Svensk overvågning af bilister er mindre omfattende

I Sverige har politiet allerede et system, der automatisk kan genkende bilers nummerplader og slå dem op i registre over biler, der kan have politiets interesse.

»Den svenske version af systemet er grundlæggende set en udvidelse af politibetjentens øjne og notesbog,« siger Alexander Granberg, der er politiinspektør hos Polismyndigheten i Sverige.

I Danmark er der planer om at etablere et lignende system. En stor forskel mellem det svenske system og de danske planer er imidlertid, at det svenske system slet ikke gemmer oplysninger om de forbipasserende biler til brug for senere efterforskninger.

I Danmark ønsker Rigspolitiet at gemme oplysningerne om alle forbipasserende i mindst én måned. Men det gør svenskerne altså ikke.

»Det handler hovedsageligt om, at der i svensk lovgivning er meget høje krav til it-sikkerheden, når det handler om at opbevare data i forbindelse med politiefterforskninger,« siger Alexander Granberg.

Den indsamlede data bliver dog gemt i op til 24 timer i Sverige:

»Men det betyder ikke, at vi bruger det til efterfølgende efterforskning,« siger Alexander Granberg.

Lige nu er der omkring hundrede nummerpladegenkendelsessystemer installeret i politibiler i Sverige. I Danmark har Rigspolitiet også planer om at benytte systemet i mobile udgaver i politibiler, men derudover skal der efter planen også opsættes en række fastplacerede kameraer.

Fastplacerede kameraer, der opfanger alle forbipasserende, er imidlertid ikke noget, som svenskerne gør brug af.

»Lovgivningen i Sverige kræver, at en politimand aktivt kigger på systemet, når det er i brug,« siger Alexander Granberg.

Det må man ikke

I Sverige er systemet lavet til og fanger også mestendels bilister, der ikke har betalt afgifter eller mangler at få bilen synet, forklarer Alexander Granberg.

I Danmark lå det i den politiske beslutning bag systemet, at det skulle bruges til at bekæmpe blandt andet tilrejsende udenlandske krimi- nelle og organiseret indbrudskriminalitet. I dag argumenterer dansk politi også for, at systemet kan bruges i efterforskninger af terrorhandlinger.

Men ingen af disse typer af kriminalitet bruger man systemet til i Sverige. Det beklager Alexander Granberg.

»Alle, der har været involveret i at opsætte systemet i Sverige, vil gerne have mulighed for at bruge det sådan. Men det er desværre ikke lovligt på nuværende tidspunkt,« siger Anders Granberg.

Han tilføjer: »Vi har en høj integritet i Sverige, hvilket jo er en god ting, men svært at omgå, hvis man vil have et sådant automatisk computersystem.«

I et notat, som Information har fået aktindsigt i, beskriver Rigs- politiet i Danmark de internationale erfaringer med automatisk nummerpladegenkendelse over for Data- tilsynet. Notatet skal bruges i forbindelse med tilsynets vurdering af sagen.

Heri beskrives de svenske erfaringer også med få linjer, hvor der står, at systemet i »Sverige og Norge primært anvendes til umiddelbart at konstatere, hvorvidt der er grundlag for at rette nærmere henvendelse til køretøjets fører i direkte forlængelse af aflæsningen af nummerpladen«.

Erfaringerne fra Storbritannien bruger Rigspolitiet mere plads på at beskrive. Her anvendes systemet »i meget stor udstrækning«, og »registreringen af en nummerplade opbevares i to år og foto af køretøjet i et år«.

Desuden forklarer Rigspolitiet, at patruljevogne med systemet installeret i Storbritannien »har fem gange så mange anholdte og tre gange så mange sager, som ender i retten« end en patruljevogn uden systemet installeret.