgere, forbrugere, kunder og den slags, men det er en fornedrelse af os som mennesker. Forbrugerne bliver glade, når priserne går ned på flytrafik. Ja, men hvad bliver mennesket i forbrugeren? Hvordan ser mennesket i vælgerne på fremtiden? Det er mennesket, som Alternativet skal tale til, og den politiske kunst er selvfølgelig at gøre det med succes.
Åbenhed er en fin ting bare de ikke har fået lukket for mange 'landsbytosser' eller personer der blot vil bruge partiet til selvpromovering indenfor. Forhåbentlig har de lagt en klar linie og sagt farvel til de nævnte så de undgår interne rivninger i stil med dem Ny Alliance havde. Hvis ikke får partiet et kort liv.
Jeg længes - jeg er spændt, og tillidsfuld. Og parat til at gå ned i levestandard og op i personlig stolthed over mit land som foregangsland....
Hannah Werk,
Planen er nu ellers at vi skal gå OP i levestandard ;)
Det er en kosmisk joke, at betegne sig som et ‘længselsparti’, eftersom jaet som nejet politisk er forankret i det beklagelige. Den metafor som anvendes er jo, at “vi” - Alternativet - skal ånde nogle i nakken. Dette er der ikke noget nyt i. Så at kalde sig for et ’længselsparti’ er et logisk forfejlet argument, når målsætningen alene er, at ånde nogle i nakken. Problemet med dette er, at man som oftest fanges i blindgyder, og som en optræksmus, kun kan gå i “én” retning, vredens eller empatiens. Dette i form af, at fremtiden kan måske nok forjætte os om, hvad vi kan blive, men fortiden er, hvad vi er.
Et af de store problemer for Alternativet er, at de præsenterer dem selv som grønne, for mig virker det dog som om, at der er tale om en veldresseret cirkushund som slår saltomortaler når træneren smælder med pisken, mere end, den virkelige veldresserede cirkushund som slår saltomortaler selv når der ikke er en pisk. Jeg kan derfor ærligtalt ikke se, at Alternativet, ligesom rejsekortet handler om de glemte brugere. Nemlig den eksisterende ‘prisonfare’.
Hvad det skal nytte – ja, tænk, hvis alle sagde sådan! Men det er selvfølgelig altid nemmere ikke at gøre noget. Og derfor ønskes Alternativet alt held og lykke med det fortstående valg - for de gør faktisk noget!
Institutionaliseret populisme?
Modspillerne er de materialistisk danskere, de kirketro socialister, de borgerlige bogholdere.
Medspillerne er de fremsynede, de der vil forandre for at bevare, de frihedssøgende, de frit tænkende - humanisterne.
Leo Nygaard: Modspillerne er alle de, der bare vil have mere af det samme. Hvad enten det skyldes angst, magelighed eller mangel på fantasi.
Medspillerne er alle, der synes, at der er mere til livet end vækst og øget forbrug.
Endnu kortere : Modspillerne er dem, der ved, de er det.
Medspillerne er dem, der søger noget andet.
Det kunne være interessant at vide, hvordan Alternativet forestiller sig, at opgøret med kræfterne bag den "neoliberale økonomi og hele markedsgørelsen af alle dimensioner af det menneskelige liv" skulle foregå.
Tror man, at det vil kunne ske ad parlamentarisk vej alene - eller hvad?
Vores egen socialdemokratisk ledede regering bekender sig jo idag til konkurrencestaten, både i ord og handling, mens begrebet velfærdsstat er henvist til ren retorisk brug. Og krisefællesskabet EU domineres af de samme neoliberale og markedsfundamentalistiske kræfter.
Skuffelser er forprogrammerede
Den kære Uffe Elbæk mangler bare at definere det helt konkrete indhold i sine dynamiske varmluftsballoner under stadig udbygning kaldt - Bæredygtig omstilling – og hvordan, men især med hvem, han vil realisere alle luftkastellerne i en privatkapitalistisk markedsøkonomi som den nuværende støttet af utallige stærke interesseorganisationer med tilhørende lobbyister og alle de neoliberale politikere herhjemme og i EU – denne lille mand med alt for mange politiske modstandere og egentlige fjender …
En masse vælgere styrer mod en af deres livs største politiske skuffelser og politikerleden vil finde yderligere næring …
jeg vil gerne tro på at Uffe Elbæk og hans nye parti kan noget, og jeg er ked af at sige det, men skæverter har vi mere end rigelig af i den nuværende regering.
Hvorfor bruger flere penge på at prøve diverse ting af bare for at se om de virker?
Jeg hoppede med på vognen i sin tid da Samuelsen & Company sagde at 'Nok var Nok' og nu vi ved jo alle hvad slags løgn det var.
Hvorfor er Alternativet bedre?
Længselsparti - rigtig skønt udtryk. Vi længes efter fred. Uffe virker som et menneske, der kan holde hovedet klart og hjertet varmt, og han færdes vel efterhånden så nogenlunde hjemmevant i magtens korridorer, at han formår at navigere passende sikkert i dette hajfyldte farvand. Jeg trort, han forstår, at ærlighed og åbenhed er afgørende i det mellemfolkelige samarbejde/i at få folkets opbakning, og han synes at evne at se kreativt og fordomsfrit på udfordringerne forbundet med at arbejde for det fælles bedste - som jo er lig med miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed i respekt for planetens cirkulære økologi.
Bevidsthedspolitik ...
Recycle or die!
Det kan jeg fortælle. NA havde et ret klart og kort program, men man markedsførte det ikke.
Der stod liberal hen over det hele, men budskabet forsvandt i medierne. Jeg tror, at journalisterne glemte at læse - de lyttede kun.
Det tog Anders Samuelsen så konsekvensen af i januar 2008 og Khadar forlod partiet jan.2009. De efterhånden indskiftede spillere tonede rent flag og blev til LA.
Det var ikke en løgn.
Godt at der er nogen der tør tage skridtet og starte i græsrødderne med et nyt alternativ. Et stort arbejde har de lagt i det, båret frem af nogle drømme og visioner de har haft i hjertet.
De kommer til at få masser af modstand og latterliggørelse, som man allerede kan se her. Af folk der kun kan forestille sig det etablerede, og ikke har fantasien til at forestille sig at mennesker sammen kunne skabe et bedre samfund i frihed og velfærd - eller måske snarere velbefindende. For er mere forbrug løsningen?
Vi har kørt i dette spor i rigtig mange år, så folk kan ikke rigtig se andre muligheder end det vi har.
Men hvem ved, det kunne være spiren til mere retfærdighed og et opgør med neoliberalismen, teknokratisering, centralisering og en lukket elite der har siddet tungt på magten i mange år.
Det er ikke sådan lige til at afmontere på kort tid.
Det er måske svært præcist at definere, når man er i opstarten, og har længslen efter noget bedre.
Men det er lige så meget op til os mennesker. Det er så nemt at sidde og pege fingre ad dem der forsøger at lave nye tiltag, nye græsgange.
Jeg tror folk efterhånden har fået nok af politikernes tomme løfter og løgne med deres indøvede retorik og deres spindoktorer og eksperter. Det er tid til et nyt alternativ.
Bare giv den gas Uffe Elbæk. Men husk at tale til mennesker og ikke statistikker.
Læs denne her http://www.information.dk/comment/984297#comment-984297. Men det har du sikkert allerede gjort. Sæt menneskelige relationer i fokus og få dine 2%.
Altså debatindlægget :-)
Torsten Jacobsen
25. februar, 2015 - 13:33
Hvad der er op for nogen er ned for andre :-) Det kommer an på, hvad man prioriterer mest i livet.
Jo tak, en platform for engagerede idémennesker i skarp og udsigtsløs konkurrence med den kolde masses kroniske trang til at lade sig nøje med færdigretterne i massemedierne – X-faktor og Vild med Svans, å så’n - de eneste steder, hvor 'demokratiet' florerer ved afgivelse af en stemme …
Hvis man som Uffe Elbæk har sagt ja til EU, så har man sagt nej til befolknings indflydelse på politik.
Casper Dall ved åbenbart ikke at der er en regel i den danske valglov om at hvis man får stemmer nok til et kredsmandat kommer man ind med et mandat i det danske folketing! Det var den regel, der sørgede for at Jacob Haugaard kom ind i Folketinget i 1994. Og som bl.a. reddede den socialdemokratiske ledede SR-regering....
