Læsetid: 3 min.

Råd: Gældsregler fastholder socialt udsatte i fattigdom

Danmark kan lære af Kroatien, hvor man nu sletter fattiges gæld, mener Rådet for Socialt Udsatte og opfordrer regeringen til at gøre det lettere for de mest udsatte at komme af med gæld. De nuværende regler fastholder ifølge ekspert socialt udsatte i deres situation
9. februar 2015

I Kroatien har regeringen netop valgt at gøre det muligt for fattige at få eftergivet deres gæld, og selv om landet ikke normalt er blandt dem, vi typisk sammenligner os med, bør Danmark lade sig inspirere, mener Rådet for Socialt Udsatte. For mulighederne for gældssanering og -rådgivning er med til at stigmatisere de socialt udsatte yderligere snarere end at afhjælpe problemet, siger medlem af Rådet Hanne Thomsen:

»Det er urimeligt, at reglerne for gældssanering ikke er gearet til at håndtere de mennesker, der har en lille gæld og i forvejen er småt bemidlede. Folk, der lever på et herberg eller på gaden, har meget vanskeligt ved at håndtere gæld,« siger hun og tilføjer, at gældssystemet er indrettet til at hjælpe dem, som har opbygget en stor gæld ved for eksempel at være gået konkurs med eksempelvis et landbrug, men som stadig har økonomi til at betale en gæld.

»Det er nødvendigt at ændre reglerne, hvis ikke de fattigste i vores samfund skal hægtes yderligere af, fordi de begrænses af en gæld, som er håbløs for dem at få betalt tilbage,« understreger Hanne Thomsen.

Ikke er alene er gæld ifølge lektor i sociologi ved Aalborg Universitet Morten Ejrnæs med til at fastholde socialt udsatte i en sårbar situation. Gæld blandt social udsatte har også konsekvenser for samfundet som hele:

»Hos nogle af de mest sårbare er det urealistisk at afvikle en gæld, og for dem bliver situationen håbløs og demotiverende. De mister incitamentet til at tage del i samfundet ved for eksempel at arbejde eller uddanne sig,« siger Morten Ejrnæs.

En rapport, som Advokaterne Foldschack & Forchhammer har lavet for Rådet for Socialt Udsatte, viser blandt andet, at ud af skyldnere til SKAT er 185.000 helt uden betalingsevne og skylder til sammen 11,6 mia. kroner.

Ingen hjælp i kaos

Om end situationen er en anden og bedre for socialt udsatte i Danmark end i Kroatien, opfordrer Rådet for Socialt Udsatte altså regeringen til at lade sig inspirere af det kroatiske gældstiltag ved at forbedre vilkårene for gældssanering i Danmark. Formålet med gældssanering er, at man bliver fri af sin gæld eller får den nedskrevet til et beløb, som det normalt er realistisk at afdrage over fem år. På den måde kan en person, der har opbygget en gæld til det offentlige eller private kreditorer, komme på fode igen og genvinde håbet om, at det er muligt at skabe sig en fremtid.

»Men som reglerne er nu, kan du først få fjernet eller nedsat din gæld, når du har en beviselig afklaret situation som f.eks. førtidspensionist. Men for de allermest udsatte er situationen ofte kendetegnet ved kaos. Og samtidig er den nye sociallovgivning med til at gøre afklaringsforløb endnu længere,« siger Hanne Thomsen.

Ifølge lektor i socialret på Aalborg Universitet Nina von Hielmcrone er det ligefrem »noget nær umuligt« at få gældssanering for en person på kontanthjælp, når vedkommendes situation betragtes som uafklaret.

Derfor går en af anbefalingerne fra Rådet til blandt andre justitsminister Mette Frederiksen (S) på »Bedre mulighed for gældssanering midt i kaos«, hvilket kunne betyde et helle fra afbetaling, indtil situationen reelt er afklaret. Eller mulighed for sanering trods manglende udsigt til afklaring, fordi det ville forbedre borgerens sociale situation.

En anden anbefaling vedrører den offentlige og gratis gældsrådgivning, der i Sverige og Norge har en fast plads på finansloven, og som bør være et permanent tilbud frem for puljefinansieret, siger Hanne Thomsen fra Rådet for Socialt Udsatte.

»Når gældsrådgivningen er finansieret af puljemidler, som udløber i 2015, er hjælpen ikke sikret på lang sigt. Samtidig er problemet med puljefinansiering, at hjælpen bliver uddelt, hvor de bedste ansøgere er, og ikke hvor behovet nødvendigvis er størst.«

Afviser anbefalinger

Regeringen er ved at undersøge, om samfundets måde at håndtere borgeres gæld på er den rette. Indtil videre er konklusionen, at det er den. Ifølge retsordfører Trine Bramsen har regeringen ingen planer om at imødekomme Rådets anbefalinger og ændre reglerne for nedbringelse af gæld for socialt udsatte:

»Gældssanering sender bare regningen og ansvaret videre til andre skatteydere, som går på arbejde. Det er jo primært ens egen skyld, at man er gældsat,« siger Trine Bramsen.

