Baggrund
Læsetid: 7 min.

’For mig er terroren ikke længere abstrakt’

Tænk at dø for noget så latterligt som en grim og gnidret tegning af en svensk rundkørselshund med skægget profetansigt? Terroren er ikke længere en teoretisk fare i mit liv. Den er blodig virkelighed. Informations journalist Niels Ivar Larsen deltog i debatarrangementet på Østerbro, hvor en attentatmand lørdag dræbte en civil og sårede flere betjente
Terroren har slået til, ramt København.

Terroren har slået til, ramt København.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
16. februar 2015

Er det virkelig sådan, det hele ender? At kæmpe for ytringsfriheden har altid stået for mig som noget af det vigtigste. Ytringsfrihed er demokratiets absolutte kerneværdi. Vi har simpelt hen ikke demokrati uden. Men det var aldrig meningen, at jeg ville gå i døden for den. Martyrier passer sig muligvis for fanatikere, men ikke for demokrater.

Tænk at dø for noget så åndssvagt latterligt som en grim og gnidret tegning af en svensk rundkørselshund med skægget profet-ansigt? Hvilken absurd dødsårsag! Hvilken absurd grund til at slå ihjel! Hvad nytter det mig nu, at jeg har større moralsk ret og bedre argumenter. Mod drabsmænd formår de intet.

Min ønskedød skulle ikke være en blodig død, ikke en heltedød for en eller anden stor sag, men en naturlig død – en død af alderdom, en mæt-af-dage død. En død som udgangen på et levet liv, fuld af kærlighed og dyrebare venskaber, med den modne alders visdom. Med børnebørn, minder og en hel reollængde af de bøger, jeg stadig mangler at tage mig tid til at skrive.

Og her sidder jeg nu i mit usle skjulested bag et sort forhæng og knuger krampagtigt om et rundt cafébord – mit latterlige skjold fabrikeret af hærdet, men helt sikkert for blødt plast. Som en tåbe holder jeg det frem, skønt det ingen beskyttelse overhovedet vil yde mod maskingeværsalver, hvis overfaldsmanden – eller kan der være flere? – trænger ind i salen og skyder vildt om sig, som han allerede har gjort udenfor.

Så vil det helt sikkert være forbi. Som Charlie Hebdos redaktionsmedlemmer er vi alle værgeløse ofre i dette lokale. Vi er siddende mål. Sårbare, forsvarsløse. Hvor ondt gør det mon at blive gennemhullet? Hvor lang tid tager det mon at dø? Er dette virkelig de sidste minutter før det store uendelige intet? Hvad skal der blive af min søn, hvad med min kæreste?

Ikke det, jeg ville forsvare

Var det i flere minutter eller i sekunder, at disse tanker fór igennem mit hoved? I tilbageblik flyder rædslen ud i et langt, tåget drømmesyn – en uvirkelig, sur-reel hændelse, hvor jeg helt ufatteligt kunne være blevet udpeget skydeskive. Terroren er ikke længere en abstrakt term, ikke en teoretisk fare i mit liv – ikke noget, man læser om i nyhederne og diskuterer i debatselskaber. Den er blodig virkelighed, den er angstsved og panisk, hovedkulds flugt mod alle nødudgange. Den er skræmmende fysisk, påtrængende som et kvalmeanfald, et materialiseret mareridt. Og den kan gøre det af med mig og de andre her. Om lidt kan det hele være slut, og var det virkelig dét værd? For en grim og åndssvag tegnings skyld. Det er jo ikke engang den dumme tegning, jeg ville forsvare – kun den selvfølgelige ret til at tegne den og offentliggøre den. Hvad kommer ytringsfrihed og religiøse galninge dybest set mig ved? Jeg vil bare leve videre.

Jeg elsker livet, og jeg frygter døden. Og hvem kommer nu ind ad døren? Er det en morder eller en beskytter?

Og så alligevel … hvordan kunne jeg glemme, at døden hele tiden var anledningen til, at jeg var her, til at vi var her. Til at vi, medlemmerne af Lars Vilks-Komiteen, indkaldte til dette møde. Døden, ja. Charlie Hebdo-tegnernes død, Charbs død, Cabus død, Tignous’ og Wolinskis død. På komiteens forrige møde i oktober havde vi det franske satiremagasins chefredaktør, Gérard Biard som æresgæst – vi overrakte ham endda en pris – en forgyldt statuette af Lars Vilks’ ulyksalige Muhammed-som-hund-rundkørselsfigur. Biard, denne lavmælte, blide, men modige og kompromisløse mand fortalte os om Charlies redaktionelle principper. Han pointerede, at han anså ’ytringsfrihedsfundamentalisme’ for at være en hædersbetegnelse, for det var ikke spor andet end »kompromisløshed på demokratiets vegne«.

Biard, hvis redaktørkollega, Charb, havde udtalt, at han »hellere ville dø stående end leve på knæ«.

Det ønske gik i opfyldelse. Nu var Charb selv og det meste af satirebladets redaktion – men ikke vores ven, Biard (han var i London) – myrdet. Konsekvenserne af anslaget var det, vi nu måtte diskutere.

