Læsetid: 6 min.

Verdens flinkeste mand

’Det er vigtigt at kunne tale sammen,’ siger Dalai Lama med henvisning til kineserne og forstår på en måde godt, hvorfor den danske regering ikke vil mødes med ham. Derudover foreslår han, at NATO flytter sit hovedkvarter til Moskva, og med hensyn til analsex, så kan man gøre, hvad man vil (med mindre man er munk). Og så griner han, meget – og virker generelt flink
En selfie med selveste Dalai Lama er eftertragtet således også i København onsdag.

En selfie med selveste Dalai Lama er eftertragtet således også i København onsdag.

Ulrik Hasemann

12. februar 2015

De har god rytme, de demonstranter. De står uden for metrostationen ved Bella Centeret og messer »Et eller andet-Dalai Lama’. Stop Lying. Et eller andet-Dalai Lama. Stop Lying«, osv., mens en af dem slår på en stor tromme. Jeg går væk fra dem mod Hotel Bella Sky, der på sin egen forrykte måde rager op mod den grå morgenhimmel. På vejen får jeg overrakt en folder, der på første side udråber Dalai Lama til »den værste diktator i denne moderne verden«. Det virker lidt voldsomt. Så passer den folder, der udleveres ved registreringen til pressemødet, bedre med mine forventninger. Den viser en smilende Dalai Lama med samlede hænder.

Inde i lokalet er der en vis spænding i luften.

Lige under Steve Jobs

Michael Feder, Have Kommunikation, tager mikrofonen og giver et par instrukser til de mange fotografer: »Hvis Hans Hellighed synes, det bliver irriterende, beder jeg jer lige om at tage den med ro.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans hellighed Dalai Lama er efterhånden blevet 80 år, og har trukket sig tilbage fra det politiske segment. Han har åbent givet udtryk for, at interesserne har en anden karakter end førhen. Og når undertegnede når den alder (hvis overhovedet), er international politik nok heller ikke den første prioritet. Det ligger et andet sted.

Så det dær med at 'hang at every word' som spindoktorer og politiske kommentatorer ynder at gøre med deres politiske helte (ikke mindst DR og TV2), er ikke det mest forventede fra en journalist fra Information, med mindre kaffeforbruget eller tendensen til at holde sig til sit eget aldersområde, er blevet lidt trangt eller for højt. Men Hans Henrik Rasmussen nærmer sig nok heller ikke de firs foreløbigt.

Så rådet ér, at forestille sig, hvodden' verden kan tage sig ud og hvilket som er spændende, når man er f.eks. 60 år, Hans Henrik. Respekten for erfaringen, samt dens betydning for focus artikelmæssigt set, kan man nemlig godt orienterer sig i, såfremt man tænker sig om. Ta' lige en sludder med Dahlin, lille ven. Så fik denne artikel måske karakter af noget andet...

Med (oprigtig) venlig hilsen

Sören Tolsgaard

In Held 'Twas In I [Procol Harum, 1968]

In the darkness of the night, only occasionally relieved by glimpses of Nirvana as seen through other people's windows, wallowing in a morass of self-despair made only more painful by the knowledge that all I am is of my own making. When everything around me, even the kitchen ceiling, has collapsed and crumbled without warning. And I am left, standing alive and well, looking up and wondering why and wherefore.

At a time like this, which exists maybe only for me, but is nonetheless real, if I can communicate, and in the telling and the bearing of my soul anything is gained, even though the words which I use are pretentious and make you cringe with embarrassment, let me remind you of the pilgrim who asked for an audience with the Dalai Lama.

He was told he must first spend five years in contemplation. After the five years, he was ushered into the Dalai Lama's presence, who said, 'Well, my son, what do you wish to know?' So the pilgrim said, 'I wish to know the meaning of life, father.' And the Dalai Lama smiled and said, 'Well my son, life is like a beanstalk, isn't it?

https://www.youtube.com/watch?v=SmGaDL-mcs4

Robert Ørsted-Jensen og Vibeke Andersen anbefalede denne kommentar

En grinende flink mand, der ikke bilder sig ind han er mere end os andre.
Og i øvrigt er alle tibetanere ligesom ham, ultra fredelige lykkelige harmoniske bjergfolk, der ikke har behov for at være mistænksomme, aggressive eller voldelige, ligesom vi lavlands folk har det med at være, mere end godt er.
Sjovt fisk der ikke vil have magt men alligevel har det, vil nogle nok sige, andre kan bare ikke helt forstå, at Dalai Lama faktisk godt kan lide kineserne og ofte har rost dem, selvom ham må leve i landflygtighed.
Selv var jeg så heldig at opleve tibetansk livsstil, da jeg som ung rygsæk rejsende løb tør for penge oppe i Nepal tæt ved en tibetansk flygtningelejr, og det har præget mit liv lige siden, uden at de egentligt gjorte andet end bare at være mennesker, når mennesket er bedst.
Så husk det nu make love not war.

Margareta Dahlström, Viggo Okholm, Katrine Visby, Anne Eriksen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

"Den Kinesiske bonde", hvos nogen skulle være i tvivl, er en Kinesisk folkefotælling, eller folkeeventyr om man vil, med taoistiske rødder. Den er ganske ligetil:

Udenfor en landsby bor en gammel bonde, en enkemand, lidt ligesom oppe bag norges kyster.
Han har en eneste søm og en eneste hoppe. En dag render hoppen væk, og han kan ikke pløje sin mark. Hele landsbyen begynder at sladre. Uheld. Ulykke. Dårlig karma. Bonden ser landsbyboerne dagligt idét han handler på markedet og svarer deres begrædelser med et uvægerligt "vent og se".

En måned senere kommer hoppen tilbage, tæt fulgt af en hingst, gravid. Hele landsbyen er på den aden ende. Så heldig. Velsignet af den himmelske fred. God karma. De lykønsker ham når de møder ham. Hans svar er det samme: et uvægerligt "vent og se".

Få uger senere styrter hans søn i forsøget på at tæmme hingsten. Han pådrager sig uhelbredelig skade. Halt for livet. På krykker. Hele landsbyen summer. Hvem sakl nu gifte sig med bondens arving? Hvem skal pløje jorden? Hvem skal høste? Hvilken ulykke! Dårlig karma! Og alligevel svarer bonden på alle kondolationer, "vent og se", med uvægerlig ro.

Samme år senere bryder en krig ud, og kejseren indkalder alle kampdygtige mænd i provinsen. Modne soldater kommer til flækken og besøger hvert hjem for at hive alle drenge med til fronten, uanset om deres mødrer gemmer dem under gulvbrædderne. Da de ankommer til bondens gårs, kaster de et kort blik på hans invalide afkom og skynder sig videre. Og alt imens hele landsbyens mødre skriger efter deres sønner, pløjer den gamle bonde sin jord med sin haltende søn og sin gravide hoppe, uden travlhed, og uden bekymring.

Viggo Okholm, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
John Christensen

Det er da lige ved at mit mismod står for fald, med alt den venlighed og godhed!

Alligevel virker det lidt som, når tv-avisen lige slutter af med et "letbenet" sjovt eller følsomt indslag der gør det lige lidt lettere at sluge pillen om, at hele verden er gået af lave og forbereder sig på krig!

Livet er en lang lort, men hvis du nøjes med at æde en lille bid hver dag - så skal du nok komme igennem det!
Før eller siden, hurtigt eller langsomt - vent og se.

Svært at blive sur på en der møder en med smil og venlighed, men religion er aldrig svaret på vores udfordringer.

Troede egentlig ikke at buddhister missionerede?
Det gør de måske heller ikke.
Er det bare et mediestunt, med alt den opmærksomhed?
Som når alt kommer til alt i bund og grund handler om - at kritisere kineserne, uden dog at smide skinkerne over bord.

Religion er opium for folket - dog en trøst at lamaen erklærer sig som marxist.
Træt af røgelse og myraslør - arbejdet kalder. Husk det - små bidder!

God dag der ude

olivier goulin

Det har altid været mig en gåde, at Dalai Lama får den kolossale presseopmærksomhed.
Med al respekt, er han noget nær det mest ordinære, man kan forestille sig. Jeg har aldrig hørt noget videre dybsindigt fra hans mund, kun banaliteter. Det er så, hvad de er. Manden er til gengæld sympatisk og hjertevarm.
Men dét er der jo så mange der er, uden at journalister flokkes om dem, som var de i audiens hos dronningen eller paven.

Jeg kan kun finde forklaringen i mandens særlige politiske rolle (som han nu ganske vist har lagt bag sig), og at han igennem årene har fået en slags ikonisk status. Alle kender navnet og ansigtet. Han er nemt genkendelig. Og så trækker han ofte et spor af diplomatiske komplikationer efter sig, som undertiden sætter hans værter i pinagtige dillemaer.

At han overhovedet besvarer den kvindelige journalists helt malplacerede og respektløse spørgsmål kommer ham næsten kun til ære. Det er i hvertfald tegn på stor ydmyghed - og på at han er så langt fra en selvpåtaget hellighed, man næsten kan være.

/O

Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Dan Turell skrev engang et digt der gik på, at "det er ikke let at være nogen" og der var i princippet ingen der gik fri. Det tror jeg sådan set heller ikke Dalai Lama gør, men han er tydeligvis begavet med nogle af de samme kvaliteter som fx. Bent Fabricius Bjerre: et godt helbred, intelligens og et godt gehør. Så kommer humøret og dermed latteren helt af sig selv.

Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at Dalai Lama er en rar mand. Men jeg er heller ikke spor i tvivl om, at han ville være totalt ukendt i Vesten, hvis det ikke netop var fordi, han kan bruges som redskab i propagandaen mod Kina.

Bo Stefan Nielsen

»Selv i dag er jeg marxist – eller marxistisk buddhist er nok mere præcist,« tilføjer han efterfulgt af det gode grin. »For det, der tiltaler mig ved marxisme, er, at den fokuserer på ligelig fordeling, mens kapitalisme handler om profit og materialisme. Det er uretfærdigt over for arbejderne, og det er et moralsk problem.«

Interessant. Men det er ærligt talt lidt irriterende, at Information ikke hæver sig over overfladisk benovelse over at møde denne superstar. Det er jo ikke Michael Jackson det her, men en leder, som har et endog meget stort publikum, der opfatter hans meninger som et moralsk og spirituelt kompas.

Marxisme er et værktøj til analyse af det kapitalistiske klassesamfund med det formål at finde handlingsrum for organisering og modstand. Endemålet er en socialistisk revolution fra neden, der vil placere magten i hænderne på arbejderklassen.

Hvis Dalai Lamas udtalelse om, at han opfatter sig som marxist handler om, at han ønsker en anden samfundsmodel end det feudalistiske teokrati, Tibet var før den kinesiske invasion, ville dét være mere interessant at høre om. Hvad er perspektivet for almindelige tibetanere i fald, det lykkes at jage den koloniale besættelsesmagt på porten?

Mon ikke det, Dalai Lama bare prøver at sige er, at han bekymrer sig om ulighed, fattigdom og udbytning. Hvilket unægteligt er et sympatisk og vigtigt budskab i sig selv. Om det så gør ham til marxist, må dog skulle vurderes på hvad han mener, der må gøres i Tibet - og i forhold til kapitalismen på verdensplan. Dét måtte Information da hellere have spurgt ind til, fremfor at bruge så megen plads på ligegyldige stemningsbeskrivelser fra pressemødet og hvordan Dalai Lama ser ud.

Uanset hvad er det uden tvivl frygtelig irriterende for den såkaldt kommunistiske elite i Kina, som påstår at have et ideologisk fælleskab med Marx, men står for det modsatte, nemlig et statskapitalistisk diktatur.

Lise Lotte Rahbek

Ordinær og banal.
Barmhjertighd, tilgivelse og lighed.
Hvor er det skønt!

Nu er det budskab blevet præket af og i diverse -ismer i mindst et par tusinde år, og mange mennesker bliver provokeret,
når de bliver konfronteret med, at budskabet ikke er slået igennem endnu,
og at en ordinær person kan få pressens opmærkomhed med sådan noget banalt bavl.

Lamaens besøg øger mit håb om, at verden endnu ikke er helt overtaget af teknokrater, rationaliseringseksperter og konsulentfirmaer.

"Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at Dalai Lama er en rar mand. Men jeg er heller ikke spor i tvivl om, at han ville være totalt ukendt i Vesten, hvis det ikke netop var fordi, han kan bruges som redskab i propagandaen mod Kina."

Formentligt ville Dalai Lama være kendt i Vesten alligevel, men ingen tvivl om at han misbruges ... og muligvis lader sig misbruge. Spørg blot Obama, f.eks.

Søren Kristensen

I øvrigt synes jeg at den sexinteresserede journalist var modig og mon ikke der er mere end én rådvild derude, der kan bruge svarene til noget? Hvad angår det politiske er jeg derimod ret sikker på at lamaens banaliteter (med alt respekt for banaliteter) ikke har den store betydning. Religion er som bekendt opium for folket og intet tyder på at opium og politik er nogen god blanding, selv om der af og til, for ikke at sige snart hele tiden, kan være brug for en gedigen fredspibe.

Buddhister bør ikke missionere og gør det vel egentlig heller ikke, men det undrer mig lidt at så mange beundrer Dalai Lama og med rette, men selv at vælge hans vej ligger fjernt.
Husk at i buddhismen er vi selv ansvarlige for vore valg er det derfor det er så svært?
Nå nu kom der missionering :)

olivier goulin

Det er faktisk en meget velvalgt overskrift - Verdens Flinkeste Mand

Det er præcis sådan jeg ser ham. Han er forbilledlig rar, omgængelig og skikkelig
- men på ingen måder ekstraordinær. Nærmest tværtimod. Dalai Lama er legemliggørelsen af ordinæritet.
Var han ikke klædt i sine buddhistiske gevandter, så kunne han have været din huslæge eller din søns geografilærer.

/O

Lise Lotte Rahbek

Der må gerne være flere flinke, rare, skikkelige, barmhjertige mennesker.
Og de må gerne allesammen komme i tv.

lars abildgaard, Henriette Bøhne, Viggo Okholm, olivier goulin og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar