Læsetid: 8 min.

Omar Abdel Hamid el-Hussein: Den fortvivlede overfaldsmand

Oplysninger i en knap to måneder gammel dom fra Retten på Frederiksberg bidrager med nye detaljer om Omar Abdel Hamid el-Hussein, den formodede gerningsmand bag weekendens terrorangreb i København. Dombogen beskriver ham som brutal og voldsom i forbindelse med et knivoverfald på en sagesløs. På intet tidspunkt i dombogen beskrives han som radikal
Politiets overvågningsbilleder viser Omar Abdel Hamid el-Hussein under et knivoverfald på en mand i S-toget. Den senere dom for denne gerning kaster nyt lys over gerningsmanden for attentaterne i weekenden.
17. februar 2015

Midt på eftermiddagen fredag den 22. november 2013 stod Omar Abdel Hamid el-Hussein – den formodede og dræbte gerningsmand bag weekendens terrorattentater – på Åmarken Station syd for København og ventede på S-toget. Han var ifølge sin egen forklaring på vej hjem fra sit HF-kursus, hvor han gik på andet og sidste år.

På senere offentliggjorte fotos fra et overvågningskamera kl. 15:09:35 ses en yngre mand, let ludende i kroppen, iklædt en sort trøje med hætten trukket godt op over hovedet og hænderne dybt nede i lommerne på de mørkeblå jeans. På ryggen har han en mørk rygsæk.

Efter at være steget på S-toget i retning ind mod byen overfaldt Omar Abdel Hamid el-Hussein få minutter senere den 19-årige passager AM, som han stak flere gange med et 11 centimeter langt knivsblad i AM’s venstre lår og venstre balle. Stiksårene var så dybe og alvorlige, at AM ifølge den senere retspatalogiske undersøgelse havde været i »manifest livsfare«.

Det fremgår af dombogen fra Retten på Frederiksberg, som Information har fået adgang til.

Et dokument, der kan bidrage til at kaste lys over den formodede gerningsmand bag weekendens forfærdelige hændelser.

Paranoid hashryger

Ifølge Omar Abdel Hamid el-Husseins forklaring var han »ca. to uger før« selv blevet overfaldet, og da han nu kom ind i S-toget og stillede sig i en mellemgang, mente han inde i kupeen at få øje på en af de personer, der tidligere havde overfaldet ham.

I retten kunne han ikke huske, hvorfor han havde troet, at AM var en af dem, der havde overfaldet ham, men som han sagde: »Lige på det tidspunkt var han sikker.«

Måske var det tøjet eller AM’s udseende, der havde givet ham den idé, forklarede han. Men tilsyneladende var alle i retten, også Omar Abdel Hamid el-Hussein selv, efterfølgende enige om, at hans umiddelbare antagelse var forkert.

Han forklarede også, at han »led af angst og følte sig paranoid«, og at han havde røget hash. Hans angst og paranoia var »særlig slem«, når han »var i det åbne rum«, som Omar Abdel Hamid el-Hussein forklarede i retten.

AM var ligeledes på vej hjem fra skole og sad i en af S-togets kupeer sammen med tre klassekammerater. Ifølge deres forklaring kiggede de på en video på deres mobiltelefoner uden at ænse de øvrige passagerer i toget.

Ude i mellemgangen følte Omar Abdel Hamid el-Hussein en angst for, at han kunne blive overfaldet igen. På spørgsmål fra retsformanden forklarede Omar Abdel Hamid el-Hussein, at »han i den periode følte meget angst og følte, at han ville blive overfaldet«.

»Et overfald kan gå hurtigt,« forklarede han og tilføjede, at han følte »sig i fare i S-toget«.

Han var sikker på, at AM og hans kammerater sad og talte om ham. »Han var nødt til at gøre noget,« forklarede han retten, og han gik derfor ind i kupeen og hen mod dem.

Pulsåren ramt af kniven

På et senere offentliggjort foto fra S-togets overvågningskamera ses Omar Abdel Hamid el-Hussein gå målbevidst frem mellem passagererne, der står med deres cykler. På sæderne i cykelkupeen sad også en mor med sit barn.

I højre hånd holdt Omar Abdel Hamid el-Hussein sin kniv med klingen pegende skråt nedad.

AM blev stukket to gange. Begge stik var ifølge en senere CT-scanning 12-13 centimeter dybe. Stikket på låret var tre centimeter langt og gabte halvanden centimeter, men det var stikket i ballen, som var farligst: Klingen havde nemlig ramt den pulsåre, der går rundt om hoften og forsyner balle og ben med blod. Ifølge den sagkyndige overlæge, der udtalte sig i retten, ville AM været død af blodtab, hvis han ikke var kommet under behandling inden for 35-40 minutter.

Han »ville bare skræmme; det var ikke for at skade«, forklarede Omar Abdel Hamid el-Hussein. Han »ville bare markere« og havde ikke troet, at man kunne dø af at blive stukket i låret, for han var selv tidligere blevet stukket i benet.

Han havde heller ikke »forsøgt at stikke eller skade nogen, efter at han første gang havde stukket«, og som hans forklaring blev noteret i dombogen:

»Tiltalte kunne både i første og i anden omgang have stukket [AM] i overkroppen og hovedet, men det gjorde han ikke.«

Så fortvivlet ud

Ifølge Omar Abdel Hamid el-Hussein var det »tilfældigt«, at han havde en kniv på sig den dag. Det fremgår dog af dombogen, at det ikke var første gang, han havde haft med ulovlige våben at gøre. Politiet havde således forud for en dom i marts 2011 på et års fængsel for bl.a. biltyveri konfiskeret en bajonet, en knippel, en daggert og et sværd. I august 2013 fik Omar Abdel Hamid el-Hussein en ny dom for at gå med ulovlig springkniv, og igen i oktober 2013 havde politiet på Frederiksberggade i det indre København konfiskeret en lommekniv hos ham med en klinge på over 12 centimeter.

En af skolekammeraterne, der sad ved siden af AM, forklarede efter overfaldet til politiet, at Omar Abdel Hamid el-Hussein så »fortvivlet ud«, da han havde stukket AM, der også var blevet skåret flere steder i hænderne, da han havde forsøgt at værge sig mod flere stik.

Han gentog forklaringen i retten: »Tiltalte så fortvivlet ud, og vidnet formodede, at det var fordi, at tiltalte tænkte, at han havde begået en fejl ved at stikke«.

Efter overfaldet gik Omar Abdel Hamid el-Hussein mod en togdør for at stå af. Men da han bag sig hørte råb og skrig, vendte han sig om og gik tilbage gennem kupeen med kniven strakt foran sig. Skolekammeraten hagede sig nu fast i hans arm, fordi han troede, at Omar Abdel Hamid el-Hussein kom tilbage for at »gøre jobbet færdigt«.

Selv sagde Omar Abdel Hamid el-Hussein på anklagerens spørgsmål, at »han ville holde dem i skak, indtil toget stoppede«.

Da S-toget stoppede på Ny Ellebjerg Station, steg han af. Han hoppede ind i en taxi og betalte efter en kort tur.

Selv om han ifølge sin forklaring til retten ikke fulgte med i nyhederne, vidste han godt, at hans navn og foto fra S-toget kom frem dagen efter overfaldet, hvor politiet havde identificeret gerningsmanden til knivstikkeriet og efterlyste ham.

»Han havde ikke mod på at gå til politiet lige med det samme,« forklarede han i retten. Desuden ville han »lige nyde friheden først«.

Først den 23. januar 2014 fik politiet kontakt med ham, og da han blev bragt til Station City, var han i besiddelse af »et knojern udformet som et dødningehovede med en metalspids«, som han selv opfattede som et smykke, som han gik med i en kæde om halsen.

Anklagemyndigheden ville have Omar Abdel Hamid el-Hussein dømt for forsøg på manddrab, men da Retten på Frederiksberg 330 dage senere afsagde deres dom, frifandt et flertal blandt de tre dommere og seks nævninge ham for forsøg på manddrab. Retten idømte for knap to måneder siden Abdel Hamid el-Hussein to års fængsel for grov vold. Ifølge oplysninger fra hans advokat blev han løsladt for to uger siden.

Trods det grove overfald blev Omar Abdel Hamid el-Hussein ikke mentalundersøgt. Ifølge dombogen vurderede den speciallæge, som var Kriminalforsorgens psykiatriske konsulent, ikke, at der var brug for en sådan.

Selv om Kriminalforsorgen tidligere havde vurderet, at Omar Abdel Hamid el-Hussein havde behov for »støtte og vejledning i forhold til personlige og sociale forhold«, så havde han ikke været interesseret. Han ønskede ikke at samarbejde, og han kunne ikke se nødvendigheden af en mentalundersøgelse. Og selv om han beskrev sig selv som en »positiv, åben og social« person, der var let at komme i kontakt med og som havde »et roligt temperament«, så blev han under personundersøgelsen vurderet som »venlig«, men også som »ikke samarbejdsvillig, meget indesluttet«, ligesom han kun »medvirkede i stærkt begrænset omfang til undersøgelsen«.

Flere gange under tidligere afsoninger var han blevet »udelukket fra fællesskabet« med henblik på at »forebygge voldsom adfærd«.

Efter Omar Abdel Hamid el-Husseins eget udsagn havde han hverken en kæreste eller børn. Han havde mange venner og brugte sin tid på »fitness«. Han drak ikke alkohol, og han afviste at have prøvet andre euforiserende stoffer end hash. I øvrigt ønskede han ikke at give yderligere oplysninger om sit hashforbrug, men under tidligere fængselsophold havde han afvist at aflægge urinprøve, og ved en lejlighed blev der fundet en såkaldt »bong flaske, hvilket tyder på et misbrug af cannabis«.

Født og opvokset i Danmark

Ifølge speciallægen havde Omar Abdel Hamid el-Hussein aldrig været i kontakt med »det psykologiske eller psykiatriske regi«, og i hans sagsakter var der »på intet tidspunkt beskrevet en mistanke, som kunne tyde på en psykisk lidelse«.

Alt i alt vurderede speciallægen i juni 2014, at Omar Abdel Hamid el-Husseins person var »velbelyst rent mentalt«, og at hun »derfor ikke finder behov for at sigtede mentalundersøges inden sagen afgøres«.

Det fremgår af dombogen, at Omar Abdel Hamid el-Hussein var »født og opvokset i hovedstadsområdet«, og at hans forældre er palæstinensere. Han voksede op i, hvad han kaldte en »almindelig« familie, hvor han og hans bror ifølge hans forklaring under personundersøgelsen »aldrig« har »manglet noget«. Af sine samlet ni år i folkeskolen, som han ikke afsluttede, var de tre af årene i Jordan.

Omar Abdel Hamid el-Hussein ønskede ikke, at der blev indhentet oplysninger om ham hos skoler eller lignende steder, ligesom han afviste at samarbejde, hvis en mentalundersøgelse skulle komme på tale.

Selv om Omar Abdel Hamid el-Hussein havde afsluttet sine HF-studier og afviste at ryge hash længere, fandt han det »svært at komme videre med sit liv, fordi han havde været i fængslet«.

På intet tidspunkt i dombogen er der beskrivelser af Omar Abdel Hamid el-Husseins eventuelle religiøse overbevisning. Men noget kunne tyde på, at der på et senere tidspunkt kan være sket noget i den henseende. I hvert fald lagde den formodede gerningsmand ifølge Ekstra Bladet en video ud på sin Facebook-profil blot 45 minutter før attentatet mod det debatarrangement, der blev afholdt på Krudttønden på Østerbro lørdag eftermiddag.

Videoen indeholder angiveligt arabisk sang med beskrivelser af jihad – hellig krig: »Vi vil komme til jer, med slagtning og død. Med frygt og stilhed vil vi myrde de nøgne,« bliver der sunget i videoen ifølge Ekstra Bladets oversættelse.

En anonym kilde, der angiveligt har været Omar Abdel Hamid el-Husseins klassekammerat, citeres desuden for, at den dræbte »elskede at diskutere islam« og tit diskuterede Israel-Palæstina-konflikten.

»Her var han ikke bange for at sige åbent, at han hadede jøder,« siger klassekammeraten ifølge Ekstra Bladet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Willy N
  • Carsten Søndergaard
  • Steffen Gliese
  • Bill Atkins
Willy N, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Jens Thaarup Nyberg, man behøver bare at lytte til vore egne velbjergede for at vide, at det er sandt; men det er sjældent dem selv, der fyrer kanonen af.

Dette må tangere den mest misvisende overskrift til dato, psykopaten var ikke spor fortvivlet da han umotiveret stak en person ned i et S-tog, det var ikke et affekt angreb, han gik målrettet mod en sagesløs. At hans forældre ikke har kunne opdrage ham er det eneste der kan udledes af dette, han fik tilbudt hjælp og afslog, og har efterladt sig et synderregister der nok ikke giver adgang til himlen...

Peter Nielsen, Tim Lønberg og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Så mange meninger om menneskelig adfærd, så megen uvidenhed.

Well, det er der en løsning på. Man kan jo starte sin rejse fra uvidenhed til viden her:

Lecture Series: Human Behavioral Biology (Stanford University)
https://www.youtube.com/watch?v=NNnIGh9g6fA&list=PLD7E21BF91F3F9683

Lecture Series: Introduction to Psycholgy (Yale University)
https://www.youtube.com/watch?v=vg01Q1BI4WM&list=PLB6A4EEB81BE8B181&index=1

Tro det eller ej - der er faktisk kvalificeret viden at finde derude...

citat:
Rigtig mange muslimer tager afstand fra de terrorhandlinger, der er blevet begået, og jeg synes, det er flot, at den muslimske organisation går ud og tager så kraftigt afstand fra weekendens terroraktion, men jeg har det samtidig skidt med, at de siger, det ikke har noget med islam at gøre.
Den form for argumentation er jeg meget træt af at høre på. Man kan ikke løbe fra, at gerningsmanden var muslim. Han fokuserede bare på nogle andre ting i islam end det, som mainstream-muslimer fokuserer på. Religion er præcis det, som de religiøse gør det til, og når man slår ihjel i islams navn med referencer til autentiske voldelige islamiske kilder, har det i den grad noget med islam at gøre. Hvis man benægter det, lyver man for sig selv...citat slut

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/islams-indbyggede-vold-kan-ikke-...

Niels Christensen

Noget, der ikke har fået den store opmærksomhed, er at Omar havde at hash-misbrug. Det kan gøre mennesker psykotiske. Jeg har set det hos en bekendt, der røg hash og efterfølgende døde af den psykiatriske "behandling", som han modtog på OUH. Det er vigtigt at oplyse om, at hash kan gøre mennesker psykotiske og utilregnelige i lighed med visse psykofarmaka. Politikere, der går ind for fri hash, bør stemmes ud ved næste valg.

Sider