Nyhed
Læsetid: 4 min.

Med terrorpakken kan FE overvåge danskere i udlandet – uden rettens ord

Forsvarets Efterretningstjeneste vil kunne overvåge danskere i udlandet på et alt for løst og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt grundlag, hvis et nyt forslag fra regeringen bliver gennemført, mener tænketanken Justitia. Også Amnesty og Institut for Menneskerettigheder er skeptiske
Regeringen vil give Forsvarets Efterretningstjeneste mulighed for at overvåge danske ekstremister, der rejser til udlandet. Det giver den nuværende lovgivning ikke mulighed for

Nikolai Linares

Indland
20. februar 2015

Regeringens forslag om at give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) mulighed for uden dommerkendelse at foretage målrettet overvågning af danskere i udlandet møder kritik for at give tjenesten alt for omfattende beføjelser.

Konkret vil regeringen give tjenesten mulighed for at overvåge ekstremister fra Danmark i udlandet, når der er »grund til at antage, at den pågældende person har til hensigt at deltage i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en trussel mod Danmark, danske interesser eller andre landes sikkerhed«.

Det fremgår af et udspil til en ny terrorpakke, som regeringen præsenterede i går.

Danske ekstremister skal vide, at vi »vil lytte med, og vi vil ånde dem i nakken, hvis de lægger modbydelige planer mod Danmark eller andre lande,« som forsvarsminister Nicolai Wammen (S) sagde ved et pressemøde.

Men formuleringen om, at overvågningen skal kunne ske, alene hvis der er »grund til antage …«, kritiserer Jacob Mchangama, der er direktør i den juridiske tænketank Justitia. Han mener, at det er en meget bred og upræcis formulering, der risikerer at give for vide beføjelser til tjenesten.

»Når man så oven i købet fraviger et krav om en forudgående retskendelse, så åbner det en risiko for misbrug,« siger Jacob Mchangama, der tilføjer:

»Det kunne eksempelvis være, at tjenesten overvågede størstedelen af de personer, som rejser til Tyrkiet, fordi det er et transitland til Syrien. Det ville være en meget bred fortolkning af formuleringen.«

Juridisk konsulent i Amnesty International i Danmark, Claus Juul, er også kritisk.

»Hvis man virkelig vil lave en generel bemyndigelse til, at FE kan overvåge danskere i udlandet uden dommerkendelse, så må man sige, at det er problematisk. Man opererer ikke med en konkret begrundet mistanke som betingelse, og de retlige bindinger, der normalt vil være, når en person befinder sig i Danmark, er jo helt væk,« siger han.

Vil granske lovforslag nøje

Med det nye forslag følger flere retssikkerhedsmæssige problemer, mener Jacob Mchangama. Forslaget vil også betyde, at danskere, der opholder sig i Danmark, vil kunne blive overvåget, hvis de kommunikerer med en dansker i udlandet, som er overvåget af tjenesten, vurderer han.

»Det vil i så fald også kunne ske uden en retskendelse i nogen af enderne,« siger han.

FE har i dag mulighed for – efter en anmodning fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), som er underlagt krav om retskendelse – at foretage såkaldt »fysisk indhentning« målrettet danskere i udlandet. Det kan eksempelvis være via en personkilde i udlandet.

Men FE har efter gældende regler ikke mulighed for målrette overvågning af personer i udlandet, hvad angår elektronisk kommunikation. Det kan kun ske ved såkaldte ’tilfældighedsfund’, der opstår ved, at FE i forbindelse med en overvågning rettet mod udlandet tilfældigt opsnapper danskeres data. Det fremgår af de såkaldte lovbemærkninger til det nuværende lovgrundlag for tjenesten.

Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder, siger, at han som udgangspunkt er skeptisk over for muligheden for at overvåge danskere uden retskendelse i udlandet.

»Det må man være, når der afviges fra princippet om dommerkendelse. Menneskerettighederne kræver, at der skal være en uafhængig og effektiv kontrol med myndighederne. Men afhængig af hvordan tilsynet med efterretningstjenesterne inddrages, kan det godt vise sig at være i overensstemmelse med menneskerettighederne,« siger han.

»Vi vil, når vi ser lovforslaget, granske det meget grundigt for at vurdere, om det er i overensstemmelse med menneskerettighederne ikke at sætte krav om domstolskontrol ind«.

Ny domstol?

Ved gårsdagens pressemøde understregede Nicolai Wammen, at FE vil orientere det såkaldte tilsyn med efterretningstjenesterne, når tjenesten i fremtiden bruger den foreslåede beføjelse.

»Sådan skal det naturligvis være,« sagde forsvarsministeren.

Jacob Mchangama påpeger imidlertid, at tilsynet ikke har til opgave at føre stikprøvekontrol med såkaldte tvangsindgreb og ikke har mulighed for at beordre tjenesten til at ændre sin praksis. Tilsynet har i sidste ende kun mulighed for at orientere Folketingets udvalg vedrørende efterretningstjenesterne, hvis både tjenesten og forsvarsministeren vælger at overhøre en henstilling fra tilsynet. Men det såkaldte kontroludvalg har vel at mærke tavshedspligt.

I særlige tilfælde, hvor en borger henvender sig og beder tilsynet kontrollere, om tjenesten behandler oplysninger om personen korrekt, kan tilsynet dog bede tjenesten slette oplysningerne, hvis det ikke er tilfældet.

Jacob Mchangama foreslår i stedet, at FE skal indhente en retskendelse, når tjenesten i fremtiden benytter sig af den foreslåede mulighed for at målrette overvågning mod danskere i udlandet.

»Jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle kræve en eller anden form for forudgående retskendelse,« siger han.

Det kunne eksempelvis ske ved at oprette et særligt domstolslignende organ, der kun beskæftiger sig med spørgsmål om efterretningstjenesternes overvågning af danskere i udlandet.

»Det kan være en mulighed i Danmark, hvis man mener, at det vil kompromittere FE’s arbejde at indgå i det normale danske retsvæsen,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Nicolai Wammen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er rigtigt, at regeringen er mere påpasselig med at vække befolkningen i såkaldte demokratier, Peter Nielsen. Det er lige præcis derfor, de gerne vil mørkelægge alt, hvad de selv gør, mens de skal vide og kontrollerer alt, hvad borgerne foretager sig.

Som jeg lagde ud med at sige, så er forudsætningen for et fungerende demokrati den stik modsatte. Det er kun blinde autoritetstibedere, for hvem dette ikke er indlysende.

@Claus Jensen, jeg er helt enig i dig med at man selvfølgelig skal passe på med at overgive magt i en lind strøm, men man kan vel omvendt også sige at vi med rette kan vente og se hvad de konkrete udspil indeholder. Jeg ved ikke om jeg giver afkald på noget privatliv der betyder noget for mig, omvendt ved jeg heller ikke hvad det er man som politiker går og pusler med.
Min umiddelbare holdning er at jeg ikke har et generelt problem med mere overvågning, men såfremt den øgede overvågning betyder at de basale friheder vi har i demokratierne lige pludselig ophører med at eksistere - så har jeg selvfølgelig ikke lyst til at overvågningen skal øges. Indtil videre har jeg bare ikke noget konkret fra modstanderne at forholde mig til andet end den gamle plade med at vi skal have lov til vores personlige frihed. Denne personlige frihed er jeg fuldt ud tilhænger af, men det er vel heller ikke den vi taler om her - eller er det?

Niels Duus Nielsen

Personligt har jeg ikke meget at skjule, så umiddelbart kan de overvåge mig lige så meget de vil, for de finder ikke noget, det har jeg da sørget for.

Problemet med overvågning er middelbart: Der er en vis sandsynlighed for, at der engang i fremtiden vil komme nogle politikere til magten, som vil kriminalisere nogle af de ting, som jeg i dag kan gøre ustraffet - måske endda med tilbagevirkende kraft.

Et historisk eksempel er registreringen af de danske kommunister, i udgangspunktet en relativt harmløs affære, men så blev vi besat af tyskerne.

Et mere aktuelt eksempel er sikkerhedstjenesten i Ukraine, som ledes af en erklæret nazist. Borgerne i Ukraine har ytringsfrihed, men de gør nok klogt i ikke at udnytte den i disse dage, især hvis de har sympati for rebellernes sag. Her er et par eksempler på, hvordan nogle mennesker behandles, når de gør brug af deres ytringsfrihed:

http://www.youtube.com/watch?v=4tYXr_VsQKY

http://www.youtube.com/watch?v=qVEOVahy66c

Peter Nielsen:

Jeg ved ikke, hvad du har ud af at køre i ring her med, hvad du foretrækker og fornemmer,og så oven i købet kalde andre vage. Du kan som sagt bare krydse Ja til personligt at bliver overvåget.

@Claus Jensen, jeg tror jeg begrænser det til et "delvist JA" i feltet. Vil nok afvente en nærmere afklaring af hvad øget overvågning indebærer af ulemper for almindelige borgere. Det er disse ulemper jeg ikke føler belyst grundigt nok ift. vores daglige gøren og laden som almindelige mennesker.

Vibeke Rasmussen

Hvis ikke man allerede gør det, kan jeg anbefale, at man lytter til Anders Kjærulffs
udsendelser Aflyttet. Ved aflytning af for eksempel denne udsendelse, gik det op for mig, at min egen kommentar længere oppe her i kommentarfeltet allerede er håbløst forældet: Den overvågning, den danske regering nu lægger op til, er langt mere indgribende, end det vi har oplevet fra NSA!

Vibeke Rasmussen

Anders Kjærulff modtog i øvrigt for nyligt som den første Databeskyttelsesdagens pris, med denne begrundelse:

"Anders Kjærulff har vedholdende bidraget til oplysning om databeskyttelse og sikkerhed fra mange forskellige vinkler igennem sine programmer. Den indsats skal belønnes – og så vil det jo være fint hvis programmet Aflyttet fik en mere bred eksponering og flere fik øje på denne lille perle."

Hermed har jeg så gjort mit til, at programmet kan opnå en større, velfortjent, udbredelse. :)

Sider