Et sted på det økologiske storkollektiv Svanholms vidtstrakte jorde på Hornsherred findes en mindre mark i et hældende landskab, kaldet Gulsangerhøj. På en kold februardag står marken brun og bar, men i vækstsæsonen bruger Svanholms bønder den til at dyrke majs eller græs til det økologiske gods’ kreaturer.
Det er på denne marks 11 hektar – svarende til 333 gange 333 meter – at Svanholm-beboerne Mira Illeris og Esben Schultz sammen med en håndfuld andre pionerer vil etablere, hvad der lyder som det mest visionære og kompromisløst bæredygtige eksperimentlandbrug, man kan forestille sig.
Det lille landbrug skal ikke alene være økologisk efter de statsautoriserede regler. Det skal samtidig bidrage aktivt til klimaforbedring, være uafhængigt af fossile brændstoffer – ganske i tråd med regeringens 2050-mål for hele Danmark – øge stedets biologiske mangfoldighed, etablere lukkede stofkredsløb og sikre de involverede familier arbejde og udkomme og dermed mere liv på landet.
Svanholm-kollektivet bakker projektet op, Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling støtter det, og et enigt byråd i Frederikssund vil meget gerne have det. Der er kun én joker, der kan – måske vil – spænde ben for eksperimentet. Mere om det senere.
Naturens designsystem
Mira Illeris og Esben Schultz er uddannede økologiske landmænd. Dertil er de to ud af blot seks personer i Danmark, der er diplomgodkendt indenfor såkaldt ’permakultur’, og samtidig de eneste to herhjemme, der udbyder certifikatkurser for folk, der vil lære om permakulturens principper og metoder.
Udtrykket kommer af ’permanent agriculture’ og handler om at tage afsæt i naturen og dens kredsløb som model for landbrugssystemer, beboelser og økonomier, der både imødekommer menneskets og jordens behov og samtidig er langtidsholdbare, ’permanente’.
»Et designsystem«, kalder David Holmgren det, den australske øko- log der for snart 40 år siden formulerede permakulturens grundprincipper sammen med biologen Bill Mollison.
Det drejer sig om en i sandhed bæredygtig livsstil. Om at tage skridtet videre fra det økologiske jordbrug ved også at være fossilfri og ved at have fokus på de lokale stoflige og økonomiske kredsløb med så høj grad af selvforsyning og lokal forvaltning som muligt. Et system skræddersyet til en fremtid, hvor kul, olie og gas ikke er til rådighed, og hvor der bliver brug for lokal modstandsdygtighed, resiliens, i forhold til en sårbar globaliseret økonomi med skærpet konkurrence og øget ressourceknaphed.
»Vores egen hovedmotivation er at vise en løsning på, hvordan vi kan håndtere klimaproblemet. Men det er et regulært, højproduktivt landbrugsprojekt. De, der bosætter sig her, skal drive erhvervsmæssigt landbrug og have en indkomst på at sælge produkter fra deres gård,« siger Mira Illeris.
Projektets deltagere vil anlægge et skovlandbrug på Gulsangerhøj. Mens almindelig landbrugsdrift med bl.a. pløjning på det skrånende areal kan være besværlig og sårbar for jorderosion, er den sydvendte skråning ideel til skovlandbruget, som ikke indebærer pløjning, men til gengæld fordrer høj solindstråling.
Skovlandbruget foregår i flere etager. Nederst bunddækkende planter og flerårige grøntsager, i næste lag buske med bl.a. bær, derover mindre træer med æbler, pærer, hasselnødder etc. og i øverste lag store træer af bl.a. ægte kastanje og valnød.
Hjælp til klimaet
»Det bliver en meget alsidig produktion,« siger Esben Schultz og fortæller, at skovlandbruget også skal omfatte høns, ænder, bistader og nogle grise, så der også produceres æg, honning og kød, og så stofkredsløbene bliver optimale.
»Det skal være et kulstoflagrende landbrug: Når vi går fra pløjemark til flerårige planter og altså stopper med at pløje, vil der ske en lagring af kulstof i jord og plantemateriale. Vi taler om en ret betydelig lagring på omkring 700 ton CO2 pr. hektar fra starten som pløjemark, og til der er et udvokset skovlandbrug.«
For hver person, der bosætter sig på stedet og bliver del af projektet, bliver der ifølge beregningerne tale om en CO2-indfangning på fire-fem ton om året i 70-årsperioden, indtil skovlandbruget er et fuldt modnet økosystem.
Boligerne, der skal etableres på jorden, bidrager i sig selv til klimavenligheden. De skal – skruer og søm fraregnet – produceres af lokale materialer, dvs. områdets træer, ler og halm. Husene skal delvist forsænkes i skråningen og forsynes med græstag, så de er velisolerede, opsuger en smule CO2 og kan hente passiv solvarme gennem de sydvendte vinduer. Øvrig nødvendig energiforsyning kommer fra måske en fælles husstandsvindmølle, måske biogasanlæg, der foruden energi leverer kulstoffet fra det organiske materiale tilbage til jordbruget. Der installeres komposttoilet, og spildevand recirkuleres. Ved i høj grad at blive selvforsynende med fødevarer mindskes beboernes behov for indkøb af varer, der ofte er importerede langvejs fra og dermed klimabelastende.
»Lægger man disse gevinster til skovlandbrugets evne til at hente CO2 ud af atmosfæren, så bliver projektet direkte klimaforbedrende,« vurderer Esben Schultz.
Altså med en årlig CO2-udledning pr. person under nul.
Erfarne folk
Kan det lade sig gøre? Kan Svanholm-projektet blive et eksperimentarium for en ny landbrugsmodel i det fossilfri Danmark?
Esben Schultz og Mira Illeris ved i hvert fald, hvad de taler om. De har været i gang med det økologiske i 15 år, har tidligere etableret selvforsynende have og selvbygget bolig på Sydfyn.
»I dag har vi her på Svanholm en skovhave, bygget op efter permakulturprincipperne gennem de seneste tre år. Så vi ved, at det kan gøres,« fortæller Esben Schultz.
Denne skovhave er på 3.000 kvadratmeter og udgør et lille økosystem af plantearter, hvoraf de fleste er egnede til fødevarer, mens andre er funktionsarter, der dækker jorden, fikserer kvælstof og giver gødning. Her dyrkes mange slags flerårige grøntsager foruden jordbær, hindbær, brombær, æbler, pærer, bambus, yams og en hel masse andet, de færreste kender fra supermarkederne. I alt omkring 150 arter på hvad der svarer til 55 gange 55 meter.
»Vi tænker ikke i enkeltplanter, men i økosystemer, hvor planterne understøtter hinanden. Planterne er indbyrdes placeret, så vi opnår optimal vækst,« siger Mira Illeris.
Det nye og større projekt skal efter planen omfatte seks samarbejdende minilandbrug på den skrånende mark, hver med 1,5 hektar jord plus et fællesareal og hver med en bolig på 80 kvadratmeter.
Foruden Mira Illeris, Esben Schultz og deres to børn, Eigil og Jelva, er Signe og Lars Gerlach – henholdsvis biolog og bygningssnedker – med børnene Jonathan og Bastian på nuværende tidspunkt del af projektet.
»Vi vil gerne være del af den grønne omstilling og af et eksperiment som dette, der måske kan åbne nogle døre for andre. Samtidig giver det mulighed for en mere helhedsorienteret livsstil og for at give vores børn en god opdragelse, hvor de lærer nogle ting, som på sigt bliver vigtige,« siger Lars Gerlach.
En kæp i hjulet
Spørgsmålet er, om det bliver til noget.
»Politisk bakker vi op om projektet,« siger formanden for Frederikssund Kommunes tekniske udvalg, Tina Tving Stauning (S).
»Et fint forslag, et spændende projekt. Det skal nok komme igennem i en eller anden form,« supplerer udvalgets næstformand, Jens Ross Andersen (V), der dog selv som traditionel landmand tror på en anden udviklingsretning for dansk landbrug.
Kommunen har for nylig gennemført en høring af det kommuneplantillæg, der skal laves forud for et sådant projekt.
Ingen lokale har gjort indsigelser, tværtimod skrev lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening, at »DN ser ingen problemer i den ønskede placering på den sydvestvendte skråning«, og at det er »et oplagt sted at give tilladelser« til et forsøgslandbrug til gavn for dansk natur.
Der kom imidlertid én indsigelse. Fra Naturstyrelsen der vogter Planlovens bestemmelser.
Det er »Naturstyrelsens vurdering, at etablering af seks-otte fritliggende boliger i landzone uden tilknytning til eksisterende bebyggelse er i strid med de hensyn, som den kommunale planlægning skal varetage i det åbne land og i det øvrige hovedstadsområde, herunder at medvirke til at sikre at spredt bebyggelse i det åbne land skal undgås«, hedder det i indsigelsen. Altså et klart nej fra Naturstyrelsen til skovlandbruget på Gulsangerhøj.
Mira Illeris og Esben Schultz har i et brev til styrelsen argumenteret for, at dette ikke er eller kan blive en bymæssig bebyggelse, men handler om udvikling af landbruget inden for Svanholm-landbrugets område. Husene vil blive delvist skjult, fordi de indfældes i skråningen, og marken samtidig bliver til åben skov. Dertil bliver projektet overvåget eksternt af en bestyrelse forankret i Svanholm, som vil forlange, at projektet ikke får lov at brede sig, og at det drives konsekvent efter permakulturens principper.
De to finder, at projektet passer perfekt til planlovens formåls- paragraf, der bl.a. siger, at loven skal »medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.«
Foreløbig lader Naturstyrelsen sig imidlertid ikke rokke: »Grundindstillingen herfra er, at boligfunktioner skal forbeholdes bysamfund, og at det åbne land skal friholdes fra byudvikling,« siger kontorchef i styrelsen Christina Hovmand.
– Men dette projekt er på en række måder helt i tråd med, hvad regering og folketing gerne vil: økologi, klimavenlighed, bæredygtigt byggeri, liv på landet etc.?
»Projektet kan sagtens indeholde elementer, som harmonerer fint med at ligge i landområder, men det indeholder også elementer, som er byfunktioner. Det er problemet.«
»Det er jo ikke, fordi verden går under ved opførelse af disse seks boliger, men vores opgave er at se dette i et langsigtet perspektiv: Hvis man tillader investeringer som disse, hvad sker der så om 20 år? Jo flere investeringer der bliver lavet i det åbne land, desto sværere er det at sikre den klare grænse mellem by og land, som er et af de helt grundlæggende planprincipper i planloven.«
Christina Hovmand oplyser, at styrelsens indsigelse ikke kan påklages og derfor indebærer, at byrådet ikke vil kunne godkende projektet i den nuværende form. I realpolitikkens verden er det ikke ukendt, at en sag efter planloven løftes op på politisk niveau – til ministeren eller oppositionen – af nogle af sagens aktører.
»Nu vil vi indgå i en dialog med kommunen om eventuelle løsninger på den aktuelle situation,« siger kontorchefen.
Den 17. marts er der aftalt møde mellem Naturstyrelsen og de kommunale embedsmænd i Frederikssund, hvor man skal undersøge mulighederne. Folkene bag permakulturprojektet kan ikke deltage.
At vi har sådanne mennesker i landet burde være vores nationale stolthed, og vi burde støtte dem så meget som vi kan. I form af unik viden, bringer de guldet til Danmark. Naturstyrelsen, det er en ommer!
"Jo flere investeringer der bliver lavet i det åbne land, desto sværere er det at sikre den klare grænse mellem by og land, som er et af de helt grundlæggende planprincipper i planloven."
