Læsetid: 4 min.

’En vigtig del af det danske samfund’

Trods sin beskedne størrelse har det jødiske samfund i 400 år bidraget betydeligt til dansk kultur og selvforståelse
16. februar 2015

Efter skudattentatet mod den jødiske synagoge tidligt i går morges favnede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) synagogens brugere med ordene:

»Jeg vil gerne sige direkte til det jødiske samfund, at jeg er dybt berørt af det, der skete i nat. I er en vigtig del af det danske samfund, og I står ikke alene.«

Statsministeren erklærede:

»Når man uden skånsel angriber uskyldige til et debatarrangement eller personer fra det jødiske samfund, angriber man vores demokrati og alle danskere.«

De ord fra statsministeren, der senere på dagen lagde blomster ved synagogen, bekræfter den tætte samhørighed mellem det danske samfund og dets jødiske befolkningsgruppe. Angrebet på synagogen rammer den nationale konsensusopfattelse, at Danmark som en selvfølge yder jødiske borgere fuld beskyttelse og omsorg.

Da synagogen omkring kl. 0.50 blev angrebet med skudsalver, var selve bygningen lukket, men i menighedshuset bagved fejrede et selskab på omkring 80 gæster en ung piges konfirmation.

»Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis gerningsmanden var kommet indenfor,« siger formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, til Ritzau.

Bad om hjælp

Når gerningsmandens indtrængen blev forhindret, skyldes det, at Det Jødiske Samfund allerede lørdag eftermiddag – efter skudattentatet mod et debatarrangement på Østerbro – havde bedt om øget politibeskyttelse. Det skærpede beredskab omkring synagogen kunne dog ikke hindre, at en 37-årig mand, der stod ved porten for at kontrollere adgang til konfirmationsfesten, blev dræbt, og at to betjente blev såret af skud.

Skudforløbene på Østerport og ved synagogen udløste i går også sorgfulde udtalelser fra dronningen.

Af omfang er det jødiske samfund beskedent. Der lever 8.000 jøder i Danmark, heraf praktiserer omkring 2.400 den mosaiske tro. Det er en bevidst bestræbelse for det jødiske samfund at spænde over et bredt kulturelt fællesskab for både religiøse og ikkereligiøse jøder.

Det har lange traditioner, at det danske samfund ser det som en særlig opgave at beskytte sit jødiske mindretal.

En definerende begivenhed fandt sted under den tyske besættelse af Danmark 1940-45. I oktober 1943 var den danske regering gået af som følge af tyske krav om skånselsløs undtagelsestilstand. Med regeringens afgang var det værn fjernet, der hidtil havde beskyttet 8.000 danske jøder mod at blive sat i koncentrationslejr.

Den tyske rigsbefuldmægtigede, Werner Best, indhentede Hitlers godkendelse til at tage jøderne til fange. I et dobbeltspil brugte Best samtidig sin medarbejder G.F. Duckwitz til at orientere de socialdemokratiske politikere, senere statsministre Hans Hedtoft og H.C. Hansen om, hvad der forestod.

Med stor åndsnærværelse fik de to advaret den jødiske overrabbiner Marcus Melchior og gennem ham overbevist det jødiske samfund om truslernes alvor. Advarslerne betød, at langt de fleste jøder havde forladt deres bopæl, da Gestapo slog til natten til den 2. oktober 1943. Det lykkedes flere end 7.000 jøder at undslippe til Sverige.

Enestående redning

Redningsaktionen er enestående i holocausts ellers ubrudte række af rædsler, har besættelseshistorikeren Hans Kirchhoff anført. Et stort improviseret hjælpearbejde mellem modstandsgrupper, fiskere og et bredt udsnit af befolkningen stillede logi, penge og transport til rådighed. I alt 700 transporter til Sverige fandt sted. Kun 481 jøder blev fanget og ført til kz-lejren Theresienstadt i Bøhmen, heraf døde 52 som følge af fangenskabet.

Forløbet har spillet en væsentlig rolle for dansk selvforståelse og for goodwill omkring Danmark, især i Israel og USA.

Jøderne har været et synligt dansk befolkningselement i mere end 400 år. I december 1684 gav Christian den 5. sin hofjuveler, Meyer Goldschmidt fra Hamborg, tilladelse til at holde gudstjeneste i sit hjem i Københavns Rådhusstræde. Dermed var den første jødiske menighed i Danmark opstået.

Endnu i 16- og 1700-tallet kunne jøder ikke opnå statsborgerskab i Danmark. Men de blev tolereret for deres bidrag til handel og håndværk og kunne få opholdstilladelse og privilegier til at udøve erhverv.

Til gengæld havde de ret stor frihed inden for egne mure. Der var egen jødisk domstol, skoler, en række synagoger, slagtere og begravelsesplads. Alle officielle dokumenter blev skrevet på hebraisk, og menigheden blev ledet af et råd af ældste.

Denne særstilling blev ændret i 1814, hvor jøderne i praksis blev danske borgere og fik fuld adgang til uddannelser. 1849-grundloven gjorde i enhver henseende jøderne til fuldgyldige samfundsborgere.

Udfordrende ligestilling

Af den mosaiske hjemmesides genfortælling af historien fremgår, at denne ligestilling blev en udfordring for trossamfundet, der nu skulle stå til ansvar for konge og fædreland. Jødiske børn skulle i skolen lære dansk og andre fag ud over de traditionelle jødiske. Forvaltningen af menigheden skulle foregå på dansk og den jødiske domstol mistede sin betydning.

Disse brydninger mellem jødisk og dansk er afspejlet i Henri Nathansens opførelsesaktuelle skuespil fra 1912: Inden for murene.

En første indvandringsbølge af jøder kom, da Spanien og Portugal omkring 1500-tallet fordrev deres jøder. En større gruppe var den jiddish-talende fra Tyskland. Omkring år 1900 ankom et betydeligt antal russiske jøder på flugt fra Zar-regimets progromer. Senere i århundredet var det flygtninge fra først det nazistiske Tyskland og siden det kommunistiske Polen.

Ikke alene i næringslivet, men – og måske især – i kulturlivet har efterkommere af jødiske indvandrere spillet markante roller. De fremmeste eksempler er brødrene Edvard og Georg Brandes, der vendte op og ned på dansk åndsliv. I senere slægtled har profilerede skikkelser været overrabbiner Bent Melchior, hans bror, politikeren Arne Melchior, og Politikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu