Baggrund
Læsetid: 6 min.

Økonomer: Danmark og Schweiz kan ikke sammenlignes

Det øjeblikkelige pres mod den danske krone kan ifølge økonomer ikke sammenlignes med presset på den schweiziske franc, og derfor vil den danske nationalbank heller ikke følge sine kolleger i Schweiz og lade kronen flyde frit på valutamarkederne
Det øjeblikkelige pres mod den danske krone kan ifølge økonomer ikke sammenlignes med presset på den schweiziske franc, og derfor vil den danske nationalbank heller ikke følge sine kolleger i Schweiz og lade kronen flyde frit på valutamarkederne

Mia Mottelson

Indland
4. februar 2015

I de seneste to uger har Nationalbanken haft mere end almindeligt travlt. Tre gange er renten blevet sat ned i et forsøg på at skræmme interesserede købere væk fra den danske krone. Det betyder, at renten i Nationalbanken i dag er på minus 0,5 procent.

»Nationalbanken har kun ét fokus, og det er at holde fastkurspolitikken. Det glemmer man nogle gange. Det betyder samtidig, at pengepolitikken er underlagt fastkurspolitikken, og derfor kan man ikke bruge rentefastsættelse til at foretage sig andre ting end at holde den faste kurs. Så afskærer man sig fra at bruge renter til at stimulere den økonomiske vækst, som man eksempelvis ser den amerikanske centralbank eller den europæiske centralbank gøre med jævne mellemrum,« forklarer Søren Hove Ravn, adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvor han forsker i finans- og pengepolitik.

Siden 1982 har skiftende regeringer i Danmark altid været enige om én ting: Fastkurspolitikken pilles der ikke ved.

»Det handler om troværdighed. Da man først lagde sig fast på fastkurspolitikken, havde man selvfølgelig ikke en troværdighed i markedet, men det har man nu. Den ønsker man ikke at sætte over styr,« siger Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.

Den svenske økonom Fredrik Erixon, som er direktør for tænketanken European Centre for International Political Economy (ECIPE), der har hovedsæde i Bruxelles, mener ikke, at der lige nu nødvendigvis er tale om spekulation, men bare en ’naturlig’ interesse for at finde andre steder at investere – presset på kronen er opstået, fordi det danske marked er så lille og interessen stor efter ECB’s Quantitative Easing-program.

»Markederne ved, at den danske nationalbank vil være parat til at beskytte fastkurspolitikken, og at der ikke er nogen pointe i at forsøge at spekulere imod den,« siger han.

Den vurdering deler Bo Sandemann Rasmussen dog ikke. For ham er det tydeligt, at »der er tale om ren spekulation«.

»Der er ingen, som realøkonomisk ønsker, at Danmark opgiver fastkurspolitikken. Men fordi Schweiz pludselig gør det, så bliver der spekuleret i, om Danmark kan finde på at gøre det samme,« siger han.

Schweiz var i anden situation

Interessen for den danske krone er vokset, efter at Schweiz forleden slap den schweiziske franc fri fra euroen. Men Danmarks og Schweiz’ økonomier adskiller sig på flere væsentlige punkter, så derfor giver det ingen mening at sammenligne dem, mener flere økonomer.

»Danmark og Schweiz er ikke sammenlignelige i forhold til størrelsen af handel på finansmarkederne og i forhold til deres tiltrækning af udenlandsk kapital,« siger Fredrik Erixon.

Ifølge Fredrik Erixon var den schweiziske beslutning en konsekvens af, at deres kursbinding til euroen – i modsætning til Danmarks fastkurspolitik – ikke var en permanent løsning.

»Schweiz’ afgang fra fastkurspolitikken var omvendt let at forstå, for det var altid en midlertidig løsning for dem, indført med henblik på at håndtere en vanskelig situation i verdensøkonomien efter krisen,« forklarer han.

Philipp Schröder, professor ved Institut for økonomi på Aarhus Universitet, hæfter sig også ved det historiske element:

»Schweiz har mindre historie for at binde sin valuta og har haft et større udsvingsbånd sammenlignet med Danmark, så det har hele tiden forbeholdt sig retten til større udsving (over for euroen, red.),« siger han.

Sammensætningen af økonomien i Schweiz har ifølge Bo Sandemann Rasmussen haft indflydelse på alpelandets beslutning.

»Schweiz er en meget speciel økonomi, fordi de har så kæmpestore indtægter fra deres finansielle sektor. De har kunnet se, at euroen var faldet over for dollaren, og derfor gav det ikke mening for dem at følge med euroen ned. Derfor var det naturligt for dem at have et lidt bredere udsyn, når euroen så entydigt bevæger sig ned,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Ingen diskussion af fast kurs

Mens andre lande uden for euro-zonen ikke arbejder med en fastkurspolitik, er debatten om den danske fastkurspolitik nærmest ikke-eksisterende blandt politikere og økonomer. Det er ifølge Bo Sandemann Rasmussen ganske naturligt:

»Man kan ikke have en åben diskussion om fastkurspolitikken. Så snart man gør det, reagerer valutamarkederne på det, og er markederne stærke nok, kan et opgør med fastkurspolitikken komme helt af sig selv. Derfor er det bedst at diskutere under lukkede forhold, hvis man ønsker det. Den danske økonomi er så lille, at der ikke skal ret meget til, før den bliver påvirket,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Ifølge Søren Hove Ravn, adjunkt på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, vil det ikke med det nuværende pres på kronen være optimalt at diskutere den danske pengepolitik.

»Hvis man skal have en diskussion om fastkurspolitikken, skal man nok under alle omstændigheder ikke have den i en tid, hvor der er pres på kronen. Var man investor, og der var sådan en diskussion, ville man for alvor lugte blod og en hurtig gevinst. Hvis man endelig skulle have debatten, ville det være klogere at have den i økonomisk fredstid. Der har man heller ikke set meget debat. De fleste økonomer mener, at fastkurspolitikken har tjent og stadig tjener Danmark godt. Derfor er der ikke stor interesse for at afvige fra den linje. Et gammelt slogan er vist, at fastkurspolitik er noget, man fører, og ikke noget man taler så meget om,« siger Søren Hove Ravn.

Stopper snart

Indtil videre er der ifølge økonomerne intet, der tyder på, at Nationalbanken er parat til at fravige fastkurspolitikken. Nationalbanken har – ud over at sænke renten til et minus-niveau – også stoppet for udstedelsen af statsobligationer samt sat gang i seddelpressen for at pumpe danske kroner ud, så værdien af kronen ikke stiger.

»I afvejningen mellem konsekvenserne af en 10-15 procents stigning i kronekursen og de bobler, der kan blive skabt af en lavere rente i aktie- og boligmarkedet, er det klart dyrest at miste fastkurspolitikken. Og det ser ud til, at Nationalbanken har de redskaber, der skal til for at modstå presset i en længere periode,« siger Philipp Schröder, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

Fordi euroen i øjeblikket bliver vurderet til at være potentielt dyrere at investere i, er spekulanterne ifølge Søren Hove Ravn villige til at investere i danske kroner, selv om de ved, at de taber penge på det – medmindre fastkurspolitikken bliver droppet.

»Det er svært at spå om, hvor længe presset på kronen vil stå på. Usikkerheden kan blive øget i euro-zonen, og det kan forstærke ’sikker havn’-effekten, som er en væsentlig del af det pres, vi ser mod kronen i øjeblikket. Hvis man frygter, at euro-zonen er et sted, der koster dig flere penge end Nationalbankens negative renter, så kan det være udmærket at tage et begrænset tab i Danmark,« siger Søren Hove Ravn.

Bo Sandemann Rasmussen forventer dog ikke, at kronen på længere sigt vil være under massivt pres, som tilfældet er i øjeblikket.

»Det er en udmattelseskamp, hvor Nationalbanken står stærkt. Den kan trykke alle de kroner, den vil, så den opfylder spekulanternes ønske om at købe kroner. Det er altid værre, når man forsøger at presse kronen den anden vej – nedad – fordi det dér er begrænset, hvor stor en valutareserve man har til at holde værdien. Det er svært at se, hvordan spekulanterne kan vinde, så jeg tror ikke på, at det ender med en ændring af fastkurspolitikken. Hen i marts/april er presset overstået. Så har markedet testet Nationalbanken, som insisterer på at holde fast, og så vil spekulanterne trække sig, fordi de er fokuseret på at tjene penge,« forudser Bo Sandemann Rasmussen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Nyhedsfladen g.d. oplyste at Nationalbanken allerede i 2015 har brugt 106 mia. Kr. til at holde kronekursen.

Mit spørgsmål er.
Hvem skal betale regningen - som allerede er på størrelse med udgiften til vores sundhedsvæsen?

Man kan vel ikke omkostningsfrit - bare trykke penge - hverken i ECB eller i Nationalbanken?

STOP FINANSKAPITALENS RAN AF VORES VÆRDIER!

Mere IQ - MINDRE QE

God dag der ude

Bjarne Falk Rangård

Jeg har altid undret mig over at valutaspekulation er fritaget for MOMS og andre afgifter.
Når man skal på ferie og have fremmed valuta i banken er der et fast vekselgebyr.
Såfremt man vil købe fremmed valuta i spekulativt øjemed kunne en afgift på eksempelvis 1% af omsætningen, som skal betales til pågældende lands nationalbank i forbindelse med købet nok lægge en dæmper på købelysten.
Samme afgift erlægges ved salg af valuta.
Det gælder i alle livets forhold at der er omsætningsafgift på varer og tjenesteydelser.

Morten Lind, Søren Kristensen, Preben Haagensen, Torben Arendal, Morten Rasmussen, Bjarne Andersen, erik mørk thomsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

At lade kronen flyde frit efter 30 års fastlåsning til først DM og siden euroen er et "no go".

Michael Kongstad Nielsen

»Man kan ikke have en åben diskussion om fastkurspolitikken... « siger Bo Sandemann Rasmussen.
» ... Et gammelt slogan er vist, at fastkurspolitik er noget, man fører, og ikke noget man taler så meget om,« siger Søren Hove Ravn.

Altså: - ytringsfriheden er suspenderet.

I øvrigt undrer det, at (borgerlige) økonomer og politikere elsker det frie marked, men ikke når det gælder den danske krone. Den skal pakkes ind i planøkonomi.

@John Christensen - National banken har brugt 106 mia.på udenlandsk valuta, de er ikke "brugt" i den forstand som du omtaler dem som værende

Bjarne Falk Rangård - Det gælder i alle livets forhold at der er omsætningsafgift på varer og tjenesteydelser, og at den betales af slutbrugeren, der er dig selv. Hvornår har du sidst oplevet, at dit supermarked betalte momsen for dig? De der umiddelbart spekulerer, vil blot sende regningen videre til dem der spekuleres for: Pensionsselskaber, banker, kommuner, staten, investeringsselskaber, og de vil så sende regningen videre til deres medlemmer/ejere. Hold øje med dit administrationsbidrag til din pensionskasse!

John Christensen:
Nationalbanken kan trykke danske kroner ad infinitum, og alle kronerne brugt til intervention i valutamarkedet er nye penge - helt friske fra seddelpressen (eller snarere computeren). Der bliver ikke taget en eneste krone fra statens budget til interventioner i valutamarkedet.

Lad mig se....Skal jeg æde den råt...eller skal jeg tage økonomers rekordliste,troværdighed og træfsikkerhed med i betragtningen. Well, that's easy...

Morten Lind, Jeppe Petersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

En intervention, som består af, at vi trykker penge for at købe penge, som ECB har trykt ril lejligheden...Forklar mig lige fornuften i det?

Morten Rasmussen

Join the Euro. There will be cake...

I det mindste kan vi trøste os med, at en række af kommentatorerne i denne tråd ikke sidder i Nationalbankens direktion og skal varetage landets penge- og fastkurspolitik.

"Hvem skal betale regningen ...?" - blev der spurgt, når Nationalbanken intervenerer i markedet. Det er vist dagens bedste vittighed.

Kristian Rikard, Kim Houmøller og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Landet har en fastkurspolitik indtil landet ikke har den mere.
Fastkurspolitikken er ikke vedtaget ved lov. Den er ikke engang et forlig. Den er ikke aftalt eller nedskrevet, ja, den findes kun som en sammenspist hemmelig agreement mellem ledende politikere, erhvervsbosser og Nationalbanken. Danskerne ville ikke med i euroen, men politikerne lod som om, vi alligevel var det. Det er en skandale.

Jeppe Petersen, Katrine Visby, Michael Reves, Bjarne Andersen, Peter Ole Kvint, Claus Jensen, Toke Andersen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Markus Hornum-Stenz

Jeg er på ingen måde økonom, men min bullshit-radar slår ud på to punkter:

1. Jeg ved ikke hvor mange ressourcer spekulanterne har til rådighed, men der er vel en grænse for, hvor mange penge NatB kan trykke uden at der begynder at have "andre effekter"...det må vel være en art våbenkapløb?
Soros og co kunne vælte en væsentlig større valuta end den danske, pundet og schweizerfranc er vel også noget sværere at smide rundt med..?

2. Hvad sker der, hvis spekulanterne stille og roligt "køber op og køber op" og så pludseligt sælger? Javel, de taber i første omgang penge, men hvad vil den systemiske effekt være af at der pludseligt er en voldsom mængde kroner til salg?

Fastkurspolitikken har været en succes og var et af virkemidlerne i Poul Schlüter´s og Henning Christophersen´s økonomiske genopretningspolitik efter Anker Jørgensen´s økonomiske misregimente i 1970´erne/begyndelsen af 1980´erne. Dengang udtalte Knud Heinesen - Anker Jørgensen´s egen finansminister - at den økonomiske afgrund truede.

Ivan Breinholt Leth

Markus Hornum-Stenz
04. februar, 2015 - 21:29
Jeg er heller ikke økonom, og jeg forstår heller ikke, hvorfor trykning af pengesedler, kan medføre mistillid til en valuta alle andre steder end i Danmark.

@Michael Kongstad

Såvel borgerlige som venstrefløjens politikere (med undtagelse af EL) har sagt at de vil følge fastkurspolitikken som den del af den økonomiske politik, så der er nu intet hemmeligt der...

@Tue

Der er meget fornuft i at modarbejde spekulanternes forsøg på at rokke ved kronekursen. Interventionen giver mening sålænge det sker til negative renter. Det er - indtil videre - en "free lunch" for NB.

@Markus

1. Det er alt andet lige meget nemmere at holde en kurs lav end høj, så sålænge spekulationen går ud på at prøve at tvinge kronen op, så har NB meget tunge "våben" i arsenalet. Den kan trykke penge ad libitum og den kan sætte pengemarkedsrenten så negativt at spekulanterne bløder rødt.

2. Med den interesse der er for alternativer til Euro etc så vil forsøg på at dumpe kronen blive opslugt af andre investorer. I stedet for at være en kamp mellem NB og spekulanter, vil det være mellem short og long spekulanter og NB kan så blot læne sig tilbage med et smil. Det bliver først et problem den dag tilstrækkeligt mange mener at DKK er overvurderet, men det sker næppe de første mange år.

Michael Kongstad Nielsen

Ingen kan sige, om fastkurspolitikken har været en succes, men de fleste kan se, at euroen har været en fiasko. At klæbe sig til den stærke D-mark var måske fornuftigt grundet vores daværende store samhandel, men at klæbe sig til den tvivlsomme euro (i udvidelse) og uden folkeligt mandat, og med store samhandelspartnere udenfor euroen, var dumt, det ser vi nu.

@Ivan

Det gør det også hvis man bruger seddelpressen til at betale regningerne med. Men her bruger NB den til at veksle DKK til andre valutaer. Så hvis der opstår et modsat pre så kan NB tilbagekøbe DKK for en halv billion fra dag til dag.

@Michael

Jeg er ikke helt enig. Euro'en er skrøbelig men en så stor del af vores samhandel er i dag med Euro-lande at det giver god mening at holde fastkurs til den. Hvad er alternativet? At vi lader den flyde frit og dermed blive objekt for ren spekulation?

Michael Kongstad Nielsen

@Pia
Jeg kunne godt forestille mig, at lade den flyde frit, men ikke at lade spekulanter overtage verdensherredømmet.

@Michael

Hvis man lader den flyde frit så overlader man netop banen til spekulanterne. Hvis man siger "vi er ligeglade med hvad kursen er, det styrer markedet", så ER det markedet der bestemmer suverænt.

MKN,
Det er et væsentligt demokratisk problem at så vigtige dele af økonomien er skjult for offentligheden. Ytringsfrihed, eller mangel herpå, er dog ikke problemet.
Det er snarere, som du også nævner, at vi centralt i vores samfund har accepteret en kartel-lignende sammensværgelse på højeste plan. Hvor viden og indsigt beskyttes mod folkeligt kendskab, ved metoder lånt fra elitens loger og alle i øvrigt er enige om at tale sort eller helt tie.
Det værste angreb på ytringsfriheden bliver truslen om aldrig mere at komme på jagt med Lars og Frederik, og de ubehagelige kommentarer i golfklubben ;)

Morten Lind, Svend-Erik Hansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

@Toke + Michael

Nu er det en anelse konspiratorisk. Partierne fra DF til SF har åbent udtalt støtte til fastkurspolitikken, og NB er officielt og formelt udstyret med mandat til at forsvare den erklærede politik. Men kan være enig eller uenig med den, men det er ikke skjult at der er forsvindende politisk opbakning til andet. Jeg tror faktisk ikke engang EL helt har afgjort om de er imod eller ej.

Michael Kongstad Nielsen

@Pia - normalt vil markedet lægge sig til rette efter de økonomiske realiteter. Det vil sige, at valutaer værdiansættes efter de pågældende landes eller unioners formåen i forhold til andre landes eller unioners formåen. Hvis markedet er uenig i gældende kurs, ændrer kursen sig derefter. Men hvis landene er uenig med markedet, så aftaler man i baggården fastkurs. Fastkurs er altså ikke markedsøkonomi, men hemmelige aftaler i baggården.

Eurolandenes økonomi er hårdt presset. Hvad hvis dette bare er starten på et lavineskred i EU´s økonomi?
Jeg mener, det Mario Draghi gjorde lignede noget af en panikhandling.
Så er presset vel næppe overstået hen imod marts/april.
Det er som om medierne prøver at dysse tingene ned, men jeg tror der godt kunne komme flere overraskelser.

Morten Lind, Michael Reves og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Pia,
Det lyder måske konspiratorisk men er egentlig bare en konstatering af virkeligheden.
Det er ikke svært at forstå den økonomiske baggrund for den valgte politik eller for så vidt de forskellige 'tekniske' begrænsninger for den folkelige debat.
Men det udgør alligevel et væsentligt demokratisk problem, ikke mindst fordi det leder til mistro og apati, når centrale beslutninger konsekvent tages på mandatets bristepunkt alene ved diskussion i lukkede møder.

Morten Lind, Svend-Erik Hansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Vesterbro-Hansen

Logikken bag Nationalbankens handlinger er som følger:

Investorer ser en potentiel gevinst i at investere i danske kroner. Dette medfører et pres på kronen. Nationalbanken trykker en masse penge, som investorerne kan købe. Nu ligger NB inde med en masse udenlandsk valuta. På et tidspunkt trækker investorerne sig ud af den danske krone, da de kan se, at NB vil fortsætte med at forsvare møntfoden, og NB køber de danske kroner tilbage for den udenlandske valuta der ligger på lageret. Derefter destrueres de købte penge, og man er tilbage hvor man startede.

Markus Hornum-Stenz (angående dit første spørgsmål):
Der blev spekuleret den modsatte vej mod pundet tilbage i 1992, hvilket er sværere at forsvare i forhold til presset kronen er under nu. Problemet ved at forsvare mod en devaluering - som man prøvede i pundets tilfælde - er at centralbanken skal sætte høje renter (hvilket gør ondt på resten af økonomien) og/eller reducere valutareserven (hvilket i sidste bliver tom medmindre andre centralbanker vil hjælpe). Som Pia Madsen skriver, så har Nationalbanken langt stærkere våben i arsenalet, da den kan trykke alle de kroner den vil og lade valutareserven vokse.

Schweiz har ikke samme tradition for at føre en streng fastkurspolitik som Danmark længe har gjort. Nationalbanken vil gå meget langt for at forsvare kronen og har tidligere forsvaret betydeligt pres på kronen den anden vej (mod en devaluering).

Svend-Erik Hansen

Morten Vesterbro-Hansen
04. februar, 2015 - 23:13
"NB køber de danske kroner tilbage for den udenlandske valuta der ligger på lageret. Derefter destrueres de købte penge, og man er tilbage hvor man startede."

Hvad risikerer man ved at beholde de "hjemvendte" kroner i den situation?

Måske dumt spørgsmål, men ville det samfundsøkonomisk ikke være smartere med en fast rente politik? Lad kronen flyde men hold fast i renten. Så ved folk hvad de har at forholde sig til og der vil ikke være spekulation i boligkøb i forhold til rente fald og stigninger.

Ivan Breinholt Leth

Pia Madsen
04. februar, 2015 - 21:55
NB har brugt omkring 100 mia på at opkøbe fremmed valuta. Så kan NB vel heller ikke bruge ret meget mere på at tilbagekøbe DKK? Er 100 mia DKK meget, hvis hele det internationale korps af valutaspekulanter sætter sig i bevægelse? Det lykkedes en mand (George Soros) at vælte det britiske pund.
Var det ikke en ide, at pålægge valutahandler over et vist beløb en afgift for at dæmpe dette spild af tid og energi på at købe og sælge papir (eller tal i en computer) for at skabe profitter ud af ingenting. Det ser ud som om, at der verden over er en hær af relativt højt uddannede mennesker, som anvender al deres tid på at skabe profitter ud af den blå luft. I sidste instans er det jo værdier, som bliver overført fra den produktive sektor - altså en slags overførselsindkomst - til en sektor, hvis samfundsmæssige nytteværdi ofte er svær at få øje på. Hvis valutahandel har noget som helst andet formål end at skaffe valuta til at handle med varer - rigtige varer med en brugsværdi - kan det vel ikke betegnes som andet end legalt svindel - spild af tid og ressourcer.

Ivan Breinholt Leth

Fastkurspolitikkens rationale er ganske givet, som det er anført ovenfor at knytte kronen til euroen, fordi størstedelen af DKs udenrigshandel foregår i euro. Men man bør ikke glemme, at fastkurspolitikken også har den konsekvens, at man i en krisesituation har fraskrevet sig muligheden for at devaluere sig ud af problemet og nedskrive den statslige gæld, hvis den er høj. Alternativet er så den såkaldte interne devaluering som i tilfældet Grækenland. Dvs. pres på løn, overførselsindkomster og forskellige statslige udgifter.

Morten Vesterbro-Hansen

@Svend-Erik Hansen
Hvis man øger pengemængden risikerer man inflation samt at kronen mister værdi. Hele formålet med øvelsen er at holde sig tæt på euroen.

I praksis sker destruktionen af penge ved, at Nationalbanken placerer pengebunkerne i deres baggård, hvor repræsentanter fra menneskerettigheds-, indvandrer- og dyreværnsgrupper af støvleklædte betjente bliver tvunget til at kaste sedlerne på et stort bål, mens Corydon brøler af latter og smæsker sig i stegte pandabjørneunger sammen med hans indbudte venner fra Goldman Sachs.

Svend-Erik Hansen:
Det giver egentlig ikke særligt meget mening at tale om at destruere kronerne eller ej, da de ville være hos Nationalbanken, som altid kan trykke kroner. Pengene har først en betydning, når de kommer ud i samfundet.

Stig Tanggaard:
Hvis man vælger at lade kronen flyde, skal renten netop ikke være fast. Den kan nemlig bruges som stabiliseringsværktøj ligesom finanspolitikken. Samtidig bruges renten til at holde inflationen på inflationsmålsætningen.

@toke

Jo, jeg kan godt følge dig lidt, men problemet med for meget offentlighed om detaljerne er at det ikke kan lade sig gøre i praksis. NB kan ikke gå åbent ud og sige "vi har aftalt at holde kursen de næste 12 dage, vi sænker renten 50 bp på onsdag og vi vil bruge max 240 mia dkk på forsvar af den" . Sekundet efter vil alverdens spekulanter have en ladeport for spekulation.

Når det gælder kurspolitik er det enestevman kan gøre at vedtage en bestemt politik (som fx vores fastkurs) og så give NB mandat til at forfølge den med alle midler.

@ivan

De 100 mia er oveni de 400 mia NB har på lager i forvejen som følge af interessen i at købe dkk. Og selvfølgelig kan tilstrækkeligt mange spekulanter tvinge kronen op eller ned, men det er meget svært hvis der ikke er en mere generel trend. Og det er meget nemmere at tvinge en valuta ned end op. Jeg støtter iøvrigt også en tobin-skat af en eller anden form (som er det du efterlyser) men det er ikke nogen nem ting at indføre. Mange transaktioner er jo "rimelige" nok fordi de udgør fx kurssikring eller køb/konverteringer af fx obligationer. Så fordelene ved en tobin-skat kan blive undermineret af omkostningerne ved mindre likvide valutaer - især med mindre valutaer som dkk.

@ivan

Vi kan faktisk godt devaluere hvis vi vil. Fastkurspolitikken er noget vi slev har vedtaget, så folketinget kan vælge en anden model i morgen hvis de vil. Jeg tror dog ikke det sker, da vores erfaringer med devalueringer er ringe. Konkurrencefordelen bliver hurtigt undermineret af stigende renter, inflation og mistillid til valutaen.

Problemet i dansk økonomi er næppe heller eksportproblemer. Vi har stadigt et massivt overskud på handelsbalancen.

Steffen Gliese

http://da.wikipedia.org/wiki/Schweiz - gid Danmark lignede Schweiz lidt mere.

Fastkurspolitikken til Dmark var jo ganske logisk. Störste handelspartner, stabilt land med en ökonomisk model og samfundsstruktur som vores egen..

Med med Euroen har vi bundet os op til en valuta som deles blandt et hav af lande med meget forskellig ökonomi og forudsätninger. Derfor er Euroen også dödsdömt hvis ikke landene bliver mere homogene, og hvem tror på det.
Nu er Euroen mere usikker end nogensinde og for at holde fastkursen til Euroen köbes der masser af Euro bonds som resulterer i flere of flere danske kroner i national banken, med rekord lav rente som resultat for at undgå spekulanternes påvirkning af valutakursen.
Men vi kan ikke blive ved med dette,, på et tidspunkt er der trykt så mange penge at vi bliver nödt til at kapitulere som Schwiez (de havde mange penge i omlöb, 80-90% af BNP).

Så for mig er der to muligheder.. Bliv en del af Euroen eller slip kronen lös. Det kräver vel et folkevalg. Hvis man slipper kronen lös kan man ikke forhindre noget af spekulationen igennem regulering ( ligesom national banken har indstillet köb af statsobligationer i en periode).. .. isär hvis der bliver et offentligt folkevalg som kan få stor betydning for dette..

Personligt vil jeg ikke blive en del af euroen. Jeg elsker europa, men vil ikke väre en del af en Union som har folk som Jean-Claude Juncker og Mario Draghi i spidsen. En styrede et land hvis hovedindtägter kom fra at hjälpe store firmaer i skatteundragelse i andre EU lande, og den anden en tidligere Goldman Sachs medarbejder.. Et firma som hjalp gräkenland med at pynte på tallene tilbage i 1999 og hvis rolle i krisen i 2008 ikke er fuldt gennemskuet..

Finanssektoren er blevet for stor i mine öjne, opererer på tvärs af landegränser uden nogle forpligtelser til nationalstater eller deres folk, og samtidig har alt for meget politisk magt.. (ja selv "socialdemokrater" i Europa er helt ukritiske til en linie som skaber mere ulighed og splid i Europas folk)..

Svend-Erik Hansen, Steffen Gliese, Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er altid de ufatteligt forfængelige ledere, som ikke har nok i at tjene penge på samfundets indretning og den tilgængelige arbejdskraft, men som også vil roses og fremstå som helte.

georg christensen

Det er det rene vrøvl, selvfølgelig kan danmark og Schweiz sammenlignes. Danmark har mislykket forsøgt at opretholde en form for åbenhed, medens Schweitz altid har forlangt lukkethed.

Forsøget på, at lukke op, opgives, fordi forsøget på ikke ønskes at blive åbnet.

NB: Af og til, får jeg "angstfornemmelser", når danske økonomer og finansfyrster, forsøger at forklare deres mangel på viden om "virkeligeligheden" , som udenfor deres egen snæversynethed i den Globaliserende verden er i fuld gang, i grunden i lang tid været.

Morten Vesterbro-Hansen

Nu kan man jo altid finde et eller andet man kan sammenligne. Spørgsmålet er så, om det er noget der er relevant for emnet...

georg christensen

I bagspejlets lys, ses det tydeligt, at Euroen, for længst er gået konkurs, takket være "Euro politikernes" dum eller uvidenhed, om emnerne de er sat til at bestyre..

@Peter

På hvilke områder mener du vi burde ligne Schweiz mere?