Kommentar
Læsetid: 3 min.

Alternativet vækker jordskredsvalget til live

Cirkusset om Klaus Riskær Pedersen kan blive vendt til en styrke for Alternativet, hvis det lykkes at forene en skarpere økonomisk politik med græsrodsbaseret debatkultur
Indland
13. marts 2015

Hvis Alternativet ikke evner at bruge de entreprenante ideer, som den nye selvbestaltede kandidat, erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen, bringer med sig, vil der før eller siden opstå et andet, nyt politisk parti i Danmark. Så må Alternativet opfindes påny. Kongeriget er i en forfatning, hvor hverken højrefløjens discounttilbud eller venstrefløjens overbud virker overbevisende. Danmark har brug for nye, vilde ideer, ikke forsigtige levebrødspolitikere.

Hvis det således lykkes at udfylde tidens grå vakuum med mere hårdtslående løsninger til at skabe bæredygtig beskæftigelse, står Alternativet med et enormt vælgerpotentiale. Opbruddet og frustrationerne er i dag mindst lige så store som tilbage i 1973, umiddelbart før jordskredsvalget, hvor en række nye partier vendte rundt på det politiske landskab. Dengang blev forandringsbølgen båret frem af de to styrvolter Mogens Glistrup fra Fremskridtspartiet og Erhard Jakobsen fra Centrumdemokraterne. I dag skal der næppe mindre til for at bryde igennem mediemuren. X-faktor er imidlertid ikke nok.

Flere meningsmålinger giver allerede Alternativet over to procent af stemmerne og dokumenterer dermed, at efterspørgslen er mere end tilstede. Det reelle spørgsmål er dog, om Alternativet i praksis kan tilfredsstille ønsket om et reelt alternativ. Partiprogrammet virker stadig famlende.

Andelsbevægelse 2.0

I den aktuelle tilstand af udbredt vælgerdesillusion over de gamle partier er der som udgangspunkt god plads til et alternativ, i særdeleshed hvis det nye parti Alternativet udviser mod og vildskab til at gentænke de dogmer fra industrisamfundets æra, som stadig definerer de gamle partiers verdenssyn.

Og den kontroversielle iværksætter har vitterligt mere end kendis-opmærksomhed at tilbyde: Den ambitiøse opgradering til en ny form for netværks-økonomisk andelsbevægelse – som Klaus Riskær Pedersen har slået til lyd for i sin seneste bog Socialkapitalisme – rummer en række originale elementer, der vil kunne styrke Alternativet som et visionært alternativ til de slidte partier på Christiansborg.

I første omgang er Klaus Riskær Pedersens spektakulære entré dog en kilde til forvirring – og morskab for modstanderne. Hans attitude bryder med den basisdemokratiske ånd, der på godt og ondt præger Alternativet. Og reservationerne er bestemt forståelige.

Alternativet risikerer at klappe sammen indefra, hvis partiets fromme idealer om at danne spydspids for en nysgerrig og nærdemokratisk debatkultur ikke forløses, men i stedet forvandles til et sammenrend af chanceryttere, som det skete for Ny Alliance i 2007.

Alternativet træder i dag ud fra mængden på midten ved at insistere på at ville skabe en ny, jordbunden samtale, hvor politiske forandringer vokser op nedefra – og ikke som et udslag af opportunistisk og topstyret taktik.

Sprængfarlig cocktail

Hvis Klaus Riskær fordærver de demokratiske idealer, som indtil nu har drevet Alternativet frem til at blive opstillingsberettiget, ja, så vil der også før eller siden opstå et andet, nyt politisk parti.

Men i det mindste har balladen om Klaus Riskærs kandidatur, som kulminerer ved opstillingsmødet på tirsdag på Albertslund Bibliotek, eftertrykkeligt fået skabt opmærksomhed omkring Alternativets idealer om behovet for en ny samtaleform.

Kun få kan i dag være i tvivl om, at Alternativet insisterer på at udvikle deres program gennem åbne, politiske laboratorier. Som forberedelse til tirsdagens drama kan Alternativets medlemmer i Københavns omegn med fordel læse Socialkapitalisme, hvor Klaus Riskær beskriver sine tanker om et socialt afbalanceret og bæredygtigt alternativ til tidens liberale markedsøkonomi.

