Læsetid: 2 min.

Svensk overvågning af bilister er mindre omfattende

Mens Rigspolitiet i Danmark planlægger at gemme data om overvågning af biler i én måned, så gemmer politiet i Sverige kun oplysningerne i ét døgn – og svenskerne bruger i øvrigt ikke data til efterfølgende efterforskninger, fortæller politiinspektør
I Danmark ønsker Rigspolitiet et system, de kan bruge til nummerpladegenkendelse. De data, der indsamles, vil politiet gerne gemme i en måned. Svenskerne har allerede et lignende system, men de må kun gemme oplysninger i 24 timer.

Claus Fisker

6. februar 2015

I Sverige har politiet allerede et system, der automatisk kan genkende bilers nummerplader og slå dem op i registre over biler, der kan have politiets interesse.

»Den svenske version af systemet er grundlæggende set en udvidelse af politibetjentens øjne og notesbog,« siger Alexander Granberg, der er politiinspektør hos Polismyndigheten i Sverige.

I Danmark er der planer om at etablere et lignende system. En stor forskel mellem det svenske system og de danske planer er imidlertid, at det svenske system slet ikke gemmer oplysninger om de forbipasserende biler til brug for senere efterforskninger.

I Danmark ønsker Rigspolitiet at gemme oplysningerne om alle forbipasserende i mindst én måned. Men det gør svenskerne altså ikke.

»Det handler hovedsageligt om, at der i svensk lovgivning er meget høje krav til it-sikkerheden, når det handler om at opbevare data i forbindelse med politiefterforskninger,« siger Alexander Granberg.

Den indsamlede data bliver dog gemt i op til 24 timer i Sverige:

»Men det betyder ikke, at vi bruger det til efterfølgende efterforskning,« siger Alexander Granberg.

Lige nu er der omkring hundrede nummerpladegenkendelsessystemer installeret i politibiler i Sverige. I Danmark har Rigspolitiet også planer om at benytte systemet i mobile udgaver i politibiler, men derudover skal der efter planen også opsættes en række fastplacerede kameraer.

Fastplacerede kameraer, der opfanger alle forbipasserende, er imidlertid ikke noget, som svenskerne gør brug af.

»Lovgivningen i Sverige kræver, at en politimand aktivt kigger på systemet, når det er i brug,« siger Alexander Granberg.

Det må man ikke

I Sverige er systemet lavet til og fanger også mestendels bilister, der ikke har betalt afgifter eller mangler at få bilen synet, forklarer Alexander Granberg.

I Danmark lå det i den politiske beslutning bag systemet, at det skulle bruges til at bekæmpe blandt andet tilrejsende udenlandske krimi- nelle og organiseret indbrudskriminalitet. I dag argumenterer dansk politi også for, at systemet kan bruges i efterforskninger af terrorhandlinger.

Men ingen af disse typer af kriminalitet bruger man systemet til i Sverige. Det beklager Alexander Granberg.

»Alle, der har været involveret i at opsætte systemet i Sverige, vil gerne have mulighed for at bruge det sådan. Men det er desværre ikke lovligt på nuværende tidspunkt,« siger Anders Granberg.

Han tilføjer: »Vi har en høj integritet i Sverige, hvilket jo er en god ting, men svært at omgå, hvis man vil have et sådant automatisk computersystem.«

I et notat, som Information har fået aktindsigt i, beskriver Rigs- politiet i Danmark de internationale erfaringer med automatisk nummerpladegenkendelse over for Data- tilsynet. Notatet skal bruges i forbindelse med tilsynets vurdering af sagen.

Heri beskrives de svenske erfaringer også med få linjer, hvor der står, at systemet i »Sverige og Norge primært anvendes til umiddelbart at konstatere, hvorvidt der er grundlag for at rette nærmere henvendelse til køretøjets fører i direkte forlængelse af aflæsningen af nummerpladen«.

Erfaringerne fra Storbritannien bruger Rigspolitiet mere plads på at beskrive. Her anvendes systemet »i meget stor udstrækning«, og »registreringen af en nummerplade opbevares i to år og foto af køretøjet i et år«.

