Læsetid: 7 min.

’Vækst baseret på fossile brændsler er ikke bæredygtig’

Klimaforandringerne er verdens største markedsfejl, skrappere miljøkrav kan skabe basis for udviklingen af ny grøn teknologi, og vi skal blive bedre til at indtænke miljøhensyn i den økonomiske politik. Det er nogle af de tanker, der præger Peter Birch Sørensen, som netop har sat sig i formandsstolen for Klimarådet
En bulgarsk arbejder triller et brugt dæk af sted på en genbrugsfabrik i landsbyen Gaber. Ifølge formanden for Klimarådet i Danmark er det ikke en selvfølge, at den globale forurening bliver mindre i takt med den økonomiske udvikling, som visse modeller ellers har forudset.

DIMITAR DILKOFF

11. februar 2015

Han er en af Danmarks fø-rende og mest respekterede økonomer. Han har stået i spidsen for De Økonomiske Råd, Det Miljøøkonomiske Råd og senest Produktivitetskommissionen. Nu har klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) udpeget ham til at lede Klimarådet, som har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan Danmark når målet om at blive et lavemissionssamfund i 2050. Peter Birch Sørensen, økonomiprofessor ved Københavns Universitet, skal de næste fire år være Klimarådets ansigt udadtil og komme med forslag til, hvordan vi bedst og billigst når klimamålsætningerne. Hvad der kan betegnes som ’bedst og billigst’, afhænger dog helt af de antagelser, som ligger til grund for de økonomiske beregninger.

Skrappere miljøkrav

Et tilbagevendende spørgsmål i klimadebatten er, hvorvidt økonomisk vækst og miljøhensyn kan gå hånd i hånd. Ifølge Peter Birch Sørensen er der dog intet modsætningsforhold mellem et godt miljø og et stabilt klima på den ene side og en sund økonomi på den anden.

»Økonomi handler grundlæggende om at økonomisere med ressourcer, og til de ressourcer hører jo også miljøgoder. Så ud fra en økonomisk velfærdsbetragtning er der ikke nogen modsætning. Tværtimod. Hvis man ikke indtænker miljøhensyn i den økonomiske politik, så får man ikke maksimeret borgernes velfærd. Når det er sagt, kan der selvfølgelig være situationer, hvor indførelsen af strammere miljøkrav end dem, man har i omverdenen, på kort sigt kan gå ud over nogle virksomheder, der ligger i konkurrence med udlandet.«

OECD offentliggjorde en rapport i december, som viste, at der ikke er nogen sammenhæng mellem strengere miljøpolitik og øget økonomisk produktivitet. Snarere tværtimod.

– Set i det lys er det så fair at sige, at der i en åben økonomi som den danske kan være et modsætningsforhold?

»Det er et spørgsmål om tidshorisonten. På kort sigt kan virksomhedernes omstillingsmuligheder være begrænsede, hvis de pludseligt bliver mødt med skrappere miljøkrav, og dermed kan deres internationale konkurrenceevne umiddelbart blive svækket. På længere sigt kan man undertiden ved at stille skrappere krav fremme en teknologiudvikling, som så kan give nogle brancher en konkurrencefordel senere.«

Det er alt for billigt at forurene

Den økonomiske forklaring på klimaforandringerne er grundlæggende, at det enten er gratis eller meget billigt at forurene atmosfæren med drivhusgasser. Konsekvensen ved at beskatte CO2 vil dog uomtvisteligt gøre, at mange former for produktion må ophøre. Af samme årsag har Peter Birch Sørensen tidligere udtalt, at ’vores nuværende vækstmønster og vore nuværende produktionsmetoder ikke er bæredygtige’.

– Hvilken konsekvens bør vi tage af den konklusion?

»Konsekvensen er, at vi skal have ændret produktions- og forbrugsmønstret. Problemet i dag er jo, at meget af det, som vi kalder miljøgoder (luft, vand, biodiversitet, klimastabilitet, red.), ikke bliver prissat ordentligt. Det er tit gratis eller alt for billigt at forurene. Det vækstmønster, vi har haft historisk, har jo tydeligvis haft nogle negative konsekvenser for miljøet og klimaet. Da de nuværende rige lande gennemgik deres industrialisering, gik det på mange måder hårdt ud over miljøet. Efterhånden som industrien er kommet til at fylde mindre i den samlede økonomi, og i takt med at vi er blevet rigere og derfor også mere motiveret for at stille skrappere miljøkrav, har vi set, at nogle typer af lokal forurening er blevet mindre – eksempelvis luftforurening. Men i mange tilfælde skyldes det jo, at den mest forurenende produktion er flyttet til andre dele af verden.«

– Er konsekvensen af den pointe så ikke, at den såkaldte ’Kuznets Environmental Curve’, som forudsiger, at forurening vil falde, i takt med at den økonomiske vækst stiger, i højere grad er en hypotetisk antagelse end en påstand, der bygger på reelle data?

»Den hypotese, du her nævner, går ud på, at forureningen i de tidlige faser af industrialiseringsprocessen vil stige i takt med den økonomiske vækst, men at miljøbelastningen i de senere faser af den økonomiske udvikling vil begynde at falde. Nogle af de tidlige empiriske studier fandt en vis støtte for hypotesen, men i de senere år er de miljøøkonomiske forskere blevet mere skeptiske overfor, om der findes en sådan mekanisk sammenhæng. Grundlæggende handler det meget om, hvilken miljøpolitik, der bliver ført, og den er selvsagt svær at sætte på formel.«

– Betyder det så ikke, at der rent faktisk, historisk set, har været et modsætningsforhold mellem økonomisk vækst og miljøhensyn de seneste 150-200 år?

»I de rige lande har vi fået bedre styr på visse lokale forureningsproblemer, i takt med at væksten har gjort os mere velstående. Ser vi på det globalt, er det dog åbenlyst, at en vækst baseret på fossile brændsler ikke er bæredygtig. Men i de enkelte lande er man bange for, at hvis man strammer sin miljø- og klimapolitik, så går det udover konkurrenceevnen og dermed den økonomiske vækst. Sådan er det bare ikke nødvendigvis på længere sigt.«

– Set fra din stol, spiller dén pointe en central nok rolle i den politiske debat?

»Den afspejler sig jo i debatten, hvor man på den ene side har dem, der argumenterer for, at det kan være en økonomisk fordel for Danmark at være et foregangsland på miljøområdet, fordi vi får frembragt nogle nye teknologier og nogle nye virksomheder. Omvendt har vi dem, der er bekymrede for, at hvis vi går for hurtigt frem, så går det ud over beskæftigelsen, fordi vi mister arbejdspladser inden for de mere traditionelle erhverv.«

– Hvem har så ret i den debat?

»Det afhænger meget af hvilket tidsperspektiv, man anlægger. På kort sigt kan skrappere miljøkrav som nævnt gå ud over beskæftigelsen i visse konkurrenceudsatte brancher. Men på energiområdet er der eksempler på, at de relativt skrappe miljøkrav, som vi har stillet herhjemme, kan give basis for dansk eksport af miljøvenlig teknologi. Reguleringen har også bidraget til, at vi har fået en relativt høj energieffektivitet i mange dele af økonomien, hvilket gør os mindre følsomme end mange andre lande over for udsving i energipriserne.«

– Nationalbanken udgav i sommer en rapport, der netop konkluderede dette, men de konkluderede også, at det i højere grad er tekniske standarder og udledningsbegrænsninger end skatter og afgifter, der har skabt rammerne for disse konkurrencemæssige fordele. Hvis vi skal tage Nationalbankens rapport alvorligt, bør vi så ikke i højere grad – i den politiske debat – tale om tekniske standarder og rammevilkår end grønne afgifter?

»Jeg tror, at de to ting skal gå hånd i hånd. Både tekniske standarder og afgifter øger omkostningerne ved at forurene, hvilket jo netop er tilsigtet. Afgifter har bl.a. den fordel, at de giver et vedvarende incitament til at udvikle grønnere teknologier, men i mange sammenhænge kan tekniske standarder være det mest praktiske og hurtigst virkende instrument.«

Verdens største markedsfejl

I efteråret 2006 udkom den godt 700 siders lange Stern-rapport, som for alvor satte klimaproblemet tilbage på globale dagsorden og bl.a. konkluderede, at det var langt billigere at forebygge og undgå klimaforandringerne end at tilpasse sig dem. I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten udtalte hovedforfatteren, den britiske økonom Nicholas Stern, at menneskeskabte klimaforandringer var den hidtil største markedsfejl.

– Havde han ret i det?

»Ja, det synes jeg. Det er jo i den grad en markedsfejl, der omfatter hele kloden, og hvis vi ikke får gjort noget ved det, så er konsekvenserne for hele menneskeheden uoverskuelige. Så jeg synes ikke, at det er for store ord at sige, at det er den største markedsfejl nogensinde.«

– Hvis det er brugen af de fossile brændsler og den type vækst, vi har haft siden industrialiseringen, der er skyld i problemerne, er den logiske konsekvens så ikke, at der er grænser for den materielle vækst?

»Kloden kan i hvert fald ikke holde til, at udviklingslandene og vækstøkonomierne gennemgår det samme vækstforløb, som de nuværende rige lande har gennemgået. Så i den forstand er der grænser for den form for vækst, vi har haft historisk.«

Forsigtighedsprincippet

FN’s klimapanels rapporter bruges ofte i debatten om størrelsen på omkostningerne ved klimaforandringerne, men klimapanelets økonomiske modeller tager hverken højde for katastrofale klimaskader, klimatiske tipping points eller de økonomiske fordele, der er ved at reducere klimaforandringerne eller andre fordele såsom fødevaresikkerhed, biodiversitet, renere vand, mindre luftforurening og lignende.

– Hvilke politiske konsekvenser bør vi tage af den usikkerhed, de økonomiske fremskrivninger i disse rapporter trods alt er behæftede med?

»Her ligger jeg meget på linje med Stern-rapporten, som, jeg synes, er det bedste, mest seriøse og reflekterede forsøg på en bred klimaøkonomisk analyse. Stern og hans medarbejdere lægger stor vægt på de risikomomenter, du nævner, selv om heller ikke deres modelfremskrivninger tager højde for, at der kan være nogle tipping points nogle steder, vi ikke rigtigt kan forudse. Den risiko bruger de som argument for at følge et forsigtighedsprincip, hvor vi siger, at vi må indrette vores politik efter, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren ikke bør overstige et vist niveau.«

– Er der nogen former for vækst, der er så omkostningstung, at det ville være mere nøjagtigt at tale om ’uøkonomisk vækst’?

»Ja, det er klart. Man kan godt forestille sig situationer, hvor det traditionelle BNP vokser, men hvis man opgjorde et grønt BNP, hvor man indregner miljøomkostninger, så ville der være tale om et fald. Men så er det, fordi det traditionelle BNP i den konkrete situation ikke måler det, vi i virkeligheden er interesseret i – nemlig velfærd.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • morten Hansen
  • HC Grau Nielsen
  • Jørgen Randrup Lassen
  • Poul Schou
Ejvind Larsen, morten Hansen, HC Grau Nielsen, Jørgen Randrup Lassen og Poul Schou anbefalede denne artikel

Kommentarer

Holger Skjerning

Fint at også en økonom erkender, at klimaproblemerne er verdens største problem.
Men så nævnes "mere grøn energi" som en politisk korrekt refleks også fra den nye formand.
Tænk, hvis han og andre ærligt skrev: "mere CO2-fri energi" !!
Den mest effektive el-kilde, der både leverer strøm når det ikke blæser, og når solen ikke skinner, er kernekraft. Og nye mere effektive reaktorer er på vej.
FN anbefaler det, IPCC anbefaler, mange top-klimaforskere (bl.a. James Hansen) anbefaler det. Lomborg indrømmer det, - men ikke frivilligt !!
Lande uden bjerge og vandkraft bør hurtigst muligt erstatte især kul, men også meget af olien og gassen med kernekraft.
To mellemstore kk-værker på hver side af Storebælt kan levere 60-80 % af elforbruget - og ved hjælp af varmepumper - også det meste af varmebehovet. Resten fra biomasse.
Og så skal el- og hybridbiler være fritaget for afgift, indtil der er f.eks. 500.000 biler i Danmark.
Desuden skal der indføres differentierede el-tariffer og aktive elmålere, så folk lokkes til at bruge mindre el, når det ikke blæser.
Alt dette er effektivt, mens den evige snak om "grøn energi" er dyr, ueffektiv og kun hjælper lidt.

HC Grau Nielsen

Når man ser hvor store problemer Risø har med at håndtere deres atomaffald vil det nok ikke være nogen god ide at anskaffe endnu mere atomaffald det ville være hovedløst.

Ejvind Larsen, Mads Berg, morten Hansen, Helge Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Bent Gregersen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

"Vismand" og "økonom" er gensidigt udelukkende betegnelser. Når det er sagt, så må det være ægte vidende og indsigtsfulde mennesker, der sidder på denne post, som ikke bekymrer sig om nogle tilfældige tal på et stykke papir, men med hvad man kan gøre konkret og teknologisk for at redde verden for alle - også hvis det betyder, at vi skal tage de riges penge fra dem, hvad der godt kan blive nødvendigt.

Ejvind Larsen, Mads Berg, Niels-Holger Nielsen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg finder det chokerende, at Holger Skjerning afslører, at der stadig bliver forsket i det lort, som menneskeheden forlængst burde have indset kun fører helt forkerte løsninger med sig. Energi skal ikke komme fra centrale værker, men tværtimod være så lokale og befolkningsstyrede som muligt.

Ejvind Larsen, morten Hansen, Helge Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Bent Gregersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Andreas Kallesen

Nu er hele ideen om global opvarmning, som senere blev kaldt klimaændringer (fordi der ikke var nogen evidens for opvarmning) et stort fupnummer. Måske verdenshistoriens største ponzi-scheme.
Al Gore fik denne tjans da han tabte presidentvalget mod George Bush, og har siden da udgivet propagandafilm og kæmpet bravt for globale CO2 skatter.
En gruppe forskere har desuden udgivet en rapport i forbindelse med det videnskabelige magasin Nature. Her præsenterer forskerne emails som direkte beviser at de data og rapporter som Al Gore og FN bruger er direkte forfalskede.
http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2066240/Second-leak-clima...
Klimaforandringer handler om CO2 skatter og afgifter på alle forbrugsvarer. Også handler det i højeste grad om implementeringen af AGENDA 21. Søg på din egen kommunes hjemmeside, og du vil finde en side som omhandler Agenda 21 globale neofeudale initiativ.
De sælger det selfølgelig som grøn vækst, men der er tværtimod tale om grøn fascisme.

Steffen Gliese

Nej, Andreas Kallesen - og selvom det skulle være urigtigt, så er det alligevel klart for selv et barn, at det er bedre at opbygge energiforsyning, der ikke forbruger af jordens endelige ressourcer.

Ejvind Larsen, Mads Berg, morten Hansen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Henning Lögun

@ Andreas Kallesen

Jeg troede helt ærligt ikke at der var danskere der var hoppet på det amerikanske højrefløjs nonsens.....

Torben K L Jensen, Ejvind Larsen, Mads Berg, Janus Agerbo, morten Hansen, Bent Gregersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Og lad lige være med at bruge udtrykket "ponzi-scheme" her i DK, jeg ved godt hvad det betyder, men hvor mange gør det?
Og så må du gerne dele "også" i to ord i dit indlæg, ellers ødelægger det meningen lidt, selvom jeg alligevel kan finde den.
Men hold dig nu til Fox.

Philip B. Johnsen

Det beklageliget, at der ikke er sammenhæng imellem de grunlæggende problemstillingers udfordringer for samfundet og hensigten med, at fremstå som værende på holdet, der vil bekæmpe klimaforandringer.

Hele omdrejningspunktet for klimapolitikken, handler om konkurence med, teknologiske udvikling og prisen på fossile brændsler, når det burde handle om fossile brændsler udfasning, at få økonomi ud af olie, gas og kul sektoren.

Sandheden om, at forholde sig nøgternt til klimaforandringerne, fra Folketinget, De Økonomiske Råd, Det Miljøøkonomiske Råd og senest Produktivitetskommissionen og deres langsigtede klimapolitik, er den er ikke eksisterende.

Der er en planlagt udvikling, der udelukkende går på, at forøge dansk salg af olie og gas ikke, at reducere udvindingen, men drastisk forøge udvindingen, ved b.la. dansk fracking gas udvinding og forskning i forbedret udnyttelse af kendte danske reserver.

IPCC forklare politikkere og økonomer mf.
"80% af verdens kendte, også de danske olie, gas og kul reserver, skal blive i jorden, for ikke klimaet skal tage, en dramatisk drejning mod kraftigere katastrofer, det er forræderi mod samfundet, at søge nye reserver."

Fossil brændstof sektoren.
Ingen politikker eller økonom, kan komme uden om det faktum, at når kapitalistisk investering, der afføder profit til investorer, men samtidig slår et stort voksende antal fattige ihjel, foranlediget af denne samme investering, så er handelsværdien irrelevant og børsnotering skadelig, befolkningen bør naturligvis overtage denne type investeringer, for effektiv afvikling, så befolkningen ikke kan modarbejdes, af interesser for kortsigtet profit.

Ejvind Larsen, Helge Rasmussen, Bent Gregersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Fra artikel:
»Økonomi handler grundlæggende om at økonomisere med ressourcer, og til de ressourcer hører jo også miljøgoder. Så ud fra en økonomisk velfærdsbetragtning er der ikke nogen modsætning. Tværtimod. Hvis man ikke indtænker miljøhensyn i den økonomiske politik, så får man ikke maksimeret borgernes velfærd. Når det er sagt, kan der selvfølgelig være situationer, hvor indførelsen af strammere miljøkrav end dem, man har i omverdenen, på kort sigt kan gå ud over nogle virksomheder, der ligger i konkurrence med udlandet.«

Det er den samme tilsidesættelse af fornuft fra Produktivitetskommissionen, hvor Peter Birch Sørensen var formand.

Fra link:
"Produktivitetskommissionen skrev følgende til regeringen.

Danmark har valgt nogle klimapolitiske målsætninger, der er mere ambitiøse, end de interna- tionale aftaler forpligter os til. Det kan fordyre den danske energiproduktion – især på kort sigt. Virkningen på længere sigt vil blandt andet afhænge af den teknologiske udvikling og prisen på fossile brændsler og CO2-kvoter."

Link: http://produktivitetskommissionen.dk/media/164482/Slutrapport.pdf

Steffen Gliese

Den grundlæggende fejl er, at man tror, der skal tjenes penge, når der i virkeligheden skal udbygges, så ting fungerer uden omkostninger og uden profit. Energianlæg, der kun kræver en skruetrækker og en pudseklud med jævne mellemrum er langt at foretrække for mange menneskers undertiden livsfarlige arbejde med at udvinde brændbare energikilder fra jordens indre.

Torben K L Jensen, Ejvind Larsen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

Holger Skjerning
Der findes i dag 4-500.000 ton radioaktivt affald rundt omkring på jorden.
Ingen kan finde sikre opbevaringsformationer i jordskorpen til de, sammenlignet med den menneskelige kultur efter jægerstadiet, af størrelsesordenen ti tusinde år, mindst hundretusinde år som minimumstid for deponeringen og konstant udsat for uoverskuelige tilstande som vor art kan indrette af jordiske helveder.
Alene denne problematik udelukker kærnekraft for ever ganske uanset folks teknologifacination.

Bent Gregersen

Holger Skjerning
Der findes i dag 4-500.000 ton radioaktivt affald rundt omkring på jorden.
Ingen kan finde sikre opbevaringsformationer i jordskorpen til de, sammenlignet med den menneskelige kultur efter jægerstadiet, af størrelsesordenen ti tusinde år, mindst hundretusinde år som minimumstid for deponeringen og konstant udsat for uoverskuelige tilstande som vor art kan indrette af jordiske helveder.
Alene denne problematik udelukker kærnekraft for ever ganske uanset folks teknologifacination.

Bent Gregersen

Holger Skjerning
Der findes i dag 4-500.000 ton radioaktivt affald rundt omkring på jorden.
Ingen kan finde sikre opbevaringsformationer i jordskorpen til de, sammenlignet med den menneskelige kultur efter jægerstadiet, af størrelsesordenen ti tusinde år, mindst hundretusinde år som minimumstid for deponeringen og konstant udsat for uoverskuelige tilstande som vor art kan indrette af jordiske helveder.
Alene denne problematik udelukker kærnekraft for ever ganske uanset folks teknologifacination.

Lise Lotte Rahbek

Det er mig ubegribeligt, at nogen kan tale,
somom en bunke atomaffald, som skal opbevares forsvarligt i 1000 år, er en god og anstændig gave til jorden og menneskene i fremtiden.
Ubegribeligt.

Ejvind Larsen, Mads Berg, Steffen Gliese, morten Hansen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Lise Lotte Rahbek en uanstændig 1000 årig giftig gave til fremtidige generationer.

Men er der ikke, en historisk tradition i verden for, at sende regningen for uholdbar vækst på olie, gas og olie, til fremtidige generationer, så rigtig overrasket, det kan borgerne næsten ikke, tillade sig at blive, over den slags hadegaver.

A- kraft er en pervers teknologi.
Det er afsindig dyrt at sikre disse værker mod terror. Medarbejdere, arbejdsgange, håndtering af brændselselementer, trafik, besøg mm.Kæmpe områder skal overvåges. Alt skal sikres og undersøges i hoved og røv.
Selve byggeriet vil vel ødelægge et naturområde på størrelse med...Amager.
Så har vi slet ikke talt om de evt. geopolitiske følger. Afhængighed af uran.
Og så har man alligevel stadig affaldsproblemet til sidst.

Torben K L Jensen, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg ville nu ikke gemme atomaffaldet alt for langt bort. Der er teknologier på vej, som kan udnytte og forbruge både plutonium og de radioaktive isotoper i atomaffald. På den måde bliver nutidens affald til fremtidens ressourcer. Det er ikke så langt fra den situation, som vi har været i med hensyn til husholdningsaffald. Først var det et irriterende biprodukt, som hobede sig op på lossepladserne. Siden lærte vi sortering, genbrug og affaldsforbrænding, som i dag giver et værdifuldt bidrag til både fjernvarme og produktion af el.

Frank Hansen:

Ja, og på samme måde gemmer vi heller ikke CO-2 udslippene for langt væk, men opbevarer dem i atmosfæren til en dag vi får brug for dem :-)

Glæder mig i øvrigt til, at der bliver en hel masse fokus på dette fra Birch Sørensen, som de danske politikere tilsyneladende er lige så forelskede i som McKinney:

"Man kan godt forestille sig situationer, hvor det traditionelle BNP vokser, men hvis man opgjorde et grønt BNP, hvor man indregner miljøomkostninger, så ville der være tale om et fald. Men så er det, fordi det traditionelle BNP i den konkrete situation ikke måler det, vi i virkeligheden er interesseret i – nemlig velfærd."

Jeg holder nu ikke vejret, mens jeg venter; det kan være luften er så forurenet til den tid, at der ville være tale om et fald i sundhed i forhold til at trække rigeligt af det nu.

Steffen Gliese

Problemet er vel, at man lader den forældede teknik fungere side om side med den nye, rene, i stedet for over kort tid at rydde bordet, genanvende løbende f.eks. de materialer og grundstoffer, der indgår i bilproduktionen til komplet ombygning til køretøjer, der er co2-neutrale eller med tilstrækkelig snilde ligefrem -negative.
Det at ting er stort set umuligt at bringe ud af verden - herunder grundstofferne - er både en velsignelse og en forbandelse, og løsningen må være at satse på det første og aktivt bekæmpe det sidste.

Philip B. Johnsen

Peter Hansen 05:41
Markedsfejl!

Fossil brændstof sektoren.
Ingen politikker eller økonom, kan komme uden om det faktum, at når kapitalistisk investering, der afføder profit til investorer, men samtidig slår et stort voksende antal fattige mf. ihjel, foranlediget af denne samme investering, betyder at handelsværdien er irrelevant og børsnotering skadelig, befolkningen bør naturligvis overtage denne type investeringer, for effektiv afvikling, så befolkningen ikke kan modarbejdes, af interesser for kortsigtet profit.

Peter Hansen,
hvordan bærer du dig ad med at have en nærmest overmenneskelig indsigt i alle emner på denne jord?
Du er uden tvivl verdens klogeste menneske, hvis blot verdens ledere ville logge ind på disse sider, og følge oraklet, ville alt snart løse sig.

Grethe Preisler

Dr. Hansen eller Hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og elske atomkraftværker:

"Der er teknologier på vej, som kan udnytte og forbruge både plutonium og de aktive isotoper i atomaffald. På den måde bliver nutidens affald til fremtidens ressourcer. Det er ikke så langt fra den situation, som vi har været i med hensyn til husholdningsaffald."

Do'nt worry be happy, lille fru Jensen, der kommer en rigtig god løsning i morgen. Bøtterne med væksthormon- og pesticidrester, som Deres afdøde mand deponerede i redskabsskuret omme i baghaven, ender med at blive guld værd for Deres oldebørn, hvis bare De gemmer dem længe nok og lytter til de rigtige eksperter.

Så vil De venligst hale op i støttestrømperne og se at komme ud og svinge plastickortet med enkepensionen lidt flittigere i Toys"R"Us, og Jensens Bøfhus, så vi kan få gang i hjulene under firehjulstrækkerne og BNP-væksten i DK igen?

Ejvind Larsen, Philip B. Johnsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"hvordan bærer du dig ad med at have en nærmest overmenneskelig indsigt i alle emner på denne jord?"

Elementært, kære Robert Jensen:

“From one thing, know ten thousand things”
― Miyamoto Musashi, The Book of Five Rings