Somaliske mødre lærer at lege med deres børn

Københavns Kommune har haft succes med at lave særlige forældrekurser for somaliske forældre og vil nu udvide tilbuddet til andre etniske minoriteter i forsøget på at bremse ungdomskriminaliteten i hovedstaden. Shugri fra Somaliland er en af de mødre, der har været på kursus for at blive bedre til rollen som forælder i Danmark
’Havde jeg vidst, at det ville have en så god effekt på mine børn at lege med dem og give dem alene-tid, så havde jeg selvfølgelig gjort meget mere ud af det fra begyndelsen. Men jeg er ikke selv vokset op med at lege med de voksne. Derfor var jeg nok ikke bevidst om, hvor vigtigt det er,’ siger Shugri.

’Havde jeg vidst, at det ville have en så god effekt på mine børn at lege med dem og give dem alene-tid, så havde jeg selvfølgelig gjort meget mere ud af det fra begyndelsen. Men jeg er ikke selv vokset op med at lege med de voksne. Derfor var jeg nok ikke bevidst om, hvor vigtigt det er,’ siger Shugri.

Jakob Dall
10. februar 2015

I skolen fortalte Shugris datter, at hendes mor forbød hende at tage sine bøger med i skole. Og over for sin mor forklarede datteren, at lærerne ikke ville have, at hun tog skolebøgerne med hjem. På den måde slap Shugris otteårige datter for at lave lektier.

Selv om Shugri, der kom til Danmark fra Somaliland som 10-årig, undrede sig over skolens politik, slog hun det hen. Sådan er det nok bare, tænkte hun, når hun spurgte sin datter, om hun havde lektier for og hver gang fik samme svar.

Det var først, da skolen tog kontakt til Shugri for at få en snak om, hvorfor hendes datter aldrig lavede lektier, at det gik op for Shugri, at datteren havde fiflet med sandheden.

»Jeg skulle selvfølgelig bare have ringet til lærerne med det samme. Det lyder måske sjovt, men jeg var ikke klar over, at det er en god ide at have tæt kontakt med skolen,« fortæller 28-årige Shugri, der bor i Tingbjerg nordvest for København sammen med sine fire børn.

Kontakten med skolen resulterede ikke kun i, at datterens opfindsomme trick til at slippe for lektierne blev opdaget. Shugri blev også med skolens hjælp tilmeldt et forældrekursus for somaliske mødre.

Mangler redskaber

De kulturelle forskelle kan være en udfordring for forældre med anden etnisk baggrund, forklarer Frank Hammerum og Mille Nobel, der begge arbejder som socialrådgivere og familieterapeuter i Københavns Kommune. Sammen har de to – som en del af en forsøgsordning – afholdt forældrekurser målrettet somaliske forældre.

»Børnene til de forældre, vi har på kursus, er helt normale børn. Men mange af dem har det svært, fordi deres forældre mangler redskaber til at tackle dem. Det kan være i forhold til konfliktløsning og lektielæsning, men også i forhold til at man skal huske at rose og lege med sine børn,« siger Mille Nobel om kurserne, der skal forbygge, at børn ikke falder ud af skolesystemet eller bliver rodet ind i kriminalitet.

Frank Hammerum, der ligesom Mille Nobel har arbejdet med udsatte familier i København igennem flere år, forklarer, at det har flere fordele at afholde kurser målrettet en bestemt minoritet. Samtidig understreger han, at undervisningen på kurserne ikke adskiller sig fra undervisningen på de forældrekurser, som de afholder for etnisk danske forældre.

»Forældre på tværs af etnicitet har præcis de samme udfordringer med deres børn. Derfor er det også de samme redskaber, vi præsenterer, uanset forældrenes etnicitet og køn,« siger han. »Når det giver mening at tilbyde et særligt kursus for somaliske mødre, skyldes det flere ting. Det er mindre støjende, fordi vi kun skal bruge en enkelt tolk. Og det giver større tryghed og mulighed for udvikling, hvis forældrene kan spejle sig i nogen med samme baggrund,« siger han og henviser til, at de fleste somaliere i Danmark er første-generations indvandrere, der enten er flygtet til Danmark eller blevet familiesammenført.

Det betyder også, at somalierne i højere grad end andre indvandrergrupper er uuddannede eller har svært ved at læse og skrive. Både på deres modersmål og på dansk, hvilket kan være med til at smitte af på deres muligheder for at få arbejde. Tal fra Danmarks Statistik viser, at godt hver tredje somalier mellem 16 og 24 år er arbejdsløs. Det gør dem til den ikke-vestlige gruppe med den laveste beskæftigelsesgrad.

Entusiastiske forældre

Ideen til at lave et kursus for forældre med somalisk baggrund opstod, da Bellahøj skole for nogle år siden kontaktede Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Lærerne havde store udfordringer med de mange somaliske børn, der inden for en forholdsvis kort periode var blevet tilmeldt skolen. Børnene larmede, hørte ikke efter, og underviserne havde svært ved at få en frugtbar dialog med børnenes forældre.

Derfor besluttede skolen sammen med socialforvaltningen at oprette et forældrekursus, der skulle klæde de somaliske forældre bedre på til at håndtere børnenes udfordringer.

Frank Hammerum og Mille Nobel, der stod for at undervise forældrene, havde forinden en række overvejelser. Hvordan ville somaliske forældre reagere på et kursus særligt forbeholdt dem? Ville forældre deltage i de rollespilsøvelser, der er en vigtig del af kurset? Og ville de sproglige og kulturelle barrierer være for store?

»Heldigvis blev vores bekymringer hurtigt fejet til side. Forældrene var positive og entusiastiske. Når vi holder kurser for etnisk danske forældre, oplever vi indimellem, at det kan tage flere kursusgange, før forældrene åbner sig. Måske er det en del af den somaliske kultur, at de er meget åbne. I hvert fald har det været helt utroligt at se, hvor godt vi er blevet taget imod, og hvor villige, de har været til at lytte til os,« fortæller Mille Nobel om forsøgskurset, der betød, at de somaliske børns trivsel steg markant.

Siden besluttede kommunen at give tilbuddet til andre somaliske forældre, og står det til socialborgmesteren skal tilbuddet i fremtiden også gælde indvandrerforældre til kriminelle unge – i et forsøg på at bremse den store ungdomskriminalitet i hovedstaden.

Shugri fortæller, at kurset har betydet færre konflikter mellem hende og de fire børn mellem to og ni år.

»På kurset har jeg lært, at det er vigtigt, at jeg roser mine børn. Jeg kan se, at det gør en stor forskel. Mine børn har fået mere selvtillid, og min datter er blevet meget gladere for at lave lektier.«

Shugri, der er uddannet social-og sundhedsassistent, forklarer, at hun generelt er blevet mere bevidst om sin egen opførsel. Før i tiden kunne hun for eksempel komme til at love børnene at tage med til svømning – selv om hun vidste, at hun ikke havde tid.

»Det går lige i hjertet, når en af mine børn beskylder mig for at lyve, hvis jeg er kommet til at love noget, som jeg ikke kan holde. Det gør jeg ikke mere. For hvis jeg gør, viser jeg dem jo, at det er okay at lyve,« siger Shugri på et let syngende nordjysk, der afslører, at hendes forældre slog sig ned i Aalborg efter ankomsten til Danmark.

Små ting gør stor forskel

En hovedpointe på forældrekurset er, at forældrene skal lære at skrue ned for skæld ud og disciplinære straffe og op for ros og opmærksomhed. En hjemmeopgave er derfor altid, at forældrene skal bruge mindst ti minutter hver dag på at lege med deres børn.

Frank Hammerum og Mille Nobel understreger, at det er noget, de taler med alle forældre om – uafhængigt af forældrenes etnicitet.

»Når vi samler de somaliske forældre er det ikke et spørgsmål om, at de er dårligere forældre end andre, men et spørgsmål om, at de mange gange har de samme udfordringer. Mange af de somaliske mødre er enlige og har mellem fire og seks børn. Derfor kan det være en særlig udfordring i en travl hverdag med madlavning, oprydning og tøjvask at finde alene-tid til hver enkelt barn,« siger Mille Nobel.

Hun tilføjer, at somaliske forældre kommer fra en kultur, hvor det ikke nødvendigvis er normalt at lege med sine børn. Derfor er det udviklende for mødrene at tale med andre mødre, der også skal ’lære’, hvordan man leger med sine børn.

»Vi gør meget ud af, at vi skal være ligeværdige. Det er ikke os, der skal komme og slå forældrene i hovedet med alle vores ideer. Men vi præsenterer en værktøjskasse, som de kan bruge, og som de måske ikke var klar over fandtes. Det handler om at give forældrene mere viden,« siger Frank Hammerum.

Det nikker Shugri genkendende til: »Havde jeg vidst, at det ville have en så god effekt på mine børn at lege med dem og give dem alene-tid, så havde jeg selvfølgelig gjort meget mere ud af det fra begyndelsen. Men jeg er ikke selv vokset op med at lege med de voksne. Derfor var jeg nok ikke bevidst om, hvor vigtigt det er,« siger Shugri.

Shugri står frem med sit fornavn. Redaktionen er bekendt med hendes fulde identitet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta: Forældrekurset De Utrolige År

Forældrekurserne i Københavns Kommune er en del af en serie af evidensbaserede programmer, der går under navnet De Utrolige År. Formålet med programmerne er at styrke tilknytningen og det positive samspil mellem børn og forældre. De Utrolige År består af forældreprogrammer, børneprogrammer og et program i skole og børnehave. Programmerne er gruppebaserede og anvender videomodellering, rollespil, praktiske aktiviteter og gruppediskussioner.

Den internationale forskning viser, at forældre, der deltager i forældrekurset De Utrolige År, generelt opnår forbedrede forældrekompetencer – deres selvfølelse bliver styrket, de bliver mindre stressede, og blandt børnene ses en reduktion i adfærdsvanskeligheder.

Kilde: Socialstyrelsen

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Jensen

"»Det går lige i hjertet, når en af mine børn beskylder mig for at lyve, hvis jeg er kommet til at love noget, som jeg ikke kan holde. Det gør jeg ikke mere. For hvis jeg gør, viser jeg dem jo, at det er okay at lyve,«"

Et meget godt eksempel på assimilation til dansk utilitarisme; et meningsløst udsagn med fokus på den funktionelle dimension, ikke det etiske og tilknytningsmæssige problem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

"»Det går lige i hjertet, når en af mine børn beskylder mig for at lyve, hvis jeg er kommet til at love noget, som jeg ikke kan holde. Det gør jeg ikke mere. For hvis jeg gør, viser jeg dem jo, at det er okay at lyve,«"

"Et meget godt eksempel på assimilation til dansk utilitarisme; et meningsløst udsagn med fokus på den funktionelle dimension, ikke det etiske og tilknytningsmæssige problem."

Det er et godt eksempel på forældre der ikke sætter grænser.
Som far eller mor opdager du at det at skifte mening bliver udnyttet af den lille sociopat der var en sød baby til barnedåben.
Som ansvarlig voksen er du bare nødt til at vokse med opgaven og indse at du ikke skal stå til regnskab overfor dine unger nogensinde.

Det er fars og mors ansvar at være en klippe som barnet ved at det altid kan kravle op på hvis stormen skulle ramme for alvor.

Efterhånden som den lille sociopatiske baby vokser op, oplever man at det lille væsen bliver til et menneske, med alle de dårligdomme og elendigheder som man kunne have undgået, hvis man bu havde tænkt sig om fra starten.

Omvendt bliver babyen også til et menneske med alle de gode egenskaber det er lykkedes for dig at give videre, selvom de kan vise sig at være helt anderledes end du tænkte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars  Riber

Leg og læring.. Rart med positive nyheder fra den "front". Interessant at en gruppe med så stor distance til danske kerneværdier bliver hjulpet med enkle midler.

Spændende hvornår horden af politisk korrekte "kulturforståsigpåere" kommer væltende på dette forum.. De er måske ikke stået op endnu..?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Lars Riber,

Danske Kerneværdier? Så vidt jeg er orienteret har vi i Danmark indrettet os på en måde, hvor børnene hovedsageligt tilbringer tid med andre børn, mens far og mor er på arbejde. Børn 'opdrager' i vid udstrækning hinanden i dette samfund, og som man kan forvente er resultatet ikke entydigt positivt. Jvf statistikker over diagnosticeringen af børn og unges psykiske problemer.

Men ja, det er gode nyheder. Både at kommunen ikke har berøringsangst på et så følsomt område, og at disse forældrekurser åbenbart modtages positivt og med åbenhed i målgruppen. Det er i og for sig ret imponerende. De færreste forældre mener vel, at andre skal 'lære' dem noget om børneopdragelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Claus E. Petersen:
Med den funktionelle dimension mener jeg de adfærdsmæssige konsekvenser, altså den adfærdsmæssige funktion af at blive løjet for (nemlig at man selv kopierer adfærden).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

@Henrik Christensen

"Hvor er det man lærer at have dit menneskesyn?

Hvad har givet dig den tanke at jeg har et "menneskesyn"?
Jeg er et ganske almindeligt menneske, som ikke har noget udestående med
hverken politi eller domstole eller krystal healere o.l.
Det er vel ok at være personlig en gang i mellem, og jeg er ikke vred, men
undlad venligst fremover at rette angreb mod min person.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

@Peter Jensen

"Med den funktionelle dimension mener jeg de adfærdsmæssige konsekvenser, altså den adfærdsmæssige funktion af at blive løjet for (nemlig at man selv kopierer adfærden)."

ok.. hvis du siger det.
Jeg fatter bjælde, men hvis det kan holde dig i gang, er jeg også glad på dine vegne.
Min hobby er Z80 mnemnonics/memer, og fysisk implementation af samme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Christensen

@CEP: Undskyld! Beklager. Men det havde jeg ikke set komme...

"Hvad har givet dig den tanke at jeg har et "menneskesyn"? "

Nej nu du selv nævner det, så virker det ikke specielt menneskeligt. Ellers er et menneskesyn såmænd bare et begreb for, hvordan man anskuer andre mennesker, uanset om det så er positivt, negativt eller noget helt tredie - næppe noget jeg havde forestillet mig, at nogen kunne blive fornærmet af at blive spurgt til, vel nærmest i stil med 'hvad lærte du mest af i skolen'.

"Jeg er et ganske almindeligt menneske, som ikke har noget udestående med
hverken politi eller domstole eller krystal healere o.l."

Det med udeståender lyder da dejligt. Det med almindelig, det håber jeg sørme ikke. Det var lidt derfor, jeg var nysgerrig efter at vide lidt mere, prøve at forstå... Det kan jeg så spare mig, forstår jeg nu.

"Det er vel ok at være personlig en gang i mellem, og jeg er ikke vred, men
undlad venligst fremover at rette angreb mod min person."

Jeg er glad for at du ikke er vred. Det var som nævnt ikke min hensigt at angribe - det var sådan set bare et undrende spørgsmål om, hvor du havde dine holdninger til andre mennesker fra. Jeg beder høfligt om tilgivelse for, at jeg har svært ved at debattere uden at stille enkle spørgsmål. Jeg håber du kan se jeg her har prøvet ekstra hårdt ikke at gentage den fejl....

Jeg håber du får en fortsat god dag. Det er nok også vigtigt for dine kære omkring dig - en god dag gør det nemmere at tolerere hvad verden nu måtte byde på. Forresten er interessant ord, tolerance...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus E. Petersen

@Henrik Christensen

Humoristisk sans og selvironi har du vist ikke.

For mig, og utvivlsomt mange andre, er udtrykket "menneskesyn" noget som selvfede uerfarne forkælede akademikere der er opvokset i en osteklokke bruger når de skal dehumanisere mennesker der ikke deler deres kasseformede umodne opfattelse af moral.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Christensen

@CEP: Kommunikation virker nu engang bedst på en fælles forståelse af ords betydning. Hvis du skulle få lyst til at se på et mere udbredt sprogmæssigt grundlag, så er både ordbøger, wikipedia og andre gode opslag til din rådighed. En stor forskel i både kommunikativt og værdimæssigt grundlag kan godt føre til at man bliver ignoreret. I dit tilfælde er det helt overlagt fra min side. Må du bibringe dine omgivelser og dig selv en god og respektfuld dag.

anbefalede denne kommentar