Store meddelernetværk eftersøger kvinder, der flygter fra såkaldte æresrelaterede konflikter for at tvinge dem tilbage til deres mænd og familier. Det fortæller flere kilder til Information.
Lørdag beskrev Information, hvordan taxaselskaber bryder deres retningslinjer af hensyn til kvindernes sikkerhed. Det sker, når krisecentrene efterspørger etnisk danske chauffører til beboere i æresrelaterede konflikter.
»Normalt skeler vi naturligvis ikke til etnicitet, men når det kommer til at transportere netop disse kvinder, gør vores medlemmer oftest en undtagelse,« siger direktør for brancheorganisationen Dansk Taxi Råd, Trine Wollenberg. Men meddelernetværket begrænser sig ikke til taxabranchen, lyder det fra Informations kilder med indgående kendskab til de miljøer, kvinderne flygter fra.
»Mange bliver opstøvet, fordi familien har kontakter i det offentlige. Og disse kontakter kan så let som ingenting finde ud af, hvor en kvinde opholder sig, hvis bare de har hendes personnummer,« siger Hakima Lakhrissi, leder af det såkaldte Vestegnen Indvandrer Kvindecentret, der siden 2011 har rådgivet flere hundrede minoritetskvinder om blandt andet æresrelaterede konflikter.
Familier fortæller om læk
Da Ghazala Khan flygtede fra sin familie og blev skudt og dræbt af sin bror ved banegården i Slagelse i 2005, havde et netværk af taxachauffører med pakistanske rødder været med til at opspore hende. Der findes til gengæld ingen dokumenterede eksempler på, at oplysninger fra CPR-systemet er blevet lækket i æresrelaterede konflikter, ligesom det ikke er lykkedes Information at komme i kontakt med førstehåndskilder, der kan bekræfte, at det sker.
Men Khaterah Parwani – juridisk rådgiver for Exitcirklen, der hjælper piger og kvinder udsat for psykisk vold og religiøs social kontrol – fortæller, at hun kender »mindst 10 kvinder, der har søgt tilflugt fra mand og familie i de mindste flækker, men alligevel er blevet fundet«.
Læk fra personer med adgang til CPR-systemet har ofte været forklaringen, siger hun til Information.
»Flere af kvinderne har efterfølgende fået at vide af familien, at den har opsporet dem via informanter, der arbejder i teleselskaber og kommuner og har slået dem op i deres registre.«
Susanne Willaume Fabricius, projektleder for Etnisk Ung, som rådgiver unge, forældre og fagfolk om æresrelaterede konflikter, hører lignende historier:
»Flere unge fortæller om familier, der har netværk med adgang til CPR-systemet. De fortæller også om et kollektivt pres, der er så stort, at det er næsten umuligt at sige nej, når familien vil have udleveret fortrolige oplysninger om bortløbne kvinder,« siger hun.
’Utroligt ærgerligt’
Regeringen tager problemet så alvorligt, at den har fremlagt et lovforslag, der skal gøre det muligt helt at fjerne adresser fra CPR-registret. Dermed vil adgangen til oplysninger om bortløbne kvinders opholdssted kunne begrænses til få kommunale medarbejdere. Udspillet kommer efter pres fra blandt andet Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), der dog ikke kan fremvise statistik på problemets omfang.
»Vi har ikke tal på, hvor ofte det sker, men vi oplever indimellem, at kvinder bliver opsporet af deres familier, fordi nogen uretmæssigt slår deres adresse op i folkeregistret,« siger sekretariatschef i LOKK, Ditte Wenzel Pedersen.
Hun ærgrer sig til gengæld over regeringens konkrete udspil.
»Det hjælper et stykke hen ad vejen, men det er utroligt ærgerligt, at man ikke tager skridtet fuldt ud og giver den bedst mulige beskyttelse.«
Kommuner sover i timen
Kritikken af lovforslaget, der også kommer fra Amnesty Danmark, går blandt andet på, at regeringen vil overlade håndteringen af den udvidede adressebeskyttelse og dermed kvindernes sikkerhed til kommunerne. Man bør i stedet på statsligt niveau lægge nogle faste rammer for, hvordan tiltaget skal udmøntes i praksis, lyder det.
Amnesty-jurist Claus Juul »frygter«, at en lang række kommuner vil sove i timen, så den voldelige ægtefælle eller familie alligevel får oplysninger om den skjultes adresse. Som eksempel peger han på administrative fejl i sager om seksuelt misbrug og mishandling af børn i Tønder og Esbjerg, hvor kommunerne trods indberetninger fra borgere og institutioner »ikke reagerede adækvat eller reagerede overhovedet«, som han formulerer det i en mail til Information.
LOKK kritiserer desuden i sit høringssvar, at det fortsat vil fremgå af CPR-registret, i hvilken kommune den forfulgte kvinde opholder sig.
»Kvinderne vil slet ikke kunne opholde sig i mindre kommuner,« siger sekretariatschef Ditte Wenzel Pedersen. »Hos LOKK oplever vi i sager om æresvold – i modsætning til i sager om regulær partnervold – at større netværk hjælper til med at finde bortløbne kvinder. Hvis nogen via CPR-systemet finder ud af, hvilken kommune kvinden opholder sig i, er risikoen for, at hun bliver fundet, stadig stor.«
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) mener, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning.
»Vi skal give de her kvinder langt mere beskyttelse, og LOKK og Amnesty må være enige i, at det her forslag er et stort skridt i den rigtige retning,« siger Morten Østergaard (R) til Information.
Han forsikrer om, at kommunerne vil blive vejledt i, hvordan de skal håndtere den udvidede adresse-beskyttelse.
»Men man kommer ikke uden om, at ansvaret for den enkelte kvinder ligger hos de udvalgte medarbejde i den kommune, hun opholder sig i. Om et år må vi tage stilling til, om den udvidede adressebeskyttelse fungerer i praksis,« siger ministeren.
Han understreger, at den ikke står alene, men er ét ud af 32 initiativer i regeringens strategi mod æresrelaterede konflikter.
Lovforslaget om udvidet adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter m.v. er fremsat i Folketinget og skal efter planen til afstemning inden 1. maj.
På flugt fra familien
Seneste artikler
’Der går en alarm i gang, bare du stikker hovedet ud ad vinduet’
21. april 2015Landets eneste krisecenter med speciale i æresrelaterede konflikter får flere henvendelser end nogensinde før. Her bliver unge som Asma hjulpet på ret køl. To nye specialcentre er på vej, men der er behov for at udvide målgruppen, siger direktørenDe er ofre for deres familiers vold – og for venstrefløjens tavshed
31. marts 2015Samfundets berøringsangst betyder, at kvinder på flugt fra æresvold lades i stikken – og de er nemme at ignorere, for deres ulykke påvirker ikke samfundet i samme grad som drenge, der bliver radikaliseret til at begå terror. Det siger den norske filminstruktør Deeyah Khan, som retter en skarp kritik mod venstrefløjen’Jeg vidste, at jeg ville have alle imod mig’
16. marts 2015Faridehs familie slog hånden af hende, da hun forlod sin voldelige mand. I dag lever hun med hans dødstrusler, mens de deles om børnene. Og systemet kan ikke hjælpe, siger hun
Besynderligt - CPR skulle da overholde Level 3 - at man kan s ehvemd er har søgt på hvad? I så fald burde det da være nemt at finde frem til hvem der har forsøgt at opspore den truede kvinde?
Registrering og overvågning er godt. Det er jo kun forbryderne der har noget at frygte. Vi kan stole på myndighederne, og oplysningerne vil aldrig, aldrig nogen sinde blive misbrugt.
- Er det ikke det, vore kære ledere altid har sagt?
Bankers personale , praktiserende læger (og disses medarbejdere), hospitalspersonale o m a har også mulighed for at misbruge viden om cpr-numre.
Disse eksotiske skikke er nu ganske kulturberigende.
Kan man ikke se, hvem der har spurgt ind til et personnummer? Kunne journalister ikke stille det spørgsmål videre?
Et lille eksempel: prøvede på kommunen at opspore en tidl. veninde, da hun havde adr. et sted, der ikke fandtes mere.
Jeg skulle så betale 50 kr. og opgive navn (men det var ved en kommune og jeg ved ikke om der er ens regler alle steder).
Typisk for den politiske korrekthed at gøre problemet til et spørgsmål om CPR-systemet, når det reelle problem er den arabisk-muslimske kulturs formørkede kvindesyn.
Fuldstændig korrekt, Robert! IT personale, læger og andet godt på et hospital kan så let som ingenting få fat i oplysningerne - hvis der findes et register, så er der jo nogen der har adgang og kan misbruge det (Danmark har rekordstort antal registre, så vidt jeg er informeret).
Apropos fare for misbrug og ekstreme antal af ukontrollerede registre... Med de nye regler for elektronisk totalovervågning af det danske samfund, skulle det vel ikke være så svært for vores "cyber-agenter" at finde lækagen? Vi taler altså helt officielt "NSA-go-home"-rettigheder til at snage løs. Så her er da en reel mulighed for rent faktisk at gøre noget for samfundet, fremfor at bebyrde os med usandsynlige summer til datacentre og andet moderne detektiv-grej. Derefter kan de jo lave endnu et register med register-misbrugere, haha :P Men med tanke på den legendariske inkompetence i det danske politi hvad angår IT, så kan det jo selvfølgelig være at de slet ikke bruger det til noget alligevel...
Der er sikkert mange "brødre" som er Taxa chauffører i det danske stor byer som gerne støtter en "bror"
CPR registeret er indrettet således at man kan se hvem der laver forespørgsler på hvem.
Så det må være manglende vilje hos dem der efterforsker sagerne til at grave dybt nok.
@ Bo Jørgensen
Din kommentar minder mig Hansen der havde en gård ude på landet og fik besøg af landbetjenten. Betjenten synes der duftede ganske euforisk på gården og undrede sig over et gedigent destillationsapperat der dog var ganske tomt - heller ingen beholdere med hjemmebrændt var at finde.
"Hansen", sagde betjenten, "Skal vi ikke sige du tager en bøde på 50 kr. for hjemmebrænderi når du nu har remedierne til det?"
"50 kr?" Hansen - var ganske forbløffet. "Jamen skal vi så ikke også sige jeg tager 200 kr. for voldtægt - nu jeg har remedierne til det?"
Selv en slave tænker frit, og i vesten straffer vi forbrydere for onde planer, onde handlinger og grimme konsekvenser - men kun hvis der er beviser.
"Æresrelaterede konflikter"?
Ære? Konflikter? Mærkeligt begreb at bruge, når der i virkeligheden er tale om æreløse trusler, overgreb, vold, tvang, afstraffelser …
Endnu et godt eksempel på hvor lidt det danske samfund og debattører i tråden forstår de kulturer de kritiserer...
Ahmed Mannouti: Sig frem, forklar os grunden til æresdrab så.
Ja, det vil jeg også gerne høre ......
@ Bo Jørgensen: Man kan jo ikke ændre det formørkede syn 'over night'. Men man kan forhindre folk i at udnytte systemet til at skaffe sig mulighed for at begå overgreb på kvinder. Det har da intet med politisk korrekthed at gøre. Du ser da vist spøgelser .....
(Der skulle stå kvindesyn)
Det offentlige er en si. Vi danskeres informationer er tilgængelige via uprofessionelle personer, netværk og databaser, man fristes til at sige, at det er et nationalt særkende... heldigvis har jeg både tysk og svensk blod i årene....:-(
Magt strukturerne i den muslimske stor stor stor familie:
Den udøvende magt ligger hos mændene.
Den dømmende ligger hos kvinderne.
Den lovgivende ligger i koranen og i sociale normer, kvinderne hælder lidt mere til sociale normer end koranen og mændene hælder lidt mere til koranen end sociale normer i deres forvaltning af magten.
Når nogen forbryder sig, kan mændene i indlysende tilfælde tage vare på tingene uden at have den dømmende magt indblandet, på samme måde som vores politi gør.
Når det handler og svære brud, træder kvinderne til og dømmer og mændene udøver.
Så når en pigen er efterlyst af stor stor stor familien, er det sket på baggrund af en dom fældet af stor stor stor familiens kvinder.
Stor stor stor familien er forgrenet i en grad som vil få et hvilket som helst efterretningsvæsen til at krympe sig af misundelse, kvinderne udgør telegraftropperne og med deres helt ufattelig forgrenede netværk som også berøre andre sss familier, som sss familien på et eller andet tidspunkt har lånt penge eller hjulpet med husly eller noget andet, kan de finde frem til storset alt.
Et familiemedlem i Pakistan kan via netværket, skaffe sig en lejlighed i Stokholm på under 24 timer, kvinderne ringer sammen og finder en forbindelse i Sverige, kvinderne der, som kender hinanden og ved hvordan det står til i de forskelige hustande, arranger hvem der kan rykke samme, eller flytte ud så der bliver plads til familiemedlemmet fra Pakistan.
I den muslimske stor stor stor familie spekuler man slet ikke på det som efterretning, lejligheds anvisning socialhjælp, dommer eller politi, man tænker på det som FAMILIE.
Sss familien har storset alle de funktioner som vores kapitalistiske velfærdssamfund, alt sammen i familiens skød.
Så glem alt sink snak om CPR numre.
Ahmed Mannouti
Hvis din kommentar (11. marts, 08:15) er en reaktion på min (11. marts, 01:35), kan jeg på tilsvarende vis sukkende reagere med et: "Endnu et godt eksempel på hvor lidt nogle i det danske samfund og nogle debattører i tråden forstår betydningen af det sprog de kritiserer ..."
Men hvorfor så forhippet på at gøre debatten her til – endnu! – en "danskerne mod os"- kamp, i stedet for en … æhhh … debat?
Ahmed Mannouti
"Endnu et godt eksempel på hvor lidt det danske samfund og debattører i tråden forstår de kulturer de kritiserer..."
Du har misforstået noget, det er ikke os der skal forstå jer, - det er jer der skal forstå og rette ind efter danske normer.
Jørn Boye, hvad er danske normer? Hvis din udtalelse om at "rette ind" er normativ - og det er den vist, da du bruger modalverbet "skal" - kan jeg meddele, at jeg har absolut ikke har tænkt mig at "rette ind" efter det, du i dine mange indlæg opfatter som "danske normer".
Jeg har nemlig været dansk hele mit liv, og det har aldrig været særlig "dansk" at rette ind efter selvbestaltede moralisters opfattelser. Ahmed Mannouti har kun til dels ret - du demonstrerer her at du ikke alene ikke forstår de kulturer, du kritiserer, du forstår ikke engang den danske kultur.
Prøv med dit indlæg på Nationen, der vil du nok få flere anbefalinger.
Der er ikke mange, der kan gemme sig resten af deres liv. På et tidspunkt vil deres netværk overlappe netværket af dem, de gerne vil adskilles fra. Det, der kan være brug for, er altså en midlertidig pause, hvor den aggressive eller forurettede part ikke har mulighed for kontakt.
For en almindelig sur og skuffet ekskæreste er det sikkert nok at overnatte en enkelt nat hos en veninde.
I en voldelig eller morderisk familie giver det mening at skifte navn og by og cpr-nummer for offeret. Det er mig en gåde, hvordan nogen rådgivere har kunnet tro, man kan skifte mindre end alle tre.
Alle vores nuttede små privatlivsprincipper tæller ikke en meter, når en almindelig administrator bliver presset af professionelle voldelige. Hvis skattemanden ikke giver efter for vold, så falder socialrådgiveren sikkert for mosterens tårevædede forklaring. Resultatet er givet på forhånd.
Der er også brug for en plan for, hvornår og hvordan offeret kan genoptage sin oprindelige identitet. Hvis gemytterne ikke er kølet ned efter et par uger, er det måske desværre urealistisk at redde hende fra en grim konfrontation... Det er muligt, at offeret ikke direkte kan konfrontere ekspartneren, men der er helt sikkert fælles venner og familie, så en delvis åbning er simpelthen nødvendig.
En af mine bekendte fik sine ruder smadret af besøgende fra det yderste højre, efter at hendes hemmelige addresse var blevet lækket. Vi er alle tvunget til at overlade personfølsom information til det offentlige - adgangen til vores data burde modsvares af en hvis ansvarlighed for at denne data ikke falder i forkerte hænder.
Der er nogen der stjæler. Der er nogen der begår voldtægt. Vi har også nogle der begår mord, heriblandt de såkaldte æresdrab. At der findes forskellige forbrydere i samfundet er ikke så interessant. Det er et praktisk problem som vil allerede har en ordensmagt til at tage sig af. Hvad der er et reelt problem er derimod, at danske borgere behøver at frygte at det offentliges data om dem bliver lækket til folk der vil dem ondt.
Okay, et lovforslag er trods alt på vej - men Amnesty International er åbenbart ikke imponeret.
Det gik jo så let for "Se og Hør" at skaffe oplysninger de ikke var berettiget til, så hvorfor ikke også for disse æresbegrebsforvirrede fra Asien og Mellemøsten.
Der må kunne findes ud af hvem der gør hvad, - og så må de sendes tilbage hvor de kom fra med hele familien, undtaget de stakkels kvinder, så de kan være og leve i fred i Danmark.
Når det er sket flere gange at hele familier er sendte retur til det gamle hjemland, så holder det nok op helt af sig selv, og det vil hjælpe alle andre til selv at tage deres eget liv i deres egne hænder.
Espen, jeg har et problem med det evindelige mantra om at "sende dem hjem". Bag dette ligger en ideologisk grundlæggende forestilling om at forbrydelsen beviser at lovbryderen samt deres familier grundlæggende ikke hører til i landet - i modsætning til hvide mordere, pædofile, voldtægtsmænd, etc, som åbenbart begår forbrydelserne på en mere dansk måde, som således ikke er fremmed og uønsket på samme måde?
Jeg bryder mig heller ikke om ideen om kollektiv afstraffelse af hele familier, af en eller anden grund specifikt for mennesker med brun hudfarve. I civiliseret retsopfattelse straffer man individer - vi er over i et helt andet menneskesyn her, som dengang Gud straffede fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn
Mi Phuna. Jeg læste, at der er mange æresrelaterede mord på kvinder i Norge. Grunden til dette skulle være, at familierne er bange for, at pigerne eller kvinderne bliver for norske. Måske er denne grund den samme i Danmark. Hvad skulle der så være i vejen for at sende dem ud af landet, som de helt klart ikke ønsker at være en del af? Det har intet med hudfarve at gøre. Kun med kultur og religion, og tilsyneladende er det hele familier, der ikke vil have deres ære smudset til af en pige, der hopper ud af klanens normer og integrerer sig i det land, man faktisk er flyttet til. Hellere forskanse sig i ghettoer, så ingen bliver smudset til.
Jeg kan se her i tråden, at visse folk er begyndt at gå ind for kollektiv afstraffelse. Hvad bliver det næste? At fratage danske kriminelle deres statsborgerskab og sende dem og deres familier hjem, hvor de kommer fra?
I så fald, hvor skal vi så sende en evt. kriminel fra Bornholm hen? Vi kunne selvfølgelig forære Bornholm til svenskerne, så er det problem løst, men hvor sender vi så en kriminel fra Ringkøbing hen? Vi kan jo ikke bare sende vedkommende til Bornholm, da det ikke er der, han/hun kommer fra. Men vi kunne jo forære Jylland til nordmændene - men det løser så ikke problemet med, hvor vi sender kriminelle fra København hen?
Hvis vi nu forærer hele Danmark til tyskerne, så behøver vi slet ikke at sende nogen ud af landet, for så er de jo allerede i Tyskland. Men det er måske ikke det, de ærede meddebattører ønsker?
L 110 vedtaget 25-03-2014 kan give ofre for identitetstyveri ret til at få et nyt CPR-nummer. Forslaget er vist ikke særligt konkret om hvilke omstændigheder der giver mulighed for at få nyt CPR. Det kan måske derfor og anvendes for personer der forfulgt, på den ene eller anden måde.
Jeg forestiller mig at det efter en ændring af CPR nr, må være teknisk muligt sætte ekstra overvågning på det gamle nummer. Dem der søger på gamle nummer kan så tages ind til afhøring og afkrævet en forklaring.
De af jer der er faret i flint over mit indlæg (og også de der ikke er, men som måske studser over det):
Min pointe er at i ikke forstår balancen mellem familie og stat som den ser ud for en meget stor del af indvandrerne. Det er ikke et spørgsmål mellem godt og ondt eller sort og hvidt. For mange etniske danskere er det svært at forstå at man ikke bare farer til Staten for at få løst problemer. At man i mange indvandremiljøer har en familiestruktur og kultur der gør at man ikke bruger kommunen som sutteklud, men selv løser sine problemer. Og mange af jer forstår ikke at det er en kultur man skam vedligeholder i generationer og som rent faktisk betyder noget, også efter mange år og også i forbindelse med sager som har at gøre med det - for mange af jer - luftige begreb "ære".
Nej jeg _forsvarer_ ikke grov æresvold, men jeg _forstår_ hvorfor det sker.
@Ahmed Mannouti
Det er en central del af den vestlige kultur at al vold er overladt til Politiet og Forsvaret.
Befolkningerne i Vesteuropa har accepteret at være ubevæbnede, og vi viser derfor ingen forståelse eller tolerance overfor dem der ikke underligger sig disse principper. Hvis man ikke accepterer lovgivningen i et land bør man straks forlade det. Mere enkelt kan det ikke være.
Reelt set er der vel tale om, at vi har modsatte ideer om, hvad 'ære' er efterhånden. Det er jo ikke sådan, at vi ikke tidligere har haft lignende begreber, omend vi ikke har reageret så radikalt på dem i en kulturel konsensus - i hvert fald i mange år. Alligevel har der jo været strafferabat for drab begået af jalousi eller direkte utroskab, men i dag er det snarere en skærpende omstændighed.
Det er da et problem at registrering og kontrolhysteriet kan misbruges stik i mod hensigten.
Svaret vil sikkert være endnu mere kontrol af de der benytter CPR-registret og ansættes i de funktioner, af de af problemet udsatte kvinder o.s.v., snarere end midlerne og en indsats imod selve problemet, endsige en erkendelse af dette.
Alle erfaringer jeg kender, fra de lande jeg har læst om, der har indvandring i tilstækkeligt omfang givet problemer med integrationen.
Hvorfor skulle det så ikke give problemer her??