Læsetid: 4 min.

Forskningsmidler til kvinder øger ligestillingen

De kontroversielle forskningsmidler øremærket til kvinder i 2014 udlignede forskellen på, hvor sandsynligt det var for en mand og en kvinde at få tildelt forskningsmidler, viser en ny videnskabelig undersøgelse. Alligevel er der ringe udsigt til, at øremærkningen kan fortsætte
Mænd har markant nemmere ved at få støtte til forskning end kvinder. Faktisk har mænd 20 procent bedre chance for at få forskningsmidler, hvilket af nogle forklares med, at der er flere penge i de typiske ’mandeforskningsfag’. Her ses et forskningsprojekt på Københavns Universitet, hvor grise bliver brugt som modeller for for tidligt fødte børn.

Finn Frandsen

12. marts 2015

110 millioner danske kroner blev sidste år uddelt til 17 danske kvindelige forskere. Det etårige YDUN-program under Det Frie Forskningsråd (DFF), hvor kvindelige forskere havde en fordel, hvis to ansøgere havde samme kvalifikationer, har været udsat for hård kritik for at vægte køn frem for kvalitet.

Nu viser en undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature i dag, at YDUN-programmet blot udlignede den forskel, der de seneste 10 år har været på, hvor sandsynligt det er for en mandlig ansøger at få penge frem for en kvindelig.

Ifølge en af forfatterne bag undersøgelsen, Darach Watson, der er lektor på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, har hver mand, der søger Det Frie Forskningsråd, konsekvent haft 20 procent større chance for at få forskningsmidler de seneste 10 år. Tendensen gør sig gældende på tværs af de videnskabelige discipliner.

Kun i 2014 blev forskellen mellem mænd og kvinder udlignet, hvis man sætter YDUN-midlerne ind i ligningen.

»Problemet er, at når folk klager over ordningen, så siger de, at det er unfair over for mænd, men vi har de seneste 10 år haft en ’hemmelig pulje’ til mænd, som vi ikke taler om, men som automatisk bliver udbetalt. Så måske er det ikke unfair,« siger Darach Watson.

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) glæder sig over, at undersøgelsen viser, at YDUN skabte mere lighed mellem kønnene.

»Jeg er rigtig glad for, at man kan se, at YDUN-programmet har en effekt, og at det faktisk gør noget ved skævheden.«

Ministeren nedsatte før jul en taskforce, som skal undersøge, hvordan man kan forbedre kønsbalancen i toppen af dansk forskning.

»Mit udgangspunkt er, at talent er ligeligt fordelt mellem kønnene. Derfor er det et problem, at der er en skævhed mellem mænd og kvinders succesrate,« siger Sofie Carsten Nielsen, der ikke vil tage stilling til, om et program som YDUN skal fortsætte, før taskforcen har færdiggjort sit arbejde.

Omregnet til kroner og øre svarer mændenes 20 pct. større chance for at få forskningsmidler paradoksalt nok stort set til de 110 millioner i YDUN-programmet. Men udligningen gælder kun for det ene år YDUN-puljen har eksisteret. Darach Watson mener, at tallene viser, at argumenterne mod ordningen ikke giver mening.

Kun et puf

På trods af tallene mener Peter Munk Christiansen, som er bestyrelsesformand for DFF, ikke, at YDUN skal køre videre i flere år. Han henviser dels til den voldsomme debat om den kønsfokuserede pulje og dels til, at YDUN kun var tænkt som et puf til de kvinder, der ønskede at søge forskningsmidler.

»Vores idé er jo ikke at få nogle kvinder frem foran mændene, men at få skabt en motivation og mobilisering i det kvindelige forskningssamfund,« forklarer han.

Professor Liselotte Højgaard, der er formand for regeringens taskforce for kvinder og køn i forskningen, mener, at der behov for at indsamle mere viden om, hvordan forskningsprogrammer som YDUN virker.

»Debatten om ligestilling bliver meget hurtig polariseret og ender i et hundeslagsmål mellem folk, der er for og imod, og det er en af grundene til, at vi endnu ikke har fået løst problemerne med større ligestilling i forskningsverdenen. Der er et stort behov for, at debatten om særlige programmer målrettet ligestilling sker på et mere oplyst grundlag, end den gør nu,« siger hun.

Vedholder kritik

En af dem, der ved mange lejligheder har kritiseret ordninger med øremærkede midler til kvinder som YDUN-puljen, er Hans Bonde, professor ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Han køber ikke, at forskellen i succesrater for forskningsmidler skulle retfærdiggøre en forlængelse af YDUN-programmet, som han anser for værende diskriminerende for mænd og fremstiller kvinder som svage:

»Man skal da ikke udligne en succesrateforskel. I et moderne demokrati må det være sådan, at der er nogle, der er dygtigere end andre og nogle, der har en større succesrate.«

Han mener ikke, at statistikkerne påviser noget særligt om kvinder og mænd – heller ikke, om mændene er dygtigere end kvinderne:

»Der er en lille ekstrem gruppe af mænd, som løber med midlerne og opmærksomheden. Og det gør de jo ikke som repræsentanter for alle mænd, for der er jo en hel masse andre mænd, som aldrig får del i den stråleglans,« siger han.

Forskerne bag undersøgelsen, påpeger i deres artikel, at når man først har udmærket sig i forskningsverdenen, er sandsynligheden større for, at man også næste gang får forskningsmidler. Det kan skabe en »selvopfyldende profeti«, som gør det svært at ændre kønsmønstrene.

Det afviser Peter Munk Christiansen ikke, men han mener, at forskellen i kønnenes succesrater er mere kompliceret end som så.

»Det kan f.eks. også skyldes, at mange kvinder søger midler inden for områder, hvor der ikke er forfærdeligt mange midler. Det her har mange forskellige årsager. Men vi er blinde for køn. Vi ser på ansøgerens kvaliteter og ansøgningens kvalitet,« udtaler han.

Darach Watson mener dog stadig, at så længe mænds succesrate er så meget større i forskningsrådene, så er YDUN et godt initiativ.

»Hvis mænd har 20 procent bedre chance for at få forskningsmidler i DFF, så må der være et problem, og det problem må vi gøre noget ved,« siger Darach Watson.

Taskforcen om køn og kvinder i forskning afslutter efter planen sit arbejde til april.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad der blev publiceret i Nature er en såkaldt 'correspondance', dvs närmest et läserbrev. Det ville se lidt bedre ud hvis forfatterne til närvärende artikel havde sparet lidt på hypet. Det ville hjälpe på trovärdigheden.

De primære årsager til kvindernes lavere statistik er rollefordeling i familierne, graviditet, barsel og pasning samt evt forskelle i temperament og aggressivitet der giver udslag i tæt konkurrence.

Disse forhold ændres ikke ved kønskvotering, der derfor fortsat er blandt de mest kvindenedgørende og fornærmende tiltag i nyere tid.

Der er ingen grund til at forvente andet end køn frem for kvalitet.

Den eneste flig af retfærdiggørelse må komme fra en forestilling om at de mænd, vis forskningsprojekter er fravalgt i henhold til denne ordning, måske lettere end deres kvindelige konkurrenter, kan finde finansiering andet steds.

Ib Christensen

Kunne man forestille sig at der skal øremærkes flere forældrerettigheder til mænd mon.
Kunne måske endda medvirke til at sænke antallet af stakkels enlige mødre.

Vi er ikke ens, mænd og kvinder.
Hvis ligeberettigelse betyder vi skal være ens, er det så bukser eller kjole vi alle skal bruge mon.

Egentlig sært dem der er travlt optaget af ligestilling aldrig har forlangt at staten skal stille rugemødre til rådighed for mænd der vil være enlig forældre af eget blod.
Da jeg i sin tid spurgte om det var ligestilling, at enlige kvinder kunne blive befrugtet med, stort set, staten som fader, fik jeg at vide at mænd kunne da bare adopterer.