Med al respekt for de interessante og innovative nybrud i Alternativets 10-punktsprogram, særligt når det gælder iværksætteri, har Klaus Riskær trukket netop disse tanker flere skridt længere fremad.

Hvis Alternativet er modige nok til at indoptage Klaus Riskærs socialkapitalistiske tanker, som rummer et radikalt nybrud med den centralistiske storkapitalisme, og Klaus Riskær samtidig kan undgå at spolere partiets græsrodskultur, kan der opstå en sprængfarlig cocktail med større gennemslagskraft end to procent af vælgerne. Det nye jordskred er kun lige begyndt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alternativet ville være et rigtigt alternativ hvis de havde nogle personer som kunne rent faktisk kunne forhandle politiske resultater hjem på vegne af deres vælgere

Alt ære og respekt for Uffes visioner om om en ny politik. Den skabes fint nok ved demokratimøder, men kan bagefter kun genneføres ved hårde forhandlinger og der satser jeg alle mine sparepenge på, at Klaus Riskjær er manden som får mest af denne politik gennemført.

Indtil Alternativet har nogle kandidater som kan brænde igennem på TV skærmen og tegne partiet udaftil, er projektet også dødfødt. Måske kommer Alternativet lige over spærregrænsen og hvad så...? Meget kan der siges om Uffe Elbæk, men politik kan han ikke sælge, det uanset hvor go den og selvom han får 4 år på tinget.

Med den erhverserfaring Klaus Riskjær har med sig i bagagen og med den nye politik i rødlige nuancer han gennem snart rigtig mange år har plæderet for, burde Alternativet være jublende lykkelige for en stor en politiker og personlighed, især i startfasen, hvor erfarne folk i det politiske spil er bydende nødvendige.

Vi har senest set, hvordan et konservativt parti nærmest imploderede ved at sætte et sympatisk, men også uerfaren og jævnt kedelig byrådsmedlem i spidsen for partiet. Selv har jeg støttet Alternativet med min underskrift af hensyn til demokratiet, ikke på grund af Uffes taleevner..

Allerede nu får jeg røde knopper over at se og høre stifteren Uffe Elbæk hakke sig igennem interviews og TV debatter, og 4 år mere af den slags er ikke befordrende for vælgertilslutningen.

Klaus Riskjær derimod, - han ved i det mindste hvordan man kan sælge billeter, i dette tilfælde Alternativets politik, og som han gennem sine bøger og udmærkede kronikker har vist stor forståelse for.

Hvad angår Klaus Riskjær fortid har han fået og udstået sin temmelig hårde straf. Mange bør også huske, at i andre tilfælde har kreativ bøgføring ikke været til hindre for - ikke bare et comeback, men ligefrem forfremmelser, se blot på Anders Fogh og Claus Hjort, Lars Løkke oa. som virkelige er de kreative ud i det kriminelle, da deres kriminalitet primært rammmer mennesker af kød og blod og ikke kun spillelystne investorer.

Modsat de nævnte herrer, har Klaus Riskjær også taget sin straf med åben pande, udstået den og helt sikkert også lært, at kreativ bøgføring og lemfældig omgang med sandheden kan havde en meget høj personlig pris.

Alternativet har i virkeligheden kun een chance, og det er at byde Klaus Riskjær velkommen, og så ellers suge til sig, af alt han kan bidrage med, især inden for de økonomiske aspekter af politikken og derudover bruge ham som en uovertruffen sælger, der alene mand nemt ville kunne modstå angreb fra de øvrige partiers tæskehold.

Politik er alt andet end rundkreds og Peace & Love, og det kan Alternativet aldrig lave om på, uanset hvor sympatisk græsrodspolitik lyder

Hvis Alternativet politik skal gennemføres eller ændres skal man havde evnen til også at være koldblodig og brutal når det gælder, og det har Klaus Riskjær også bevist i kraft af skabelsen af flere succesfulde firmaer. De blev ikke bare en succes af sig selv!

Men som jeg har sagt tidligere, er Alternativet stiftet af sære mennesker med rod i det Radikale Venstre, uden nogen virkelighedsfornemmelse og derfor vil mange beslutninger derfra også vise sig at skade partiet både på kort og langt sigt.

Den første, største og måske også den sidste beslutning ville være at fortsætte med samme persongalleri som hidtil.

Klaus Riskjær skal såmænd nok finde noget andet at bruge sine mange evner til... måske endog finde på et nyt alternativ til Alternativet?

Mogens Højgaard Larsen og Lars Hansen anbefalede denne kommentar

Klaus Riskjær skrev i en kronik i Information tilbage i sommeren 2012, lang tid før der var tænkt på noget som blot mindede om Alternativet, at topstyringen skader vores demokrati.

Her er der altså ikke tale om ægget og hønen, ensige at Klaus Riskjær blot shopper partier for til sidst at forsøge sig hos Uffe. Riskjær har længe arbejdet og promoveret disse visionære tanker, som altså for en dels vedkommende nu bliver samlet op i Alternativet.

Måske udspringer selve ideen om et nyt parti fra netop Klaus Riskjærs kronik og hans samtidige visionsprojekt, som kan besøges på www.understrom.com

Der må advares om, at Klaus Riskjær klart er bedre til at formulere sig i AV mediet end til at skrive, så hvis man vil læse en opflammende kronik bliver man dybt skuffet - han har tydeligvis et seriøst budskab at formidle, som nok bunder i en indre overbevisning som kun et langt og turbolent liv kan give. Klaus Riskjær kender om noget båden toppen og som bekendt, i særdeleshed bunden af samfundet, og mon ikke vi kan blive enige om at drivkraften for ham ikke er rigdom og berømmelse, men noget som blot er fulgt med, men nok snarere nydelsen ved at skabe noget helt nyt, at se det leve og folde sig ud.

Janteloven i Danmark er nok han største modstander, men der skal være plads til et menneske som beviseligt kan tænke og udføre visionære projekter før alle andre. At netop sådan et erfarent menneske også tænker store tanker om et bedre demokrati og samfund er måske ikke det værste der kunne ske for Danmark. Hellere det, end endnu en ide til opstart af endnu en virksomhed, der kun kan fodre os med mere af mere. En nytænkende politik hvor demokratiet radikalt forbedres er blevet langt vigtigere for Danmark, og det har Klaus Riskjær længe påpeget, dog uden at få nogen reaktion på det (før nu) så at kunne se en smule længere ind i fremtiden end de fleste må nok anerkendes.

Der skal ihverfald meget snart tænkes og handles i helt nye baner. Venstres massive centralisering og topstyring og politik bestilt af kapitalen har ikke just øget almindelige menneskers indflydelse på udviklingen, som er skræddersyet til at undertrykke mennesker som dig og mig, - ja, alle, der må arbejde for føden - og dem som ikke arbejder må ganske enkelt underkaste sig helt, de mangler egentlig kun at få frataget stemmeretten...

Herunder et par linier fra Klaus Riskjær kronik fra d. 28 august 2012 http://www.information.dk/309304

"Topstyring af politiske partier skader vores vores demokrati.

Fra det tidspunkt, hvor hjertet ikke længere kan opfylde sin funktion, er man fortabt, og på samme måde vil et demokrati uden hjerte gå imod sin egen uundgåelige destruktion"

"Den særligt kritisable omstændighed synes for en udenforstående at være, at det er medlemmerne af den forsamling, der med vor grundlov er tillagt den uindskrænkede beføjelse til at repræsentere det suveræne folkefællesskabs kollektive vilje, som benytter deres særligt beskyttede position til gradvist at virkeliggøre en praksis, sædvane og lovgivning, der som sin konsekvens synes at få, at den suveræne folkevilje – som af natur kun kan være en kollektiv egenskab – i stedet forvaltes, fortolkes og udtrykkes af den udøvende magt (regering og statsadministration)."

"Dette skred kan medvirke til et sammenbrud af det bærende magtfordelingsprincip for vor forfatning. Heraf følgende interessekonflikter imellem den kollektive folkevilje og dem, der er valgt til at repræsentere denne, kan udløse degeneration i fundamentet for vort folkestyre, så det til sidst bryder sammen under sin egen vægt"

Link til kronik http://www.information.dk/309304

Og til alle dem som mener, at Klaus Riskjær er en udspekuleret lykkeridder, der kun leder efter en platform til at opnå rigdom og berømmelse, har satiretegneren Ingemann fra Ekstrabladet lavet en stribe som selvfølgelig lige giver den et par tænder ekstra. Temmelig langt fra virkeligheden, men go' satire - trods alt :-)

http://ekstrabladet.dk/ingemann/klinikken-for-daarlig-situationsfornemme...

Niels-Simon Larsen

Ingen må lade sig forlede til at tro, at vi i Alternativet er en samling knoldesparkere, der bare savner en målskytte eller to. Ok, nej. Lad os endelig blive fri for sygeligt selvoptagede, misforståede genier.
Al den debat, der er foregået den sidste uges tid, viser med al tydelighed, hvad der er en fare for Alternativet. Det går godt nok. Det behøver ikke gå bedre. Hvorfor i alverden skulle det dog det? Kommer vi over spærregrænsen er det fantastisk. Får vi seks mandater er det ovenud fantastisk.

LTM er også besat af, at det skal gå os bedre end godt. Åh, tak. Det skal nok gå alt sammen. Tag det nu roligt!

Niels-Simon Larsen

@Erik Jensen: På mig virker du totalt afsporet, og Alternativet kender du ikke indefra. Din begejstring for excentrikeren, Riskær, kan du jo prøve at gå videre med. Der er sikkert en anden end dig med lignende tendenser.

Det er dog en kolossal interesse og omsorg, Alternativet bliver genstand for. Det er næsten for meget, ja, det er for meget. Det er helt ud i det blå. Lad os dog være i fred. Vi har ikke gjort noget. Det skulle da lige være at tænde et par lys i mørket, der gennem det sidste år ikke har kunnet pustes ud. Der skal ikke opstå et flammehav, overhovedet ikke, og hvorfor et jordskredsvalg? Ting skal have tid til at udvikle sig.

Karsten Aaen, Hannah Werk og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Som skrevet er andre, er Alternativet endnu et nyt parti i en lang række gennem de senere år, der er startet af forsmåede radikale. Og jeg har det lidt sådan med dem alle sammen, at hvis man er radikal, hvad er der så egentlig galt med Radikale Venstre? Måske kan der være enkelte punkter, hvor man synes, at partiets politik trænger til en justering. Men så kan man jo arbejde for denne indefra i stedet for at stifte sit eget helt nye parti.

Det minder lidt om tidligere tiders myriade af små eksotiske partier og fraktioner på venstrefløjen, indtil disse blev samlet i Enhedslisten. Jeg ved ikke, om Alternativet kommer i Folketinget, og om det i givet fald vil være godt eller skidt. Men grundlæggende synes jeg ikke, vi mangler flere partier i Danmark. De fleste mennesker burde kunne se deres holdninger afspejlet i mindst et af de 8 partier, der allerede er repræsenteret på Christiansborg.

Niels Duus Nielsen

Niels-Simon Larsen: "Lad os dog være i fred."

Det mener du jo ikke. Du ønsker forhåbentlig ikke, at Alternativet skal være et hemmeligt parti uden vælgere.

Det er kun godt, at Alternativet bliver udfordret på sine holdninger, især for partiet selv, da eksterne kritikere ofte er i stand til at formulere en kritik, som interne kritikere er blinde for.

Klaus Riskjærs aktion har således bragt fokus på partiets opstillingsregler, hvilket der vel ikke er noget ondt i, tværtimod. Hvis alle og enhver kan melde sig ind, er der så ikke en fare for, at det meget lille parti kan overtages indefra af kræfter, som under dække af et demokratisk flertal vil ændre partiets politik?

At prøve at overtage en organisation indefra er en oldgammel taktik. Hvordan har Alternativet sikret sig mod et sådant angreb?

Mogens Højgaard Larsen og Carsten Ulendorf anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Lars: Du har altså let ved at finde et parti at stemme på. Hvilket?
Du er også en af dem, der gør dig klog på Alternativet uden at kende det. Al det radikalpladder har ikke meget med virkeligheden at gøre. Jeg møder ingen radikalsnak. Sæt dig ordentlig ind i tingene!

Hvis Alternativet skal være alternativt nytter det ikke, at det hopper på samme mediecirkus som de andre partier har rodet sig ud i, hvor det mest drejer sig om enkeltsager og enkelt personer. De må prøve at holde et langsigtet perspektiv. Det er muligt Klaus Riskær har nogle gode ideer -selvom man er en smule skeptisk ved han forvandling fra superliberalist til 'kooperativist' og ikke helt tryg ved han blakkede fortid - men så må manden gå ind i partiet og arbejde for sine ideer dér i stedet for at komme 'sejlende ind' med hele pressekorpset i hælene. Man har set den slags før og det vækker ikke gode minder

Torben Nielsen, Herman Hansen, Hannah Werk, Lise Lotte Rahbek, Thomas Tanghus, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Niels N: Alternativet ligger som pigerne i maj. Enhver kan komme ind og volde os, men som det er gået Riskær, vil de gå andre: De vil ikke fællesskabet, men kun sig selv. Når så ingen lader sig dupere, går de igen.
Du har en venstrefløjshukommelse ligesom jeg. Stærke typer fik lov at dominere de svagere. Sådan er det ikke i dag. Folk er for oplyste. De ældre af os er ikke slidt fuldkommen ned og kan stadig bruge pæren. Nogle rigtig godt endda. Vi har de skrevne fora, ikke kun de talte. Tiden er en anden. Alle har været på en eller anden form for samarbejdskursus. Klaus'erne har ikke taget ved lære af det, men det har de fleste andre.
Alternativet kan flås af destroyertyper, men jeg har ikke set det endnu. I det daglige arbejde ser jeg end ikke tendenserne til det, men det er nok fordi vi er mange, der vil have, at det skal forløbe godt. Der møder simpelthen så mange positive, dejlige mennesker.

Karsten Aaen, Herman Hansen, Ejvind Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Ole: I en gruppe er der næsten altid nogen, der ikke kan holde deres kæft. De løber rundt med deres kæpheste, men det er min erfaring, at de stempler sig selv. Der kan gå for lang tid med det, og det er så der, skaden sker. Så må man genetablere gruppen, og rygtet siger, at det er sket et sted i Alternativet. Det lærer man også noget af. Det personlige mod til at sige til og fra på de rigtige steder er stadig en nødvendighed.

Niels Duus Nielsen

Tak for svaret, Niels-Simon. Du har helt ret med hensyn til hukommelsen, jeg har i min tid set ikke så få velmenende organisationer blive overtaget af udefrakommende, der så har sat en anden dagsorden end den oprindeligt intenderede. Jeg har sågar selv medvirket i sådanne fjendtlige overtagelser.

Men jeg kan se, at I har en eksklusionsparagraf i vedtægterne, så det er tydeligvis noget, I allerede har tænkt over. I får ikke min stemme, da jeg jo har en venstreorienteret hukommelse og dertil svarende holdning, men jeg ønsker jer god vind fremover.

Herman Hansen, Thomas Tanghus og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Niels N: Jeg forstår helt, hvad du skriver. Det er bare sådan, at vi rent billedligt er send ud for at finde medicinen til den syge far. Han burde være bukket under for længst, men han er sejlivet.
Som jeg ser den venstreorienterede holdning, så har den fået fat i medicinen, men den kan ikke komme tilbage med den og faderen bliver ikke helbredt. Dels er man uenige om vejen tilbage, og der er altid lige et par stykker, der skal køres ud i grøften. De fleste har sat sig ned, og når man gør det, får man for lidt motion og bliver lidt lad. Man sidder også og gentager sig selv hele tiden. Blodpropperne springer og ens sind formørkes.
Det liv kan jeg ikke holde ud. Vil ikke holde ud, så jeg går ud i vildnisset igen med den del af medicinen, jeg har i min hånd. Det er så ikke den unge mand mere, der går af sted, men en ældre herre, og det, er der nok nogen, der synes, er temmelig naivt. Jeg har dog lidt svært ved at sidde stille og vil ikke dø strådøden, som vikingerne sagde.

Ejvind Larsen, Hannah Werk og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Ulendorf

@Niels-Simon Larsen. Jeg håber, da ikke du er medlem af inderkredsen i Alternativet, for så er jeg da på vej væk. Du har da nogle højst besynderlige holdninger og attituder ... især med hensyn til at lytte til andre og forstå andre. Det har da ikke noget med Alternativets dogmer at gøre.

@Niels: Ja det er vel spørgsmålet om at give plads til en vis grad af individualisme og anakistisk oprørstrang og samtidig holde fast i hensynet til enighed og helhed. Det er svært sådan som medievirkeligheden er, hvor enkelt personer let falder for fristelsen til at promovere sig selv på bekostning af helheden. Klaus Riskær har endtil nu ikke vist de store evner til at være en del af et fællesskab, det har altid primært handlet om ham selv - og det gør det for mig at se stadig.

Mogens Højgaard Larsen, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Carsten: Hvad er dog det for 'besynderlige holdninger' du skyder mig i skoene? Og tænk, jeg vidste ikke, at jeg ikke lyttede til andre.
Modsat spørger jeg mig selv om du kan læse, især indenad. Om du kan tåle humor og lidt pædagogisk ironi? Det er ikke alle, der kan det.
Disse tråde og Alternativet må du ikke slå over en kam. Her er du ude på 'gaden' og deltager i gadeslagsmål. Hvis det er for hårdt for dig, må du stikke piben ind. I Alternativet er vi alle søde over for hinanden, taler pænt og efter tur, så der er du inde i drivhuset.
Jeg kan lide begge dele.

Jeg håber da, at Niels-Simon Larsen er en del af inderkredsen... fordi der må være et parti, der giver medlemmerne fri til at udtrykke sig - til at skaffe ørenlyd for forskelligeartede udtryk. Det handler om værdi-fællesskab og fælles syn på samfundsudviklingen. Jeg glæder mig til at høre fra flere medlemmer, og tak fordi Claus Riskær ikke blev inviteret indenfor fra starten - jeg er da lidt i tvivl om hans behov for at tilknytte sig et parti - måske sker det fordi han kan læse at opinionen er med Alternativet ?? Jeg var med til at opstille v.hj.a. min underskrift - og jeg holder vejret i spænding... You Go Guys and Girls!!

Niels-Simon Larsen

@Ole: Det er åbenbart, at medierne dyrker de såkaldt attraktive psykopater. Sådan stiller de det selv op i spalterne. Åh, hvor vi dog elsker at læse om disse farverige personager. De er i fængsel, på deroute, ligger i skilsmisse, har sager hængende over hovedet, er pludselig oppe at køre igen osv. Ih, jeg så Riskær i dag, Thorsen, Brixtofte, Bagger osv. Vi er selv med til at køre det op under loftet.
Men som du siger, skal der være en vægtning mellem individualismen og det kollektive. En daglig udfordring må man sige.

Michael Bruus

Jeg oplever at Alternativet, er et parti med meget højt til loftet og at alles stemme har værdi.

En så stor grad af åbenhed, må nødvendigvis tiltrække mennesker med store egoer og personlige dagsordner, hvilket bliver en udfordring for partiet rydde op i.

Men hvis Alternativet kan skelne mellem visionære tanker og personlige dagsordner skal det nok gå og Elbæk har jo allerede set det store ego og det har resten af Danmark også, så mon ikke det bliver Alternativet uden Klaus Riskær.

Niels-Simon Larsen

@Hannah: Jeg er ikke med i nogen inderkreds (sagt for en ordens skyld), men jeg følger folk i deres gøren og laden. Ikke fordi jeg er nysgerrig, men fordi det interesserer mig, hvis vi som den gruppe naivister vi er, kan lave en breche i muren og skabe noget nyt. Det morer mig, når nogen dømmer os ude, og jeg selv kan mærke den positive ånd, der lever.

Niels Duus Nielsen

Naivisme er en form for hæderlighed. Barnet i "Kejserens nye Klæder" er prototypen på en naivist. Jeg ser gerne flere naivister i Folketinget.

Anne Eriksen, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Husker legen med tusindfryd, da jeg var en ubesværet "betwinner": Hun elsker mig, hun elsker mig ikke...

Kan næsten høre, hvor det knager i "maskinrummet" hos Alternativet i disse dage.

Niels-Simon Larsen

@Herman: Det knager aldeles ikke. Som jeg har sagt før, lader den store gruppe sig ikke besnakke af fantaster. Der er nogle få, der ikke fatter, at der er typer, der ikke kan forbedre sig i et verdsligt liv og levned, Riskær m.fl., og som selv fra deres fængselscelle laver nye numre. Det er helt gratis at have den holdning, men kostede den noget, var der færre end få, der havde den.

Hvis kommentarerne er repræsentive for Alternativet visioner for en ny politik, er Alternativet tydeligvis ikke et alternativ, andet end for den lille håndfuld frelste som allerede har set Lyset.

"Lad os dog være i fred" holdningen skal nok få give gennemslagskraft i medierne!

Iøvrigt tyder nogle kommentarer på - Niels Simon Larsen, at man end ikke har gidet at læse Klaus Riskjærs gamle, men visionære kronik, som jeg ellers så venligt linker til, for så ville man nødvendigvis måtte ændre sin forudfattede meninger omkring Klaus Riskjær og hans motiver for at forbedre demokratiet...

"....hvor hverken højrefløjens discounttilbud eller venstrefløjens overbud virker overbevisende"

Vil Lars Trier Mogensen være sød at forklare mig, hvad han mener med "venstrefløjens overbud"?. Er det at samle hundelorte uden overenskomst og strejkeret?. Hvis det er "overbud", vil jeg nødigt tænke på hvad "underbuddet" er!.

Niels-Simon Larsen

@Erik: 'Forbedre demokratiet'? Han skal da først lære at forbedre sig selv, men da han ikke synes, at han skal det, kaster han sig over et sagesløst parti. Lad ham starte sit eget evt. sammen med dig.
'Lev skjult' som en gammel, stoisk græker sagde, men stoicismen går ikke sammen med den moderne, sindsforstyrrede medievirkelighed.
Jeg er også imod valgplakater at typen: portræt, stem på mig, og en påklistret rød, klovnenæse. Der er meget, jeg er imod.
Det er da fint, at ikke alle kommentatorer dømmer os ude. Der er nogle, der ser os som et frisk pust: Hans Engel, LTM og Clement. De er kritiske, men ikke afvisende. Men det er ikke der, kampen står eller skal stå. Det er nede i bunden.
Apropos 'nede' så kom ind i vores nye lokaler i Kbh. Kattesundet 12. Der vil jeg af og til have vagt og tage imod folk. Der er flere at vælge imellem, så du hænger ikke på mig.

Det ville højne samtaleniveauet i tråden, hvis man rent faktisk var interesseret i sin samtalepartners synspunkter og argumentation...

Uffe Elbæk udtaler meget visionært følgende til Politiken

»Jeg siger dig, det kommer til at blive ret interessant«

http://politiken.dk/indland/politik/ECE2585777/jeg-siger-dig-det-kommer-...

Jeg må se at få købt nogle flere popcorn... De første par gange bliver det sikkert sjovt at høre alle de håbefulde medlemmer udtale sig til medierne i forbindelse med "laboratorie" møderne. Underholdningsværdien bliver med garanti større end hvad vi så med Ny Alliance, hvor der trods alt var dygtige og erfarne politikere til at styre løjerne...

Uffe Elbæk står for dagens kronik i Politiken. http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2585556/alternativet-vil-forandre-...

Masser af fine tanker og naive håb for en anden verden, som man ved første øjekast kan sympatisere med, nok fordi det i store træk minder om Enhedslistens politik, hvorfor jeg kan havde svært ved at Alternativet egentlig et alternativ, måske er det blo et håb og en drømme der materialisere sig i disse dage.

Enhedslisten har indset, at politik ikke alene kan baseres på håb og drømme og af samme grund har de for nylig ryddet gevaldigt op i deres partprogram, så det passer bedre til virkelighedens verden.

Men det vigtigste, - hvordan Alternativets politik skal hænge sammen økonomisk står der ikke meget om, bortset fra at beskatningen skal øges yderligere:

"Vi vil desuden arbejde for, at vi indfører en skat på ressourceforbrug" Dvs. oven i massive skatter og afgifter som f.eks elregningen udgøres af i dag, skal der lægges yderligere skatter...

Læg dertil "Basisydelse uden modkrav." Altså en "borgerløn til rig og fattig i en tid, hvor demografien ændrer sig radikalt..

Og for at sætte trumf på, mener Alternativet, at Danmark skal modtage langt flere flygtninge og indvandrere end i dag!

»Et så rigt land som Danmark kan selvfølgelig godt tage flere flygtninge ind, hvis det er det, vi vælger. Det har de gjort i Sverige" .

Sveriges vanvittigt dyre og kulturødelæggende flygtningepolitik er altså Alternativets udgangspunkt i forhold til hvordan Danmark skal håndere de voldsomt stigende problemer med totalt mislykket integration og parallelsamfund af muslimer. Det vil jeg nærmest kalde et uhyggeligt alternativ!

Et reelt alternativ vil da være at forsøge at begrænse skaden i form af et flygtningestop, så vi kan få et overblik over den mildt sagt kaotiske forhold for de nuværende flygtninge og indvandrere, der om nogen må lide under vores flygtningepolitik - eller mangel på samme...

http://m.b.dk/?redirect=www.b.dk/globalt/derfor-stemmer-andengenerations...

Så er der partiets politik, der peger på Kalundborgs virksomheders symbiosemodel, økologisk landbrug, iværksætterstøtte og misundelsesskat, altsammem plukket fra andre partiers programmer - især fra det veletableret parti Enhedslisten, som gennem flere år omhyggeligt har gennemregnet deres politik, så det i teorien vil kunne fungere økonomisk.

Alternativet er altså indtil videre kun gamle vinsjatter på nye sjove flasker, uden skyggen af en holdbar finansiel model.

Forhåbentlig tager partiet imod al den kvalificeret hjælp, der tilbydes omkring de økonomiske aspekter, for det bliver der tydeligvis brug for.

Med dagens kronik ser det desværre langt værre ud end jeg frygtede. Det kan selvfølgelig nå at ændre sig, omend det vil kræve en noget anden tilgang til livets realiteter...

Klaus Riskjær har tydeligvis helt ret i - diplomatisk formuleret, at der er "for meget peace and love" og for lidt "twist of business" i dette alternativ.

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2585556/alternativet-vil-forandre-...

Lars Trier Mogensen omtaler i ovenstående artikel i rosende vendinger debatbogen "Socialkapitalisme" af Klaus Riskjær Pedersen med den sigende overskrift "Visionær systemkritik ind fra højre" og som han anmelder i Information d. 17 sep. 2014, http://www.information.dk/509774

Med hensyn til baggrunden for at vise interesse for et politisk projekt som Alternativet er det ikke noget som kommer ud af den blå luft, men tanker som har arbejdet med siden 70erne.

Klaus Riskjær giver i 2006 et interview til Kommunikstionsforum. dk i forbindelse med den særdeles visionære, fremtidsagtige og også provokerende "Opstillingslisten" (som er det diametralt modsatte af et parti i tradionel forstand) http://da.m.wikipedia.org/wiki/Opstillingslisten

Han har længe haft tanker om levende demokrati, som er lysår fra som dagens politik, men som jeg godt kunne se indført om måske 50 eller 100 år eller andet samfund.. Virkelig interessant at læse om en anderledes demokratiform som bekender sig til IT samfundet.

Det er i den grad visionært og nytænkende, hvor Alternativet til sammenligning vil bruge forsamlingshuset ( i nysprog laboratorium) til at udvikle partiets program... Velkommen til 2015!

Klaus Riskjær fortæller: "Opstillingslisten" er (var) udelukkende en valgteknisk konstruktion, der skal løsrive den enkelte politiker fra ethvert partipolitisk stavnbånd bånd. Den folkevalgte politiker vil i en ny tid stå i direkte og nær kontakt med sin magtbase. Dialogrummet vil være virtuelt og i tilnærmet realtid. Det vil være en af den folkevalgte politikers store styrker, men også et stort krav"

"Min reformtanker går fint tilbage til 70’erne, og jeg deltog i det politiske arbejde på det tidspunkt. Da jeg var valgt parlamentariker (for Venstre) fik jeg blot færten af nogle institutionelle mekanismer og organisatoriske svagheder der dybest set rejste betydelig tvivl i mit sind, om hvorvidt de politiske partier som institution kan bære igennem.

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/riskaers-repraesentative-demo...

Mogens Højgaard Larsen

For at komme Niels-Simon Larsen i forkøbet så: Nej - jeg er heller ikke én fra inderkredsen i Alternativet, og jeg har for den sags skyld heller ikke hverken partibog eller anden socialistisk historik bag mig.

At dømme efter NSL's udsagn er jeg derfor nærmest diskvalificeret til at deltage i denne debattråd.

Med mit kendskab til den demokratiske proces i Danmark, har Alternativet dog brug for, at andre end "Inderkredsen" synes godt om partiets politik. Derfor synes jeg også, det er besynderligt, at én, der tilsyneladende er fin nok til at være fra Inderkredsen, vælger at tale ned om os andre, der søger Alternativet.

Besynderligt - og ikke så lidt trist!