Nyhed
Læsetid: 2 min.

Rapport kritiserer regeringens håndtering af NSA-sag

Det er kritisabelt, at regeringen afviser en uvildig undersøgelse af NSA’s aktiviteter i Danmark. Det fremgår af en ny rapport fra Amnesty Internationals hovedorganisation. Ifølge juraprofessor Gorm Toftegaard ved regeringen allerede, hvad der foregår
Indland
25. februar 2015

I dag udgiver Amnesty International deres årsrapport, hvor de slår ned på de mest alvorlige brud på menneskerettighederne rundt om i verden. Og på den liste kan man finde kritik af den danske regerings afvisning af at lave en uafhængig undersøgelse af den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s aktiviteter i Danmark.

Ifølge Trine Christensen, vicegeneralsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling, er den danske regering kommet på organisationens internationale liste, fordi »det er problematisk, at regeringen har afvist at undersøge, om fundamentale rettigheder er blevet overskredet«.

»Selv om det for eksempel er blevet afsløret, at NSA tapper kabler i Danmark, har den danske regering – med en letkøbt standardformulering – afvist at undersøge, i hvilket omfang der finder overvågning sted. Vores budskab til regeringen er, at de bør tage opgaven med at beskytte borgernes rettigheder alvorligt. Det må ikke være teknologien, der afgør hvor langt overvågningen skal gå,« siger Trine Christensen.

Demokratisk problem

Ifølge Gorm Toftegaard Nielsen, juraprofessor på Aarhus Universitet, er det »et stort demokratisk problem, at befolkningen ikke kan få at vide, i hvilket omfang der spioneres imod dem«. Men det får ham ikke til at efterspørge en undersøgelse.

»Amnesty siger så pænt, at regeringen skulle lave en undersøgelse. Spørgsmålet er, om den behøver at foretage en sådan undersøgelse. Den anden mulighed er, at regeringen er fuldstændig klar over, hvad der foregår, men skjuler det for befolkningen,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.

»Jeg tror, de er informeret. Derfor bør de bare lægge det, de ved, frem for borgerne.«

Gorm Toftegaard Nielsen henviser til, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har udtalt, at »vi ikke har grund til at tro, at der er foregået ulovlige efterretningsaktiviteter mod Danmark eller danske interesser«.

»Statsministeren sagde, at der ikke sker nogen ulovlig overvågning. Det betyder jo, at der finder overvågning sted. Hvorfor siger hun ikke, at de oplysninger, vi har om overvågning, ikke passer?« spørger Gorm Toftegaard Nielsen.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S). I en skriftlig kommentar til Information skriver forsvarsordfører for Socialdemokraterne, Annette Lind, blandt andet: »Som cheferne for de danske efterretningstjenester gentagne gange har understreget, har efterretningstjenesterne ikke oplysninger, der giver grundlag for at antage, at der fra amerikanske tjenesters side gennemføres ulovlige efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark eller danske interesser. De danske efterretningstjenester følger løbende de historier, der bringes i medierne meget tæt og vurderer, hvad der er op og ned i de påstande og dokumenter, som bringes frem.«

Hun har ikke ønsket at forholde sig til den konkrete kritik fra Trine Christensen og Gorm Toftegaard Nielsen.

I årsrapporten fra Amnesty International kritiseres Danmark også for den nye lov, som forhindrer syriske flygtninge i at opnå familiesammenføring det første år, de er i Danmark, mens initiativet for en kommende markeringsordning for politibetjente roses. På den internationale bane opfordrer organisationen FN’s Sikkerhedsråd til at ændre vetoreglerne, så ét enkelt land ikke kan blokere for handling, når der sker folkedrab eller forbrydelser mod menneskeheden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her