Læsetid: 2 min.

Udskældt videoovervågning virkede

Overvågningsudstyr, der blev sat op ved en skole for at modvirke hærværk, spillede en rolle i efterforskningen af det formodede terrorangreb. Forsker håber på en mere nuanceret debat om overvågning
Boligområdet Mjølnerparken har været videoovervåget siden 2005.

Boligområdet Mjølnerparken har været videoovervåget siden 2005.

Michael Bothager

16. februar 2015

Hærværk var grunden til, at Kildevældsskolen på Østerbro i København for fem-seks år siden fik opsat videoovervågning. Siden da er det blev brugt til at finde ud af, om en bilbrand var påsat, eller om der var tale om en selvantændelse. Tilfældet var heldigvis det sidste. Men efter det formodede terrorangreb lørdag blev kameraovervågningen ved skolen imidlertid brugt i en helt anden sammenhæng.

»Vi har selvfølgelig været politiet behjælpelige,« siger Jørgen Bang, der er skoleleder på Kildevældsskolen. Han ønsker ikke at gå i detaljer af hensyn til politiets videre efterforskning. Men Københavns Politi offentliggjorde lørdag mellem 20.06 og 22.04 tre billeder af en mand, som de efterlyste. Ved det første billede, som blev frigivet, angav politiet ikke nogen kilde. Men af de to efterfølgende billeder fremgik det, at de var fra videoovervågningen ved Kildevældsskolen. På ét af billederne holder en mand på billedet sin ene hånd ved sit hoved, og politiet beskriver senere, at de på overvågningsbilleder kunne se, at manden talte i mobiltelefon, og at der kort tid efter ankom en taxa til stedet. Peter Lauritsen, der er lektor og forsker i overvågning på Aarhus Universitet, har beskæftiget sig med videoovervågning. Han siger, at den type af overvågning tit bliver kritiseret for ikke at virke.

»Men man skal skille tingene ad,« siger han og understreger, at der er stor forskel på at bruge videoovervågning til et præventivt formål og så til efterforskning efter en mulig forbrydelse.

»Rigtig meget tyder på, at videoovervågning ikke kan bruges til at forhindre alvorlig kriminalitet eller for den sags skyld terrorhandlinger,« siger Peter Lauritsen. Men i forhold til efterfølgende efterforskning er det »en helt anden historie«.

»Politiet bruger i dag overvågningsbilleder rigtig meget. I mange sager er det første, de gør, at se, om der er overvågningsmateriale, de kan bruge,« siger Peter Lauritsen.

Taxa hjalp også

Han understreger imidlertid, at overvågningsbilleder oftest ikke kan bruges uden andre efterforskningsmetoder.

»Det er typisk sådan, at billederne kun indgår som en del af det øvrige efterforskningsarbejde. Politiet skal så at sige have billederne ’til at virke’,« siger Peter Lauritsen. Således ser det også ud til at være tilfældet med weekendens formodede terrorangreb. Politiet fik kontakt til et taxaselskab og fandt ud af, at en vogn havde kørt personen til Mjølnerparken på Nørrebro. Dernæst fik politiet adgang til videoovervågning i Mjølnerparken, hvor politiet kunne se, at manden havde befundet sig i omkring 20 minutter i løbet af lørdag eftermiddag.

Steffen Boel Jørgensen, der er forretningsfører for Københavnsområdet hos ejendomsselskabet Lejerbo, siger, at de første kameraer kom op i Mjølnerparken omkring 2005.

»Dengang var Mjølnerparken præget af kælderbrande. Så alvorligt, at forsikringsselskaberne truede med, at man ikke ville forsikre ejendommene. Til gengæld hjalp tv-overvågning øjeblikkeligt. Det var en af de første beboelsesejendomme, man installerede tv-overvågning i, og der var stor ballade og meget omtale af det.«

»Siden da har man udvidet det til ikke bare at omfatte kældre og opgange, men også udeområderne,« siger han. Lektor Peter Lauritsen håber, at man generelt kan få en mere nuanceret debat om overvågning:

