Analyse
Læsetid: 4 min.

Straffelovrådet: Ophævelse af blasfemiparagraf kan udløse nye Muhammed-kriser

Regeringen bøjer sig for Straffelovrådets argumenter om, at en ophævelse af det danske blasfemiforbud vil kunne føre til voldelige protester i indland og udland
Indland
28. februar 2015

Nye Muhammed-kriser. Det er, hvad Straffelovrådet advarer om som følgen af en dansk ophævelse af forbuddet mod blasfemi. Forbuddet står i straffelovens §140, der foreskriver bøde eller fængsel i indtil fire måneder for »den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse«.

Efter en anmodning fra Folketingets Retsudvalg bad den daværende VK-regering i januar 2011 Straffelovrådet om at belyse fordele og ulemper ved at ophæve paragraffen. Den udtalelse, som Straffelovrådet har afgivet den 6. oktober i fjor, offentliggjorde regeringen i torsdags.

Som en ulempe ved at fjerne blasfemibestemmelsen fremhæver Straffelovrådet: »Uden for Danmark, hvor baggrunden for en ophævelse af straffelovens § 140 vil kunne blive forenklet og eventuelt også bevidst fordrejet, vil der kunne være risiko for, at politiske eller religiøse ledere vil kunne udbrede en opfattelse om en ophævelse af straffelovens §140 som et religionsfjendtligt signal og i værste fald som et fjendtligt signal ikke alene mod religion generelt, men i særlig grad mod bestemte religioner.«

Man gætter nok ikke meget galt, hvis man forestiller sig, at det er islamistisk følsomhed, som Straffelovrådet har i tankerne.

Uro herhjemme

Også herhjemme ville en ophævelse af blasfemiforbuddet kunne føre til uro i form af protester mod blasfemiske handlinger, anfører Straffelovrådet. Rådet skriver:

»De personer, der føler sig krænket og derfor forstyrrer den offentlige orden eksempelvis ved hærværk, vold eller trusler, vil selvfølgelig under alle omstændigheder kunne straffes herfor. Men hvis den indledende offentlige spot eller forhånelse er strafbar efter straffelovens §140, vil det kunne virke præventivt i forhold til, at sådan spot eller forhånelse overhovedet finder sted med den deraf følgende risiko for, at personer, der føler sig krænket, forstyrrer den offentlige orden. Det vil endvidere give politiet mulighed for at gribe tidligt ind over for den offentlige spot eller forhånelse og dermed eventuelt afværge, at personer, der føler sig krænket, i en form for selvtægt begår hærværk eller vold eller fremsætter trusler.«

Straffelovrådet forklarer om ordensmagtens muligheder for at afstyre uro, at politiet »eksempelvis kunne anholde de personer, der foranstalter en sådan afbrænding, og beslaglægge de genstande, der bruges til en sådan afbrænding, herunder eksemplarer af Bibelen eller Koranen, som er ved at blive brændt«.

Det leder Straffelovrådet mod konklusionen: »Hvis straffelovens §140 ophæves, vil der derimod være tilfælde, hvor myndighederne ikke vil have samme mulighed for at gribe ind over for en offentlig afbrænding af Biblen eller Koranen eller for den sags skyld en offentlig urinering eller tilsvarende adfærd i forhold til Bibelen, Koranen eller andre hellige skrifter.«

Hvor alvorlige følgerne kan blive, fremhæver Straffelovrådet med ordene: »Afhængig af de nærmere omstændigheder vil sådanne offentlige afbrændinger mv. af Bibelen eller Koranen kunne give anledning til stærke reaktioner – herunder eventuelt voldelige reaktioner – både her i landet og i udlandet.«

Overlap med racisme

Straffelovrådet fremhæver, at en del blasfemiske udsagn eller handlinger også vil være forbudt efter den såkaldte ’racismeparagraf’, der forbyder trusler, forhånelse eller nedværdigelse på grund af en persongruppes »race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering«. Ifølge Straffelovrådet kan der imidlertid tænkes tilfælde, hvor forhånelsen ikke er rettet mod en persongruppe, men alene mod hellige skrifter eller genstande. Dér spiller blasfemiforbuddet i §140 en selvstændig rolle.

Som argumenter for at ophæve blasfemiparagraffen anfører Straffelovrådet, at det vil stille Danmark bedre til at kritisere lande, hvor retssystemet dømmer efter helt anderledes strikte bestemmelser om gudsbespottelse. Endvidere, at den nuværende paragraf kan give et misvisende billede af, hvordan retstilstanden er i Danmark, når realiteten er den, at der uhyre sjældent rejses tiltale for blasfemi.

Siden 1933 er tiltale kun rejst tre gange, sidste gang i 1971 i anledning af, at DR-tv bragte forfatteren Jesper Jensens sang om ’Øjet’ – den strenge overvågende Gud. Her frifandt retten under henvisning til, at sangen ikke var gudsbespottende, men blot vendt mod en bestemt form for seksualfornægtende kristendom.

Regeringen har valgt at lægge mest vægt på Straffelovrådets argumenter for at beholde blasfemiparagraffen. Justitsminister Mette Frederiksen (S) erklærede efter offentliggørelsen af rapporten:

»Straffelovrådets gennemgang viser, at blasfemibestemmelsen ikke er til hinder for kritik af religioner. Sådan er det – og sådan skal det være i et frit samfund. Men samtidig peger Straffelovrådet på, at hvis man afskaffer bestemmelsen, vil der kunne forekomme offentlige afbrændinger af hellige bøger som Bibelen eller Koranen, som myndighederne ikke vil kunne gribe ind over for. Jeg har svært ved at se, hvordan vi får et stærkere samfund, eller hvordan det ville kunne berige den offentlige debat, hvis man gjorde det lovligt at brænde hellige bøger af.«

Regeringens indstilling er et tilbagetog for de radikale, hvis daværende kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen i en dagbladskronik sidste år ivrede for en ophævelse af bestemmelsen.

»Vi er blevet klogere,« siger den radikale retsordfører, Jeppe Mikkelsen, til Kristeligt Dagblad.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Hansen

Søren Sørensen.

Jeg skriver selvfølgelig ud fra det lovmæssige.
Ikke ud fra hvad religiøse galninge kan finde på at idioti.

Søren Sørensen

Carsten Hansen

Jamen hvorfor skal det være tilladt at pisse på en jumbobog men ikke en bog med en tekst der er lige så fri fantasi, som bare kaldes for hellig?

Carsten Hansen

Søren Sørensen.

Hvis du læser mine indlæg, så kan du se er jeg ganske imod at paragraffen ikke blev skrottet !
Det blev den så desværre ikke; Det er det jeg forholder mig til i mit indlæg om at urinere.

Martin Sørensen

Det er ok med §140

Hvis man bare forlangte at alle trosretninger skulle fremlægge beviser for deres påstande. Eller er det jo tricktyveri af groveste karakter, hvis der indsamles penge fra medlemmerne, eller fra donationer, skatte midler og offentlige tilskud.

Det som §140 beskytter er religionen, og den beskytter religionen mod, argumenter som er undergavende for dens stavnsbinding, og hjernevaskning af troens medlemmer. Men alle godkendte tros retninger må gerne forkynde deres budskab, mens man som ikke troende ikke må påpege faktaer og mangel på dokumentation, eller komme med udtagelser som strider mod religionens budskab og påstande.

Hvorfor er det ateisterne som skal bevise at gud ikke eksistere?
Det er stort set umuligt at bevise en sådanne påstand, hvis jeg sagde til kirken at de skulle bevise at de ikke skyldte mig en mil. kr., så vil de ikke kunne bevise det med mindre jeg havde lavet at stykke papir som jeg havde underskrevet, hvori det stod. Så fordi at noget ikke kan bevises eller modbevises betyder det ikke at det er sandt, men blot at det er udokumenteret, Og derfor utroværdigt.

Og med en udtagelse som dette har jeg overtrådt §140, og venter derfor på at politiet kommer og henter mig.

Carsten Hansen

Martin Sørensen.

Vi må heldigvis fortsat kritisere religioner for fuld skrue.
Kald dem bare fordummende, tåbelige, undertrykkende og bagstræberiske.
Stort set det eneste vi ikke må, er at urinere på bøgerne eller brænde dem af.

Den eneste grund til at vi ikke må det sidste er, at "kyllinger på borgen er bange for at ulvene i det fremmede kommer og bider os".

Andre bøger må man gerne brænde af, som f.eks : "Origin of the spicies" eller "The God delusion". Det er jo blot bøger, der på hver sin måde, taler imod skabende guder.
Og mon det vil føre til dom hvis nogen brændte bøger om Thor og Odin af ? Næppe.
Og hvem har egentlig lyst til at brænde bøger af ? Og hvis, så kan det vel gøres anonymt men alligevel synligt for alle.

At bevare loven er intet andet end et knæfald for islamister rundt omkring i verden.
(Og naturligvis med en bagtanke om at danske virksomheder ikke mister penge i forbindelse med en ny "Mohammed-krise", udløst af magthavere i Mellemøsten, til indenrigs formål .

Sider