Han har milde, blå øjne. Er klædt i sweater, løse jeans og hjemmesko. Og taler med en lavmælt, beroligende stemmeføring.
Som han tager sig ud denne eftermiddag i sin store, lyse lejlighed i den pæne ende af Nørrebro, ligner Tim Larcombe alt andet end en djævletilbeder og agent for den kinesiske regering.
Ikke desto mindre er det mærkater, han hyppigt får hæftet på sig. Og det af selveste Dalai Lamas tibetanske eksilregering og dens støtter.
Udover at være familiefar og konsulent inden for teknologibranchen er Tim Larcombe talsmand for International Shugden Community (ISC) i Danmark. En gruppe buddhister, der tilbeder en guddom ved navn Dorje Shugden. Og som ligger i bitter strid med Dalai Lama, der anser Shugden for at være en ond ånd ved navn Dolgyal, kongedæmonen.
I dag kommer striden til Danmark i forbindelse med Dalai Lamas besøg i København. Her vil den religiøse leder, som det har været tilfældet under lignende besøg i andre vestlige lande de seneste år, blive mødt af demonstranter fra ISC, der anklager ham for at være skyld i undertrykkelse og forfølgelse af deres trosfæller i det tibetanske eksilsamfund i Indien.
»Sandheden er, at Dalai Lama er ansvarlig for et religiøst apartheid,« siger Larcombe.
Som dokumentation for sin påstand henviser Tim Larcombe blandt andet til en dokumentar fra den franske tv-kanal France 24 fra 2008. Af den fremgår klip, hvor en munk, der følger Shugden, nægtes adgang til en butik i det tibetanske eksilsamfund i Indien. Uden for en medicinsk klinik drevet af den tibetanske eksilregering hænger tillige et skilt, hvorpå der ifølge dokumentaren står, at Shugden-troende ikke er velkomne.
Ifølge Larcombe og hans trosfæller er det en direkte udløber af, at Dalai Lama har »forbudt« praktisering af Shugden. De henviser blandt andet til, at Dalai Lama har bedt Shugden-følgere blive væk fra sin undervisning, og at nogle munke, der har nægtet at opgive deres tro, er blevet ekskluderet fra deres klostre i Indien.
»Det er de færreste, der vil tro den slags om Dalai Lama. Folk ser ham som et symbol på dialog og tolerance,« siger Larcombe.
Trods de hårde ord er buddhistens stemme stadig helt rolig.
Mord i paladset
Historien bag den ophedede konflikt mellem shugdenitterne og Dalai Lama er årtier lang. I 1975 gør Dalai Lama, der indtil da selv har tilbedt guddommen, pludselig op med sin hidtidige praksis. Efter »lange og grundige undersøgelser« er han nået frem til, at Shugden, der ofte afbildes som en krigerfigur ridende på en sneløve gennem et hav af blod, i virkeligheden er en ond ånd ved navn Dolgyal, som skader den tibetanske sag og truer med at forkorte Dalai Lamas eget liv.
Lamaens religiøse kovending går i vidt omfang ubemærket hen uden for snævre tibetansk-buddhistiske kredse, og i Vesten hører selv tibetologer kun sporadiske rygter, indtil konflikten næsten 20 år senere pludselig blusser op.
I 1997 findes tre medlemmer af Dalai Lamas inderkreds myrdet i et soveværelse få hundrede meter fra den religiøse leders egen residens i Dharamsala. De tre munke er blevet stukket med knive 15 til 20 gange, og væggene i det lille kammer er sjasket til i blod, rapporterer internationale medier på det tidspunkt.
Kort forinden har det tibetanske eksilparlament vedtaget en udtalelse, hvori det »på det kraftigste opfordrer alle tibetanere til at implementere« Dalai Lamas råd om at stoppe tilbedelsen af Dorje Shugden.
Indisk politi mistænker ekstremistiske shugdenitter for at stå bag mordene. Men på trods af en international arrestordre er ingen af de formodede gerningsmænd hidtil blevet pågrebet. De menes at være flygtet til Kina.
Politik, ikke religion
På overfladen handler Shugden-konflikten om en teologisk uenighed. Men bagved ligger ifølge den Harvard-uddannede tibetolog Nathan Hill, nu lektor ved SOAS University of London, politiske motiver.
Efter i 1959 at være flygtet fra den kinesiske besættelsesmagt ønsker Dalai Lama at blive set som både den spirituelle leder for alle tibetanere og politisk leder for hele eksilbevægelsen. I den forbindelse er tilbedelsen af Shugden et problem. Guddommen findes kun inden for Dalai Lamas Gelugpa-sekt, den stærkeste af de fire skoler inden for den tibetanske buddhisme, og fungerer som beskytter mod de øvrige sekter.
»Lidt ligesom hvis katolikkerne havde en helgen, der var anti- Luther,« forklarer Nathan Hill.
»For troværdigt at kunne repræsentere alle tibetanere er han derfor nødt til at opgive Shugden.«
Afviser anklager
Dalai Lama og den tibetanske eksilregering afviser på det kraftigste beskyldningerne om, at der skulle eksistere nogen form for forbud mod at praktisere Dorje Shugden. Han har blot »stærkt frarådet« tibetanske buddhister at tilbede »den onde ånd«, lyder det i en udtalelse på Dalai Lamas hjemmeside.
»Om hans råd bliver fulgt eller ej, har Hans Hellighed gjort klart, er op til den enkelte.«
Den tibetanske eksilregering fremhæver samtidig, at både Amnesty International og de indiske myndigheder har afvist at tage sagen op. Og den afviser, at nogen skulle være blevet nægtet medicinsk behandling som følge af deres tro.
For den udenforstående er det altså mildest talt vanskeligt at gennemskue, hvad der er op og ned i sagen. Lettere bliver det ikke af, at centrale dokumenter som oftest er skrevet på tibetansk. Og at der, i det omfang de er oversat til engelsk, er uenighed om, hvordan de skal tolkes.
Ifølge Nathan Hill er sagen dog mere nuanceret, end nogen af parterne fremstiller den.
»Der er utvivlsomt tilfælde af, at individer er blevet diskrimineret mod: Han har mistet deres job, har fået at vide at de ikke må komme på en restaurant eller i en butik eller lignende,« siger Nathan Hill.
»Men at forbinde punkterne mellem formelle politikker, som den tibetanske eksilregering har cirkuleret, og så de handlinger, er simpelthen ikke muligt.«
Det nærmeste, den tibetanske eksilregering ifølge forskeren er kommet på en officiel handling i sagen, var da den sidste år offentliggjorde en liste med navne og billeder af etniske tibetanere, der deltager i protester mod Dalai Lama i vesten. Det var til gengæld også et klart fejltrin, mener Nathan Hill.
»Mange tibetologer og kommentatorer har fortalt eksilregeringen, at det var en forfærdeligt dårlig idé. Det spiller lige ind i Shugden-følgernes narrativ om, at deres ytringsfrihed begrænses,« siger han.
Ifølge tibetologen giver ISC’s påstand om, at Dalai Lama og den tibetanske eksilregering krænker retten til religiøs frihed, dog ingen mening.
For det første er den tibetanske eksilregering trods sit navn ikke nogen reel regering. Den har ikke kompetencer til at indføre ’forbud’ i hverken Tibet eller i Indien. Selv hvis den skulle ønske det, har den hverken et politi eller et militær til at gennemtvinge et forbud.
Og mens det er korrekt, at visse tibetanske klostre i Indien har ekskluderet Shugden-munke, så er der stadig klostre, hvor praksissen er tilladt.
»Hvis du vil være munk og tilbede Dorje Shugden, har du de institutionelle muligheder for det. Der er klostre til dig, hvad end du er i Tibet eller i eksil,« siger Nathan Hill.
Til det argument siger Tim Larcombe:
»Som Shugden-troende i eksilsamfundet i Indien er du en ikke-eksisterende person. Udstødt. Ingen vil tale med dig, og du vil ikke blive lukket ind i butikker og på restauranter. Så kan man sige, at det teknisk set ikke er et forbud, og at folk stadig har retten til at tænke, hvad de vil. Men hvis du ikke har friheden til at leve et almindeligt liv, mens du har de tanker, er det så ikke i realiteten et forbud?«
Shugden i Vesten
I årene op til mordene i Dharamsala vinder en gruppe ved navn New Kadampa Tradition (NKT) op gennem 90’erne popularitet i Vesten. En kontroversiel organisation grundlagt af den tibetanske munk og meditationsunderviser Geshe Kelsang Gyatso, der har holdt fast i sin Shugden-tro og derfor er på kant med Dalai Lama.
Gennem ham og hans organisation, der af kritikere beskrives som en »kult«, introduceres vesterlændinge, der er konverteret til buddhismen, til fortællingen om Dalai Lama som undertrykker. Efterhånden begynder demonstrationerne i Vesten mod Dalai Lama at tage til i styrke.
Tim Larcombe hørte første gang om sagen gennem nogle buddhistiske venner, da han i begyndelsen af 00’erne en overgang boede i New York. Terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001 påvirkede ham stærkt, da han fysisk befandt sig få hundrede meter derfra. Skræmt af tanken om, at arbejdet med et Powerpoint-show kunne have været hans sidste handling i livet, var han begyndt at søge efter en større mening. Ved et tilfælde fik han en flyer fra NKT i hånden, og snart var han fast gæst i det lokale center.
»Til at begynde med kunne jeg nærmest ikke tro det, jeg hørte om Dalai Lama. Hvorfor skulle han ville forbyde noget, som jeg af erfaring ved, er af det gode? Noget som har bragt mig ro i mit liv?,« siger Tim Larcombe.
Han blev grebet af en følelse af uretfærdighed: Verden skal vide, at den person, der for mange er et ikon på fred, tolerance og dialog »er en hykler.«
Over de seneste år har Tim Larcombe derfor deltaget i demonstrationer mod Dalai Lama i England, Frankrig, Norge og Tyskland.
Rejserne betaler han af egen lomme, tilføjer han.
Den kinesiske forbindelse
Det er der andre, der har svært ved at tro på.
Den tibetanske eksilregering og dens støtter er ikke sen til at skyde skylden for det stadig stigende antal protester på ærkefjenden Kina. Nogle nøjes med at konstatere, at shugdenitternes protester skader den tibetanske sag, mens andre, som den amerikanske professor Robert Thurman, der er en nær ven af Dalai Lama, direkte beskylder demonstranterne for at være finansieret af den kinesiske regering.
Egentlige beviser er der ingen af. Den tibetanske eksilregering cirkulerer billeder, der viser prominente Shugden-følgere, som mødes med de kinesiske myndigheder. Men bevægelsen afviser, at der skulle være noget mistænkeligt ved det.
Tibetologen Nathan Hill har svært ved at tro, at demonstranterne decideret skulle være i lommen på Kina. Men det er tydeligt, at Kina ser protesterne som værende i deres interesse og gør sit for at styrke Shugden-bevægelsen, mener han.
»Når man rejser i Tibet er det eksempelvis slående, hvor mange ressourcer de kinesiske myndigheder bruger på at istandsætte Shugden-klostre,« siger Nathan Hill.
Når man betragter hvorledes de 3 mellemøstlige sekter; jødedom, kristendom og islam lejlighedsvist går i flæsket på hinanden... Og i fjernøsten er de nok ikke klogere end her. Så bliver man ikke forbavset over artiklens oplysninger.
Men artiklens budskab er mere forbavsende, siden Information ikke har meddelt allernederst, at indlægget udelukkende er udtryk for forfatterens mening.
Dalai Lama, Ekhardt Tolle, Uri Geller og mormoner og scientologer må prædke og holde foredrag af hjertens lyst. Men danske ministre skal ikke stille op til vrøvlet.
Men såfremt man ikke er klar over, at der er rigeligt med såvel dæmoner og alskens dit og dat tilsvarendes på færde her på disse kanter, virker det måske en smule pjattet at hævde, at slaget imellem godt og ondt skal føres på tibetanske vilkår alene. Der er rigeligt at tage vare på her uanset, at man befinder sig godt i asiatiske gevandter på disse kanter. Der er med andre ord ligeså megen råddenskab til stede i Skandinavien, som man varetager indenlands efterhånden som mulighederne opstår. Men at bruge Dalai Lamas besøg til vække gammelt ondt blod, svarer til at hævde at svenskens skal bekæmpes for krigsforbrydelser begået i 16-hundredetallet...
Kontraproduktivt. Men ok, vi ka' da vende tilbage til kirkeretterne og insistere på, at forfølgelserne af den gamle tro på daværende tidspunkt skal tages op igen. Men det lærer ingen noget af. Måske moderne danskere, der lever stærkt i en tibetansk sammenhæng og føler for deres egen forståelse, måske kan blive inspireret af, hvorledes man her til lands er kommet overens med tidligere tiders ofte blodige konflikter. Og så i øvrigt lade Dalai Lamas besøg foregå på de hjertelige vilkår, som han tilbyder under besøget...
What you give is what you get...
Med venlig hilsen
He He jeg kan helt tydeligt se et rigtigt godt dobbelt afsnit af Curb your enthusiasm her ! :-)
Måske endda nok stof til en hel sæson hvis man inkluderer den larmende tavshed i kommentarsporene...
"...som ligger i bitter strid med Dalai Lama, der anser Shugden for at være en ond ånd ved navn Dolgyal, kongedæmonen..."
Var ??? :-)
Tjae, Martin. Måske journalisterne på Information skulle skære ned på forbruget af kaffe...
Med venlig hilsen
Det er et kompliceret emne, Information bringer det på banen langt ud på aftenen, så ligefrem larmende tavshed tror jeg næppe, der bliver tale om, om end man gør klogt i at sætte sig ind i sagen og tænke sig om, fremfor blot at lufte sin uvidenhed.
Geshe Kelsang Gyatso er grundlæggeren af den skole, hvis disciple driver en offentlig hetz imod Dalai Lama, hvilket Kina støtter på forskellig vis. Omvendt har Dalai Lama advaret imod den sekterisme, som tidligere har floreret i Tibet, og som han anser dyrkelsen af Dorje Shugden (en guddom eller dæmon alt efter perspektiv) for. Geshe Kelsang Gyatso lægger stor vægt på, at åndelige disciple bør holde sig til en bestemt praktik, mens Dalai Lama lægger vægt på dialog mellem vidt forskelllige åndelige skoler, inkl. andre religioner og livssyn.
Vil lige tilføje, at jeg ikke er buddhist og derfor ikke direkte involveret i den verserende konflikt, om end mangeårigt kendskab til Dalai Lama's forfatterskab har indgydt stor respekt, samtidig med, at mere tvivlsomme tibetanske lamaer også synes at gøre sig gældende. Jeg er langtfra i stand til vurdere situationen, og følgende link belyser - om end ret udførligt - næppe alle sider af sagen:
http://info-buddhism.com/geshe_kelsang_gyatso.html
Næe men det det dokumenterer Søren er at det er en forbandet dårlig ide at blande religion og politik. Det er endog endnu værre ide at etablere og støtte gudestyrede stater ikke mindst baseret på ideer om reinkarnerede guder.
Lad teologerne føre deres slagsmål bag lukkede døre og etabler så et sekulært styre og helst et med solide og vandtætte skodder mellem folks private idologiske/religiøse ideer og folkeligt baseret sekulær statslig regering.
I virkeligheden er det nemlig ikke kompliseret overhovedet - for årsagerne til deres stridigheder rager os andre en papand og samme holdning bør anbefales det Tibetanske og endog de kinesiske folk
Jeg aner ikke rigtigt noget om emnet, så jeg tror jeg holder mig til min larmende tavshed. Jeg kan bedst lide at spille klog om noget jeg ved noget om og som jeg har haft tid til at vende i hovedet et par gange.
Som sagt andets steds så tror jeg at selv jeg kunne bringes til ubetinget at støtte Tibet selvbestemmelse, hvis det er tale om en beslutning som sigtede imod et styre baseret på folkeligt flertal og ikke et med selverklærede genfødte guder som Dalai Lama som enevældig politisk leder. For så er de stakkels Tibetanere sgu næppe i længden bedre stillede end under kinesisk styre.
Hold enhver form for religiøse ledere langt væk fra politik. Der eksisterer ingen gode religiøse ledere til når det gælder politik .Det er sgu ofte svært nok med de sekulære af slagsen men når vi fjerner dem skal vi idet mindste ikke først spørge gud og ånderne om lov.
Hvis Lamaen bliver politisk leder af Tibet igen vil vi måske få hans ”Helligheds” tulku udnævnte genfødte "højhed" Hollywood slå-på-tæven idioten Steven Segal som udenrigsminister, og en officiel anerkendelse af Indiens atomvåbenpolitik ligger der allerede fra Lamaen selv med samt hans forbud mod sex der strider mod hans religion så som fx homoseksualitet oralsex og masturbation etc. indførsel af forfølgelse og vold mod folk der praktisere Dorje Shugden buddhisme og andre former for kætteri.
Så længe argumentet handler om at genindføre et styre der ikke havde problemer med at hygge sig med fremtrædende SS medlemmer og modtagelse af million donationer fra og give audienser til folk som den vanvittige japanske religiøse sekt leder og nervegas massemorder Shoko Asahara. Så længe det ikke handler om en Hellighed som til alle tider lader sig ukritisk omgive af Hollywood stjerner og milliardærer, og politiske tåber og fantaster af enhver afskygning.
Vil man vide hvad fredeligt buddhistisk styre virkelig er, kan man passende studere Sri Lanka styrets ”frihedskamp” mod tamiler etc.
Men uanset hans "Hellighed" og alle hans "Helligheds" næsegruse og dybt ukritiske tilbedere, så bør folkenes selvbestemmelse være afgørende her. Tibets befolkning bør selvsagt have lov til at vælge sin egen vej, og div udenrigsminister bør have mod til høfligt at modtage ethvert fremtrædende religiøst overhovede uden indblanding eller selvcensur påtvunget dem af et diktaturstater som Kina.
Jeg tror meget gerne at hans "Hellighed" er en venlig og velmenende sjæl. Men hans meritter dokumenterer jo så at han ligesom alle de andre religiøse ledere på denne jord, og som alle os andre, netop bare er et menneske hvorfor han netop ikke besidder de der overmenneskelige evner og den kontakt til de højere verdener som så mange af hans beundrere mener han har. Han har i alle tilfældet en solid track record der dokumenterer hans manglende dømmekraft i adskillige situationer.
Dalai Lama, -en reinkarnation... - yeah right! Og selvfølgelig et konstant sammenrend af følelsesforvirrede; jeg-får-en ud-af-kroppen-oplevelse-når-Dalai-er-i-nærheden -vesterlændinge...tsk-tsk...
Religion er opium for folket!
Karmaen smiler...
for jo mere kineserne åbner Tibet op for omverden, jo mere kan vi være sikker på, at kineserne også vil vende på en femøre og glade begynde at promote Tibets unikke arkitektur, natur medicin og rige kultur, der fletter ben med Kinas fuld ud ligeså unikke 'buddhistiske' kulturarv, om de vil stå ved det eller ej, så the issue is NOT political, fat det dog eller spørg ham der Dalai Lama om lige 'netop' det.
Så her fra Danmark kan jeg kun kærligheds glad sige, nu er det morgen og solen står snart op:
https://www.youtube.com/watch?v=dKf_11udzl8
Kære Sören Tolsgaard
Jeg kan se at du vrider dig som en ål her. Du har jo at gøre med solid kritik mod Dalai Lama hvis "forfatterskab har indgydt" dig en åndelig søgende som utvivlsomt har fundet, denne "store respekt", som du skriver det.
Du kunne starte med at fortælle mig hvorfor du ikke mener det ikke måtte være tilladt at drive "en offentlig hetz imod Dalai Lama" det er det vi andre plejer at kalde ytringsfrihed og kritik også selvom denne, det er din påstand støttes af Kina "på forskellig vis."
Det lyder unægteligt som om det er "kompliceret" som du siger fordi du i virkeligheden er tilhænger af en genoprettelse af fortidens totalitære religiøse styre i Tibet, gør det ikke?
Hvordan ka det være at din argumentation med ideer om fejltagelser begået af den store leder næppe kan finde sted, og at det nok er "mere tvivlsomme tibetanske lamaer" der er på spil når der begås fejl, til forveksling minder mig om vore hedengangne kommunister når de ønskede at viderebringe ideen om lillefar Lenin eller lillefar Stalins ufejlbarlighed og at alle fejl begået skyldes udenlandske fjender, den væmmelige kapitalisme og underordnede (lad os bare sige "tvivlsomme") kommissærer?
Kunne det tænkes at stakkels jeg i begge tilfælde fortvivlet forsøger at forholde mig til synspunkter artikuleret af menneser som i begge tilfælde er grebet af en hellig religiøs overbevisning?
Det rammer i mine øjne lige ned i en anden problemstilling som du og jeg er uenige om. Her må man ikke i dine øjne kritisere håne og latterliggøre religiøse ledere og figurer. Jeg har sagt at det er pine død nødvendigt at have denne frihed til også at satisere, håne og latterliggøre hvis disse religiøse lederskikkelser tiltager sig politisk magt. Det kan vist ikke nægtes, kan det, at Dalai Lama også er et politisk overhoved?
Jeg giver ham gerne at han utvivlsomt er et rart og venligt menneske på tomandshånd (det tror jeg i øvrigt også at salig skt Lenin var), også at han lige som mig og dig til tider siger og skriver ret fornuftige ting. Men jeg bryder mig om hans homophobiske tendenser og bizarre interesse for hvad jeg må og bør og ikke må og bør lave med mud og tunge i min seng med mine kvinder og de med mig. Ej heller bryder jeg mig om det ofte meget tvivlsomme selskab han omgiver sig med i udlændigheden og de somme tider besynderlige skikkelser han tildeler titler. Men selv det gør ham ikke i mine øjne umulig som en fremtidig folkevalgt politisk leder. Tværtimod dokumenterer det altsammen at han er såre menneskelig, gør det ikke?
Robert Ørsted-Jensen
Jamen, jeg er da ikke af den opfattelse, at "det ikke [må] være tilladt at drive "en offentlig hetz imod Dalai Lama" - det er det vi andre plejer at kalde ytringsfrihed og kritik også selvom denne, det er din påstand støttes af Kina "på forskellig vis.
Jeg beskriver blot, ifølge de oplysninger, jeg har kunnet finde, baggrunden for den aktuelle kritiske fraktionsdannelse indenfor den tinetanske buddhisme. Og den har tilsyneladende baggrund i den ovennævnte skole, som ivrigt sponsoreres af Kina. Ifølge diverse kilder - og det er her jeg opfordrer til grundig research - blev tre af Dalai lamas nærmeste medarbejdere myrdet kort efter, at han advarede mod dyrkelsen af den ovennævnte guddom/dæmon, og i sagens natur er det ikke nemt at belyse sager som denne, der angår storpolitisk magtkamp og rænkespil.
Angående de letkøbte floskler om aldrig at sammenblande religion og politik, vil jeg for det første henvise til de blodige resultater, som det i reglen har medført, når magtfulde fraktioner implementerede revolutioner på sekulært grundlag blandt dybt religiøse folkeslag, som ikke var indstillet på noget sådant. Jeg anfægter ikke, at man som vestligt orienteret ateist kan have gode grunde til at promovere en sådan opfattelse, men stiller mig stærkt tvivilende over for de resultater, en sådan politik ofte har vist sig at medføre.
Det er vores held, at overgangen til et pluralistisk demokrati er foregået relativt ublodigt, bl.a. i kraft af, at almuens livsførelse og gudstro ikke blev revet op med rode af hensynsløse og i sidste ende ofte mindst ligeså diktatoriske revolutionære, men i stedet byggede videre på det bedste elementer i den forudgående kultur og religion.
Såvidt jeg er i stand til at vuredere sagen, er Daliai lama langtfra forstokket og har udviklet sine synspunkter i takt med den globale udvikling. Ikke nogen let opgave, idet han blev udnævnt i en tid, hvor Mao var i færd med at overtage styringen af Tibet. Dalai Lamas syn på bl.a. sexualitet og demokrati er langt mere nuancerede, end indædte religionsmodstandere påstår, mens Geshe Kelsang Gyatso synes af en langt mere traditionsbunden og dermed autoritær indstilling, som matcher den kinesiske regering, som alt andet lige synes langt fra vestlige standarder for demokrati og menneskerettigheder.
Som sagt er jeg ikke buddhist og kan have overset vigtige elementer, og fremfor alt synes jeg vi skylder tibetanerne at undgå at projektere overfladiske 'løsninger' over på den komplicerede situation i Tibet.
For mig er det mere enhelt Søren, hvis jeg skal støtte folkenes selvbestemmelse, så skal det basers på netop det - folkelig selvbestemmelse. Der er ikke nogen anden vej en demokratisk afholdte valg, som vi havde det da vi fastlagde grænsen til tyskland f.eks. Man kan ikke bare bygge det på hvad en eller anden elite mener.
Stadig er jeg ikke athetist - jeg er snarere anti-deist - og jeg ikke bare ikke tror på jordiske gude - jeg vil ikke ha dem - og hvis de vil udgøre noget i offentligheden og have indflydelses på politik - må de finde sig i satire og karikaturer som alle andre der vil det. Ingen særregler for religion når religion vil udøve politik.
synes og synes er ikke godt nok Søren
you are pussyfooting the issue
Hvem betaler Dalai Lamas rejser rundt i Verden?
Hej Robert
Først og fremmest, Dalai Lama har overladt regeringsmagten til den tibetanske eksilregering.
Dernæst: Tillad mig som tidligere tibetologi-studerende at forsøge at bringe lidt saglighed ind i debatten her.
Danmark har en enorm ressource gennem danske tibetologer, og er et videnscenter for hele europa på det tibetanske sprogfelt. Som udgangspunkt når man ser på tibetanske tekster, skal man forstå historien, for at kunne oversætte dem.
Tibet er en selvstændig nation, der er besat eller annekteret af Kina, dette skete på trods af et selvstændigt tibetansk sprog, og en helt unik kultur, der ikke ligner hverken de besatte områder i Mongoliet, eller den Han-kinesiske kultur på mange områder.
Det Dalai Lama plæderer for, er en demokratisk, selvstændig stat - igen, med demokrati og ytringsfrihed.
Han plæderer ikke for en genindførsel af det teokratiske samfund, der på enkelte områder regulerede samfundet, men ikke så meget individet.
Den kinesiske stat har en stor interesse i Shugden-kulten, der er en udbryderfraktion af Gelug-skolen. Der i enkelte miljøer hvor dalai lamas ord, på trods af hans afstandtagen til dette, bliver anset for lov, og selvom det er uheldigt at visse bliver diskrimineret, opfatter jeg det som en meget lille problematik.
Den store problematik er at 80 mennesker demonstrerer, hvorpå at det straks skal gøres til en historie. Det svarer til at Hara Krishna-bevægelsen demonstrerer imod at vi andre ikke gennemgår de samme ritualer som dem...
Religion og politik hænger uløseligt sammen.
Jeg takker Peter, jeg håber du har ret i det du skriver. Men jeg havde også et andet ærende, som du måske kan fornemme. Dog vil fastholde at enhver form for diskrimination er uacceptabel og protester af den art fundamentalt skal tages alvorligt og ikke majoriseres.
Jeg takker Peter, jeg håber du har ret i det du skriver. Men jeg havde også et andet ærende, som du måske kan fornemme. Dog vil fastholde at enhver form for diskrimination er uacceptabel og protester af den art fundamentalt skal tages alvorligt og ikke majoriseres.
Dalai Lama omtaler sig selv som en buddhistisk munk og ikke mere... Jeg tror det er Dalai Lamas opfattelse af sig selv. Dalai Lama går også inde for et almindeligt repræsentativt demokrati. - Jeg tror man skal være varsom med, at blive grebet af det religiøse ståhej omkring Dalai Lama i stedet lægge mærke til hvad han siger.
- Der er mange rivaliserende klostre i Tibet, med hver deres helgender og nogen af dem er mere destruktive i deres tros indhold end andre. Hvis man skal tro den tysk fødte lama Anagarika Govinda så vil det vælte ud af skabet med skeleter i form af pædofile og praktiser m.m. og selvfølgelig skal en ansvarlig leder lægge afstand til fortidens svineri. Jeg er selv buddhist i den filosofiske forstand, men jeg tror ikke på genfødsel og jeg tror heller mennesker bliver som ånder når vi dør. Jeg tror vi dør og opnår at træde ud af hjulet og det uanset om vi er gode eller onde - men derfor skal vi alligevel være gode og tage afstand fra ondskab. Buddhisme er en rejse imod mere viden og oplysthed og ikke et evigt liv.
Jeg tager stærkt afstand fra den kinesiske militære annektering af Tibet, og kinesernes undertrykkelsen af det tibetanske folk. Den situation regeringen står i, hvor man ikke tør mødes med hvem man vil uden at frygte repressalier, økonomiske og andre, fra kineserne, er utålelig. Jeg køber personligt ikke kinesiske varer hvis jeg kan undgå det, men det er jo svært eftersom næsten al produktionsviksomhed efterhånden er koncentreret der.
Men at forarges over at regeringen undlader at mødes med en religiøs leder uden folkeligt mandat, det kan jeg ikke. Jeg så langt hellere en politik der løsriver os fra afhængigheden af kinesiske varer, og at staten opretter produktionsvirksomheder i Danmark som kan genetablere de arbejdspladser dansk erhvervsliv har out-sourced til Kina. Det er jo en aktivitet, ingen private ønsker at drive, men som der er et stærkt behov for af beskæftigelses- og miljømæssige årsager.
@Morten Kjeldsgaard
Meget enig, men måske istedet for (eller i det mindste i supplement til) at staten opretter produktionsvirksomheder, kunne det være på sin plads at de tilskud og skatteundtagelser som danske NGO'er tilbydes, i størrere grad tilbydes til f.eks 3F's arbejde i de lande - f.eks. Kina - hvor det er ulovligt at starte en fagforening. Protektionisme er en kortsigtet nødløsning på et globalt problem. Arbejdere i alle lande skal have mulighed for bedre løn og bedre arbejdsforhold, indtil firmaer, der stjæler alt for meget af profitten, ikke længere har lande det giver mening for dem at flytte produktionen til. Kina vil så måske ikke gå med til at tillade (uafhængige) fagforeninger, men så må globale fagforeningeraktivister prøve at forbedre løn og arbejdsvilkår gennem direkte forhandler med staten.
Emnet får flere hits, end at vi har politikere, der er bestikkelige, eller at den off. sektor i stigende er underlagt management by fear.
Nå, hva' fa'en - vi har vel alle brug for at slappe lidt af ved synet af en venlig og næstekærlig mand.
@John Chr.: Ja, men den gør det nemmere at styre, hvis man har en politisk dagsorden.
Når der tales om finansiering og interesser er her et citat fra den australske avis The Age:
- The Dalai Lama himself was on the CIA's payroll from the late 1950s until 1974, reportedly receiving $US15,000 a month ($US180,000 a year).
The funds were paid to him personally, but he used all or most of them for Tibetan government-in-exile activities, principally to fund offices in New York and Geneva, and to lobby internationally.
Se hele artiklen her:
http://www.theage.com.au/news/business/behind-dalai-lamas-holy-cloak/200...
Fint afbalanceret artikel. Her er mere upartisk info om sagen, set i et demokrati- og menneskerettighedsperspektiv:
http://info-buddhism.com/Pluralism_the_Hard_Way_Klaus_Loehrer.html
Egentlig kan jeg ikke forstå, hvorfor vi skal fortsætte med at forholde os til Dalai Lama!
Hvem financierer han rejsen rundt i Verden. Hvorfor kan man arrangere, at han mødes med folkevalgte ledere af nationer?
Bortset en periode i begyndelsen af det 20 århundrede (1905-1950), hvor England, som en fortsættelse af opiumskrigen, ønskede at lave Tibet til en del af det britiske imperium, har Tibet altid været en del af Kina. Jeg ved ikke meget om Tibets' historie, men jeg ved, at næsten halvdelen af befolkningen var ejet (slaver) af den budhiske overklasse og at 95% af var analfabeter, da Kina "generobrede" landet i forbindelse med den kinesiske revolution. Jeg tror Thorning, for en gangs skyld, tog den rigtige beslutning.
@Henrik Leffers
Som respons på din analyse føler jeg trang til at citere Peter Poulsens indlæg fra den forrige tråd om dette emne:
"Tibet har ligesom mange andre stater et langt og kompliceret historisk forløb i forhold til de omgivne statsdannelser. Ligesom Kina blev Tibet besat af Manchuerne i 1600-tallet, så for så vidt er der god mening i at det atter løsrev sig i forbindelse med at den sidste Manchu-kejser blev afsat i 1911. Men ellers ville Kinas krav vel svare til at det officielle Danmark stadig havde ejerfornemmelser overfor Island."
http://www.information.dk/comment/977467#comment-977467
@Robert Ørsted-Jensen
Du gentager din svada fra den forrige tråd om Dalai Lama, idet man knap nok kan nå at forholde sig til alle beskyldningerne. Jeg vil dog lige nævne, at Dalai Lama ikke er ansvarlig for udnævnelsen af Steven Segal, samt at hans kontakt med Shoko Asahara var minimal og mest bestod i, at han takkede for en økonomisk donation. Læs evt. denne analyse skrevet af en *openminded* (Bem: Google Translate kan hverken oversætte dette herlige ord til dansk, norsk eller svensk!) antropolog fra Oxford:
http://god-knows-what.com/2009/04/09/the-dalai-lama-saint-or-sinner/
Mht. "at hygge sig med fremtrædende SS medlemmer" formoder jeg, at du hentyder til Dalai Lamas venskab med den berømte opdagelsesrejsende Heinrich Harrer, samt måske til Ernst Schäfers ekspedition til Tibet, som begge er blevet anvendt til en sådan hetz. Der synes dog ikke at være reelt grundlag for sådanne beskyldninger ift. til disse - dengang meget unge - forskere, der ganske vist som de fleste germanere var i berøring med nazismen, men siden er blevet renset for alle anklager, førstnævnte bl.a. af Simon Wiesenthal.
http://en.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Harrer
http://www.liberation.fr/tribune/2008/05/06/reponse-sur-les-liens-entre-...
Så forhold dig evt. lidt mere *openminded* til sagen Robert, fremfor blot at copy-paste dine lovlig letkøbte påstande en gang til;)
For visse kristne er Paven en undertrykker.
@Henrik Leffers
Selv hvis vi ikke medtænker Sören Tolsgaards udmærkede respons, og selv hvis vi accepterer at Kina har et helt legitimt krav på Tibet - selvom dette krav var baseret på et dynastisk og ikke en national legitimering - så er Kinas igangværende, massive (etnisk han-kinesiske) kolonisering og sproglig og kulturelle sinoficering af Tibet noget man bør påtale i akkurat samme grad som man har gjort det med f.eks. tyrkernes behandling af kurderne.
Hvis Kina vil være et multikulturelt republikansk imperium, på samme måde som de gamle kejsere var et dynastisk imperium, må de også lære at respektere de kulturer der lever under deres herredømme. Hvis tibetanerne ikke havde synderligt store indvendinger mod ca. 400 års kinesisk (omend mancu-kinesisk) herredømme, må multi-kulturelt imperialisme have kunnet fungere i Kina førhen.
Jep og det er og har han længe været Henriette
Søren den ene, hvis ikke begge var stadig medlem af SS - der er tale om en forbryderisk organisation og medlem blev man ikke uden videre. Det er ikke afgørende om man selv personligt begik forbrydelser når man er medlem af en organisation som har et forbryderisk formål og deltager i en ekspedition til Tibet som er designeret til at legitimere dette formål
Jeg retter ikke andre anklager mod Dalai Lama end det som ikker er en anklage - nemlig at han er et menneske og ikke en gud - hvis du mener det er en anklage så for mig gerne. Personligt mener jeg det ikke, og jeg understreger endog at han på mig virker som et overordentligt rart og sumpatisk menneske. Men de nævnte episoder dokumenterer at han ikke er så alvidende som i spiritualle gerne vil ha han er, De dokumentere at han netop er et menneske.
Tak Robert, du har åbnet mine muligheder for at bidrage med noget af det jeg holder mest af: Funfacts om forholdet mellem Tibet-Nazityskland!
1) Nazisterne stjal "ariske heste og ariske bier" fra Tibet...
2) Tyskerne argumenterede for at Tibetanerne var urariere - med at deres højre og venstre øre var lige store...
3) Alle SS-soldater skulle indtil 1940 tage et kursus i runemagi!
4) Schäfer mente at tibetansk musik var inspireret af Haydn og Bach...
5) Schäfer medbragte en udstoppet, heilene 'Yeti' fra Tibet, da han vendte hjem...
Jamen er det ikke vidunderligt Peter