Nyhed
Læsetid: 4 min.

Afghanistan: Tving ikke Ahmad hjem

For to dage siden sad Ahmad Feroz i et fly på vej tilbage til Afghanistan, hvor han er flygtet fra. Men afviste asylansøgere bør slet ikke sendes tilbage med tvang på grund af sikkerhedssituationen i landet, mener de afghanske myndigheder, der nu vil sætte en stopper for hjemsendelserne
Den afghanske asylansøger Ahmad Feroz Aziz burde ifølge sin advokat blive placeret på et almindeligt asylcenter og ikke på Ellebæk, der er en lukket institution for frihedsberøvede asylansøgere. Arkiv.

Den afghanske asylansøger Ahmad Feroz Aziz burde ifølge sin advokat blive placeret på et almindeligt asylcenter og ikke på Ellebæk, der er en lukket institution for frihedsberøvede asylansøgere. Arkiv.

Indland
4. marts 2015

Jeg vil ikke tilbage til Afghanistan. Jeg vil ikke tilbage til Afghanistan. Jeg vil ikke tilbage til Afghanistan,« gentog 21-årige Ahmad Feroz til sin onkel i telefonen i mandags. Han sad i en bil omringet af politibetjente på vej til Københavns Lufthavn, Kastrup. Her skulle Ahmad om bord på et passagerfly med to betjente og tilbage til det land, han flygtede fra for et år siden, fordi han følte sig truet på sit liv.

De danske myndigheder tror ikke på Ahmad Feroz’ forklaring, og derfor har han fået afslag på asyl og skal rejse tilbage til Afghanistan. Gør han ikke det frivilligt, kan det ske med tvang.

Men afviste asylansøgere bør ifølge de afghanske myndigheder slet ikke tvangshjemsendes, fordi deres sikkerhed ikke kan garanteres.

»De afghanske myndigheder er imod tvangsmæssige udvisninger af flygtninge, specielt sårbare grupper som kvinder, børn og ældre,« siger den afghanske ambassadør i Oslo, Manizha Bakhtari, i en kommentar til Information.

Derfor har ambassaden kontaktet de danske myndigheder og bedt dem standse tvangshjemsendelser. Afghanerne ønsker nemlig at genforhandle den hjemsendelsesaftale, der siden 2004 har muliggjort tvangshjemsendelser.

Alligevel nåede Ahmad Feroz helt ind i flyet i mandags. Her var det hans højlydte protest, som til sidst fik politiet til at eskortere ham ud og tilbage til Institutionen Ellebæk, hvor han har siddet frihedsberøvet, siden han fik afslag på asyl i januar. Ahmad Feroz kan ikke modtage besøg med kort varsel, så det er hans onkel, Rahim Farah, der fortæller hans historie til Information.

»Jeg er bange for, at han kan finde på at gøre noget dumt ved sig selv, fordi han for alt i verden ikke vil tilbage til Afghanistan. Han flygtede jo, fordi hans liv er i fare,« siger Rahim Farah.

Problematisk med tvang

Afviste asylansøgere skal som udgangspunkt rejse tilbage til deres hjemlande. Men i flere tilfælde nægter afviste asylansøgere at rejse hjem frivilligt, og derfor har Danmark indgået hjemsendelsesaftaler med en række lande. Ifølge Danmarks aftale med Afghanistan, der stammer fra 2004, skal parterne støtte »en frivillig, værdig, sikker og forsvarlig hjemsendelse«.

Og en frivillig hjemsendelse er ifølge Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp, altid at foretrække, særligt i Afghanistans tilfælde.

»Afghanistan er et land, hvor sikkerhedssituation er så alvorlig, at en tvangshjemsendelse er problematisk. Og det gælder i endnu højere grad for børnefamilier på grund af den humanitære situation i landet,« siger hun.

Ifølge Eva Singer har man hidtil fokuseret på at hjemsende typisk enlige, unge mænd tilbage med tvang. Men efterhånden som de er blevet hjemsendt i det omfang, det har været muligt, er man nu begyndt at sende børnefamilier tilbage.

»Selv om det asylretligt ikke nødvendigvis er forkert, er det ud fra en humanitær synsvinkel enormt problematisk at sende børnefamilier tilbage til Afghanistan,« siger Eva Singer, der peger på, at forholdene i Afghanistan er så dårlige, at det vil være humanitært forkert at sende børnefamilier tilbage: »Det drejer sig om børnedødelighed, adgang til skolegang, lægehjælp, rent vand osv.«

Kone forsvundet

I Afghanistan kom truslen mod Ahmad Feroz fra en politisk gruppering i landet og var i første omgang rettet mod Ahmads svoger, som har arbejdet for den tidligere regering. Efter at svogeren afviste at slutte sig til gruppen, truede den ifølge Ahmads forklaring svogeren på livet. Fordi Ahmad og hans kone boede hos svogerens familie i Kabul, kom truslen også til at omfatte dem.

En dag i januar sidste år opsøgte nogle bevæbnede mænd i uniform Ahmad Feroz og hans kone. Ahmad formåede at flygte, mens mændene skød efter ham. Sammen med sin svoger gik han under jorden, inden de i februar 2014 flygtede ud af landet.

Inden da var hans kone forsvundet. Om hun lever i dag, ved familien ikke, fortæller Ahmads onkel.

»Efter hendes forsvinden turde de ikke længere at blive i Afghanistan. Og siden har Ahmad ikke lignet sig selv. Han er bange og urolig. Hele situationen gør, at han psykisk har det forfærdeligt,« siger Rahim Farah.

I Danmark sendte myndighederne Ahmad Feroz’ svoger til Sverige, fordi han havde fået visum dertil, og i sidste måned fik svogeren asyl. Men fordi Ahmads forklaring i Flygtningenævnet »på centrale punkter findes utroværdig«, har han fået afslag på asyl i Danmark.

Lange udsigter

Efter at det mandag ikke lykkedes at sende Ahmad Feroz tilbage til Afghanistan, kan en tvangshjemsendelse have lange udsigter. Den afghanske ambassade i Oslo, der dækker Danmark, bekræftede i går, at den har kontaktet de danske myndigheder og bedt dem standse tvangshjemsendelser.

»Flygtningeministeriet i Afghanistan har anmodet om en gennemgang af trepartsaftalen og et midlertidigt ophør i tvangsmæssige udvisninger af afghanske flygtninge. Flygtningeministeriets mål er at sikre de afghanske flygtninges sikkerhed og beskyttelse samt deres menneskerettigheder,« udtaler ambassadør Manizha Bakhtari. Henvendelsen fra de afghanske myndigheder kommer efter, at der i Norge i den seneste tid har været debat om tvangshjemsendelser til Afghanistan. Senest har den afghanske flygtningeminister Seyed Alem Hoseini Balkhi i et interview med avisen Klassekampen sagt, at Afghanistan vil »lukke grænserne for alle, som sendes tilbage med tvang«.

»Vi har bedt om, at ingen må blive tvangsreturneret, indtil der foreligger en ny returaftale,« siger ministeren til avisen.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen (S) om, hvordan Danmark forholder sig til det afghanske ønske om et stop for tvangshjemsendelser.

Senest har ministeren den 24. februar i et svar til Folketinget afvist at kommentere på den norske sag.

»Jeg kan dog helt generelt oplyse, at det altid tilstræbes, at udrejse sker frivilligt, men såfremt dette ikke er muligt, kan udsendelse ske tvangsmæssigt. Dette gælder også for udsendelse af afviste asylansøgere til Afghanistan, herunder familier med børn,« skriver ministeren i svaret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Jørn Pedersen

Hvad er det for hadsk miljø vi har skabt i Danmark?
Hvis folk ikke opfører sig ordentligt og måske er kriminelle, så skal der tages hånd om det.
Ellers må vi finde plads til alle.
Der er opstået et miljø i Danmark, hvor man overhovedet ikke beskæftiger sig med at forstå andre mennesker.
To promotorer i dette er Martin Henriksen og Peter Skaarup, de er uden empati af nogen art. Mange embedsfolk tror, at de skal følge DF.
Jeg opfordrer herved de ansvarlige ministre til at tage hånd om situationen.

Rune Petersen, lars abildgaard, Christel Gruner-Olesen, Pia Qu og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Humanitær? Det er kun noget vi snakker om.

Rune Petersen, lars abildgaard, Christel Gruner-Olesen og Pia Qu anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Mennesker uden empati bliver ansat i det offentlige, melder sig ind i DF eller Venstre eller måske kriminelle!

Claus E. Petersen

Her sidder jeg med tårer i begge øjne over den ufattelige umenneskelighed.
Fy til Danmarks regering og fy til danskere.
Der er også en anelse fy til Afghanistan, men som alle ved lever de i deres egen kultur som er lige så god som vores egen, og derfor kan jeg ikke ikke kritisere dem, selvom de er dybt korrupte og i den grad styret af nepotisme, for det er netop deres særegne kultur, som i sig selv har en kulturel værdi som "vi", primitive vesterlændinge med rumraketter og antibiotika, kan lære af.

.

Jeg forstår ikke lige hvorfor en uskyldig mand skal sidde i "institutionen", skal vi ikke kalde det fængslet? Ellebæk, i så lang tid, - det må da være menneskerettighedskrænkende?
Det må være ren psykisk tortur for et menneske hvis nerver i forvejen er helt flossede!
Det vil være interessant at få mere at vide om hvor længe man kan fængsle folk på den måde og hvordan de respektive dommere har det med at forlænge igen og igen, føler de det er retsstridigt, eller i det mindste, inhumant?

Mandatar Torben Wilken

Den treparstaftale der er indgået omhandler kun afghanske statsborgere, altså personer med et gyldigt nationalitetspas og det er kun meget få der har et sådant statsborgerskab. Det ved NUC udmærket godt. Lige så snart personen er kommet ombord på flyet, ophører det danske politi´s myndighed. Politiet har ingen myndighed til at fiksere eller på anden måde nedsætte personens bevægelsesfrihed. Tvangsmæssig udsendelse er derfor ikke lovlig. Fremstilling på grænsen er heller ikke lovlig i.h.t. trepartsaftalen. Hvis dansk politi skal medvirke på flyet, skal de stå på listen over besætningsmedlemmer, altså være ansatte. Det er dybt beskæmmende at Danmark ikke lever op til disse krav. Ved en mellemlanding, kan den udsendte blot forlade flyet og udvandre. Kun de myndigheder der er i denne lufthavn kan skride ind. Det er herfra en tilbagesendelse skal ske. Dansk politi har intet at gøre ombord på flyet. Tager de med, er de at opfatte som ganske almindelige passagerer og hvorfor skal de så med? Justitsministeren skal derfor redegøre for, hvad dansk politi har gang i og med hvilken hjemmel de udøver magt.
Man skal huske, at Afghanistan