For mig at se skal Alternativet gå efter at Uffe Elbæk får de 22.00-26.00 stemmer som er nok til et kredsmandat i den kreds, hvor han er opstillet. Så har partiet en platform på Christiansborg...
Rannveig: Det er sympatiske tanker, du giver udtryk for: at brede demokratiet ud blandt alm. mennesker, at åbne demokratiske proces osv. - men tvivler stærkt på effekten af sådanne initiativer i forhold til de ofte sinistre og ressourcestærke kræfter, man er oppe imod, når det gælder at ændre de grundlæggende forudsætninger for den særlige art af demokrati, vi dyrker, dvs. det borgerlige demokrati - som i vores selvforståelse er ensbetydende med selve demokratiet.
Erfaringen viser, at markedsøkonomien med dens udskejelser og forvridninger af menneskers basale behov gør man ikke op med alene ved forsøg på at brede demokratiet ud til almindelige mennesker. De steder, hvor man har forsøgt et opgør med markedsøkonomiens forudsætninger ad parlamentarisk vej, er det gået galt (Grækenland 1967, Chile 1973). Fascismen ligger altid på lur under det borgerlige demokratis pæne facade. De historiske eksempler er nærmest legio. Her en liste over de indgreb, som alene USA er ansvarlig for, når det gælder såkaldt almindelige menneskers levevilkår: http://academic.evergreen.edu/g/grossmaz/interventions.html
Vil Alternativ-listen være et reelt alternativ til markedsøkonomien, kommer man ikke uden om at skulle forholde sig kritisk til de eksisterende ejendomsforhold , dvs. det borgerlige demokratis kerneværdi. Meget tyder på, at uligheden i formuer i de senere år er vokset endnu mere grotesk end uligheden i indkomster, men symptomatisk nok findes der ingen ordentlig statistik, der belyser dette - og det er jo ellers ikke mangel på statistik, vi lider af i dette land - måske snarere mangel på interesse i at få sat almen fokus på dette potentielt ømtålelige forhold.
Ah, ha, hvad er så alternativet til Alternativet? Lad høre!
Et fra familien : Retsforbundet - Danmarks Bæredygtige Parti.
Niels-Simon:
Nu er jeg jo ikke partistifter, men mit udgangspunkt er, at vores smukke planet rummer ressourcer nok til, at vi alle vil kunne få opfyldt vores basale behov, som i det moderne samfund udover mad og sikkerhed også må omfatte adgang til bolig, uddannelse og til et meningsfyldt arbejde. Men profittens love har idag ført os ind på en selvdestruktiv blindgyde.
I min idealverden bør det aldrig være muligt for et mindretal at kunne kapitalisere og skabe profit af de ting, som er givet mennesket på forhånd, og som er forudsætning for at kunne opretholde det liv, som er givet os – og dermed kunne afskære andre mennesker adgangen til dem. Med disse forudsætninger tænker jeg først og fremmest på ren luft, rent vand og en ren jord, fordi
- Alle har lige ret til livet og alle har behov for disse ting for at kunne opretholde livet,
- Nægtelse af adgang til disse ting er årsag til ufred og krige mellem mennesker, dvs. konflikter, som kan henføres til samfundets struktur (samfundsskabte).
Heraf må følge:
- at privateje må begrænses til de ting og forhold, som ikke har samfundsmæssig betydning,
- at privatisering af fællesgoder ikke må forekomme, fx produktion og distribution af energi og vand, udbygning og anden vedligeholdelse af fysisk infrastruktur samt immateriel infrastruktur som uddannelse, sundhed, finansiering, forsikring, forsvar,
- at arbejdsfri indtægter kun må forekomme i meget begrænset omfang.
Det er utopi, vil mange straks indvende. Men evnen til nytænkning og at tænke utopisk kommer efter min mening ud på det samme, selvom utopier i dette meget jordbundne land normalt betragtes med den største skepsis. Realpolitikere, som typisk tænker meget kortsigtet, har vi rigeligt af i forvejen. Skal vi ud af starthullerne, er der brug for flere, der evner og tør tænke utopiske tanker.
@Olav: Kære medkæmper.
Hvad hedder din vej til målet?
Du er måske også medlem af Retsforbundet?