Læsetid 2.1857142857143 min.

Fond giver ti millioner til PTSD-ramte flygtninge – men det er ikke nok

Op mod 70 procent af de syriske flygtninge, der kom til Danmark i 2014, lider af PTSD. Eksperter frygter at tabe en generation på gulvet på gulvet, hvis ikke indsatsen forbedres
Op mod 70 procent af de flygtninge, der kom til Danmark i 2014 fra Syrien og Eritrea, havde ifølge overlæge Morten Sodemann posttraumatisk stresssyndrom. Sodemann er især bekymret  for, hvilke konsekvenser det får for deres børn. Arkiv

Op mod 70 procent af de flygtninge, der kom til Danmark i 2014 fra Syrien og Eritrea, havde ifølge overlæge Morten Sodemann posttraumatisk stresssyndrom. Sodemann er især bekymret for, hvilke konsekvenser det får for deres børn. Arkiv

Sigrid Nygaard
2. marts 2015

»En stor del af de flygtninge, der kommer til Danmark har været i fængsel og udsat for tortur. De har oplevet krig og vold, de har været vidne til overgreb og skyderier, hvor andre er blevet dræbt og har måske været i personlig livsfare.«

Sådan er den mentale bagage hos en stor del af de flygtninge, der kommer til landet, fortæller psykolog og seniorforsker i DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Edith Montgomery: »Når du har set, hvad mennesker kan gøre mod hinanden, kan du let miste tilliden til, om andre overhovedet vil dig det godt,« siger hun.

De voldsomme oplevelser betyder, at op mod 70 procent af de flygtninge, der kom til Danmark i 2014 fra krigshærgede lande som Syrien og Eritrea, havde posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Det anslår Morten Sodemann, der er overlæge ved indvandrermedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital.

»Det er omfattende, og der er simpelthen ikke kapacitet til at håndtere det. Der er halvanden års ventetid på behandling, og de fleste er slet ikke blevet fundet endnu, fordi de ikke bliver undersøgt systematisk, når de ankommer,« siger Morten Sodemann. Han frygter især for børnene i de traumatiserede flygtningefamilier.

»Vi skaber nogle generationer af børn med udfordringer, som slet ikke er undersøgt ordentligt endnu.«

For at afhjælpe de psykiske problemer blandt flygtninge har Det Obelske Familiefond netop oprettet en ny pulje på ti mio. kroner til projekter, som styrker den mentale sundhed hos flygtninge. Pengene skal især gøre det lettere at spotte problemerne, forklarer direktør Søren Bojer Nielsen.

»Der ser ud til, at praktikken omkring flygtninge kører meget godt – folk får buskort og et sted at være – men den psykiske del har ikke fået meget opmærksomhed. Der er behov for en bedre screening,« siger han.

»Vi ved ikke, om de her mennesker skal være i Danmark i ét, 10 eller 20 år, og derfor er det vigtigt – både for den enkelte og for samfundet – at vi hjælper dem til at kunne begå sig,« siger Søren Bojer Nielsen.

De nye fondsmidler kan gøre gavn mange steder, vurderer Mads Ted Drud-Jensen, der er konsulent hos Dansk Flygtningehjælp i Center for Udsatte Flygtninge: Der er behov for en stærkere indsats med at opspore flygtninge med traumer; et større fokus på flygtningebørns mentale sundhed, så forældrenes traumer ikke begrænser børneres livsmuligheder; og en støtte til den frivillige indsats, som har vist et stort potentiale.

»Og så er virkeligheden også bare, at flere flygtninge kræver flere fagfolk, der kan løfte opgaven,« siger Mads Ted Drud-Jensen

PTSD og eksilstress

I 2013 anslog en rapport fra konsulentfirmaet LG Insight, at der lever 30-45.000 traumatiserede flygtninge i Danmark, og Dansk Flygtningehjælp vurderer, at 30-50 procent af alle flygtninge i Danmark – på tværs af alle oprindelseslande – lider af PTSD. Morten Sodemann fra indvandrermedicinsk afdeling mener, at tallet kan være helt oppe på 60 pct.

»De patienter, vi får henvist, har cyklet rundt i systemet i 12 år, før man finder ud af, hvad problemet er. Vi kan se, at konsekvenserne ved ikke at gøre noget er katastrofale. Man får en familie med to forældre, som ikke går på arbejde og ikke kan dansk; og nogle børn, som er bange for, hvad der skal ske, og som ikke lærer noget i skolen,« siger Morten Sodemann.

Konsekvenserne af PTSD er blandt andet angstanfald, depression, humørsvingninger, flashbacks, søvnløshed, stress og mistillid til andre mennesker. Traumerne har store konsekvenser, forklarer psykolog Edith Montgomery fra DIGNITY: »Hvis du er traumatiseret, er det sværere at lære dansk, tage en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet, og der er oftere vold i familien. Forældre, som er traumatiserede, har også svært ved at tage sig af deres børn på den rigtige måde,« siger hun.

Mange flygtninge oplever desuden såkaldt eksilstress, en følelse af fremmedgjorthed, forvirring og tab af status og identitet, som opstår, når man flyttes ud af sit vante miljø.

Med børnene i hånden

I november 2014 kunne Ugebrevet A4 fortælle, at mere end halvdelen af landets kommuner ikke tilbyder flygtningene et helbredstjek og en integrationsplan inden for de første tre måneder i landet, som integrationsloven ellers foreskriver.

Selv om de ti mio. kroner fra Det Obelske Familiefond er en god nyhed, rækker pengene ikke langt, mener Morten Sodemann.

»Metoderne er der jo allerede. Det er kapaciteten, der mangler. Man burde – med børnene i hånden – sige, at det her er vi seriøse og ambitiøse med fra starten. Det er en vanvittig dårlig investering at lade være.«

Edith Montgomery er enig.

»Det er selvfølelig vigtigt for de enkelte mennesker. Men det er også vigtigt for vores samfund, at de mennesker, der kommer hertil bliver integreret, får et arbejde, og at deres børn går i skole. Det har betydning for næste generation,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Ansøgninger om asyl og tildeling af opholdstilladelse

I 2014 søgte 14.815 flygtninge om asyl i Danmark, af dem var 7.185 fra Syrien og 2.293 fra Eritrea. 6.110 fik tildelt asyl i 2014 og 6.232 blev familiesammenført.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
  • Brugerbillede for Albertina Vistoft
    Albertina Vistoft
  • Brugerbillede for Willy N
    Willy N
  • Brugerbillede for Gert Romme
    Gert Romme
Pia Qu, Albertina Vistoft, Willy N og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Casper Hernández Cordes
Casper Hernández Cordes

Hvor meget er 10 mio i årsværker? Hvor mange midler er der i virkeligheden behov for? Bliver det en politisk sovepude, hvor politikerne kan vaske hænder med henvisning til hvad der i virkeligheden er håndører og en dråbe i havet?

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

De 10 mio, det drejer sig om, er ikke midler afsat på finansloven. Det er privat godgørenhed finansieret af Det Obelske Familiefond (s.d.)

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Willy N og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Noget godt er der altså at sige om tobak.

Og det er soleklart, at 10 mio. DKK ikke rækker langt. Men måske kan der spares på de mange helt unyttige penge til forsvarets udenlandske tilstedeværelse eller efterretningstjenesterne. Blot en lille del af disse midler ville jo kunne løse problemet hjemme i Danmark.

Ud over dette, må man altså søge at udvikle metoder til behandlinger. F.eks. hvor man behandler små grupper af gangen, og uddanner flygtninge til at behandle andre flygtninge. Den slags psykologiens specialarbejdere behøver jo ikke at være en PhD-afhandling.

Brugerbillede for Willy N

Danmark på overførselsindkomst.
Eller Danmark på velgørenhed.
Selvom man kan have al mulig sympati for den indsigt bidraget som bidraget fra den Det Obelske Familiefond er udtryk for, er det grotesk at bassale menneskelige behov i samfundet - tildels - skal dækkes af tilfældige private bidrag.
Velfærdssamfundet er aflyst og demokratiet under afvikling.

Christel Gruner-Olesen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen
erik mørk thomsen

Det er ikke kun, de flygtninge, der kommer nu, men flygtninge fra de sidste 20-30 år, der lider af PTSD.
Og da man fra systemet ikke anderkende problevet, da det var folk, fra det tidlige Jugoslavien, der kom herop, blev de enten ikke behandlet, eller endnu værre fejlbehandlet!
Med rund hånd, gav psykiaterne dem en diamose, af forskellige karakter, dog aldrig PTSD, da den ikke var anderkendt, dengang.
Så den dag i dag, er der folk i systemet, der render rundt med fejlagtig diamoser, og af den grund, får forkert behandling/medicin.
Da medicinen ikke virker, den er jo forkert, få de ofte 2-3-4 gange den anbefalet dosis, der kun gør den til zombier.
I forløbet får de også tit en behandlingsdom, da de reagere anderledes, end "guderne" læs overlægerne forventer og sætter sig til modværge .
De ved, at den medicin, de får, skader dem, kan desværre ikke dansk, kender ikke deres rettigheder, og derfor udviser en reaktion, som i det psykiatriske system, udløser en behandlingdom.
Her skal fortælles, at en opførelse, der alle andre steder, ikke vil udløse noget, giver dom, i psykiatrien.
Men det værste er, at når man som bisidder for dem, stå og taler med yngre læser, om dem, vil lægene gerne medgive, at det er PTSD, der er tale om, men at sætte sig op mod "guderne", er ikke klogt, hvis men vil blive, som medarbejder i systemet.
Altså forhindre vi, at folk får et "normalt" liv, bruger en helves mase tid/penge på noget, der ikke dur, kun skader, bare fordi "guderne", overlægerne, aldrig tager fejl, efter deres egne mening.
Erik Thomsen
Medlem af landsledelsen
LAP (Landsforeningen Af nuværende og tidligere psykiatribruger)

Brugerbillede for Vibeke Hansen
Vibeke Hansen

I den fremherskende debat om flygtninge, træder tydeligst frem, at disse mennesker nok ikke vil Danmark det godt. Samtidig bliver der fra mange sider (incl. Pressen), givet indtryk af, at de også er skyld i vores remponerede velfærd. En debat, der i den grad mangler seriøse argumenter.
Derfor finder jeg den seneste uges meldinger forfriskende. Her et stort bidrag i erkendelse af, at flygtninge har en rigtig god grund til at flygte, og burde have krav på et minimum af venlighed og støtte. Om lægetjek lige præcis afholdes indenfor de rammer, man har formuleret på et trygt regeringskontor, er vel ikke afgørende. Et kram og et smil vil på kort sigt nok være nyttigere. Hvis vi så kunne bekvemme os til, at fortælle flygtningene, hvordan hverdagen foregår hos os, og rigtig gerne, hvordan vi forlanger, at vores kristne levevis er suveræn over for Islam., tror jeg vi er kommet et pænt skridt Nærmere en tilpasning, eller integration om man vil. Ofte ser og oplever flygtningene ikke, at der er konsekvenser for deres handlinger, hvor de langt hen ad vejen også selv må prøve sig frem, for at lære grænserne at kende i et for dem uvant åbent og tolerant land.
I den sidste tid, er der også flere kommuner, der er lykkedes med at inddrage borgerne i integrationen. Kommunen har fået et stort netværk af frivillige til at tage hånd om alle de praktiske problemer. Ligefra sprog over leg til at lære byen og omgivelserne at kende. Her kan kommunen godt se, at flygtningene kan blive værdifulde for kommunens store virksomheder, på sigt. Man er jo ikke dum, fordi man er flygtning. Hvis en af DF's bedste valgkredse har moral nok til empati for flygtninge, burde alle andre også have det.
Naturligvis kan det være, at Pia Kjærdsgaard mistede stemmerne da hun vragede kredsen til fordel for en bedre valgkreds. Dagpengereform og efterløn er nok også noget Vestsjællands vælgere har lagt mærke til. Og så mange grænsebomme har kystbyerne nok ikke brug for, med mindre det er jyderne, vi er bekymret for.
I hvert tilfælde glæder det mig, at den meget negative og selviske debattone, der hidtil har præget debatten, nu bliver nuanceret af kræfter, der dels ikke ser spøgelser over alt, men også mennesker og virksomheder, der ikke mener at flygtningene er en slags andenrangs mennesker, der ikke kommer os ved.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

'Børnene er traumatiserede og har brug for hjælp', jeg gad vide om, det får flere eller færre danske politikkere til, at understrege deres 'hetz holdning' til asylansøgere.

Flygtninge er som udgangspunkt, for langt de flestes vedkommende, resursestærke mennesker, der skal i arbejde og få nogle danske venner, der ikke er traumatiserede af krig, så børnene kan få en normal dansk opvækst, der ruster børnene til et normalt liv og en god uddanelse.

Danmark kan hjælpe, de traumatiserede børn, der flygter fra b.la. danske F16 bombetogter i Irak, ved at give forældrene, et rigtigt arbejde hurtigt!

Brugerbillede for Pia Qu

Først bruger vi flere år på at traumatisere børnene der lever i evig frygt for at blive udviste, og nu udviser vi dem til lande som Afghanistan og Iraq!