Rigspolitiet skal ændre i sine planer for overvågning af bilister via fotografering af nummerplader, hvis det skal ske inden for lovens rammer.
Det fremgår af en udtalelse fra Datatilsynet om Rigspolitiets planer for såkaldt automatisk nummerpladegenkendelse. Sagen har været behandlet af Datatilsynets øverste myndighed, Datarådet.
»Og Datarådet mener altså, at grænserne for systemet skal være mere snævre, end det Rigspolitiet har lagt op til,« siger Birgit Kleis, der er jurist hos Datatilsynet.
Det system, som Rigspolitiet planlægger at indføre, fungerer på den måde, at kameraer – både stationære og mobile på patruljevogne – fotograferer og genkender op til flere hundredetusinder bilers nummerplader om dagen.
Nummerpladen slås derefter automatisk op i en database med nummerplader, som har en særlig interesse, eksempelvis fordi bilen er efterlyst eller blot mangler syn.
Egentlig overvågning
Men ifølge Datatilsynet vil Rigspolitiets planer for brugen af systemet indebære, at der vil blive »indsamlet en overordentlig stor mængde oplysninger om køretøjers/personers færden«.
Det vil – sammenholdt med søgemulighederne i systemet – indebære, »at der kan blive tale om egentlig overvågning af de omhandlede personer«, vurderer Datatilsynet.
Som tidligere beskrevet i Information er Rigspolitiets nuværende plan at gemme oplysninger om alle de forbipasserende bilister i mindst én måned – uanset om nummerpladen optræder på en af politiets ’hotlister’ over biler af interesse. De lagrede såkaldte ’no-hits’ vil således omfatte alle registrerede bilister, som ikke er forbundet med mistænkelige forhold.
Men det går ikke, hvis det står til Datatilsynet, som mener, at ’no-hits’ kun må opbevares i én måned, hvis det sker i forbindelse med en målrettet indsats. Det kan eksempelvis være overvågning ved landegrænsen.
»Derimod vil opbevaring af optagelser med ’no-hits’ hidrørende fra f.eks. almindelig patruljekørsel ikke være i overensstemmelse med persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet, og en sådan opbevaring vil derfor ikke kunne ske,« skriver Datatilsynet i udtalelsen.
Jesper Lund, der er næstformand hos IT-Politisk Forening, er glad for udmeldingen fra Datatilsynet.
»Det er meget positivt i forhold til at begrænse masseovervågningen af danskerne, når Datatilsynet siger, at det ikke er proportionalt at gemme oplysninger om alle forbipasserende,« siger han.
Broget flok
Datatilsynet foreslår også, at Rigspolitiet ændrer planer, hvad angår de tilfælde, hvor politiet får et ’hit’, fordi nummerpladen optræder på en af politiets såkaldte hotlister med nummerplader af interesse. Hidtil har Rigspolitiets plan været, at oplysninger om bilister, der registreres, fordi de optræder på en sådan hotliste, skal gemmes i to år. »Men det er en meget stor og broget flok af personer, man forestiller sig at sætte på de lister,« siger Birgit Kleis fra Datatilsynet.
Det kan eksempelvis være på grund af en bils manglende syn, forsikring, eller fordi bilen er efterlyst. Andre gange kan nummerpladerne komme på hotlisterne, fordi de kan være interessante på grund af mistanke om alvorlige lovovertrædelser.
»Vi har så lagt op til, at man skal fastsætte forskellige opbevaringsperioder for de forskellige kategorier,« siger Birgit Kleis.
Information har tidligere afdækket, at Rigspolitiet også ønsker at kunne videregive oplysningerne om registrerede bilister til andre offentlige myndigheder. Det skal eksempelvis kunne ske til SKAT, hvis Rigspolitiet i konkrete tilfælde vurderer, at det er »sagligt« begrundet. I Datatilsynets udtalelse er dette forhold imidlertid ikke omtalt.
Tidligere beregninger lavet af Rigspolitiet selv viser, at systemet med en vist antal kameraer kan registrere 600.000 biler dagligt. Oplysningerne, der vil blive gemt i systemet, kan omfatte et foto af bilen, nummerpladen, placeringen og tidspunktet.
Det var onsdag aften ikke været muligt at få en kommentar fra Rigspolitiet.
