Torturcenter efter attentater: Flygtningebørns traumer overses

Kommunerne bør i højere grad holde øje med risikofaktorer hos børn og unge, der vokser op i traumatiserede flygtningefamilier. En målrettet indsats kunne måske have opfanget en som gerningsmanden bag Østerbro-attentatet, mener psykolog. Aarhus Kommune har ikke særligt fokus på traumer i flygtningefamilier i forbindelse med antiradikalisering, men er åben over for forslaget
Kommunerne eller Kriminalforsorgen bør foretage en systematisk kortlægning af de risikofaktorer, der er hos børn, der vokser op i traumatiserede flygtningefamilier, mener rehabiliteringschef. Arkiv

Kommunerne eller Kriminalforsorgen bør foretage en systematisk kortlægning af de risikofaktorer, der er hos børn, der vokser op i traumatiserede flygtningefamilier, mener rehabiliteringschef. Arkiv

Søren Bidstrup
23. februar 2015

Det er blevet gentaget igen og igen. Der er mange faktorer, der kan føre til, at en ung mand som Omar Abdel Hamid El-Hussein, den formodede gerningsmand bag angrebene mod Lars Vilks Komiteen og synagogen i Krystalgade, vælger at kaste sig ud i en terroraktion.

Men en af de mulige forklaringer, som sjældent fremdrages, er flygtningeforældres ofte traumatiserede baggrund, som sætter sig spor hos deres børn. Det mener David Oehlenschläger, rehabiliteringschef i DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur og tidligere ansvarlig for den voldsforebyggende indsats i Kriminalforsorgen. Han har kun kendskab til den konkrete sag fra mediernes dækning, men peger på nogle træk, der ifølge ham bør have myndighedernes intensiverede opmærksomhed, hvis fremtidig radikalisering af unge skal undgås. Han understreger samtidig, at han på ingen måde forsøger at undskylde den formodede gerningsmands handlinger.

»Rigtigt mange flygtningeforældre udvikler PTSD, en kronisk posttraumatisk stresstilstand, som kan påvirke deres børn i negativ psykologisk retning. Men i dag sker der ingen systematisk kortlægning i kommunerne eller Kriminalforsorgen af de risikofaktorer, der er hos børn, der vokser op i traumatiserede flygtningefamilier, og som kan føre til, at børnene udvikler voldelige og ekstreme tendenser, der senere opfanges af kriminelle eller radikaliserede miljøer. En sådan indsats kunne måske have opfanget en som Omar Abdel Hamid El-Hussein langt tidligere,« siger David Oehlenschläger, der til daglig leder arbejdet med DIGNITY’s familiebehandling af traumatiserede flygtningefamilier.

Indtil nu er det, der er kommet frem om den 22-årige formodede gerningsmands forældre, at de er palæstinensiske flygtninge, der har boet i flygtningelejre i Jordan. Khaterah Parwani, der er ansat på Dokumentations- og Rådgivningscenteret for Racediskrimination og frivillig medarbejder i Exitcirklen, som tilbyder at hjælpe unge ud af radikalisering, kender ikke Omar Abdel Hamid El-Hussein personligt, men har haft kontakt til den unge mands omgangskreds efter attentaterne for at danne sig et indtryk af hans baggrund.

Hun forklarer, at »forældrene opfattes som meget sympatiske, men at de haft det svært med at flytte til Danmark og etablere et liv her, og vanskeligheder ved at integrere sig i det danske samfund«. Moren flyttede tilsyneladende tilbage til Jordan, hvor Omar Abdel Hamid El-Hussein også gik i skole i tre år, efter at han forlod Rådmandsgades Skole på Nørrebro i 5. klasse.

Ifølge eget udsagn – citeret fra en personundersøgelse gengivet i dombogen fra Retten på Frederiksberg i forbindelse med sagen om Omar Abdel Hamid El-Husseins knivoverfald på en anden ung mand – har han »aldrig manglet noget« og er opvokset i en »almindelig familie«. Af personundersøgelsen fremgår det også, at Omar ikke blev vurderet til at lide af nogen psykisk sygdom.

Det er i sagens natur svært at etablere årsagssammenhænge, men generelt er det ifølge David Oehlenschläger meget typisk, at børn af traumatiserede flygtningeforældre skjuler forældrenes og familiens problemer af loyalitetshensyn.

»Det gør det yderligere vanskeligt at opdage børnenes problemer, og det kræver specialviden om at nå ind til dem. Traumer påvirker altid familier, men man ved ikke, hvor alvorligt det påvirker børnene, før man undersøger det grundigt. Vi har set flere eksempler på kommuner, der helt har overset børnenes problemer eller fejldiagnostiseret dem med en almindelig kendt psykisk lidelse, som ikke har taget højde for familiens traumer, « forklarer psykologen.

Vender sig mod egen kultur

En undersøgelse foretaget i 2013 af analysefirmaet LG Insight for Social-, Børne- og Integrationsministeriet blandt de kommunale med- arbejdere, der arbejder med traumatiserede flygtninge, viser desuden, at hjælpen halter alvorligt ude i kommunerne. F.eks. mente kun hver femte adspurgte medarbejder i undersøgelsen, at »kommunens indsats er koordineret og helhedsorienteret«.

Når det gælder voksne nyankomne flygtninge, er der blevet gennemført en ændring af integrationsloven, som nu forpligter kommunerne til at gennemføre en helbredsvurdering tre måneder efter ankomsten. Men ifølge overlæge fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital Morten Sodemann er indsatsen over for de voksne for sparsom:

»Og det lider børnene under. Vi ved fra erfaringer i bl.a. Vollsmose, at man er nødt til at tage hånd om generationsperspektivet i de meget komplicerede familier,« siger han.

Ifølge David Oehlenschläger har mange statsløse palæstinensiske flygtningeforældre boet under kao- tiske forhold i flygtningelejre uden noget tilhørsforhold eller adgang til basale fornødenheder, og måske har de været fængslet eller torteret. Mange udvikler derfor PTSD og andre psykiske lidelser, og deres børn vokser op under forældrenes angstfyldte tilværelse, der kan være præget af misbrugsproblemer, vold og søvnbesvær, samt koncentrations – og hukommelsestab. I omkring 50 procent af de flygtningefamilier, DIGNITY behandler, er der også problemer med vold.

Det gør ifølge Oehlenschläger integrationsopgaven ekstremt vanskelig. Forældrene har svært ved at forholde sig til en ny kultur, lære et nyt sprog og kvalificere sig til jobmarkedet. Derfor ender familierne ofte i udsatte boligområder, uden tilknytning til det danske samfund.

»Den type hjem kan skabe angstfyldte børn, der enten bliver indesluttede eller udadvendt aggressive, mens de skal balancere det integrationsarbejde, forældrene ikke har formået. De bliver splittet mellem forældrenes kultur og det danske samfund. Måske er forældrene, hvis det drejer sig om statsløse palæstinensere, stadig optaget af de konflikter, de havde med i bagagen, da de kom herop efter Israels invasion af Libanon i 1982. De har ikke tillid til det danske samfund, og den splittelse samt følelse af ikke at være en del af det danske samfund overføres til børnene.«

Men en massiv kommunal indsats kan også risikere at forværre problemerne i familierne. Det viser en ph.d.-afhandling, som antropolog Mette-Louise Johansen, Aarhus Universitet, har lavet i samarbejde med DIGNITY, hvor hun i et år fulgte statsløse palæstinensiske familier, ankommet til Danmark for to årtier siden og bosat i Gellerupparken i Aarhus.

Nogle af de mest belastede familier kunne have samlet op mod 50 offentlige ansatte fra politi, skole, sociale myndigheder og psykiatri i arbejdet med at løse problemerne. Men ofte skubbede den massive indsats og de mange detaljerede krav til bl.a. livsførelse og børneopdragelse familierne længere væk fra det danske samfund og gjorde forældrene endnu mere usikre, selv om de ønskede at være gode forældre, konkluderede Mette-Louise Johansen bl.a. i afhandlingen.

»Vi har en meget stærk socialfaglig indsats i Danmark. Men for de allermest udsatte, som er dem, vi taler om her, er den indsats ikke tilstrækkelig. Det kræver noget mere fagligt, en mere sammenhængende indsats, og flere ressourcer. Jeg er ikke sikker på, at myndighederne er bevidste om det. Da jeg var i Kriminalforsorgen, fik vi mange henvendelser fra kommuner, der havde problemer med vrede unge voldsmænd, ofte med anden etnisk baggrund. Og de anede ikke, hvad de skulle stille op. På det tidspunkt, hvor man nu begynder at gribe fat om problemerne, er de allerede så udviklede, at det er en meget tung opgave,« siger David Oehlenschläger.

– Har forældrene ikke selv et ansvar. Der er jo andre flygtningegrupper, hvis børn ikke optræder så hyppigt i kriminalstatistikkerne?

»Jeg møder rigtig mange, der gerne vil bidrage. Men de formår ikke at håndtere udfordringerne, og det er en stor sorg og vanskeligt at erkende. Hvis vi kun regner med, at forældrene selv skal løse opgaven? Det kan jeg slet ikke se for mig.«

David Oehlenschläger har ikke dokumentation for, at DIGNITY-centrets arbejde har forhindret kriminalitet eller ekstremisme.

»Den sammenhæng har vi ikke undersøgt. Men vi har mange eksempler på familier, der bliver mere velfungerende, så der kommer mere fokus på børnene, og tilbagemeldingen fra skoler osv. er, at de trives bedre. Vi har også haft unge med en småkriminel løbebane, der forlader den, efter de har været hos os.«

I Aarhus Kommune, hvor man har fået meget opmærksomhed omkring den såkaldte Århusmodel, der skal modvirke radikalisering, bruger man ikke traumer og PTSD blandt flygtningeforældre, som en indikator på, at børnene skal have ekstra opmærksomhed med hensyn til muligheden for at udvikle ekstreme og voldelige tendenser. Det oplyser Merete Olesen, chef for Familier, Børn og Unge, hvor antiradikaliseringsprogrammet hører under.

»I vores antiradikaliseringsprojekt er der tilknyttet en psykolog, men vi screener ikke systematisk børn fra flygtningefamilier. Ikke desto mindre har vores borgmester jo sagt, at vi også har brug for noget ny viden. Og hvis man ikke føler sig som en del af samfundet, så er det noget, vi skal være opmærksomme på. Der kan forældrenes traumer og manglende overskud til integration måske være noget, man skal kigge på,« siger Merete Olesen. Hun er dog betænkelig ved, hvorvidt det er vejen at kortlægge og kategorisere traumatiserede familier systematisk som nogle, der er i forhøjet risiko:

»Det gør vi normalt ikke. Vores praksis er, at vi reagerer på en bekymring fra vores frontpersonale. Skoler, socialarbejdere, jobcentre og andre tæt på børn og unge klæder vi på til at være opmærksomme, når der er tegn på mistrivsel og andre faktorer, der kan pege i retning af radikalisering.«

David Oehlenschläger mener desuden, at man skal være varsom med at bruge islamiseringen som dominerende forklaring på, hvorfor nogle unge danske statsborgere bliver radikaliserede.

»Der er ingen tvivl om, at der er radikaliserede miljøer også i Danmark. Men mange af de mennesker, der driver deres radikalisering til en voldelig ekstrem, har det, jeg som psykolog kalder en psykisk sårbarhed, og har mange af de risikofaktorer, vi taler om. Det er ikke svært at få dem til at bruge vold som politisk værktøj. Handlinger som Omar Abdel Hamid El-Husseins er måske politisk motiveret, men der er mange andre faktorer, der spiller ind. For det er nogle af de samme mekanismer, der driver ham, som hvis de handlede om at skyde en i knæet for at inddrive en milliongæld.«

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Nogle gange må man spørge, om folk i dette samfund befinder sig svævende i den blå luft: der er vel intet vigtigere at bekymre sig om hos flygtninge end deres traumer?! På samme måde var det jo med de danske soldater, hvor det åbenbart var totalt uden tanke på, hvad de kunne blive udsat for og møde af eftervirkninger, man sendte dem ud. Men det nytter ikke at gøre så totalt uigennemtænkte og ubekymrede tiltage, som man tilsyneladende gør det: man må vide, hvad man vil opnå, man må vide, om der er uønskede sideeffekter ved det, man vedtager.
Ved at tage den slags overvejelser med ind i billedet, blev Danmark et godt sted at være, og ved at se bort fra disse ting er Danmark langsomt ved at disintegrere og blive på visse punkter et værre sted at være end dér, hvor man i det mindste har tænkt, før man handler.

Brugerbillede for Peter Jensen

Vi bør bemærke risikofaktorer - og opfange folk, som kunne tænkes at udsætte os for terror. Derfor skal vi gøre noget mere for traumatiserede mennesker.

Der var vel engang, hvor det var nok at nogen havde det elendigt, så gjorde vi noget alene af dén grund? Eller også kommer dén tid vel en dag?

Brugerbillede for Morten Sodemann

Målet med den nye udvidede helbreds vurdering af ny ankomne flygtninge er bl.a. at sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder sammen med flygtninge familierne kan lægge en tilpasset plan for de første år i Danmark. Det kan ikke nytte at vi vi i Danmark altid venter til det er gået galt: bør der mistrives, vrede unge der ser hvordan deres forældre ydmyges og krigstraumer der forbliver ubehandlede i 15-20 år. Det er ikke registrering eller stigmatisering. At påstå andet er en kognitiv smutvej til ikke at gøre noget. Kommunerne vil hellere kalde det "grader af sårbarhed" og så slipper de for at gøre en ordentlig vidensbaseret indsats - det bliver til stangvare støtte, der aldrig har bevist sin effekt. Imens sidder børnene i skolen og kan ikke høre for deres bekymrede tanker er hjemme hos de sårbare forældre. Og forældrene har i afmagt checket ud af deres eget liv for at hellige sig børnenes trivsel. Alle ved det, men ingen vil investere i børnene. Politik er ikke altid et håndværk.

Brugerbillede for Gert Romme

Som økonom og tidl. officer har jeg ingen kompetence på dette område. Men med den administrative opbygning de offentlige danske systemer lider under, kan jeg da sagtens forestille mig problemer omkring, hvem der har ansvar, myndighed og betalingspligt - og måske også betalingsevne.

Men uanset hvem, der har betalingspligten, er det landets skatteborgere, der står med regningen. Og det er absolut billigere at forebygge og helbrede, end det er at betale til politiet, retssystemet og fængselsvæsenet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jannik Sørensen

Artiklen demonstrerer udmærket, hvor svært det er at integrere flygtninge fra Mellemøsten og hvad de afledte konsekvenser heraf bliver såvel økonomisk som kulturelt. Det virker helt åbenbart, at det havde været bedre for både Danmark og Omar, om hele familien var returneret til Jordan. Og ikke mindst for Finn og Dan.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Lochmann

Jeg gør høfligt Information opmærksom på at der indtil videre ikke er fundet bevis for at Omar var gerningsmanden til forrige weekends aktioner. Var det ikke en idé først at få slået fast om han var skytten til alle tre skyderier, eller de to eller kun det ene. Det hvor han åbner ild mod politiet og bliver dræbt. Der må findes fodaftryk, patroner fra våben våbnene, og måske dna. Vi har formodet gerningsmand og formodet våben, så hvorfor vår vi så ikke et bevis? herefter kan det være relevant at tale om hvad vi så kan gør for at undgår terror. Men vi bliver død og pine nød til at få fastslået hvem gerningsmanden er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Sørensen

"Måske er forældrene, hvis det drejer sig om statsløse palæstinensere, stadig optaget af de konflikter, de havde med i bagagen, da de kom herop efter Israels invasion af Libanon i 1982.

De har ikke tillid til det danske samfund

Ok - det er altså en 30 år gammel konflikt disse mennesker ikke kan håndtere?
Hvordan fanden ville det have set ud med genopbygningen af europa efter anden verdenskrig hvis europæerne havde været lige så dysfunktionelle 30 år efter deres ret så massive krigstraumer?
Eller bare eksjugoslavien, for den sags skyld...

Og så den med ikke at have tillid til det danske samfund - jamen tak skæbne da?
Så kunne de jo undlade at få sammenført deres familier, når nu samfundet her er så lidt tillidsvækkende, som det åbenbart er tilfældet.
Altså, jeg ville da ikke hente min familie til et land hvis myndigheder jeg ikke havde en grundlæggende tillid til?

Misforstå mig ret - det er klart at mange flygtninge vil være traumatiserede af deres oplevelser i det land de er flygtet fra (alt efter grunden til flugten) og disse skal selvfølgeligt hjælpes - men jeg synes det virker en smule søgt at fastholde palæstinenserne i denne offerrolle - og med denne forsøge at bortforklare den manglende integration i det omgivende samfund.

Kort og godt - fokuser nu på andre grunde til at integrationen er mislykkedes end den efterhånden så hult klingende undskyldning om at danskerne er racister og palæstineserne er svage ofre.

Brugerbillede for Søren  Sørensen

Niels Nielsen
Der er tale om herboende palæstinensere der efterhånden har boet her i flere årtier, hvis børn ofte er født og opvokset her i landet og har nået myndighedsalderen.
Se nu på vores lille døde terrorist - født i DK.

Hvordan forklarer vi lige genopdragelsesturen til mellemøsten, hvis der hersker så forfærdelige forhold der at folk er traumatiserede i årtier efter deres flugt?

Igen, selvfølgeligt er der traumatiserede flygtninge - det skal der slet ikke herske tvivl om, kommer man lige fra at være blevet bombet fra hus og hjem i Syrien har man det ganske givet ikke særligt godt - men lige hvad palæstinensere der har boet her i årtier angår tillader jeg mig at synes at det med offerrollen og traumatiseringerne efterhånden er en hul floskel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Søren:

Det handler ikke om at fastholde dem i en offerrolle, men fx kommer mange af forældrene fra flygtningelejre. Er måske endda selv født og opvokset i en sådan. Det giver oft disse traumer og PTSD, og det gives ofte videre. De bor fte for mange sammen på for lille en plads osv. Det er jo ikke blot den politisk konflikt, der er ind over. Det er selve omstændigheder for deres livsvilkår.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Sørensen

Vibeke Svenningsen
Det er over 20 år siden de forlod de omstændigheder.

Som sagt, vores lille 22årige terrorist var født her i landet.

Af forældre der åbenbart ikke mente mellemøsten var så slemt et sted at være at man ikke kunne sende sin søn derhen for at blive "genopdraget".

Set i det lys klinger henvisningerne til at "de kom fra frygtelige forhold" altså lidt hult.
For man sender vel ikke sit barn et sted hen hvor det vil blive udsat for traumenfremkaldende oplevelser?

...det sjove er at jeg faktisk synes at palæstinensernes kamp for en egen stat er berettiget, og på ingen måde kan acceptere staten israels bosætterpolitik - men derfor skal man ikke negligere at den offerrolle palæstinenserne har fået tildelt måske er en anelse slidt i kanterne efterhånden?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Søren:
Det er ikke det, det handler om. Forældrene er måske født og opvokset i en flygtningelejr. Og vi ved, at fx PSTD kan gives videre uden at deres børn fx selv har boet i en lejr. Men fx er deres egen bosituation en for lille lejlighed til for mange, da de er mere sensitive overfor at være stuvet for mange sammen på en lille plads. Det handler ikke om, hvor lang tid det siden, hvis nogle mønstre ikke brydes.
Og når de sendes tilbage, handler det jo ofte om, de har mistet følingen af at kunne opdrage og magte. Mange forældre gør meget ureflekteret ift deres børn. Også danske forældre af en art af afmagt, men inden for den ramme, de kender til. Her fx en flygtningelejr i fx Jordan.
Jeg undskylder ikke noget. Det er ikke det, det handler om.

Brugerbillede for jens peter hansen

Den formodede gerningsand ophav kom fra Jordan. Psykologen kender ham ikke, men vil godt lige sige aaat...Måske er forældrene, hvis det drejer sig om statsløse palæstinensere, stadig optaget af de konflikter, de havde med i bagagen, da de kom herop efter Israels invasion af Libanon i 1982. Nogle af de mest belastede familier kunne have samlet op mod 50 offentlige ansatte fra politi, skole, sociale myndigheder og psykiatri i arbejdet med at løse problemerne.Hun forklarer, at »forældrene opfattes som meget sympatiske, men at de haft det svært med at flytte til Danmark og etablere et liv her, og vanskeligheder ved at integrere sig i det danske samfund«. Moren flyttede tilsyneladende tilbage til Jordan, hvor Omar Abdel Hamid El-Hussein også gik i skole i tre år, efter at han forlod Rådmandsgades Skole på Nørrebro i 5. klasse.

Hvordan i djævelens skind og ben kan en psykolog der end ikke kender den formodede gerningsmand drage sine fuldstændig fritsvævende konklusioner om den traumatiserede familie som årsag til den kriminelle løbebane den formodede gerningsmand slog ind på EFTER han kom hjem fra Jordan ? Ja han traumatiserer altså familien selv om han ikke ved andet end at broderen og venner siger at den var helt almindelig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hasse Gårde-Askmose

Offerrolle?
Orker ikke at høre det ord mere.

Det skriger til himlen, at der ikke er gjort noget for børnene. Som senere skal vokse op og bo her i landet.

De må da være klart for enhver, at de bliver traumatiseret - hvis de ikke er det i forvejen - ved at opvokse i en familie, hvor begge forældrene har mere eller mindre dybe traumer fra deres tidligere tilværelse.

"Vi" taler så meget om børn, der vokser op i alkoholiserede familier, og hvordan det præger dem langt ind i voksenlivet.!!!!!

Jeg skrev ovenfor "Det må da være klart for enhver". Det er det åbenbart ikke.

Brugerbillede for Søren  Sørensen

Vibeke Svenningsen
Jo, du undskylder.

Du forholder dig ikke til det faktum at disse mennesker der ifølge dig må være "dybt traumatiserede af at bo i en flygtningelejr" vælger at sende deres søn på en genopdragelsestur i det område de er flygtet fra.
Der er noget der der bare ikke harmonerer der, det ved jeg ikke om du forstår?

Ville du sende dine egne børn til et land du var flygtet fra fordi forholdene havde traumatiseret dig?

Ville du mene at den bedste måde at tilpasse sig livet i et nyt land er ved at sørge for at ens barn lærer de skikke der var gældende i det land man er flygtet fra - når disse skikke vel at mærke er væsensforskellige fra hinanden?

...

Dernæst får vi fortalt om de mange medarbejdere der er blevet sat på de tunge sager, så man skal da ikke snakke om mangel på forsøg på at hjælpe disse mennesker. (Hvilket i øvrigt er ganske rimeligt - giv den hjælp der behøves).

Men på et eller andet tidspunkt så er det sgu nok med forsøg på hjælp fra statens side ud fra generaliserende betragtninger om at de alle er nogle "stakkels ofre", og man må også se på individerne og hvorvidt de overhovedet forsøger at tilpasse sig livet i deres nye hjemland eller krampagtigt fastholder en livsstil der ikke er forenelig med det land de er flyttet til.

To københavnere der er døde i allahs navn er altså et faktum vi ikke kan feje af bordet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Søren:
Nej, det er ikke at undskylde, når man søger at forstå. Det er i den grad en misforståelse, der gentages igen og igen.
Det er absurd at spørge mig om det. Jeg er ikke opvokser i en flygtningelejr. Jeg er vokset op i en lille landsby i en middelklassefamilie i et stort hus med både heste og kaniner i stalden.
Du forventer alt for meget af mennesker, der slæber rundt på ubehandlede traumer. Desuden ved vi ikke, om det er tilfældet med Omar og hans familie. Det er jo spekulativt, når vi slet ikke kender de nærmere forhold.

Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Søren:
Anerkender du fx. hjemvendte soldater ofte især dem fra Balkantiden sidder med ubehandlede traumer, der i den grad har haft en meget negativ virkning på både dem selv og deres nære relationer? Faktisk gik der også lang tid, inden vi bleb klar over, hvor mange hjemvendte soldater, der rendte rundt med alt muligt ubehandlet skidterrads.
Faktisk har jeg hørt en lidt pudsig udlægning af PTSD - det er faktisk en normal psykisk reaktion på en unormal situation.

Brugerbillede for Søren  Sørensen

Vibeke (siden vi nu er på fornavn)
Forståelse har sine grænser.

Specielt når vi ser på modsætningen mellem det at sige man er blevet traumatiseret af oplevelser i det land man flygtede fra og så det at sende sine børn ned til det samme land.

Det er ok, der er folk der er traumatiserede, men at vende vreden over deres situation mod det land der forsøger at afhjælpe deres lidelser, og oven i købet at forherlige den kultur der i første omgang forårsagede deres traumatisering (ja, for flygtningelejrene eksisterer jo kun fordi de lokale regeringer ikke ønsker at integrere flygtningene i deres lokalsamfund), er altså ikke så satans smart.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Sørensen

Vibeke
Det er meget muligt at nogle af de udsendte soldater render rundt med krigstraumer. Der er også de der er aldeles upåvirkede. Det er vist de fleste, har jeg læst mig til.

Man bliver ikke automatisk et offer af at blive udsat for krig/flygtningelejre.

Og igen, der nævnes at der har været op til 50 behandlere af forskellig karakter på nogle af sagerne - det er jo ikke fordi der ikke har været forsøg på at hjælpe...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Sørensen

Vibeke
Dette handler ikke om soldater, af hvilke nogle ganske korrekt har fået traumer, behandlede eller ubehandlede.

Dette handler om et stort mindretal i befolkningen, som under et anses som havende problemer udelukkende pga deres etnicitet og dermed følgende status som flygtninge.

Disse påståede problemer (ja, vi ved jo ikke om de faktisk har ptsd) gøres så ansvarlige for al den ubehagelige opførsel en stor del af dette mindretal udviser i dette samfund, uden at spørge sig selv om der kunne være andre grunde til denne opførsel.

Selv mener jeg jo at det er ret dobbeltmoralsk at man godt nok officielt holder på at man er traumatiseret af forholdene i hjemlandet men samtidigt vælger at sende sine børn derned alligevel eller tager på ferie/familiebesøg i det land der jo egentligt er ansvarligt for ens lidelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Jo, det handler også om soldater, da det kan anskueliggøre for dig i denne debat, hvorfor dit argument om, at det er 20/30 år siden, så det holder ikke med de der traumer, når det kommer til flygtninge. Som soldater påvirker deres relationer med deres evt traumer, kan flygtningeforældre også gøre det. Især hvis der ikke tages hånd om det.
Og der er da intet underligt i, at flygtning fx besøger familiemedlemmer, der fx stadigvæk bor i en lejre. Og det er heller ikke u dårligt, de evt vender sig mod dem, hvis de ikke længere kan magte deres børn. Det er måske ikke hensigtmæssigt, men underligt er det ikke. Det er dybt forståeligt, da det er den verden, de kender, og derfor griber ud i, når de står i problemer, de umiddelbart ikke selv kan løse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jannik Sørensen

@ Hasse Gårde-Askmose

Så kan du måske svare på det spørgsmål, som David Oehlenschläger forsømmer at svare på, nemlig hvorfor "der er jo andre flygtningegrupper, hvis børn ikke optræder så hyppigt i kriminalstatistikkerne?"

Ja, bådflygtninge fra Vietnam, bosniere og tamiler klarer jo sig påfaldende godt. Disse grupper er vel hverken mere eller mindre traumatiserede end en palæstinenser født i Danmark?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ditte Jensen

Mht. palæstinensernes tragiske skæbne - alle ved det, men næsten alle vælger at fortrænge det; at den stat og den ret, som Vesten skænkede det jødiske folk, var gratis for de som var medskyldig i Holocaust. På imperialistisk vis lod man en uskyldig tredjepart - palæstinenserne - betale den alt for høje pris.
Den bølge af vold, drab og etnisk udrensning som har ramt palæstinenserne - hvilket 'vi' støtter - vil give genlyd igennem historien som en af de største moralske og taktiske forbrydelser imod en uskyldig tredjepart.

Man kan således frygte at al den vold, drab og ondskab - som Vesten tillader overgår palæstinenserne i fængselslejren Gaza og det besatte Vestbredden - vil ramme os som en boomerang, der til vores dørtrin vil bringe selvsamme ondskab.

Israel/Palæstina konflikten udgør en barriere mht. udviklingen af bedre relationer mellem den vestlige verden og de muslimske lande.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Sørensen

Vibeke

Prøv nu at forstå.
Hvis man er blevet traumatiseret af en flygtningelejr i et land der ikke er ens eget vender man altså ikke frivilligt tilbage til den. Uanset at familien bor der.

Så søger man i stedet for familiesammenføring, og sender i hvert fald ikke sine børn til det land der har traumatiseret en.

Hvis man til gengæld "ikke har tillid til det danske samfund" så søger man vel ikke familiesammenføring men forsøger at komme et andet sted hen så hurtigt som muligt?

Problemet er dobbeltmoralen.
Man kan ikke påberåbe sig traumatisering hvis man frivilligt opsøger det der traumatiserede en.
(Jeg tvivler i hvert fald på at de danske soldater der lider af ptsd gerne vil ned og holde ferie i deres tidligere indsatsområder...)
Men man kan heller ikke have en grundlæggende mistillid til det omgivende samfund og så søge om familiesammenføring.

Kan du se de selvmodsigende elementer?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Søren:
Jo, det gør man. Prøv n at forstå. Du må gerne tro, du ved bedre end torturcentret om, at disse børn ikke kan arve traumer fra deres forældre fx bevist gennem, de tager tilbage og fx besøger dem, og endda kan finde på at sende deres børn tilbage til en art genopdragelse. Det er bare ikke tilfældet. Du fastholder at ville møde og forstå disse mennesker udfra din virkelighed uden at gille se eller anerkende deres er en helt andet.

Brugerbillede for Ole  Olsen

Ditte Jensen:

..,som Vesten skænkede det jødiske folk,...'

Stalins Sovjetunionen og dets lydlande, Ukraine, Hvide Rusland, Polen og Tjekkoslovakiet stemte for FN Resolution 181 om oprettelsen af staten Israel i 1947.

Og det var ikke efter pres fra USA!

'Israel/Palæstina konflikten udgør en barriere mht. udviklingen af bedre relationer mellem den vestlige verden og de muslimske lande.'

Skulle denne over 3000 år gamle konflikt blive løst, helt mod forventing, står der en masse andre konflikter i kø for at overtage dens plads. Bare spørg al-Qaida.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for helle nyberg

En rigtig stor tak til Ditte Jensen for dit fine indlæg vedr. Israel/Palæstina konflikten.
Det er for mange år siden blevet anerkendt, at børnebørn af Holocaust ofre kan tildeles erstatning,fordi de gennem d e r e s forældre - altså ofrenes b ø r n - lider af PTSD - uanset at de overlevende bedsteforældre aldrig med et ord har omtalt deres ophold i en KZ-lejr.
Hvorfor skulle det være anderledes med folk fra Palæstina?
Der findes sår, som tiden ikke læger, lidelser som bare indkapsler sig og kun kan mildnes ved professionel behandling - og venlighed.
Kan vi ærligt sige, at de palæstinensiske flygtninge har mødt meget i retning af det sidste?
Nej. Vi, i den vestlige verden, har s k a m l ø s t overført vores dårlige samvittighed efter udryddelsen af jøder (som vi også var meddelagtige i, undersøg sagen selv, der er rigeligt med litteratur om emnet) og går rundt med nogle tågede forestillinger om, at palæstinensere er lig med Nazier - eller en ynkelig frygt for at fornærme Israel, som selv ikke israelske dagblade og NYTimes kan overgå os i.
Efter min erfaring er jøder - ja, netop jøder - langt bedre i stand til at bygge bro til vores arabiske indvandrere end langt de fleste af os, etniske danskere.
En af grundene er sikkert, at denne folkegruppe har en gennem århundreder erhvervet forståelse af, hvordan det opleves at være et mindretal i miskredit og ofre for forfølgelse.
Lad os så endelig huske, at antisemitisme dækker både jøder og muslimer al den stund, de begge er semitter, og lad os tænke lidt over, om der mon ikke er lighedstegn mellem den måde, man gennem årene har behandlet begge folkegrupper på.
Lad ikke denne kommentar friste nogen til at tro, at jeg går ind for det ekstreme Islam. Jeg mener, at Danmark kunne have undgået mange af disse års konflikter ved i tide - helt tilbage i firserne og før - at tage problemerne alvorligt. Det gjorde vi ikke, og den manglende indsigt skyldes naturligvis uerfarenhed - vi havde ikke forudsætningerne og indsigten - men selv tror jeg altså ikke, at der er noget forgjort ved at sætte grænser.

Som det ses er denne debattør udenlandsdansker og har boet i Italien i næsten tredive år. Jeg er bl.a. assistent for en katolsk præst, og som sådan møder jeg folk - og har folk boende - som tilhører mange forskellige trosretninger, og også ateister. Både her og ude i det store samfund, må man forgæves lede efter religiøse konflikter, som er særdeles sjældne her.
Hvorfor er Danskerne så frygtsomme, så bange for at gribe ind, og samtidig så intolerante? Det er næsten til at grine ad.
Nu taler vi om en terrorhandling som har ramt to helt uskyldige, gode mænd.
Må jeg lige bede jer om at standse op og huske de forfærdelige hændelser på UTØY og i centrum af Oslo, hvor hen mod 80 mennesker blev slagtet af en etnisk norsk terrorist, som iskoldt plaffede næsten lige så mange purunge idealistiske nordmænd ned, BLOT FORDI DE STØTTEDE ET PARTI DER IKKE FORHINDREDE INDVANDRINGEN AF MUSLIMER.
Prøv at få perspektiv på tingene.

Brugerbillede for Søren  Sørensen

Suk, det er altid det omgivende samfunds skyld...

Nu er der jo lige den hage ved det at det med ptsd udelukkende er en formodning Øhlenschläger har, og at det hele tiden er gisninger der nævnes, aldrig noget konkret.

For åbenbart er det jo utænkeligt at en kultur hvor vold som gængst opdragelsesmiddel, æresbegreber som alle undtagen rockerne i dette land har taget afstand fra og kvindeundertrykkelse er normen, kunne resultere i den mangel på tilpasning der efterhånden må være blevet åbenlys for de fleste?

...en mangel på tilpasning og accept af det danske samfund der nu er blevet tydelig ved den seneste meningsløse terrorhandling samt morderens venners tilkendegivelse af forståelse for og accept af mordene?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

1) De traumatiserede vil ikke have tillid til noget samfund, derfor er det trods alt bedst, at de opholder sig i et samfund, hvor der bliver hånd om dem alligevel - hvis der så blev det.
2) Alle angrebene synes at hvile på den misforståelse, at det danske samfund gør en stor mentalhygiejnisk indsats for at bringe traumatiserede flygtninge tilbage til hverdagen igen. Det har på intet tidspunkt været tilfældet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

@Søren Sørensen,

Som også andre har nævnt, er palæstinensernes kamp langt ældre end 30 år. Og den startede faktisk nogle få år før Israels uafhængighed 14. maj 1948, hvor f.eks. senere premierminister' Ariel Sharon, indgik i jødiske paramilitære dødspatruljer, for ligesom at "bane vejen" for en jødisk stat i starten af 1940-erne.

Og netop Eksjugoslavien er mit speciale - alle ekslandene i øvrigt. Og det er ualmindelig dårlige eksempler på din opfattelse. For her er mistilliden forsat næsten uændret, og mange - rigtigt mange mennesker i Bosna I Hercegovina, Hrvatska og Kosowa lider af posttraumatisk stres som følge af krigene.

Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Søren:

Igen putter du ord i munden på i al fald mig, jeg ikke har skrevet. Det er ikke blot flosklen, om det er samfundets skyld og aldrig individets egen. Men der er omstændigheder i et menneskets liv, der former og præger det. Det er det, der gør os forskellig på godt og på ondt. Det er for simpelt blot at mene, at grundet Israel/Palæstina- konflikten, så er alle parter involveret i denne givet et carte de blanché til at gøre hvad som helst. Ligesom det er for let altid blot at påberåbe sig det entydigt personlige ansvar for, hvordan individets liv udspiller sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Sørensen

Gert Romme
Du glemte lige Serbien, de er da givetvis også traumatiserede?
Men ellers ja, helt sikkert - der vil være mennesker med krigslidelser den dag i dag i eksjugoslavien.
Men landene fungerer dog som lande, og er ikke sunket hen i apati og kriminalitet.

...

Vibeke
Jeg er ikke uenig i at omstændigheder former et menneskes liv.

Men at se ptsd som en undskyldning for at blive kriminel og radikaliseret er i mine øjne en alt for simpel forklaring der er ekstremt generaliserende, formynderisk og i øvrigt på ingen måde forklarer nogle ganske reelle problemer mht integration.
Tværtimod virker den nærmest som en bortforklaring.

Netop hvis man sammenligner med andre flygtningegrupper der sørme også har hårde skæbner bag sig.
Palæstinenserne er altså ikke specielt udsatte set i forhold til mange andre af jordens folkeslag.

anbefalede denne kommentar