Nyhed
Læsetid: 2 min.

Hvad stiller PET op med advarsler om radikalisering?

Da gerningsmanden bag lørdagens attentat var fængslet, advarede Kriminalforsorgen PET om hans ekstremistiske holdninger. Spørgsmålet er, hvad PET gør ved den slags advarsler
Indland
17. februar 2015

Allerede i sensommeren 2014 advarede Kriminalforsorgen PET, Politiets Efterretningstjeneste, om den formodede gerningsmand bag weekendens terrorangreb, Omar el-Husseins, ekstremistiske holdninger. Det oplyser Kriminalforsorgen til Information. Og den oplysning har rejst spørgsmålet: Hvordan har PET reageret på den oplysning?

Selv afviser PET at udtale sig om dette. Tjenesten vil heller ikke oplyse om dens generelle procedurer, når den modtager advarsler om en radikaliseret person. Ligeledes afviste Københavns Politi på gårsdagens pressemøde at kommentere, om de har haft kontakt med gerningsmanden i perioden fra hans løsladelse for to uger siden og indtil weekendens attentater.

Ifølge den tidligere operative chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, foretager PET som det første, når tjenesten modtager en advarsel, en vurdering af, hvor stor en fare, personen udgør.

»Spektret af forebyggende indsatser er bredt og spænder fra blot at registrere henvendelsen over at tilbyde præventive samtaler til intelligent overvågning,« siger han.

»PET’s opgave er at forebygge, modvirke og forhindre, at tingene udvikler sig, som de gjorde i weekenden. Men når det handler om potentiel risiko, handler det også om prioritering. At mandsopdække en person kræver 30 mand i døgnet, og så skulle man bruge hele det danske politikorps. Det er en illusion at tro, at en efterretningstjeneste kan love en befolkning 100 procent sikkerhed.«

Villig til at betale?

Også Frank Jensen, der ligeledes er forhenværende operativ chef i PET og nu analytiker på TV 2 Nyhederne, peger på, at samtaler, overvågning og deciderede exitprogrammer er blandt PET’s værktøjer, når de advares om en potentiel terrorist. Samtalerne, som er frivillige, kan handle om at ændre en radikaliseret persons tanker om verden fra at være fjendtlige og aggressive til at være mere demokratiske.

Men ligesom Hans Jørgen Bonnichsen understreger han, at det over for folk, der måske endda ’blot’ potentielt udgør en fare, kræver en omfattende indsats »og mere end at aflytte personens telefon en gang om ugen«.

»Ligesom mange andre stiller jeg mig spørgsmålet: Har PET været i kontakt med denne her unge mand? For det er en kompleks sag at vurdere, om en person med radikale holdninger udgør en fare,« siger han.

»Vi har jo ytrings- og tankefrihed, og det er umuligt at overvåge alle med radikale holdninger. I nogle tilfælde er en samtalerække nok, men i de mest ekstreme tilfælde er det nødvendigt med fysisk overvågning og observation. Spørgsmålet er, hvad man er villig til at betale,« siger han og henviser til den franske efterretningstjeneste, som efter angrebet på Charlie Hebdo har oprustet med 1.500 medarbejdere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Günther

..og nu vi er igang med at lede efter syndebukke. Hvad gør vi hver især med vores ytringsfrihed og adfærd for at forhindre radikalisering? Udveksling af synspunkter kræver at vi er indstillet på dialog.

Vibeke Hansen, Christel Gruner-Olesen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

For mig at se, kan PET intet stille op.

I nogle tilfælde, som den vi har nu, er der ikke andre løsninger end fjernelse fra samfundet. Om det så skal kaldes psykopatforvaring eller noget andet er underordnet.

Vi kan derimod stille spørgsmål ved hvorfor man kan blive løsladt så kort tid efter et alvorligt knivoverfald, var han blevet sat i bur den gang, ville intet være sket.

Niels Engelsted

Mørketjenesterne kan kun have hånd i hanke med organisationer. Kun hvis flere personer er involveret, kan man for eksempel have en meddeler på plads eller en under-cover-agent infiltreret. Hvis der er tale om enkeltpersoner, solister, den enlige ulv som i nærværende tilfælde, er der nok ikke så meget man kan gøre for at forhindre terrorhandlinger, men så er de heldigvis sjældne.

