Kommentar
Læsetid: 2 min.

Et slag for bacheloren

Kandidatuddannelser skal være for de særligt udvalgte, mens flertallet af bachelorer skal i arbejde, mener Kvalitetsudvalget. Men den idé har formentlig ikke gang på dansk jord og i et globalt videnssamfund, der efterspørger mere og ikke mindre uddannelse
Indland
2. februar 2015

Står det til regeringens kvalitetsudvalg, skal totredjedele af de studerende på landets universiteter i arbejde efter bachelorgraden er i hus. Til gengæld skal det være nemmere at blive optaget på et kandidatstudium efter en årrække på arbejdsmarkedet – gerne på deltid, så kontakten til arbejdsmarkedet kan holdes ved lige.

Forslaget vil kunne spare statskassen for milliarder, så der for alvor kunne satses på flere timers undervisning, vejledning og dygtigere undervisere, hvis arbejdsgiverne eller de ansatte selv skulle betale for den videre uddannelse.

Om det har nogen gang på dansk jord for alvor at satse på brugerbetaling er dog tvivlsomt. Det er mere sandsynligt, at flere deltidsstuderende på kandidatuddannelsen vil betyde, at SU’en bliver strukket ud over tre eller fire år i stedet for to. Men det giver stadig ikke penge til mere og bedre undervisning på de videregående uddannelser, som er det alle ønsker sig.

Kortere uddannede

Spørgsmålet er også, om arbejdsgiverne har behov for kortere uddannede medarbejdere i et globalt videnssamfund, der råber på mere – og ikke mindre uddannelse.

Formanden for Kvalitetsudvalget, Jørgen Søndergaard, slår godt nok fast, at bachelorer sagtens kan finde arbejde mange andre steder i verden. Men et bachelorarbejdsmarked, som eksempelvis det britiske, opstår ikke fra den ene dag til den anden, men tager år at opbygge, ligesom det vil tage år at gøre den danske universitetsbachelor til en færdigpakket, erhvervsrettet uddannelse.

Ø nsket om at få flere bachelorer i arbejde er langt fra nyt, men det er det svært at forestille sig en snuptagsrevolution af det danske uddannelsessystem.

Det ville betyde, at en kommende rød, blå eller flerfarvet regering skulle have mod til at hælde universitetsbachelorer ud i frit fald på et arbejdsmarked, der ikke eksisterer i Danmark.

Fleksibelt uddannede

Når Kvalitetsudvalget derimod foreslår at ændre på det retskrav, som de bachelorstuderende har i dag, giver det bedre mening. I dag gælder retskravet kun kort tid og kun til den kandidatuddannelse, der ligger i forlængelse af bacheloren. Hvis alle bachelorer i stedet fik krav på at kunne komme ind på kandidatuddannelser, som de fagligt er kvalificerede til i fem, 10 eller 30 år, ville det give mere fleksibilitet og frihed, end de studerende har i dag. Det ville give de bachelorer, der har mod på arbejdslivet, mulighed for at starte egen virksomhed eller gøre karriere, for så måske at vende tilbage og specialisere sig via en kandidatuddannelse. Det ville også ligestille universitets- og professionsbachelorer, hvis de fik et lignende krav på videreuddannelse.

Større fleksibilitet og mere frihed til at tage en uddannelse, når som helst i arbejdslivet, ville samtidig skabe langt mere kontakt mellem universiteterne og det private arbejdsmarked, som er den vej langt flere unge skal begive sig ud på i fremtiden.

Mere tvang og flere omfattende reformer af de videregående uddannelser er derimod næppe recepten på, hvordan de unge og samfundet får bedre og mere relevante uddannelser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her