Afslappet stemning

Terroren mod Charlie var således den dybt tragisk baggrund for debatmødet 14. februar. Overskriften var blasfemi og ytringsfrihedens grænser. Inviteret til panelet var som altid den permanent dødstruede og derfor permanent politibeskyttede svenske kunstprofessor Lars Vilks og derudover Inna Shevchenko, talskvinde for den ukrainske feminist- og aktivistgruppe Femen, hvis speciale er at anvende blottede kvindebarme som våben mod patriarkatet og al slags fascisme, herunder også sharialoven; den polsk-britiske kunstner Agniezka Kolek, kurator for kunstfestivalen Passion for Freedom og Helle Merete Brix, journalist, forfatter og forkvinde for komiteen.

Min beskedne rolle var at introducere François Zimeray, eftermiddagens hovedtaler og Frankrigs ambassadør i Danmark.

Alt forløb planmæssigt og fredeligt som vanligt. 40 gæster havde taget plads. Stemningen var afslappet, ingen anede uråd. Der var de sædvanlige uniformerede politifolk og PET-agenter, de fleste af dem velkendte ansigter fra vores forrige møder. Klædt i civilt, men genkendelige på deres pistoler i skulderhylstre. Der var de sædvanlige rutineundersøgelser og scanninger af publikum.

Jaleh Tavakoli fra komiteen, vores venstrefløjsaktivist af iransk herkomst, bød velkommen til publikum, hvorpå jeg bød velkommen til Zimeray, mangeårig fransk topdiplomat med en fortid som menneskeretsadvokat.

Ambassadøren var den humanistiske og blændende taler, jeg huskede fra mine tidligere møder med ham. Han takkede på sit galliske engelsk det danske folk for de utallige sympatitilkendegivelser, ambassaden havde modtaget i kølvandet på Charlie Hebdo-massakren. Og han fortalte os om, hvordan han i sit virke for den franske udenrigstjeneste havde haft flere diktatorer på tomandshånd og konstateret samme fællestræk hos dem: et totalt fravær af humoristisk sans.

Hvor gemmer man sig?

Efter bifald fra salen blev det Inna Shevchenkos tur. Inna begyndte med at fortælle om sit første møde med Charlie Hebdo-folkene, der i hende så en sand ånd- og kampfælle, »Charb kaldte mig tovarisj – den klassiske bolsjevikiske kammerat-hilsen … «. Hun fortsætter: »Det handler om ytringsfriheden, men. Og nøgleordet her er ’men’. Hvorfor siger vi stadig ’men’, når vi …« BANGBANGBANGBANG!

Hvad helvede sker der? Er det fyrværkeri? Ballademagere? En syg pratical joke? Alle er som paralyserede i fem-ti sekunder. Et kort ophold i skyderiet følger. En eller anden råber noget højt udenfor på et fremmed sprog. Et hæsligt tilråb fuld af vildskab og afgrundsdybt had. Og så begynder den, masseflugten, ikke med hysteri, hyl og skrig, men med en resolut vilje til at redde sig, hvem der kan. Mange søger mod bagudgangen, andre i dækning bag stole og borde, men hvor kan man skjule sig? Hvor er der ly? Hvor er der gemmesteder? Ingen steder. Her er ingen sikkerhed, absolut ingen. Der skydes stadig – nu ikke med automatvåben, men med pistoler, der lyder nye tilråb. På dansk, det er politiets indsatsleder, der kommanderer med sine folk. Hvordan ender skudkampen, hvem kommer ind ad døren?

En meget ophidset mand kommer ind. Han er totalt tændt og fuldstændig rødsprængt, som om han er på verdens værste adrenalinsus. Han løber frem og tilbage, stærkt humpende fra et skudsår i benet. Der er blod på buksebenet, hans ansigt er fortrukket i smerte, han siger, vi skal blive, hvor vi er. Det er absurd det her, tænker jeg – for fanden, det er jo Bruce Willis, en muskuløs og tæt lille fyr med en trukket pistol … hvad er det for en syg film, jeg er havnet i? ’Bruce Willis’ genkender jeg som en af PET-agenterne. Han er en ven, han er en beskytter, han er den mand, der står mellem os og den eller de morderiske galninge derude. Automatvåbnet er forstummet. Jeg forbliver i mit ynkelige skjul. I en evighed, forekommer det mig. Der er stille nu. Ti minutter går der, før vi hører politisirener. Er faren drevet over? Er der andre sårede, er der dødsofre? Vi ved ingenting. Jeg sætter mig ind til en større gruppe, der er gået i dækning bag bardisken.

Ikke en dum film

Der går yderligere en rum tid. Vi er ikke mange tilbage. De fleste tilskuere valgte at flygte ud ad bagdøren, deriblandt alle panelister på nær en. Hvad stiller vi op? Vi er spærret inde her. Politiet har lagt en jernring om bygningen. Jeg er tilsyneladende det eneste komitémedlem i salen. Det ryger ud af mig: »Vi må fortsætte, der er ikke andet gøre – fortsætte med dem vi er!«. Og Agniezka Kolek er her. Så må vi høre på hende. Kolek, en cirka 40-årig blond kvinde med et spidst ansigt, er bemærkelsesværdigt fattet. Hun udstråler ingen angst. Hun er helt uafficeret i sit kropssprog, helt saglig i sin diktion. Hun beder stille og roligt om at få lyset blændet ned, så vi bedre kan se detaljer i de medbragte billeder i hendes powerpointpræsentation. De tilbageværende publikummer finder søvngængeragtigt deres stole. Kolek taler, hun gennemfører sit foredrag. Men ingen hører vist efter. Alle er bøjet over deres mobiltelefoner og sender sms’er tavse, rystede.