– Her er der jo tale om en gruppe særligt udsatte borgere?

»Det offentlige skal hjælpe de svært socialt udsatte, hvor perspektiverne for at afdrage er umulige, og det gør vi jo også allerede.«

– Men er den hjælp med de nuværende regler ikke noget nær umulig?

»Vi kan ikke udvide reglerne, så det bliver lettere at slippe fri af sin gæld, bare fordi folk er økonomisk dårligt stillede.«s

I 2013 fik 2.046 danskere gældssanering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Arendal
  • lars abildgaard
  • Henrik Christensen
Torben Arendal, lars abildgaard og Henrik Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Christensen

En ide der ser ud til at gøre en virkelig forskel, men sikkert omgående strander på umenneskelig kapitalisme - kreditorens magt, ikke hans interesse, for pengene er nok bare tabt i den form alligevel.

I Hrvatska eller Kroatien var det faktisk en konservativ regering, der gennemførte denne gældseftergivelse for beløb op til ca. 37.000 DKK, men det var ikke en gældssanering.

Begrundelsen var, at denne gæld hindrede økonomien i at udvikle sig, - altså at dem med gæld ikke efterspurgte varer og tjenester, og derfor var et stort problem for, at få regeringens politik til at fungere. Og netop dette gælder både Danmark og alle mulige andre lande.

Næste fase er så, hvad gør man egentlig i disse SMS-låne tider, for at undgå, at disse gruppe igen kommer i knibe med nogle hurtige lån? Og det har Hrvatska ikke givet andre forklaring på, end at henvise til betingelserne for gældsafvikling.

Henrik Christensen, Jens Falkesgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
lars abildgaard

" Forestil dig, at bare tanken om din postkasse giver dig angst. Angsten for rudekuverterne med regninger og rykkere, som i omfang vokser sig større og større. Forstil dig følelsen af, at hvor meget du end knokler og arbejder, så blive du stående på bunden af håbløshedens dybe hul. Man kan godt forstå, hvis mennesker med ubetalelig gæld kan være fristede af at give op.

I Danmark er du nemlig meget dårligt stillet, hvis du har gæld, er socialt udsat og er uden arbejde. Mulighederne for gældssanering er i praksis meget ringe for denne gruppe. Frank Papsø fra RKI-Experian påpegede selvsamme problematik i Politiken onsdag i denne uge, hvor han blandt andet fremhævede, hvordan vores nordiske nabolande giver væsentligt bedre mulighed for gældssanering og hjælp til socialt udsatte og arbejdsløse med gæld. Forbrugerrådet har også flere gange været ude og fremhæve, hvordan vi på det her område sakker alvorligt bagud i forhold til vores nordiske naboer.

I Rådet for Socialt Udsatte er vi meget optagede af de problemer, som gæld medfører for socialt udsatte. Til illustration kan nævnes, at der lige nu er cirka 185.000 mennesker i Danmark, som skylder penge til SKAT, men som er vurderet til slet ingen betalingsevne at have.

Gæld er en møllesten om halsen på socialt udsatte, som utvivlsomt er medvirkende til, at socialt udsatte ikke får taget hånd om deres eventuelle andre problemer med for eksempel misbrug af hash, alkohol eller hårde stoffer. Håbløsheden sejrer – desværre."

rapporten kan læses og download her.
http://www.udsatte.dk/publikationer/gaeld-gaeldsradgivning-og-gaeldssane...

Henrik Christensen, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Marianne Christensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Trine 'Straf og kontrol' Bramsen viser sit umenneskelige ansigt igen, igen...
Det er deprimerende at en S'er har minus socialt sindelag eller forståelse.

Henrik Christensen, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Vi kan ikke udvide reglerne, så det bliver lettere at slippe fri af sin gæld, bare fordi folk er økonomisk dårligt stillede."

Øhe.. det kunne trine Bramsen evt. også fortælle til alle de boligejere, som sidder og er teknisk insolvente ude i vandkantsdanark, fordi bankerne ikke vil låne folk penge til at købe boliger i udkanten.
Så kan man jo ikke bar hjælpe dem ud af deres gæld.
nej det kan man da ikke..
Man kan lade menneskene rådne op, for gælden den skal sgu betales. Catme.
Penge er vigtigere end alt andet i konkurrencesamfundet.
Hurra.

Allan Stampe Kristiansen, Thomas Christensen, Henrik Christensen, Jens Falkesgaard, Helene Kristensen, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Gert Romme, Anne Eriksen, Peter Jensen, lars abildgaard, Marianne Christensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

"Gældssanering sender bare regningen videre til andre skatteydere, som går på arbejde.
Det er jo primært ens egen skyld, at man er gældsat."

Vi lade den lige stå, som udtryk for, hvor meget Socialdemokratiet har flyttet sig ideologisk.

Allan Stampe Kristiansen, Thomas Christensen, Henrik Christensen, Jens Falkesgaard, Helene Kristensen, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Anne Eriksen, Peter Jensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

"»Når gældsrådgivningen er finansieret af puljemidler, som udløber i 2015, er hjælpen ikke sikret på lang sigt. Samtidig er problemet med puljefinansiering, at hjælpen bliver uddelt, hvor de bedste ansøgere er, og ikke hvor behovet nødvendigvis er størst.«"

Pointen med puljer ér jo netop at lave creaming and parkering, dvs. skumme fløden og lade resten stå, gå og falde som det nu bedst kan selv. Puljer sikrer at kun folk og organisationer med ressourcer ansøger, for det kræver bureaukratisk kraft at ansøge. Dernæst skal puljemidlerne uddeles hvor der er bedst sandsynlighed for resultater, for puljemidler uddeles for at der kan måles og vejes et udkomme sidenhen.

Puljer er helt generelt en stråmand; de ser på overfladen demokratiske og hensigtsmæssige ud, men indskriver sig i virkeligheden i en opportunistisk, overfladisk og demagogisk måde at drive offentlig forvaltning på.

Jens Falkesgaard, Christian Sørensen, Rasmus Kongshøj, Marianne Christensen, Claus G. Jørgensen, lars abildgaard, Martin Madsen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvis noget er ens egen skyld, skal man selvfølgelig ikke have eftergivelse/hjælp - nogensinde! Du ligger som du har redt og det princip kan ikke omgås, for så skrider hele fundamenetet for vores samfund, som bygger på hin enkeltes ret til rage til sig, så længe det ikke sker på andres bekostning. Hvis folk, der selv er ude om det, skal have eftergivelse/hjælp, er det således at ligestille med offentligt tyveri af skatteborgernes penge og det kan vi selvfølgelig ikke gå med til. Det er blandt andet derfor det er så heldigt for fx. bankdirektører, der adminstreret andres penge lige ind i brændeovnen, at de i langt de fleste tilfælde ikke selv er ude om det, men har nogle omstændigheder som ligesom forklarer hvorfor de ikke vidste bedre.

Peter Hansen, Henrik Christensen, lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Helene Kristensen, Marianne Christensen, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Er du tidligere ejendomspekulant kommer man frem i køen til gældssanering, langt foran de fattige hvorfor?

Det burde være omvendt, i Island har man gennemført en ordning, til bekæmpelse af selskabstømmer, der samarbejder med banker til sminke af bankernes bøger ved, at forhindre spekulanter der er gået fallit, at starte nyt selskab i fem år.

De socialtudsatte skal have hjælp først, det er en glidebane ud i kriminalitet ikke, at gribe ind, derfor burde der være pligt til, at uvildige bankfolk underviser i folkeskolen i budget planlægning og styren udenom gældsætningsfælder, nystiftede familier burde få uvildig økonomisk rådgivning, det er simpelthen samfundsøkonomisk uforsvarligt ikke, at lære befolkningen at begå sig i rovdyrs kapitalismens verden.

lars abildgaard, Anne Eriksen, Henrik Christensen, Jens Falkesgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

"så længe det ikke sker på andres bekostning".

Det var i gamle dage. I konkurrencesamfundet må man gerne rage til sig på andres bekostning.
Konkurrence ophøjet til helligt princip går netop ud på at være bedst til at rage til sig på andres bekostning, med eller uden lovlige midler.

Se bare, hvad der er sket i sportens verden efter der kom penge i skidtet.

Anne Eriksen, Claus Jørgensen, lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Helene Kristensen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Det er ren og skær dumstædighed, når man ikke vil give de fattigste gældsamnesti. Pengene er jo allerede tabt; de fattigste kommer aldrig til at kunne betale tilbage.

Det handler slet ikke om at skatteydere eller långivere skal betale, eller rettere realisere tabet, for sådan er det jo allerede nu. Det synes derimod snarere at handle om at man partout vil fastholde de fattige i håbløshed og fattigdom.

At netop socialdemokratiet insisterer på ikke at hjælpe de fattige, men derimod på at holde dem nede, er blot endnu et vidnesbyrd om hvor dybt det tidligere arbejderparti efterhånden er degenereret.

Ikke en gang så meget som en nysgerrighed over hvordan de fattige er endt i håbløs gæld, og hvordan det kan undgås, kan man spore hos socialdemokratiet. Der går nok ikke mange år, før de nedsmelter som det græske PASOK.

Henrik Christensen, Martin Christian Dylla, Claus Jørgensen, Jens Falkesgaard, Tue Romanow, Marianne Christensen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Trine Bramsen - en moderne uartikuleret laveste fællesnævner i denne sammenhæng. Eller er dét for langt over bæltestedet?...

Med venlig hilsen