Dette er årsagen til Naturstyrelsen's nej... Jeg kan ikke umiddelbart tænke på nogle grunde til at en klar grænse mellem by og land er nødvendig og værd at forsvare? Slet ikke ift. det, som dette projekt har at tilbyde! Kan nogle oplyse mig hvad denne del af planlovens funktion er?
kh
en der er kritisk over for en klar skelnen mellem by og land.
Ja, hvad skal den skelnen mellem by og land gøre godt for ???
I forvejen er der jo flugt fra landet til byerne, så man burde være begejstret for et sådant initiativ !!
Årsag:
I 1970 kom kommunalreformen og by- og landzoneloven (planloven)
Spørg Carsten Abild for forklaring.
Nu får jeg altså lige en idé og det kan godt være den ikke er gennemtænkt: Næste gang der skal bygges et forbrændingsanlæg i tilknytning til bymæssig bebyggelse, hvad så med i stedet for at beklæde det med en skibakke, at anlægge en sydvendt permaskov - med huleboliger?
Det er ikke umiddelbart forståeligt, hvorfor det skal være nødvendigt at opføre 6-8 boliger fritliggende i landzone for at etablere dette ellers glimrende forsøgslandbrug på 11 ha. Så mange boligenheder vil næppe kunne leve af landbruget på dette areal, hvorfor man må formode, de skal have anden indtægt. Boligerne er derfor i strid med landzonereglerne, som er gode nok, hvis bebyggelse ikke skal sprede sig ukontrolleret i det åbne land.
Men forsøgslandbruget med permakultur er helt fint - med udgangspunkt i de eksisterende, registrerede boliger på Svanholm.
Okay, Naturstyrelsen er befolket af principryttere, der ikke er i stand til at skelne mellem lovens ånd og lovens bogstav. Hvorfor er jeg ikke overrasket?
Michael K. Nielsen, uden at være ekspert på området tror jeg, at det hænger sammen med selve driftsformen, at man skal bo på sin jordlod. Noget med at mennesker og deres affaldsprodukter også er en del af naturen.
Men det er en typisk urban indvending, både du og Naturstyrelsen kommer med. Hvorfor sætte sig ind i hvordan skidtet faktisk fungerer, når det er meget nemmere bare at være kontrær og afvisende? Samtidig kan man så sole sig i sin egen misforståede principfasthed.
Niels Nielsen, jeg kender lidt til reglerne, men ynder bestemt ikke principrytteri, og mon ikke der findes en løsning i denne (trods alt beskedne) sag efter mødet den 17.3. Der er jo gået politik og journalistik i den, og flere politikere ser sig om efter en mulighed for at score nogle point på den.
Det kommuneplantillæg, der er statens formelde grundlag for at kunne gribe ind, hedder "Besøgsgård ved Svanholm", en titel der giver sagen en drejning, Jørgen Steen ikke gør så meget ud af. Hvad er en "besøgsgård"? Fra tillægget kan citeres:
"Ideen med besøgsgården er at demonstrere, at det er muligt at leve stort set selvforsynende og bæredygtigt. Tanken er, at der på besøgsgården kan foregå rundvisninger, arrangementer og kurser mv., hvis formål er at udbrede og fortælle
om permakultur-landbrugets grundprincipper i praksis."
Dermed er man langt udenfor almindelig landzonepraksis, men der kan dispenseres, hvis tilstrækkeligt mange synes det. Der skal måske etableres parkeringspladser, cafe og flagborg, så udenlandske turister også vil føle sig velkomne. Nej, det er for sjov. Men fravigelser fra praksis skal være saglige og begrundede.
Se kommuneplantillæg nr. 009 fra Frederikssund her (hvis det virker)
http://www.frederikssund.dk/Omraader/By--bolig/Planlaegning/Kommuneplanl...
Tænk hvis planlov og naturstyrelse var gældende for 2-300 år siden :
Udstykning fra godserne til gårde - videre til husmandssteder - landarbejderboliger, endda med statslån - den store udflytning fra landsbyerne til regulære marker.
Eller senere, når gamle gårde ikke måtte udnyttes til andet erhverv.
Og nu, hvor kreditforeninger ikke vil belåne det lille hus på landet.
Centralismen lever og har det godt, men er herremandsmentaliteten til gavn for befolkningen.
Tak for dit svar, Michael K. Nielsen, det ligner ikke dig bare at være kontrær uden at have noget at have det i, men dit svar viser, at det har du faktisk.
Og måske var jeg også for hård ved Naturstyrelsen, jeg overså, at der ikke er tale om en endelig afgørelse, da der skal være et møde mellem kommunen og Naturstyrelsen, hvor de vil se på, hvad der kan lade sig gøre.
Så ja, det kan sagtens være, at forsøget bliver tilladt alligevel. Selvfølgelig skal Naturstyrelsen som udgangspunkt være kontrær, hvis der er nogen, der ønsker at overtræde planloven, men hvis der er saglige argumenter for det, skal der selvfølgelig dispenseres. Og givet projektets karakter tror jeg faktisk, der er gode chancer for en dispensation.
Jeg håber Jørgen Steen Nielsen vil følge op på sagen, når den endelige afgørelse foreligger, og så vil jeg gemme min egen misforståede forargelse, til jeg har noget at have den i.
Hej Niels Nielsen og Michael Kongstad Nielsen og andre der læser med
Vi har beskrevet behovet for at bo midt i landbruget her: http://www.permakulturliv.dk/p/landsskab-flora-og-fauna.html
Der er gode engelske eksempler på smålandbrug som driver erhvervsmæssigt landbrug. Dette mener vi også er muligt i Danmark, men det forudsætter et lavt forbrugsniveau – hvilket også er en del af projektet idé. Læs om minilandbrug som levegrundlag i rapporten her: http://ecologicalland.coop/small-successful-0
Ordet besøgsgård er misvisende og kommer ikke fra os. Embedsmændene i Frederikssund Kommune har haft en svær sag, ved at politikkerne gerne vil have et projekt igennem, som der ikke er blevet tænkt på da lovgivningen blev lavet og som der derfor ikke er lovgivning der passer til. I et forsøg på at finde en ramme kom de så med ordet besøgsgård som ganske rigtigt får en til at tænke på noget helt andet. Det vi vil, er det som er beskrevet af Jørgen Steen Nielsen og på projektets hjemmeside: http://www.permakulturliv.dk/
Vi håber og tror på at Naturstyrelsen er indstillet på at finde en løsning d.17.marts så projektet kan realiseres – for landbrug der modvirker klimaforandringerne, øger biodiversiteten og skabet liv og arbejde på landet må prioriteres i fremtiden.
Tak for uddybende kommentar fra Esben og Mira Schultz og Illeris.
Jeg håber, der findes en løsning for jeres spændende projekt.
Mira og Esbens permakultur-landbrug på Svanholm er et vigtigt foregangsprojekt for bæredygtighed og biodiversitet. Vi har brug for flere af den slags projekter i Danmark, og flere mennesker der kender til og arbejder med permakultur.
For rigtigt at forstå, hvor stor forskel permakultur og skovhaveprojekter gør for miljøet, må man have en dybere forståelse af essensen i permakultur og skovhaver. Permakultur og skovhaver øger i høj grad biodiversiteten og gør en positiv forskel for dyre- og plantelivet. Permakulturlandbruget skaber fx. bedre levegrundlag og skjulesteder for mange insekter, frøer og padder, og dermed øger det fuglelivet og andet dyreliv i området. De mange blomster, buske og frugttræer giver nektar til bier og sommerfugle. Og netop bierne er på nuværende tidspunkt i høj grad truet i vores moderne, industrielle landbrug. Permakultur arbejder med en meget naturlig form for bihold, hvor biernes sundhed og resilience øges. Hvis man sammenligner med den græsmark der er på nuværende tidspunkt, hvor permakultur-fællesskabet skal opføres, vil det uden tvivl være en fordel for både biodiversitet, natur og dyreliv, at der bliver startet et permakulturlandbrug i området.
I det danske landbrug og i landbruget i store dele af verden, har vi en høj grad en monokultur, og det kan blive et stort problem, når klimaændringerne for alvor sætter ind. Landbruget satser på få afgrøder, og avler videre på et meget begrænset udvalg af plantefrø. Dette gør landbruget langt mere sårbart overfor sygdomme og skadedyr. Når klimaforandringerne for alvor sætter ind, vil risikoen for sygdomme i afgrøderne i høj grad øges, bl.a. pga. de stigende temperature og øget fugtighed. Dette vil i værste fald, på sigt, kunne medføre fødevaremangel og sult. Det kan bliver katastrofalt, hvis vi kun har et lille udvalg af frø og plantesorter at vælge imellem, og de bliver ramt af sygdom. Af denne grund er det vigtigt at opbygge resilience i landbruget i god tid, inden klimaforandringerne for alvor sætter ind. Permakultur er en vigtig løsning til at opbygge robusthed og resilience i både natur og landbrug. Med permakultur bliver der fx. benyttet og bevaret mange forskellige frøsorter, planter, buske og træer, hvilket skaber en langt større biodiversitet og resilience.
Jeg har svært ved at forstå, at Naturstyrelsen kan tage en afgørelse, hvor de afviser et permakulturlandbrug på Svanholm. Permakultur-projektet skaber netop plads til et stadigt mere mangfoldigt liv af dyr og planter og beskytter og genopretter natur, som jo er et af de formål Naturstyrelsen arbejder for. Hvis man sammenligner med den græsmark der er, hvor projektet skal gennemføres, er der på nuværende tidspunkt næsten ingen biodiversitet i området, der er ikke meget mere end græs. Permakulturprojektet vil forbedre og forøge biodiversiteten. Der er i høj grad behov for at de offentlige instanser støtter op om sådanne visionære og bæredygtige projektet, i stedet for at være en hindring og gøre det mere besværligt at gennemføre projektet.
Der er i høj grad brug for foregangsekssempler som Mira og Esbens projekt, og deres projekt vil også blive brugt som undervisning og inspiration. De har arbejdet hårdt og længe med dette projekt, og det er sørgeligt at der er så mange byrokratiske udfordringer, og at det nu er Naturstyrelsen der forsøger at standse dette fremragende, bæredygtige projekt. Naturstyrelsen burde jo netop støtte, rådgive og give fondsmidler til permakultur og skovhave projekter. Jeg kan kun anbefale medarbejdere i Naturstyrelsen, at tage et kursus i permakultur og skovhaver, for at få et større indblik, og et bedre beslutningsgrundlag.
Lene Alsbjørn, cand.techn.soc. miljøplanlægger med ekspertise indenfor klimatilpasning og global opvarmning.
Jeg tænker, at Esben og Miras forklaring om, at det er nødvendigt at bo i en klynge af huse sammen for at kunne drive landbrug på denne måde, kan løfte sagen, og at der er eksempler fra England på, at det er muligt at ernære husstande på så relativt små jordlodder under disse betingelser, for dermed falder beboelsesbygningerne nærmest ind under landzonebestemmelserne om, at bygninger, der er nødvendige for en landbrugsejendoms drift, er undtaget fra byggeforbuddet.
Kommuneplantillægget - hvis det overhovedet er nødvendigt - skulle skifte navn til "permakultur-landbrug ved Svanholm", da det er den særlige landbrugsdrift, der fordrer de mange boliger på det lille areal i landzone. Så har man også sikret sig mod præcedens, for det er kun under denne landbrugsform, det er muligt. Problemet er, at formen ikke er kendt i hverken landbrugsloven eller anden relevant lovgivning, men det må kunne løses.