»Man kan håbe på, at vi kan få en overvågningsdebat, der ikke blot er automatisk for og imod, hvor politikere vil fremstå handlekraftige ved at indføre mere overvågning, og hvor der en stor gruppe af debattører og borgere, som går imod det med det samme«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Ubegrænset overvågning - ja/nej tak

Tænk hvis vi fik et mere nuanceret syn på overvågning. Så ville vi med ét få has på alle forbrydere. Forbrydere findes overalt. Det er ikke altid, at de ved det. Vi lever et et stadig mere lovreguleret land, hvor uvidenhed om loven ikke er en undskyldning. Og det til trods at ingen her mulighed for at kende loven i sin helhed. Derfor vil befolkningen dagligt uden vidende kunne begå lovbrud.

Med den totale overvågning vil staten formentlig selv bestemme, hvornår den vil slå til mod enhver af os. Der kan jo være andre grunde end de saglige, som kunne føre til at staten (statsadvokaten) rejser sag eller ikke rejser sag mod borgere. I dag kan statsadvokaten uden at være under lagt offentlighedsbegrebet formentlig afgøre om sag overhovedet skal rejses.

Hvis vi virkelig vil forbrydelser til livs, så må vi få gang i overvågning af hjemmene. Det ligger lige for. For nyligt hørte jeg, at Samsung med deres nyeste smart-tv har gjort det muligt at aflytte omgivelserne omkring skærmen.

Al erfaring viser, at teknologi vil blive brugt.

Nogen vil vel mene, at det er godt for så kan vi endelig få ram på forbrydelser bag hjemmet fire vægge. jeg vil overlade til andres fantasi, hvilke forbrydelser, der kan ske i hjemmet.

Hermed et nuanceret debatindlæg.

Nic Pedersen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Morten Jespersen, Rune Petersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Hmm Jens Jørn Pedersen.

Jeg er ikke enig i din konklusion. Video overvågning gjorde at man fandt hurtigere frem til gerningsmanden. Mit bud er at han ville have forsat med uhyrlige handlinger indtil han blev stoppet. Så derfor mener jeg at det hjalp med at forhindre yderligere gerninger.

I forhold til Kurts indspark mener jeg der er stor forskel på hvordan man bruger den data man får fra overvågning. Jeg mener det er fint man bruger video materialet til efterfølgende at opklare alvorlige forbrydelser. Det er den tilgang man har til det nu og jeg mener der er et meget stort spring til konstant at kigge på overvågnings video'er for at finde noget kriminelt. Så længe man bruger det til efterfølgende opklaring og dermed forhindring af yderligere hendelser er det fint med mig.

Dorte Sørensen

Jens Møller
ser du ikke et problem i hvor meget overvågningen bliver brugt til efter den er vedtaget?
Fx foreslås de nye foto af bilnummer også brugt til at finde socialebedragere. I den forbindelse kan jeg ikke undlade at nævne de borgerliges hetz mod socialebedragere og deres modvilje mod skattevæsnets tilladelse til at gå ind i folks haver for at kigge efter lønsnyd og anden skattesnyd.

Rune Petersen, Bjarne Andersen, Janus Agerbo, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er godt, at overvågnings-optagelser kan hjælpe med opklaring af kriminalitet.
Men læg mærke til, at det ikke har nogen præventiv virkning imod hverken kriminalitet, terror eller bandeoptøjer.
Det er efterforskning og dom, det handler om.

Overvågning er jo ikke ensbetydende med,
at al overvågning dermed er godt og kan hjælpe i opklaring.
Hvor stort et antal kameraer og mikrofoner og dataregistrering,
og hvor mange timers overvågningsvideoer
går der på opklaringen af en kriminalitet?
Det kan man jo ikke sige.
Nej, det er rigtigt.
Men hvor meget mistænkeliggørelse af ganske uskyldige menneskers færden skal der så til, for at fælde en enkelt forbryder - og er det det det værd?

Når de store optøjer begynder,
vil alle de timer og penge og kræfter der er brugt på at overvåge befolkningen alligevel kun kunne anvendes,
hvis der er nogle statsansatte tilbage til at efterforske,
hvad der egentlig skete.

John Robert Parkins

Mere overvågning vil ikke gøre os mere sikker, det sidste, vi har brug for når du søger en neeedle i en høstak er mere hø!
.......please excuse my danish.

@Dorthe jeg skriver jo netop at du skal begrænses stærkt i hvad det skal bruges til. Og det mener jeg godt man kan begrænse. F.eks. at det kun er PET og til evt. mordopklaring og voldtægter det skal kunne bruges. Mener bestemt at det skal reguleres hårdt.

@Lise - jeg køber ikke at overvågning ikke forhindre kriminalitet. Vi ser jo stribevis af serie forbrydere f.eks. Amagermanden. Hvis video overvågning havde opfanget tidligere havde man jo netop forhindret yderligere forfærdelige voldtægter. Enig i at man ikke stopper første gerning - men historien taler jo sit tydelige sprog i forhold serie voldtægtforbrydere. Så at det ikke virker præventivt er jeg direkte uenig i.

I gamle dages landsbysamfund vidste alle vist stort set alt om alle .

Med dagens elektroniske overvågningsmuligheder er vi vel ved at miste storbyens hidtidige "anonymitet" og skal atter til at passe på, hvad vi gør i det offentlige rum ( - nix pille næse o s v, for det kan blive set!).

Dagens mobiltelefoner med kamera giver alle mulighed for at forevige andres "pinlige opførsel" i såvel offentlige som private områder og lægge billederne ud på nettet til almen spot og spe.

Sådan set er mobiltelefonernes allesteds nærværende kameraer mere krænkende for privatlivet end de mere "klassiske" fastplacerede overvågningskameraer - og mod mobiltelefonernes kameraer må privatlivet altid give fortabt.

Fast placerede overvågningskameraer er ikke en reel trussel mod privatlivet i samme omfang som mobiltelefonernes kameraer - at nogle svindlere, terrorister og andre forbrydertyper mister "privatlivets fred" i det offentlige rum og får det lidt svært er i øvrigt ingen skade til. .

Jeg syntes ikke jeg behøver at argumentere for at mit privatliv tilhører mig selv. Det minder mig lidt om tv-serien RIGET: En læge der forklarer den døendes familie, at der ikke findes et eneste fornuftigt argument imod en obduktion. Sønnen til den døende svarer: "Men vi argumenterer ikke - vi siger bare nej."

Lise Lotte Rahbek

Jens Møller
Jamn lad os da bare dreje emnet over på voldtægter. Nej, serievoldtægter var det. Jeg ved ikke hvor mange af de slags, der sker i Danmark, men det ved du måske.

Jeg ka godtnok ikke lige gennemskue, hvilken relevans serievoldtægter har, da det er en helt anden slags kriminalitet. For det første er voldtægtsforbrydere helt tæt på deres ofre, kan man vist roligt sige. Og mange af voldtægtsmændene (undskyld, men det er altså i udtalt grad en m-forbrydelse) er i forvejen kendt af deres ofre.
Det kan man vist roligt sige er ganske anderledes end terrorhandlinger, hvor gerningspersonen ikke behøver komme i nærkontakt med deres ofre og hvor de ofte heller ikke kender deres ofre på forhånd.
Endvidere bliver en hel del voldtægter ikke anmeldt til politiet eller anklagen bliver frafaldet undervejs, hvilket man mildt talt ikke kan sige om terrorhandlinger.
Det er heller ikke SÅ ofte, at voldtægter foregår på offentlige steder, mens terrorhandlinger til gengæld sjældent foregår i privathjem..

Nå, men du ville diskueter det præventive element i overvågning, og med særligt henblik på voldtægt, kan jeg forstå. Herligt.
Har du nogle statistiske beviser på, at der er opklaret flere voldtægter efter at der er opsat overvågning i det offentlige rum, eller ligger dit argument knyttet til Amagermanden,
eller er det en mavefornemmelse der får dig til at mene noget om den præventive effekt af overvågningskameraer?

Jeg imødeser dine argumenter for at sammenligne terrorskyderier og serievoldtægter
og hvorledes disse kriminaliteter hver for sig bliver forhindret af mere overvågning.