Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ombudsmanden kritiserer Justitsministeriet for lang sagsbehandlingstid

Det er kritisabelt, at det tog Justitsministeriet et år at behandle klager om tålt ophold, udtaler Ombudsmanden. Den lange sagsbehandlingstid er menneskeretligt problematisk, siger professor
Hvert halve år skal Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen vurdere, om der fortsat er grund til at pålægge udlændinge på tålt ophold melde- og opholdspligt og i givet fald i hvilket omfang. 
 Arkiv

Tine Sletting

Indland
25. februar 2015

Folketingets Ombudsmand kritiserer nu Justitsministeriet for at bruge et år på at behandle en række klagesager. Sagerne drejer sig om udlændinge på tålt ophold, der har klaget over den meldepligt, de er blevet pålagt af Rigspolitiet.

Som beskrevet i Information for nylig har Justitsministeriet allerede i et brev til Ombudsmanden betegnet det som »meget beklageligt«, at det skulle tage et år at behandle sagerne.

Det er ombudsmand Jørgen Steen Sørensen »enig med Justitsministeriet i«, skriver han nu i en udtalelse om sagen. En sagsbehandlingstid på »et år eller mere« er således »alt for lang«.

Justitsministeriets lange sagsbehandlingstid har samtidig betydet, at Rigspolitiet har måttet udskyde de revurderinger, som ministeriet selv har pålagt politiet at foretage hvert halve år. Også det har ministeriet selv kaldt »meget beklageligt«, hvilket Ombudsmanden ligeledes erklærer sig enig i.

»Det er bestemt en kritik. Og ordlyden i kritikken havde været den samme, selv om Justitsministeriet ikke var kommet den i forkøbet,« siger Jørgen Steen Sørensen om formuleringen i sin udtalelse og tilføjer, at »det er ikke nogen mild kritik«.

Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, kalder det for en»mellemhård kritik«.

»Ombudsmanden lægger sig i kølvandet på ministeriets selvkritik og giver et gult kort. Det, at ministeriet har beklaget og lovet bod og bedring, har mildnet Ombudsmanden, hvad man har set før,« siger han.

Meget indgribende

Hvert halve år skal Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen vurdere, om der fortsat er grund til at pålægge udlændinge på tålt ophold melde- og opholdspligt og i givet fald i hvilket omfang. De halvårlige vurderinger skal sikre, at det løbende er menneskeretligt forsvarligt at foretage sådanne indgreb i bevægelsesfriheden.

Det følger af Højesterets dom i Karkavandi-sagen. Her fik den iranske mand Elias Karkavandi i juni 2012 medhold i, at det var i strid med menneskerettighederne, at han igennem flere år – som følge af en dom for at have været hashvagt på Christiania – havde pligt til at bo på Center Sandholm, fordi det begrænsede hans bevægelsesfrihed.

Sagsbehandlingstiden i klagesagerne er derfor »særligt væsentlig«, siger Ombudsmanden, og netop af den grund er det kritisabelt, at det tog Justitsministeriet et år at behandle klagesagerne.

»Halvårskadencen, som man kom til at underløbe med den forsinkede sagsbehandling, har dels til formål at sikre rigtige afgørelser på et meget indgribende område, nemlig meldepligt for personer på tålt ophold. Dels har den til formål at sikre en korrekt opfølgning på en meget principiel højesteretsdom. Så af de to grunde er det ikke en kritik i den milde ende,« siger Jørgen Steen Sørensen.

Forværrer forholdene

Som Karkavandi-dommen viser, kan forholdene for personer på tålt ophold i nogle tilfælde være i strid med menneskerettighederne. Og selv om det ikke er tilfældet i alle sager, kan Justitsministeriets lange sagsbehandlingstid være med til at forværre den menneskeretlige situation, som udlændinge på tålt ophold befinder sig i. Det siger professor i forfatningsret Jens Elo Rytter, Københavns Universitet.

»Det er ret åbenlyst, at det er uholdbart. Hvis der er nogle vilkår, som det kan være svært at retfærdiggøre, herunder både opholds- og meldepligten, så forværrer det yderligere det menneskeretlige problem, at man får svært ved at få sin klage behandlet i Justitsministeriet,« siger Jens Elo Rytter.

Det er desuden problematisk, fordi en udlænding på tålt ophold ikke kan klage til domstolene, før ministeriet har afgjort klagesagen.

»Så man får forsinket sin mulighed for at gå til domstolene og dermed også sin mulighed for at løsnet disse bebyrdende vilkår, hvis det ikke holder rent menneskeretligt,« siger Jens Elo Rytter.

Information har spurgt Justitsministeriet om, hvordan det forholder sig til kritikken. Ministeriet henviser til sit brev til Ombudsmanden.

I brevet lover Justitsministeriet fremover at afgøre klagesager inden for tre måneder, ligesom Rigspolitiet i fremtiden ikke vil skulle vente på ministeriets afgørelse i en klagesag. Derfor vil Ombudsmanden ikke foretage sig mere i sagen. Han vil dog i foråret 2016 bede om en oversigt over antallet af klager i 2015 og deres sagsbehandlingstid.

Politikere vil stramme

I december offentliggjorde Ombudsmanden en redegørelse om forholdene for personer på tålt ophold. Her udtalte han ingen kritik, men betegnede de samlede forhold for »meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse«. Han opfordrede samtidig udlændingemyndighederne og Folketinget til at gennemtænke hele området.

Jens Elo Rytter mener ligeledes, der er grund til at gennemtænke reglerne om tålt ophold, ikke mindst i lyset af Højesterets dom i Karkavandi-sagen i 2012.

»Som jeg læser dommen, lægger den reelt op til en revurdering af hele lovgivningen om tålt ophold, så disse bebyrdende vilkår kun pålægges i tilfælde, hvor det virkelig er nødvendigt, og kun så længe, det er nødvendigt.«

Indtil videre har der dog ikke været tegn på, at regeringen vil lempe vilkårene på tålt ophold. Tværtimod har justitsminister Mette Frederiksen (S) nedsat et udvalg, der skal undersøge mulighederne for at skærpe forholdene. Efter Ombudsmandens redegørelse udtalte Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokraterne, da også til Politiken, at »mennesker på tålt ophold i Danmark er som udgangspunkt uønskede i Danmark«.

»Vi lytter altid til, hvad ombudsmanden siger, og det er klart, at der altid skal være proportionalitet i vores lovgivning. Men det, som justitsministeren har igangsat, er altså et arbejde, der ser på, om der er nogle grupper, der er her på tålt ophold, hvor vi skal stramme vilkårene – altså lige det modsatte.«

Den 24. marts skal justitsministeren på et samråd i Folketinget redegøre for sit syn på Ombudsmandens redegørelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her