Problemet er nu, at karnevalsdrabene, der var en nøje kopi af Charlie Hebdo-drabene, selv kan inspirere til kopicat-forbrydelser. I den sammenhæng virker det uigennemtænkt at fylde Københavns gader og pladser op med patruljerende politipatruljer med maskinpistoler. Jeg ved ikke hvem der føler sig betrygget af det, og man kan let forestille sig, at det har en udfordrende og opfordrende indvirkning på et ungt sårbart sind.

Den bedste strategi på længere sigt er formentlig at prøve at reducere antallet af unge med et sårbart sind i den potentielle terrorist-population. Her gør vores sociale myndigheder det sikkert så godt de kan med social støtte fulgt af SSP afradikaliseringstiltag og andet.

Men måske kunne man også kigge på ondets rod, situationen i de besatte områder i Palæstina, for eksempel, hvor vi som et af få europæiske lande har været uvillige til i det mindste symbolsk at anerkende en palæstinensisk stat. Eller de betændte krige i mellemøsten, hvor det utvivlsomt ville hjælpe, hvis vi ikke opførte os så hovedløst, som vi hidtil har gjort. Vi har aktivt medvirket i alle de tre krige, der har skabt Islamisk Stat. Destruktionen af Irak som sekulær stat, nu en failed state, hvor vi havde soldater i krig. Den igangværende destruktion af Syrien som sekulær stat og forvandling til failed state, hvor vi nu længe har støttet de oprørsgrupper mod Assad, der i stort tal lige så stillet er flyttet over i Islamisk Stat med alle deres dejlige våben. Syrienskrigerne er stort problem, men det implicitte budskab fra Naser Khader til Martin Lidegaard var længe, at raske danske drenge med arabisk baggrund måske skulle tage en tur, Nato-partneren Tyrkiet ville hjælpe dem over grænsen. Og nu Islamisk Stats begyndende overtagelse af Libyen, en sekulær stat, der blev forvandlet til en failed state, da danske F-16 fly hjalp en Al Qaida-affilieret oprørsstyrke med at vælte Gaddaffi.

Med mindre man har satset på en militær karriere eller er ansat i våbenindustrien forekommer det temmeligt ubegavet først at skabe et uhyre og så gå i krig med uhyret. Spring dog første led over.
Måske skulle vi i det hele taget tage den lidt med ro i stedet for at spille stærk med de stærke i verdens mange brændpunkter. En aktivistisk udenrigspolitik resulterer nemt i Blow Back, også herhjemme i andedammen.

alan ford, Rune Petersen, Benny Larsen, Mads Berg, Vibeke Hansen, Erik Pedersen og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Én mulighed er at gøre disse lister åbne og offentlige, så naboer og lokalsamfund kan reagere.

Syrienskrigerne er stort problem, men det implicitte budskab fra Naser Khader til Martin Lidegaard var længe, at raske danske drenge med arabisk baggrund måske skulle tage en tur, Nato-partneren Tyrkiet ville hjælpe dem over grænsen.

Niels Engelsted...
Det er jo direkte usandt!
Gad vide, hvad resten af det, du ellers skriver
så er?

Niels Engelsted

Ellen Nielsen,
hold nu op.

Når omtalte herrer igen og igen taler om behovet for at støtte de 'gode' syrienskæmpere i kampen mod den 'onde' Assad, og når alle ved, at Tyrkiet har været gennemgangslejr, hvad tror du så, at de unge mennesker tænker?

Okay, jeg hjælper: De tænker selvfølgelig, at en Syriensrejse sker med den danske stats velsignelse. PET har kendt til trafikken, og kunne have stoppet den til hver en tid.

For et par uger siden
viste en TV udsendelse
to imamer (Grimshøj i Aarhus), som lige ud i hovedet på seerne sagde, at de støttende IS og håbede, at de vandt i Mellemøsten.
Aarhus er den by i DK, hvorfra de fleste unge er udrejse til jihad i Syrien.
Nu ser det dog ud til, at nogen har taget fat i disse prædikanter
og fået dem til at samarbejde om noget andet fornuftigt
end sådanne holdninger og slig propaganda - endelig!

Niels Engelsted

Ellen
Nu ser det dog ud til, at nogen har taget fat i disse prædikanter
og fået dem til at samarbejde om noget andet fornuftigt
end sådanne holdninger og slig propaganda - endelig!

Netop! Nu hvor Syrienskriger-trafikken går til Islamisk Stat og ikke til 'Den Frie Syriske Hær', har 'nogen, som du skriver, endelig sat prop i.

Ellen Nielsen,
hold nu op.

Gerne, i forhold til dine skriverier!

At lede efter syndebukke er også at finde erfaringer og bruge dem fremover. Ikke bare PET-politiet, men alle parter, der har en berøringsflade til de radikaliserede.
Det gælder i høj grad eliten, der nu svømmer over i hysteriske følelsesudbrud uden at gribe i egen barm. Men det kommer de til nu. Selvransagelse er på sin plads.
De glemme totalt historiens gang og egen medvirken til konfrontationerne.
Se på Gaza-fangelejren, på krigsførelsen og på USA tilbedelsen.
Men fortiden står ikke til at ændre. Det gør fremtiden derimod. Hvis man er klar til at bruge de dyrekøbte erfaringer.
Thorning og regeringen kan ikke nøjes med popularitetshungrende skulder ved skulder arrangementer. Der skal handling til.

Jeg kan nu ikke undslå mig for, at overveje Morten Kjelgaards forslag om offentliggørelse af disse fanatikere, som PET jo kender nogle stykker af. Nogle vil nok tænkr sig om, hvis de blev overvåget af hele landet. På den yderste højrefløj kender vi i stor grad de mere rabiate kræfter ved navn, og det lever de tilsyneladende godt nok med. Ovenikøbet giver vi dem den fordel, at de kan politisere på en temmelig grov måde, fra en plads bagved sikkerhedsfolk, der så må tage kuglerne.

@Engelsted. "karnevalsdrabene" ??

Henning Egholk

Fængselsvæsenets indberetninger fungerer. Reaktionen på disse udebliver... Eller hva?

Niels Engelsted

Bill,
nu retter jeg ikke, men 'karnevalsdrabene' ærgrede mig. Der skulle have stået 'fastelavnsdrabene.'

Morten Kjelgaard forslår at folk der er under PETS bevågenhed skal have deres navn offentliggjort til naboer, bekendte og alverden. Et andet, nu slettet indlæg forslog at PET skulle have hjemmel til at myrde danske borgere.

Jeg syntes jeg ser rigeligt med 'radikalising' i dansk mainstream-debat.

Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Lars Bo Jensen, Rune Petersen, Benny Larsen, Thomas Andersen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Jeg har yderligere spørgsmål til Politiet. Hvor omfattende er brugen af civile personer i forbindelse med stress strategier. Overlader politiet stress udstyr til civile borgere. Hvor omfattende er politiet og diverse efterretningstjenesters stress programmer.
Hvordan beskytter politiet civile borgere som eventuelt anvendes til at stresse andre civile borgere? Hvis politiet og diverse efterretningstjenester har en omfattende program, som har til formål, at infiltrere almindelige civile borgere til stress programmer hvordan udvælger man potentiale personer.
Har politiet informeret Justitsministeren om eventuelt brugen af civile personer.
Politiet stress programmer har stor sandsynlighed for, at nogle personer bliver radikaliserede og dermed begår alvorlige kriminelle handlinger.
Lad os åbent diskutere politiet stress metoder. Alle hylder jo i disse tider ytringsfriheden. Hvorfor skal politiet stress metoder ikke under lup?

Karsten Aaen, Bill Atkins og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

PET got 3 time smore money from 2000, obviously they used it "to give to snitches" or better said they put it in their pockets. Changing of Jakob Scharf didn't change PET, still they misuse their job to spy Romanians and other poor immigrants, to clean country from them instead to follow people born in DK who have money to buy machine gun. PET use crowd of cooperants to follow poor immigrants and it is police job, eventually, but not PET job. PET employees are not professional, politicians should use this attack to reform PET, not only to change head of PET. If Jakob could disturb leader of political party, Pia, PET can do much worst things to ordinary citizens.

Pórto Qisuk, God kommentar, borset fra denne sætning: Alle hylder jo i disse tider ytringsfriheden. Ytringsfrihed, og gennemskuelighed er på hastig retur netop i statsforvaltningen. Det er et helt selvstændigt spørgsmål. Ellers er jeg meget enig i vigtigheden af din problemstilling.