Desuden forklarer Rigspolitiet, at patruljevogne med systemet installeret i Storbritannien »har fem gange så mange anholdte og tre gange så mange sager, som ender i retten« end en patruljevogn uden systemet installeret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej, men nu er svenskere jo heller ikke danskere vel. I Danmark gør vi enten ingen ting eller også giver vi den FULD gas i sådan ca. 14 dage.

Per Dørup Jensen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

"Desuden forklarer Rigspolitiet, at patruljevogne med systemet installeret i Storbritannien »har fem gange så mange anholdte og tre gange så mange sager, som ender i retten« end en patruljevogn uden systemet installeret"

Jamen det er jo fint nok, hvis bare retssystemet så kunne følge med. For 5 år siden ventede jeg 22 måneder på min sag om betinget frakendelse kom for retten, så hvis Rigspolitiet forventer 3 gange så mange sager, hvor mange sager forventer de så der bliver forældet?

Rigspolitiet beskæftiger sig ikke med myndighedernes samlede arbejdsbyrder - endsige den indre sammenhæng i myndighedernes arbejde (herunder f.eks. domstolsbelastning o.a.). Politiet skal nå sine måltal, holde budgetterne, tilkæmpe sig mest mulig anseelse/se godt ud internationalt ... og så i øvrigt passe egen forretning (beskytte sig mod kritik fra folket, dvs. i praksis markedet, sådan som det politiske paradigme ser ud - og så ellers dække af, hvis der opstår bøvl på andre kanter).

lars abildgaard, Rune Petersen, Anne Eriksen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

I Danmark er:
1) Politiet og borgerne ved at blive fjender, så politiet jagter borgerne (Oprindelige funktion var at holde orden i huset - passe på borgerne)
2) SKAT og borgerne er fjender (SKAT er en samfundsservice, der skal samle penge til fælles bedste!)
3) Kommunerne anser borgerne for at være besværlige (Kommunen er en service for borgerne!)
4) STATEN og borgerne er fjender (Staten er der for borgerne og ikke omvendt (oprindelig))

Stasi i DDR kan kun være misundelige, de har aldrig haft disse muligheder, som KontrolDanmark nu anvender.

Janus Agerbo, Rune Petersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Ja vi bliver nok nødt til at lave en kampagne, hvor vi dækker nummerpladerne med mudder og ifører os burkaer, når vi kører bil.

Marianne Christensen

Og efter forslaget om et gen-register, registeret med de ulovligt indsamlede helbredsoplysninger,
tapningen af mobiltelefoner uden dommerkendelse, kommunernes kontrolkorps og nu videregivelse af fotos fra færdselskampagner håber jeg ikke vores politikere og deres rådgivere er løbet tør for ideer for at nå frem til det ideelle samfund.
Ellers er her en. Der skal opsættes videokameraer i alle hjem, så man kan sikre sig at børn ikke udsættes for omsorgssvigt eller seksuelle overgreb. Det kan også være praktisk i andre sammenhænge. Eksempelvis i sager om hustruvold eller misbrug.

- for som vi hører så tit. Har man ingen ting at skjule gør det ikke noget myndighederne kigger og lytter med:-)

lars abildgaard, Janus Agerbo og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Og tænk hvilken guldgrppe for pressen, hvis hackere bryder ind og lægger billederne ud på nettet.

Borgmesteren i xkbing tæver sin kone. Ministerens ægtefælde har sex med andre end ministeren - nu er aupairen også 30 år yngre. Åh hvilket dejligt snagesamfund.

Mit krav er at det gælder ALLE. Reality kræver vi alle også af Thorning, Østergard og Løkke.

Hvis de ikke har noget at skjule er de vel med på ideen?
. Hvis ikke har de nok noget at skjule?. Er det ikke det der er deres begrundelse for deres snagen i mit liv? Og hvor ville det være fint hvis de kunne sidde og grine af dem selv. Og ikke udstyrede politiske modstandere med næser. Ja men hvor er det et godt og retfærdigt retssamfund, hvor rige og magtfulde fører sig frem som ofre, når de rammes af samme lovgivning som os andre