Interview
Læsetid: 7 min.

FE-chef Thomas Ahrenkiel: Det bliver ikke Det Vilde Vesten

Tilstrømningen af danske fremmedkrigere til Syrien og Irak fordrer, at FE får mulighed for at overvåge danskere i udlandet, inden der er grundlag for at indhente en retskendelse, mener FE-chef Thomas Ahrenkiel. Om beføjelserne en dag skal rulles tilbage, er ifølge Ahrenkiel et politisk spørgsmål
Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Thomas Ahrenkiel, mener, at tiden fordrer nye beføjelser for FE

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Thomas Ahrenkiel, mener, at tiden fordrer nye beføjelser for FE

Ulrik Hasemann

Indland
4. marts 2015

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste. Den bliver sat ind mod udenlandske mål, der truer rigets sikkerhed, og danskere er ikke mål for tjenesten.

Men snart skal FE have en ny opgave. Den skal for fremtiden også kunne overvåge danskere i udlandet. Det har regeringen foreslået efter terrorangrebene i Paris og København, og det er der bred politisk opbakning til, selv om forslaget er kontroversielt.

FE-chef Thomas Ahrenkiel mener, at den aktuelle situation fordrer de nye beføjelser. Han beskriver et trusselsbillede, der er skiftet markant de senere år.

»I dag er truslen langt mere decentral end tidligere. Der er ikke så meget tale om, at al-Qaeda styrer storstilede terroraktioner. Regionale grupperinger og enkeltpersoner står bag angreb, som måske nok er inspireret af organisationer som al-Qaeda, men som ikke er styret af dem,« siger han.

»Det betyder, at efterretningstjenesterne skal have langt flere øjne og ører på dem, der har ondt i sinde. I forhold til krigene i Syrien og Irak oplever vi, at danskere i hidtil uset omfang kæmper med terrorgrupper. Den lethed, man kan komme derned med og deltage i kamphandlinger, adskiller markant konflikten fra andre konflikter, vi har set i eksempelvis Afghanistan. En person kan den ene dag stå på et fly til Istanbul og den næste dag stå i Syrien.«

Når forslaget om at give FE beføjelser til at overvåge danske i udlandet er kontroversielt, er det særligt, fordi det skal ske uden domstolskontrol. FE skal ikke indhente retskendelser for at igangsætte en overvågning, sådan som PET er bundet til af retsplejeloven.

Thomas Ahrenkiel siger, at ambitionen er at kunne overvåge danskere i udlandet på »andre betingelser«, end hvis tjenesten skulle leve op til kravet om retskendelser. Hvor retsplejeloven foreskriver, at såkaldte indgreb i meddelelseshemmeligheden skal ske som led i efterforskningen af alvorlige lovovertrædelser, har FE ifølge Thomas Ahrenkiel brug for at kunne igangsætte overvågning af de såkaldte fremmedkrigere, uden at tjenesten på forhånd kan sandsynliggøre, at de vil kunne dømmes for strafbare forhold.

»Hvis man ikke er nået til et tidspunkt, hvor man kan have en mere konkretiseret formodning om, at folk vil begå de pågældende overtrædelser, kan man ikke bede om en retskendelse. Men vi skal kunne komme ind i en tidligere fase. Man kan sige, at hvis PET skal have en retskendelse, så skal det ske i forbindelse med en strafferetlig efterforskning. Der skal foreligge et klart mistankegrundlag. Men vi skal ikke bedrive strafferetlig efterforskning. Vi skal bedrive efterretningsarbejde, og det er vigtigt at adskille fra hinanden.«

Afventer detaljer i lovudkast

– Men kan PET så ikke bruge de efterretninger, I i FE måtte skaffe ved at overvåge danskere i udlandet, i en strafferetlig sammenhæng?

»Det kan man ikke udelukke, og det sker jo også i dag med tilfældighedsfund,« siger Thomas Ahrenkiel med henvisning til de efterretninger om danskere, som FE støder på i forbindelse med tjenestens overvågning af udlændinge – eksempelvis når en udlænding, som FE overvåger målrettet, kommunikerer med en dansker, som ikke er målet for overvågningen, men som kan vise sig også at være interessant i en efterretningsmæssig sammenhæng.

Ifølge regeringens udspil skal FE have hjemmel til at igangsætte overvågning af en dansker i udlandet, »når der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende person har til hensigt at deltage i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en trussel mod Danmark, danske interesser eller andre landes sikkerhed.« Men hvornår er der grund til en sådan antagelse? Kunne det eksempelvis være, hvis en person, der kommer i Grimhøjmoskeen, kommunikerer med folk i Syrien og pludselig køber en flybillet til Tyrkiet?

Thomas Ahrenkiel lægger vægt på, at regeringens udspil skal forstås som en kortfattet præsentation, der overordnet skitserer de nye beføjelser til FE. Snart kommer der et egentligt lovudkast, der i detaljer vil afgrænse beføjelserne, og inden da ønsker han ikke selv at gå i detaljer. Han understreger imidlertid, at hjemlen til, at FE kan overvåge danskere i udlandet, er »målrettet« den aktuelle situation i Syrien og Irak, og at beføjelserne »bestemt ikke åbner en ladeport«.

– Men hjemlen skal vel ikke kun gælde i forhold til Syrien og Irak?

»Nej, den skal ikke udelukkende gælde bestemte lande.«

– Så man kan ikke udelukke overvågning af folk, der eksempelvis rejser til et andet EU-land?

»Nej, det kan man ikke. Kravet er, at folk skal være i udlandet.«

– Men hvis I skal have disse beføjelser som følge af den aktuelle tilstrømning af danske fremmedkrigere til Syrien og Irak, burde beføjelserne så ikke blive rullet tilbage, hvis situationen i regionen på et tidspunkt stabiliseres, og tilstrømningen stoppes?

»Det er jo et politisk spørgsmål, som jeg ikke skal tage stilling til.«

– Hvis I vil overvåge en dansker, der er rejst til udlandet, skal det så være på baggrund af en formodning om, at vedkommende på den specifikke udlandsrejse deltager i aktiviteter, der kan indebære en trussel?

»Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at vi skal have bestemte grunde til at antage, at personen deltager i aktiviteter, der kan udgøre en trussel. I hvilket tidsrum, det skal foregå, kan være svært at svare på generelt. Hvis vi for eksempel har grund til at tro, at en person faciliterer terroristers medvirken til Islamisk Stats kamp, så kan det være svært at svare på, hvornår det præcis foregår. Det står klart, at personen skal være i udlandet, og vi skal have bestemte grunde til at antage, at den pågældende generelt deltager i aktiviteter, der kan medføre en trussel.«

– Men åbner det ikke for, at I kan udnytte det tilfælde, det er, hvis en person, som det ikke er muligt at få retskendelse til at overvåge i Danmark, tilfældigvis er i udlandet. Hvorfor skal vedkommendes retssikkerhed forringes, bare fordi han f.eks. besøger sin fætter i Sverige?

»Det er rigtigt, at det er afgørende, at en person er i udlandet. Jeg vil sige, at bemærkningerne til lovforslaget stadig er ved at blive formuleret, og den præcise afgrænsning er det for tidligt at sige noget om. Men vi vil bestræbe os på at afgrænse det så klart som muligt.«

Videre rammer end NSA

Den juridiske tænketank Justitia har lavet en analyse, der peger på, at FE i forhold til overvågning af danske statsborgere i udlandet får videre beføjelser, end deres amerikanske og britiske samarbejdstjenester NSA og GCHQ har. Hvor NSA skal indhente en godkendelse til at overvåge amerikanske statsborgere i udlandet fra den såkaldte FISA-domstol, skal GCHQ have tilladelse fra den britiske udenrigsminister, som kun kan give tilladelsen, hvis en række betingelser er opfyldt.

»Det er blevet udlagt som om, vi generelt har mere vidtrækkende beføjelser end NSA og GCHQ, og det, mener vi, bestemt ikke er tilfældet. Men det er rigtigt, at der er forskelle mellem forskellige lande på dette punkt. I Norge har de for eksempel en situation, der er meget parallel med den, der nu lægges op til herhjemme. I USA og Storbritannien har de så en anden procesbehandling omkring det, men det afgørende er, at man lever op til de nødvendige retssikkerhedsgarantier. Vent og se lovforslaget, så vil man se, at det lever op til både retssikkerhedsgarantier og konventioner. Man vil se, at der bliver taget højde for de ting, der nu bliver udtrykt bekymring om,« siger Thomas Ahrenkiel.

Ifølge FE-chefen står det allerede nu klart, at der vil være en høj grad af kontrol med FE’s overvågning af danskere i udlandet, selv om der altså ikke er lagt op til direkte domstolskontrol som i USA. Han skal som FE-chef personligt give en godkendelse i hvert enkelt tilfælde, hvor tjenesten ønsker at igangsætte en overvågning. Forinden har tjenesten foretaget en grundig juridisk vurdering af sagen, og efterfølgende skal det såkaldte Tilsynet med Efterretningstjenesterne orienteres. Tilsynets præcise rolle er endnu ikke fastlagt, og Thomas Ahrenkiel ønsker derfor ikke at udtale sig i detaljer om det. Men som reglerne er nu, har det ikke såkaldt instruktionsbeføjelse og vil derfor ikke kunne beordre FE til at undlade at foretage en overvågning. Til gengæld skal tilsynet, hvis formand er landsdommer, ud fra de gældende regler gå til forsvarsministeren i tilfælde, hvor FE må afvise at følge dets henstilling. Ministeren skal så træffe beslutning i sagen, og hvis også ministeren vælger at gå imod tilsynet, skal Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i Folketinget orienteres. Et udvalg der dog er underlagt tavshedspligt.

»Så der er altså en kontrol omkring det her, der gør, at det langt fra er Det Vilde Vesten, som nogle måske forestiller sig,« siger Thomas Ahrenkiel og peger endnu en gang på det kommende lovudkast:

»Der har været en debat, der er foregået på grundlag af få linjer i et regeringsudspil. Det er mit håb, at en god del af de spørgsmål, der nu bliver rejst, vil blive besvaret, når der bliver fremlagt et lovforslag.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Tor Jensen

Er jeg udenlands når jeg sender via amerikanske servere?
Bruger en hollandsk vpn?
Henter klokken fra en fransk NTP-server?

Der er ikke registrering når jeg rejser i Schengen, og det er ikke i realtid når jeg rejser udenfor.

Kommer tvivl om min placering mig til gode? Eller prøver FE sig frem for så at "ignorere" hvis jeg er i DK?

Ved den næste jægersag må vi se om journalister kan "forøge en trussel mod Danmark, danske interesser eller andre landes sikkerhed". Eller nå nej, det må vi nok ikke se.

Anne Eriksen, Rune Petersen, Henrik Christensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Freddy Andersen

Spørg Mette Frederiksen det ved hun alt om, eller også skal hun nok blive fodret med de ”rette” svar.

Stol på os. Vi stoler på os.

Peter Hansen, Anne Eriksen, Benjamin Lau Jensen, Per Klüver, Rune Petersen, Christel Gruner-Olesen og Freddy Andersen anbefalede denne kommentar

Det er helt op til befolkningen at vurdere hvad der er behov for af overvågninen i landet. Ikke op til diktatorerne. Der er vist noget, vore ledere ikke helt har forstået: Danmark er et demokrati. Hvis de er uenige i denne styreform, må jeg venligst bede dem forsvinde ud af landet og finde sig en stat, hvor de kan få udlevet deres behov for at lege Nero. Det bliver ikke i Danmark. Her er det folket, mig og mine naboer - postbudet, sygeplejersken, smeden, mv., der bestemmer, hvem der skal overvåge hvad - om noget overhovedet.

Måske skulle vi sende FE-bossen og regeringen til et kursus i demokratiet og dets spilleregler. De synes ikke helt at have fattet meningen med dette koncept.

Peter Hansen, Anne Eriksen, Per Klüver, Henrik Christensen, Kasper Kjær, Helene Kristensen, Niels Duus Nielsen, Levi Jahnsen og Ib Heinisch anbefalede denne kommentar

"Det er blevet udlagt som om, vi generelt har mere vidtrækkende beføjelser end NSA og GCHQ, og det, mener vi, bestemt ikke er tilfældet" Den sidste idiot er ikke født endnu ..

Jens Jørn Pedersen

Et af problemerne med alle disse lovændringer på grund af en enkelt sag er, at loven ikke bliver trukket tilbage, men anvendt mod nogen, som intet har med sag at gøre.
FE vil gerne, når de er på arbejde, have flere og flere muligheder. De har alle værktøjer i dette land, men alligevel vil de gerne have flere. Når de ikke er på arbejde og ikke ved, hvad der foregår, så ville de helst undgå at de tidligere kollegaer havde disse beføjelser.

erik mørk thomsen

I hvilket land, herunder Danmark har efterretningstjenester ikke misbrugt deres magt?
Og hvorfor skulle vi tro på, at de ikke vil gøre det igen?

Peter Hansen, Henrik Christensen, Ole Hansen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Demokrati og demokratiske spilleregler er dælme da også så besværlige.

Der er forvejen vidtgående politi og efterretningssamarbejde i Europa. Det interessante spørgsmål er, at diverse politi og efterretningstjenester i Danmark giver mandat til f.eks. Fransk politi til at overvåge og stresse danske statsborgere som opholder sig i landet.
Har FE og PET beføjelser til at stresse og overvåge danskere som opholder sig i udlandet. Eller uddelegerer PET og FE nogle opgaver til udenlandske efterretningstjenester for at skjule dreres aktiviteter.
Det kunne være interessant at belyse omfanget af uddelegering af skjulte opgaver, som udføres på vegne af FE og PET af andre efterretningstjenster.
Det kunne også være interessant at belyse udvikling og koordinering af stress programmer i Europa.

Det Vilde Vesten er langt mere civiliseret end FE og PET

georg christensen

Det Danske " FE" , bør udstyres med beføjelser, som rækker ud over landets grænser, at andet er ulogisk, politiske "tossers" klovnerier. Et Dansk forsvars system, som kun har et mål, nemlig at beskytte Danmark fra udefrakommende trussel , om den kommer fra NSA eller KGB, eller andre er bagsteller.

Et tredje efterretningssystem bør nok oprettes. Et kontrolsystem som overvåger FE og PET, og deres samarbejds modelbeskrivelser.

Da Center for Cybersikkerhed (CfCS), under Forsvarets Efterretningstjenste (FE), sidste sommer fik godkendt CfCS loven, blev politikerne og befolkningen "taget med bukserne nede". Loven, der giver CfCS uhørt vidtgående beføjelser til overvågning af befolkningen, blev med lovsjusk hastet igennem. Stærkt tilskyndet af Forsvarsministeren og Forsvarets Efterretningstjeneste, der udarbejde lovforlaget, i håbet om, at der ikke ville blive tid til en ordentlig offentlig debat. Det blev der heller ikke.
Den samme fremgangsmåde havde Forsvarsministeren og hans Departementchef (tidligere PET chef) samt FE chefen også håbet på denne gang. Men den gik ikke. Nu er befolkningen mere vågen og politikerne er også blevet mere bekymret over FE chefens mange overvågnings-initiativer. Denne gang slipper de ikke så billigt. FE chefen forsøger forgæves at henvise til det kommende endelige lovudkast med bemærkninger. Men "Katten er ude af sækken" og debatten igang for åbent tæppe. Tak til bl.a. Information og Politiken, der i tide har muliggjort en åben debat før det er for sent. En debat som de ovennævnte herrer sikkert gerne ville have været foruden. Men den gik ikke denne gang.

Claus Jensen, Anne Eriksen, Jens Wolff, Benjamin Lau Jensen, Per Klüver og Pórto Qisuk anbefalede denne kommentar

Jeg foreslår at alle folketingsmedlemmer bruger tre til at genlæse Grundloven.

Grundloven:
§ 71 Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

§ 73
Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Privatlivets fred:
"Straffeloven § 264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person."

Straffelovens § 267:
Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Jeg har også spørgsmål til politikkerne. Hvis jeg opholder mig i Saudi Arabien eller Usbekistan og bliver overvåget og stresset af FE eller PET hvilken lovgivning er jeg beskyttet af.

Rettelse og tilføjelse:
"Jeg foreslår at alle folketingsmedlemmer bruger tre dage til at genlæse Grundloven."

Det er bekymrende når man vil indhøste data engros uden om domstolene; man prøver at udnytte begivenhederne ved Synagogen og Krudttønden til lovsjaskeri, der ikke hører hjemme i et retssamfund.

Henrik Christensen, Vibeke Rasmussen, Olav Bo Hessellund og John Foley anbefalede denne kommentar