Kort tid efter kommer evakueringsbussen, der skal føre os alle til afhøring på Bellahøj Politistation. Udenfor erfarer vi, at en tilhører er dræbt. Det er vores kameramand, Peter Baks gode ven, Finn Nørgaard. Det var ikke en ond drøm, ikke en dum film. Terroren har slået til, ramt København, ramt os alle, lige i hjertet.

Hvor længe fortsætter mareridtet?

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Jo, Peter Nielsen, satire er altid et forsøg på at være sjov, ellers er det ikke satire.

Peter Hansen, så skal du skynde dig et sted hen og sætte dig på forreste række på en uddannelse hvor de behandler satire.
Satire er bl.a., latteliggørelse, hån, nedgørelse, kritisering, ironisering.
ja jeg slog det op, men satire er meget mere end humor. Det er kan dybest set være et kritisk indlæg i en debat hvor afsender ytrer sin egen holdning til et samfundsrelevant emne. Det står frit for om modtager forstår dette.

Steffen Gliese

Nej, latterliggørelse, hån, nedgørelse og kritik har ikke noget med satire at gøre; men ironi har, den er så at sige kernen i satire. Fordi du har lavet et opslag på en hjemmestrikket definition, bliver det ikke rigtigt. Satire er satire, og den er en humoristisk og ironisk fremstilling af et samfundsproblem.

Steffen Gliese

Og så er det altså en naiv holdning at tro, at det har med "holdning" at gøre, det handler derimod om perspektiv.

Peter Hansen, jeg kan kun konkludere at du ikke helt har gennemskuet satire og dens formål, og at du hellere ser et knæfald for voldsmænd som løsningen end at vi skal stå fast på de principper der er blevet kæmpet for gennem historien.

Frank Hansen, Sune Olsen, Morten Pedersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Leopold Galicki

Peter Nielsen,

Enhver form for kritik kan opfattes på den måde, at den indeholder latterliggørelse, hån og nedgørelse. Især de mennesker, der har en tendens til paranoia kan afvise kritik som værende blot latterliggørelse og nedgørelse.

Jeg er enig med Peter Hansen, at satirens primære træk er ironi, dvs. mere eller mindre forvrænget og humoristisk fremstilling af et samfundsproblem, hvoraf der naturligvis en portion af kritik.

Det er dog ikke satire at fremstille en jøde som en rotte, eller tegne en Mohammed som en hund, uanset om det drejer sig om den guddommelige Mohammed eller det almindelige Mohammed-menneske fra Nørrebro.

Det er ikke en satire at fremstille en præst som børnelokker, medmindre det handler om en bestemt pædofil og derfor kriminel præst der har forbrudt sig mod loven. Det er ikke satire at fremstille en statsminister eller en dronning eller...... hvis de ikke.....

Det er fint Leopold Galicki.

Niels-Simon Larsen

Igennem historien har der været satiretegninger, der har flyttet hegnspæle.
Hvorfor fik Salman Rushdie ikke fuld opbakning i sin tid, og hvorfor fik Kurt Vestergaard ikke det samme?
Nu er der så gået en rum tid, hvor enhver kan tegne en krusedulle og skrive Muhammed nedenunder og skabe opmærksomhed. Går man ind på Lars Vilks hjemmeside, kan man se en række af hans tegninger. Ikke meget værd efter min mening, men han kan skabe opmærksomhed. Der er bl.a. en, hvor Muhammed sutter pik på Jesus og får en baghyler af Buddha.
Er det værd at sættet livet på spil for? Evt. som tilskuer?

Philip B. Johnsen

'Det er på tide, at tale frygten og hadet ned og ikke op!

Fra link:
»Når vi forsvarer en persons juridiske rettighed til at krænke en andens religion, er vi tilsvarende forpligtet til at bruge vores ytringsfrihed til at fordømme sådanne krænkelser. Og at stå skulder ved skulder med religiøse samfund, især religiøse mindretal, der er mål for sådanne angreb. Bare fordi man har ret til at sige noget, betyder det ikke, at vi andre ikke skal sige fra overfor dem, der vil krænke andre i ytringsfrihedens navn«, sagde Barack Obama til stor applaus fra de over 3.500 tilhørere."
Link: http://politiken.dk/udland/ECE2536977/obama-kraenkelse-af-religion-skal-...
Det er sørgelig, at to liv og fem sårede betjente, samt den unge gerningsmanden liv, er blevet udfaldet af, en persons juridiske rettighed til at krænke en andens religion, jeg syntes, hvis man vil vise sin stolthed over sit land, demokratiet og ytringsfrihed, på en måde, hvor det kan koste, ufrivilligt inddragede mennesker, der ikke er en del af denne påstået, nødvendige kamp for ytringsfrihed, ved krænke en andens religion, deres liv, burde disse krænkere langt hellere, melde sig til forsvaret, der altid står klar til at forsvare Danmark, demokrati og ytringsfrihed og 'ikke' lade sig beskytte af mennesker, der ikke kan sige fra over for, folk der vil, krænke en andens religion.

Jeg vil fastholde, at den sindsforvirret unge gerningsmand, ikke af undertegnede, tages i forsvar, for sine ugerninger.

Det ligner sorg, afmagt og ingen fremtid, som ender med 'suicide by cop', men det må andre tage stilling til, at der er brug for en større indsats, på det sociale område er dog uomtvisteligt sandt.

