Læsetid: 3 min.

Ekspert: Vi skal blive bedre til at stille de rigtige spørgsmål

Det brede social- og sundhedssystem er ikke er klædt på til at forstå og hjælpe ofre for æresvold – og det går især ud over kvinder, der først efter mange års vold og tvang flygter fra et ægteskab, siger konsulent Kristina Aamand
16. marts 2015

Samfundet svigter ’ældre’ kvinder og kvinder med børn, der bliver udsat for æreskonflikter.

Det mener Kristina Aamand, som er tidligere socialrådgiver og har mange års erfaring som konsulent for først Landsorganisation for Kvindekrisecentre (LOKK) og nu som selvstændig. Hun understreger, at initiativer som krisecentret RED med speciale i æreskonflikter og rådgivningstjenesten Etnisk Ung, som henvender sig til unge, gør et godt stykke arbejde.

Men at de kvinder, der qua deres alder og børn falder uden for målgruppen, er overladt til det brede social – og sundhedssystem, som ikke er klædt på til at forstå og hjælpe dem.

– Hvad er problemet?

»Der mangler indsigt i de miljøer, som kvinderne kommer fra. I vores samfund er vi vant til at handle med individer, og derfor er sagsbehandlingen individorienteret. Men når man som fagperson har med kvinder på flugt fra æresvold at gøre, skal man i langt højere grad spørge ind til det miljø, de kommer fra. Man skal forstå, at der er tale om fintmaskede netværk, hvor folk holder øje med hinanden, og hvor konsekvenserne kan være alvorlige for de kvinder, der bryder den sociale ro og orden. Her er det ikke nødvendigvis den voldelige mand, der er hovedproblemet, men presset fra kollektivet. Socialarbejdere, sagsbehandlere og sundhedspersonale har desværre alt for sjældent øje for disse dynamikker – derfor stiller de de forkerte spørgsmål og kan ikke hjælpe kvinderne.«

– Hvad er de rigtige spørgsmål?

»Når du som fagperson skal skabe dig et billede af, hvad en kvinde i en æreskonflikt flygter fra, skal du f.eks. spørge ind til hendes forhold til sine søskende, hendes onkel i udlandet, eller måske om nogen i hendes familie er gift med etniske danskere. Socialrådgivere og sundhedspersonale er ikke vant til at stille den slags spørgsmål, for de er sjældent relevante i sager om vold mod etnisk danske kvinder.«

»Derudover skal vi holde op med at offergøre kvinderne. Jeg møder mange kvinder, som har taget nogle uheldige valg – ofte lider de under en enorm ambivalens, fordi de vil tilfredsstille deres forældre. Men tendensen inden for det sociale område har været at behandle dem som stakler, og det skal stoppe. Vi er nødt til at se kvinderne som aktører i deres eget liv og styrke dem i at leve med konsekvenserne af deres handlinger.«

Kvinderne skal lære at klare sig

– Hvilken rolle kan krisecentrene spille i den sammenhæng?

»De skal selvfølgelig have den vigtige funktion at tilbyde kvinderne en varm seng. Men det er en skam, at opholdstiden i de fleste tilfælde bliver brugt på ingenting. Hvorfor fokuserer man ikke på at klæde kvinderne på til at klare sig i samfundet? Ofre for æresrelateret vold har i mange tilfælde større behov for hjælp og vejledning end etnisk danske kvinder – for familien har ofte slået hånden af dem, og nogle af dem har slet ikke noget netværk, fordi de har levet meget isoleret.«

»Her er det dog vigtigt at huske, at vi har at gøre med en meget heterogen gruppe. Nogle kvinder i æreskonflikt er opvokset i Danmark; andre er kommet hertil som voksne; nogle er veluddannede, andre er ikke; nogle er blevet tvangsgift; andre er frivilligt gået ind i et ægteskab, der har udviklet sig voldeligt. Og æresrelateret vold findes i mange afskygninger og på mange niveauer: fra social kontrol til spørgsmål om liv eller død.«

– Er der tegn på, at indsatsen for at hjælpe kvinder i æresrelaterede konflikter bliver bedre?

»Når jeg holder oplæg, får jeg spørgsmål, som vidner om, at den samlede viden om æresrelaterede konflikter stadig er alt for lille. Når det er sagt, er der også folk inden for social- og sundhedsområdet, der er blevet klogere. Og det er vigtigt, for problemet vil ikke blive mindre over de næste ti år – endnu flere kvinder vil opleve at være splittet mellem deres egne muligheder og indgroede handlemønstre i de miljøer, de kommer fra.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er skammeligt, at man hele tiden må læse om, hvordan befæstelsen af en stor middelklasse har gjort folk døve og blinde for helt almindelig omtanke og medmenneskelig indleven.
Men jeg møder det nu tit - min frisør er f.eks. overrasket over, at jeg ved de mest almindelige ting om Mellemøsten, det har han ikke været ude for før. En russisk bekendt kunne ikke få sin sproglærer til at udtale sit navn - der ikke var mærkeligt - korrekt.
Vi bevæger os ind i en grad af inkompetence og mangel på interesse for samfundet og andre mennesker, som nærmer sig det samfundsundergravende.

Preben Haagensen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar