Læsetid: 4 min.

Forskningsmidler til kvinder øger ligestillingen

De kontroversielle forskningsmidler øremærket til kvinder i 2014 udlignede forskellen på, hvor sandsynligt det var for en mand og en kvinde at få tildelt forskningsmidler, viser en ny videnskabelig undersøgelse. Alligevel er der ringe udsigt til, at øremærkningen kan fortsætte
Mænd har markant nemmere ved at få støtte til forskning end kvinder. Faktisk har mænd 20 procent bedre chance for at få forskningsmidler, hvilket af nogle forklares med, at der er flere penge i de typiske ’mandeforskningsfag’. Her ses et forskningsprojekt på Københavns Universitet, hvor grise bliver brugt som modeller for for tidligt fødte børn.

Finn Frandsen

12. marts 2015

110 millioner danske kroner blev sidste år uddelt til 17 danske kvindelige forskere. Det etårige YDUN-program under Det Frie Forskningsråd (DFF), hvor kvindelige forskere havde en fordel, hvis to ansøgere havde samme kvalifikationer, har været udsat for hård kritik for at vægte køn frem for kvalitet.

Nu viser en undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature i dag, at YDUN-programmet blot udlignede den forskel, der de seneste 10 år har været på, hvor sandsynligt det er for en mandlig ansøger at få penge frem for en kvindelig.

Ifølge en af forfatterne bag undersøgelsen, Darach Watson, der er lektor på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, har hver mand, der søger Det Frie Forskningsråd, konsekvent haft 20 procent større chance for at få forskningsmidler de seneste 10 år. Tendensen gør sig gældende på tværs af de videnskabelige discipliner.

Kun i 2014 blev forskellen mellem mænd og kvinder udlignet, hvis man sætter YDUN-midlerne ind i ligningen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad der blev publiceret i Nature er en såkaldt 'correspondance', dvs närmest et läserbrev. Det ville se lidt bedre ud hvis forfatterne til närvärende artikel havde sparet lidt på hypet. Det ville hjälpe på trovärdigheden.

De primære årsager til kvindernes lavere statistik er rollefordeling i familierne, graviditet, barsel og pasning samt evt forskelle i temperament og aggressivitet der giver udslag i tæt konkurrence.

Disse forhold ændres ikke ved kønskvotering, der derfor fortsat er blandt de mest kvindenedgørende og fornærmende tiltag i nyere tid.

Der er ingen grund til at forvente andet end køn frem for kvalitet.

Den eneste flig af retfærdiggørelse må komme fra en forestilling om at de mænd, vis forskningsprojekter er fravalgt i henhold til denne ordning, måske lettere end deres kvindelige konkurrenter, kan finde finansiering andet steds.

Ib Christensen

Kunne man forestille sig at der skal øremærkes flere forældrerettigheder til mænd mon.
Kunne måske endda medvirke til at sænke antallet af stakkels enlige mødre.

Vi er ikke ens, mænd og kvinder.
Hvis ligeberettigelse betyder vi skal være ens, er det så bukser eller kjole vi alle skal bruge mon.

Egentlig sært dem der er travlt optaget af ligestilling aldrig har forlangt at staten skal stille rugemødre til rådighed for mænd der vil være enlig forældre af eget blod.
Da jeg i sin tid spurgte om det var ligestilling, at enlige kvinder kunne blive befrugtet med, stort set, staten som fader, fik jeg at vide at mænd kunne da bare adopterer.