Mere demokrati og ikke mindre demokrati, det er svaret i dag, hvor der flages dannebrog på halv stang.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Kurt Nielsen, Leopold Galicki og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

@Peter Hansen
For klarhedens skyld:
Med satire er det sådan, at den altid er tosidet. Der er nogen, der bliver spiddet. Og de synes ikke, det er spor sjovt (hvis de opdager det). Tvært imod så det just kriteriet for satirens kvalitet, at de, der bliver spiddet, ikke synes, det er spor sjovt. Hvis dette lykkes, så synes de, der ikke selv føler sig spiddet, det er hylende grinagtigt, især hvis det går ud over samfundets autoriteter og magthavere.

Niel-Simon Larsen, man kan omvendt spørge om det er rimeligt at man risikerer livet fordi man, som Salman Rushdie, skriver en kritisk bog omkring Islam, eller som Kurt Westergaard, tegner en tegning af en med en bombe i sin turban. Er det rimeligt at man som "offer" for satire eller kritik, gengælder "tjenesten" med en dødsdom? Jeg synes det er middelalderligt og de mennesker der følger i de spor er sørgelige uoplyste eksistenser. Det er måske min version af pøblen, jeg ved det ikke, og jeg er også ligeglad, for jeg giver ikke køb på ytringsfriheden blot fordi der findes individer der tyer til vold som svar på kritik.

Frank Hansen, Preben Haagensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Danskerne er et forholdsvist roligt folkefærd. Vi er forfærdede og triste over det, der er sket. Men der er også en vis vrede og magtesløshed. Jeg tror vi har svært ved at få kanaliseret den vrede og frustration hen et sted, for vi skal være så politisk korrekte.

Religion er på mange måder et følsomt emne at begive sig ind på.
Men tiden er inde til at erkende at islam ikke bare er en religion vi kan sidestille med andre religioner. Der ER faktisk forskel på religionerne. Og islam er én af de mest dominerende religioner i hele dets væsen.
Modsat er buddhismen én af de mest fredelige religioner. Jøderne har den dystre og smertefulde historie, som gør at vi er ekstra på vagt hvis man forfølger dem.

Det tror jeg vi er nødt til at forholde os til hvis vi skal have løst terror-konflikterne her i Europa. Mere kontrol og overvågning kommer ikke til at løse problemet med ytringsfrihed i vesten. Vi skal ihvertfald aldrig bøje os i frygt for nogle andres religion.
Der er flere forskellige religiøse overbevisninger i Europa, og den ene religion skal ikke have love til at bestemme over de andre.

Vi har set før i historien at religioner har ført til krige og kampe, og jeg tror desværre det er det vi ser her. Fundamentet i dette problem er religionen, og den kultur der følger med.

Niels-Simon Larsen

@Peter Nielsen: Forstår ikke helt, hvad du skriver, men jeg vil gerne risikere noget for Salman og Kurt, for de er kunstnere, hvorimod Lars og Dan bare er lokumstegnere, der burde holde deres mund og lade være med at lave ballade.
Jeg kunne godt tænke mig, at når Niels Ivar en dag er kommet sig oven på forskrækkelsen, at han så giver en forklaring på, hvorfor han satte sit liv ind for Lars og Dan.
Jeg ser ikke de seneste skyderier som havende noget med religion at gøre. Det må i så fald være på et meget tyndt og forvirret grundlag. Modsat synes jeg heller ikke, det drejer sig om ytringsfrihed. For mig er ytringsfrihed mest noget, man tillader andre og vore politikere med deres mørkelygter tillader ikke meget.

@Katrine Visby: Hvad får dig til at gøre Buddhismen til en religion? Den folkelige del af den kan man nok kalde for en religion, men Buddhas lære er 'antireligion'.

Ahmed Mannouti

Peter Hansen

Mange fornuftige og sympatiske tanker, men jeg har een store indvending. Det det drejer sig om er beskyttelse af TRO. Ikke en særlig beskyttelse af Islam eller en særlig beskyttelse af minoriteter. Det sidste slår mig som en underlig og temmeligt problematisk indstilling. Bliver man såret på sin TRO er det helt ligemeget om man i er mindretal eller flertal. Om man er 1% eller 99% af befolkningen, så en særlig beskyttelse af minoriteter vil kun splitte - ikke samle.

Den anden ting er hvad det er der skal beskyttes. Det kan aldrig være andet end TRO. Jeg kan ikke udtale mig på vegne af alle, men jeg har endnu ikke mødt en muslim der kalder på særlig beskyttelse af Islam. Det må være samme ret til frihed fra hån der er gældende for alle.

Så jeg vil igen opfordre til den simple løsning. Håndhæv den blasfemiparagraf der er en del af jeres straffelov. På lige vis og vilkår overfor alle.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Ellen Chakir anbefalede denne kommentar

Gudfaderbevares! Det her handler ikke om religion, satire eller ytringsfrihed. Det handler om konsekvenserne af, at endnu en flygtningefamilie blev efterladt uden hjælp til at bearbejde dybe traumer fra tilværelsen som permanente flygtninge gennem flere generationer. At vi naivt troede, at bare de var i sikkerhed, gik alt nok glat og de ville være evigt taknemmelige.
Vores lille fredelige kultur fatter ikke de rædsler og senfølger, der forekommer i sådan en familie. Gerningsmanden var et produkt af posttraumatisk stress, der aldrig var blevet set eller anerkendt og behandlet. Så kan vi teoretisere nok så meget om religion og ytringsfrihed. Det her handler om en angst, som vi intet fatter af. Så ja, suicide by proxy, hvis det skal lyde fint.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Philip B. Johnsen, Leopold Galicki og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

"Det er sørgelig, at to liv og fem sårede betjente, samt den unge gerningsmanden liv, er blevet udfaldet af, en persons juridiske rettighed til at krænke en andens religion"

Du kan ikke se problemet i at en verbal/tegnet krænkelse besvares med dødelig vold?

Det er helt i orden at slå mennesker ihjel der krænker en?

...og man skal i hvert fald ikke kritisere/krænke en syg kultur/religion der gør drab på krænkere til en hellig handling?

Steffen Gliese

Men Ahmed Mannouti, det er et meget praktisk problem: fordi biblen ikke er åbenbaret sandhed, men menneskers vidnesbyrd, er den heller ikke sakrosankt, og ydermere er der i den udgave af kristendommen, vi sværger til hertillands, ikke rigtigt noget, man kan gøre, som vil være blasfemisk i kristen forstand.
Sandheden om blasfemiloven er da også, at den reelt er en beskyttelse af de troende, ikke af Gud, og da kristendommen er så indgroet i alt, hvad der findes i vores samfund, vil der reelt ikke kunne dømmes til fordel for en forurettet, medmindre denne tilhører et andet religiøst mindretal. Og det skal man som mindretal ikke være ked af! Loven er der lige netop for at give plads til religionsfriheden, der ellers let kunne blive kørt over af manglende viden og respekt. Hvad der ydermere er tale om, er selvfølgelig, at det er en paragraf, der skal beskytte mindretal imod angreb med troen som alibi, som det f.eks. konstant ses i angrebene på schæcht- og halal-slagtning, omskæring m.m., hvor dansk formløshed er blevet et position, der kan anvendes imod folk, hvis religion man ikke bryder sig om.

Steffen Gliese

Du kan til gengæld ikke, Søren Sørensen, forstå at ord og tegninger kan ramme hårdere end en knytnæve eller et saksespark.

Peter Hansen:
"Du kan til gengæld ikke, Søren Sørensen, forstå at ord og tegninger kan ramme hårdere end en knytnæve eller et saksespark."

Jeg bliver meget hårdt ramt af Koranen og Biblens svinske budkaber overfor andre troende, skal vi ikke have dem cencureret?

Robert Ørsted-Jensen

ytrinhgsfrihed er latterliggørelse.

Jyt til interviewet med Khan. Her ser du hvem det virkeloge undertrykte mindretal er og det er ikke "muslimer i almindelighed" men det mindretal blandt muslimer som ønsker at finde deres egen vej i vores del af verden. Jeres onstante generalisering af muslimer tjener kun et formål, det udlevere Khan familien til de islamo fascistiske ulvene og det stopper enhvermulighed for at udvikle ægte dialog og multikultur. Jeres konstante generliserinde tale om "muslime" som var de alle ens og alle fornærmede - er ødelæggende - den smadrer enhver muighed for dialog og samliv.

Ytringsfrihed og dermed muhammedtegninger er ikke problemet - det er langt snarere løsningen på problemet. De nye danske har ikke og må aldrig få en ret til at vetoe religiøse krænkelser.

Robert Ørsted-Jensen

Giver du efter her er resulttet kun at du udleverer alle med muslimsk kulturel baggrund til islamisternes meningsterror og æres drab

Robert Ørsted-Jensen

eftergivenhed og pænhedstyrranni betyder kun at du lade dem i stikken som du netop ikke under nogen omstændigheder bør lade i stikken

Philip B. Johnsen

"...og man skal i hvert fald ikke kritisere/krænke en syg kultur/religion der gør drab på krænkere til en hellig handling?"

Jeg beskylder 'ingen' foruden gerningsmanden der dræbte to og sårede fem betjente, for noget kriminelt, eller billige nogen kriminel handling, men valget af angreb på krudttønden, var nok ikke truffet af gerningsmanden, hvis det var afholdt foredrag for blomsterbindere, men nu var det religion krænkere, som i deres fulde ret til, det de nu finder nødvendigt, at forsvare den danske ret til ytringsfrihed, ved krænkelse af mennesker, der ikke deler deres syn på verden, ved krænkelse af deres profet, men samtidig bringer krænkerne mennesker, der ikke har bedt om deres hjælp, til forsvar af ytringsfrihed ved krænkelse af andres religion, i livsfare, hvilket jeg ikke finder nødvendigt end sige passende, hvis de føler, at de vil forsvare Danmark, demokrati og ytringsfrihed, så kan de melde sig til forsvaret.

Vibeke Svenningsen

Jeg er forundret over, at nogle ønsker en art amerikansk syn og omgang med religiøse følelser, som uvilkårligt vil betyde religion vil blive noget, der ikke tales om eller kritiseres, da det vil være for sprængfarligt. Det virker på mig som meget ueuropæisk. Jeg tror dybest set ikke længere på, det fremmer fredelig sameksistens i Europa at lade som om, vi ikke historisk set er rundet af en anden tilgang til religion og kritik af selvsamme.

Philip B. Johnsen

Ytringsfrihed skal der absolut være, men krænkelse af menneskers religion, fordi det er lovligt, det er ikke klogt, det bringer borgernes sikkerhed i fare, religionsfrihedden er jo ikke afskaffet.

Danskere er rundet af mangt og meget, jeg vil ikke tage patent på, hvad der er dansk.

Ahmed Mannouti

Peter Hansen

Det er ikke spørgsmålet om den ene eller anden bog er sakrosankt der er afgørende. Der er ikke to trosretninger der er ens i deres liturgi og struktur, og blasfemilovgivningen gør da heller ikke noget forsøg på at ensrette eller indkapsle (?) det på den måde, eller særstille minoriteters religioner. Racismeparagraffen er meget mere egnet til det sidste.

Selvfølgelig er blasfemiloven en beskyttelse af de troende, men det er jo netop også mål og mening. Den er ikke (og kan ikke være) en beskyttelse af nogen Gud eller af majoriteter mod minoriteter eller omvendt.

Jeg kender kristne der er chokeret over billeder af Jesus i seksuelt obskøne situationer. Det er da lige så lidt "i orden" som hån af Profeten Muhammed. Deres tro og følelser er da ikke ligegyldige fordi de tilhører en majoritet. Hvis det er det du tror så forstår du ikke hvad det er at være troende.

Jeg synes, at det er halv abstrakt, at der er tre vagter foran en synagoge, heraf er to af dem professionel uddannet og den treje er civil og ikke professionel uddannet og har ikke kyndig viden om det at være vagt.

Touhami Bennour

Jeg synes den danske stats minister kender til respect. Hun sagde det I sin tid til Anders Fog. Og sendte sin forsvar minister til kondeleance ceremony I Saudi arabien, Kronprinsen Frederik også var der. Hunne kunne lade være I ytringsfrihendens navn. Je synes frihed og ytringsfrihed skal skabe godt forhold mellem mennesker men hvis man vil skabe uro kan man godt gøre men så skal tage konsequensen også. Man kan også blot forklare det man gør. Jeg kan oplyse at araberne har svaret igen bare man ved det ikke. Man har stoppet salg af Charlie hebdo, det jeg kender fra fransk talende arabiske lande. og jeg tror det er sket det samme med England.Dansk der tales jo ikke I de arabiske lande.

Robert Ørsted-Jensen

Dette interview anbefalet os af Randi siger i virkeligheden alt hvad man bør vide i denne sag
http://www.dr.dk/tv/se/krasnik-og-ytringsfriheden/krasnik-og-ytringsfrih...

Hvad siger den, vel konklusionen som jeg udleder den er at

1. Kolonitiden, Palæstina, Israel, USA's udenrigspolitik krigsdeltagelse etc etc er et sideshow som har meget lidt at gøre med alt dette her. Det er ikke helt uden indflydelse men det er fundamentalt ikke det det her handler om.

2. Fordomme mod indvandrere (hun siger racisme) og manglende evne i Norden og resten af Europa til at sikre integrationen uden at marginaliserer, er klart et problem. Det medfører fremmedgørelse og fortabthedsfølelse i unge med muslimsk baggrund. Det handler om at stille krav til os og til indvandrerne, de må acceptere og vi må acceptere – det er et give n take.

3. Fordomme og æresbegreber fra forældregenerationen af traditionelt tænkende og troende muslimer spiller også en væsentlig rolle. Det forhindrer unge i at finde en vej til at blande deres egen tradition med den nye verden og tilværelse vi tilbyder dem. Den indeholder også stærke fordomme mod og manglende accept af vores værdier og levevis, og anklager mod eks. vore kvinder som opfattes og beskrives som utugtige skøger. Der er tale om omvendt racisme om man vil, og den medfører trusler om vold mod kvinder af muslims baggrund, hvis disse ikke indordner sig.

4. Det er her hun levende beskriver hvad det er for nogle mekanismer der skaber unge terrorister som ham her. Deres tankegang deres søgen efter identitet og sub-grupper som kan give dem mening og den tabte stolthed tilbage.

5. Ytringsfrihed også krænkelsesdelen - er et plus – det er en del af løsningen – det er IKKE en del af problemet. Ingen skal have lov til i et frit samfund at kræve at de og deres tro ikke må krænkes Giver men efter for den slags lammer det først og fremmest integrationsprocessen og det mindretal af kættere som der altid er i ethvert samfund og selvsagt også er blandt folk med muslimsk baggrund. Det rammer mindretal blandt muslimer, det skaber marginalisering, de terroriseres som Khan er blevet det til tavshed med trusler om vold hvorfor det forhindre folk i at bryde ud og finde deres egne veje i en ny og anderledes virkelighed. Begrænsninger i ytringsfriheden og selvcensur rammer i virkeligheden de mest udsatte grupper blandt muslimer. Det rammer næppe os andre halvt så hårdt (her og nu i alt fald).

Robert Ørsted-Jensen

Atkins
et muslimsk mindretal er for fanden ikke en klasse og det tilhører ikke en sådan andet i hovedet på folk der taler komplet nonsens og tilmed fremmer racetænkning med tåbelige generaliseringer

Søren Sørensen

Peter Hansen

"Du kan til gengæld ikke, Søren Sørensen, forstå at ord og tegninger kan ramme hårdere end en knytnæve eller et saksespark."

Så undrer det mig såre at svaret på en krænkende udtalelse kommer i form af vold og drab, og ikke i form af ord :-D

Se det nu i øjnene, du sidder faktisk der og forsvarer en voldstankegang, hvor en "krænkelse" kun kan vaskes af med blod...

...og da det er op til den krænkede at definere hvad der er en krænkelse, så skal alle holde mund konstant, for ikke at ryge ud i farezonen for at blive mål for blodhævnen.

Morten Pedersen, Robert Ørsted-Jensen og Jan Mogensen anbefalede denne kommentar

Robert Ørsted-Jensen: Helt enig, hvis der ikke var Israel/Palætstina var det Al-Andalus som var undskyldningen for dette, medens sunnier og shiiter massemyrder løs på hinanden er det interessant at nogle muslimer så bliver stødt over ligegyldige tegninger.

Robert Ørsted-Jensen

Det at ville krænkes spiller ind her, det giver dem en undskyldning

Philip B. Johnsen

Det er tid til, at tale krænkerne og haderne ned og ikke op.

Nu begynder haderne og krænkerne snart, at røre på sig, forøget stigmatisering af muslimer, med fornyet kræfter og demokratiet forringelse, ved ny overvågning, forøget opsamling af data om os alle, som kan bruges af, hvem ved jeg til jeg ved ikke hvad, men at tro, at oplysninger, der kan være lukrative, for de mørklagte, der besidder oplysningerne i hemmelighed, at de mørklagte, ikke vil blive bruge de oplysninger, til fremme for egen agenda og personlig berigelse, er fuldstændigt naivt.

Haderne og krænkerne betaler, aldrig noget selv, de sender altid regningen videre og andre må betale og rydde op.

Svaret på denne tragedie er derfor, mod ikke frygt, mere demokrati og ikke mindre demokrati.

Philip B. Johnsen : "Haderne og krænkerne betaler, aldrig noget selv, de sender altid regningen videre og andre må betale og rydde op."
Enig, kan du ikke sige det videre til Hiz But Tahir og salafisterne?

Ivan Breinholt Leth

3 Mosebog 20,13 "Hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge to begået en vederstyggelighed. De skal lide døden. De har selv skylden for deres død."
Preben Haagensen og alle, der mener at kunne bevise, at islam er mere krigerisk end andre religioner vha. diverse citater fra Koranen - vær venlig at tage stilling til ovenstående Bibel-citat. Giver det os belæg for at betegne alle kristne som homofobiske mordere?

Vibeke Svenningsen

Det ville da. Være et forfærdeligt scenarium, hvis alle dem, man er uenig med, kan udråbes som hadere og krænkere, hvis de holder sig indenfor den demokratisk debat og lovgivningen. Ord og tegningerne kan støde, men vi skal ikke stigmatisere yderligere ved at kalde fx dem, man er uenig med krænkere og hadere. Man skal stå fast på sit eget med argumenter og agere på sit eget værdigrundlag. Det andet er ligeså meget et stigmatiseringsraid, som mange på venstrefløjen desværre har troet var måden at stå op imod fx DF fremgang. Man tog patent på at være de gode og besidde humanisme. Man så ikke bjælken i sit eget øje.

Philip B. Johnsen

Der findes desværre begge dele, hadere og krænkere, jeg har levet og set begge dele. Det bør huskes på, jeg er, hverken en gruppe eller et parti, heldigvis er der da også støttere, til demokrati i alle partier i Danmark, men det er ikke pointen vel.

Pointen er at, medicinen eller "svaret på denne tragedie"er mere demokrati "ikke" mindre demokrati og opretholdelse af retsstatsprincipper.

Tal hadet og krænkerne ned 'ikke' op, had og krænkelse, føre intet godt med sig, det er min erfaring.

Robert Ørsted-Jensen

Philip B. Johnsen

Et virkeligt problem er sådan nogen som dig der konstant anvender klassiske generaliseringer som "muslimer" uden hensyn til forskelle og modsætninger inden for en sådan kultur.

Det er netop generaliseringer af den art der danner grundlag for fordomme, fremmedhad og racisme.

Generaliseringer af alle i en kultur med påstande om at de har een fælles interesse, alle føler sig krænkede og lignende nonsens, er ren foræring til facisterne og de sorteste kræfter i en sådan kultur. De udstyres med fribillet til at terrorisere og true med vold over for deres mindretal for dermed at tvinge dem til at makke ret.

Steffen Gliese

Nej, Robert Ørsted-Jensen, det er anerkendelse af folks opfattelse af et tilhørsforhold til en gruppe, der danner identitet - og vi har netop set det tragiske eksempel på, hvad der sker, når denne adgang er lukket for en person. Så går det sgu ud over os allesammen.

Robert Ørsted-Jensen

Tak jeg har ikke og vil meget gerne have mig frabedt at tilhøre din kristne kultur, du kan ha den for dig selv Peter.

Den helt samme holding bør også være tilladt folk der har en baggrund i muslimsk kultur.

Philip B. Johnsen

Robert Ørsted-Jensen
Jeg står ved, hvad jeg skrev, alene det, at være demokratisk, konstruktiv, fremadrettet, resultatsøgende og ikke sprede frygt, men blot ved, at vise vejen, går den selv og lade resultaterne, af vores demokratiske samfund, tale for sig selv, er mere konstruktivt end, at sprede frygt, ved ukonstruktiv kritik.

Personlig undre det mig, at du ikke roser vores demokrati og skriver om de positive sider, af denne styreform, den uendelige kritik uden alternativer, kunne tyde på manglende interesse for demokrati, hvor den ukonstruktive kritik af folk, du ikke kan omvende eller "tilfredstille" om du vil, skyldes et langt større focus, på din personlig frygt, som du spreder flittigt.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

PS. Du skrev i en anden tråd forleden:
Fra link: "Personligt tror jeg ikke der eksisterer en løsning som vil kunne tilfredstille mennesker der VIL fornærmes."

Link: http://www.information.dk/comment/979442#comment-979442

Steffen Gliese

Men det kan du ikke, Robert Ørsted-Jensen, den er dybt plantet i dig, i alt hvad du gør og alt hvad du skriver.

Man kan jo foretage en test ved at lave fornærmende tegninger af eksponenter for europæiske kerneværdier, som fx. Kant, Luther, Grundtvig, Galilei, Kopernikus, Voltaire, Rousseau, Picasso, Turner, Le Corbusier, Klaus Rifbjerg, Villy Sørensen, Poul Henningsen etc. etc., og se hvad der sker.

Voldelig reaktion? Meget usandsynligt. Debat? Muligvis.

Vi kan også smide nogle satiriske tegninger ind fra kulturens øverste symbol-lag, af fx. kongefamilien, den lille havfrue, Holger Danske og Hakkebøf med løg.

Voldelig reaktion? Meget usandsynligt. Debat? Muligvis.

Det er i afvisningen af hovedløs vold, og i tilvalget af dialogen, at forskellen mellem den intuitive (primitive) kultur og den refleksive (moderne) kultur manifesterer sig.

Jeg ved godt hvilken variant jeg foretrækker.

Flere er åbenbart i tvivl, og ender i et relativistisk morads, i et desperat forsøg på "forstå" volden.

Søren Sørensen

"forøget stigmatisering af muslimer

Pudsigt nok er der nogle af os der godt kan skelne mellem muslimer der har stigmatiseret sig selv og de der ikke har.

Og de muslimer der har stigmatiseret sig selv er de der allerede for mange år siden i deres religions navn tillod sig at udsige en dødsdom over Salman Rushdie for at have skrevet en bog.

De muslimer der til stadighed stigmatiserer sig selv i dag er de der ikke kan finde på andre måder at "forsvare"* deres religion på end med vold og drab.

Tegningen af muhammed med en bombe i turbanen rammer jo faktisk uhyggeligt præcist.

* Når jeg sætter forsvare i anførselstegn, så handler det om at en religion jo ikke kan angribes således at den bliver ødelagt eller forsvinder. Og da slet ikke med ord eller tegninger.
En religion vil altid kunne eksistere, uanset hvor meget nogle kritiserer den eller latterliggør den.

Derfor handler alt voldeligt forsvar for en religion i virkeligheden blot om retten til at udøve vold når man føler sig krænket.

Steffen Gliese

Men det er stadigvæk at forvride debatten, Søren Sørensen. Hvorfor insistere på at lave tegninger af noget, man i bund og grund ikke har nogen adkomst til eller noget med at gøre? Vi lever i et frit samfund, hvor folk stort set kan indrette sig, som de vil. Kun når love overtrædes, kan det større samfund påkaldes, sådan som det blev kutyme for danske kvinder i voldelige ægteskaber i løbet af 70erne og 80erne, hvor politiet efterhånden måtte vige fra deres praksis med at kalde det husspektakler og ikke gøre stort.

Vibeke Svenningsen

En anden ting er, Europa herunder Danmark er nødt til at forholde sig til, at det globale bliver lokalt. Konflikten i Israel bliver til antisemitisme i den hjemlige sfære. Det er svært at navigere i, da der bestemt er alt mulig grund til at være kritisk overfor Israels politik og fremfærd, men der er et voksende "jødehad" som er ved at komme ud af kontrol. Det må diverse muslimske samfund i Europa forholde sig, og få tingene skilt ad. Ligesom vi i den almindelig debat må forholde os til og anerkende problemet.

Preben Haagensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

Peter Hansen

Nej. Jeg forvrider ikke debatten.

Men det er proportionsforvrængning at ville straffe andre mennesker med døden for en "krænkelse".

Det faktum at du åbenbart ikke er i stand til at erkende at det at besvare en "krænkelse" med vold eller mord ikke er acceptabelt siger vist alt.

Har jeg måske lov til at skyde salafister i flæng bare fordi de konstant krænker mit helligste, nemlig en sekulær demokratisk stat med vestlige frihedsrettigheder?

...nej vel?

Nic Pedersen, Sune Olsen, Morten Pedersen og Peter Nielsen anbefalede denne kommentar

Tak til Peter Hansen for vedvarende at være en vidende repræsentant for intelligens og empati (og pli), og for at orke at besvare de mange mono-kausale, rationalistiske indvendinger fra hans (og den intelligente empatis) modstandere.

Knud Chr. Pedersen

Den vestlige verdens ytringsfrihed er helt og andeles ukrænkelig og åbenbart så hellig, at det er i orden at lave billedmæssig satire ved at tegne et menneske som en hund. Så er det vel også i orden at lave billedmæssige satire og tegne et menneske som en rotte? Jeg troede ellers i min grænseløse naivitet, at det med rotterne kun hørte nazitiden til. Men da alt er muligt med den den frie verdens grænseløse ytringsfrihed, så åbenbart ikke.

Sider