Læsetid: 4 min.

Borgmestre: Vi løber allerede virksomhederne på dørene

Regeringen præsenterede i går sit integrationsudspil, der skal få flere indvandrere og flygtninge i arbejde. Hensigten er god, lyder det fra vestegnens borgmestre, der dog mener, de allerede gør en del
Rengøringspersonale fra ISS i færd med at rengøre et tog. Kun hver tiende indvandrer eller flygtning er ifølge regeringen i dag i arbejde efter et år, og det vil de ændre med en række tiltag.

Morten Germund

19. marts 2015

Flere flygtninge og indvandrere skal i arbejde, og det skal ske hurtigere end i dag. Det er målet med regeringens integrationsudspil, ’Alle skal bidrage’, der blev præsenteret i går. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagde på et pressemøde, at flygtninge og indvandrere ikke skal gøres til »klienter«, men at »alle skal yde, hvad de kan«.

»De skal tage det arbejde, der er. Hvis der ikke er job, skal de yde noget for den ydelse, de får,« lød det fra statsministeren.

Blandt vestegnens borgmestre får regeringens udspil en blandet modtagelse.

»At der skal flere tusinde ekstra i arbejde inden for kort tid er en god målsætning, som vi nok skal bestræbe os på at gøre noget ved,« siger Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S).

Han peger dog på, at kommuner som hans egen allerede arbejder på at få så mange som muligt i arbejde.

»Jeg tror ikke, udspillet ændrer synderligt meget, andet end at man speeder processen lidt op ud fra de økonomiske muligheder, vi har. Tingene gøres jo i forvejen i kommuner som vores, der har det svært på det her område. Vi sætter jo ret mange kræfter ind,« siger Ole Bjørstorp.

Borgmester i Brøndby, Ib Terp (S), siger, at »generelt set er det et rigtig godt udspil«. Men ligesom sin kollega i Ishøj, mener han, at kommunen allerede gør meget for at få flygtninge og indvandrere i arbejde.

»Det er vældig svært. Vi løber virksomhederne på dørene hele tiden i håb om at få nogle flere virksomhedspraktikpladser. Vi har da også et betydeligt held med os, men det er altså rigtig mange, vi skal skaffe plads til. Og der er en grænse for, hvor mange virksomheder, vi har, og hvor mange de er i stand til at tage,« siger Ib Terp.

Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), glæder sig over regeringens udspil, men siger, det bliver »en stor opgave at få det til at lykkes«.

»Men det kræver også, at de private virksomheder giver os de åbninger, som skal til, for at vi kan skabe plads til de her mennesker,« siger han.

Nyttejob til flygtninge

Ifølge regeringen er kun hver tiende flygtning og indvandrer i arbejde eller uddannelse efter det første år i det nuværende integrationsprogram. Fire år efter er det kun hver tredje. Det skal der laves om på ved fra dag ét at tilbyde flygtninge og indvandrere et job.

Er der ikke rigtigt arbejde at få, får flygtninge og indvandrere ifølge regeringens udspil pligt til at deltage i f.eks. et nyttejob, virksomhedspraktik eller løntilskud. Samtidig skal de, der har uddannelser eller kvalifikationer fra hjemlandet, i højere grad udnytte disse, mens unge skal uddannes. Regeringen vil også have flere af dem, der har været i Danmark i flere år, og som er på kontanthjælp, i arbejde. Konkret vil der skulle skabes op mod 30.000 »forløb« de næste to år, hvor kontanthjælpsmodtagere fra såkaldt tredjelande kommer ud på en arbejdsplads. Igen er der tale om nyttejob, virksomhedspraktik eller løntilskud, hvis der ikke er et rigtigt arbejde at få. Tanken er ifølge udspillet, at det skal føre til rigtige job i sidste ende.

De smalleste skuldre

For at få det hele til at lykkes vil regeringen tilskynde kommunerne til at få flere flygtninge og indvandrere i arbejde. En sådan tilskyndelse eksisterer allerede, i og med at kommunerne får en økonomisk belønning for hver flygtning eller familiesammenført, der er i arbejde eller uddannelse inden for de første tre år, eller som består en danskprøve i løbet af de første fem år i Danmark.

Nu skal denne ordning »målrettes«. Det betyder bl.a., at belønningen for at få flygtninge og indvandrere i arbejde fordobles, mens gevinsten for en bestået danskprøve halveres. Netop det forslag møder kritik fra vestegnsborgmestrene, der kæmper med høj arbejdsløshed.

»Det vil betyde, at de kommuner, som har lavest arbejdsløshed og dermed nemmest ved at skaffe beskæftigelse til flygtninge, får en præmie. Til gengæld vil kommuner med høj arbejdsløshed blive straffet. Det synes jeg ikke er rimeligt. Det er at lægge byrden på de smalleste skuldre,« siger Ib Terp.

Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp, er enig i denne kritik.

»Det vil være en større opgave for kommuner som Ishøj eller Brøndby end for kommuner i Nordsjælland, som ikke har de samme store problemer. De vil hurtigere kunne sætte nogle ekstra i arbejde, end vi andre kan, og dermed få en gevinst ud af det,« siger han og tilføjer: »Det er det, vi oplever hver gang. Os, der har det vanskeligt på det her område, får ikke noget ud af det, fordi vores problemer er så massive«.

Thomas Gyldal Petersen fra Herlev Kommune er mindre kritisk, selv om han anerkender, at forslaget kan være en »ulempe for de kommuner, som har en opgave, der er sværere end den, andre har.«

»Men lad os nu se, hvordan det virker, og så hen ad vejen, som problemerne opstår, se, om der er brug for yderligere løsninger eller tiltag for at komme helt i mål,« siger han.

Regeringen vil i den kommende tid fremsætte et lovforslag, som den håber vil træde i kraft 1. juli.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu