Læsetid: 7 min.

Freelance- og deleøkonomi udfordrer solidariteten

Mens regeringer omfavner dele-økonomien og den freelancebaserede platformkapitalisme hos Uber og AirBnb, vokser kritikken af, at den nye økonomi presser hårdt tilkæmpede arbejdsrettigheder. Information har mødt to danskere, der opererer i den freelancebaserede økonomi
Mujeeb Islam har tidligere arbejdet som løsarbejder for pakkefirmaet GLS, men presset blev ifølge Mujeeb Islam for stort, så han sagde op og er i dag ansat hos Post Danmark, der ifølge Mujeeb Islam er en langt bedre arbejdsplads, som leverer bedre service til kunderne 
 Fotos: Sigrid Nygaard og Ulrik Haseman
18. marts 2015

En tysk webudvikler, der elsker at arbejde om natten, fortæller glad på Elance-oDesks hjemmeside, hvordan han slipper for et kedeligt 9 til 5-skema ved at arbejde online gennem det verdensomspændende bureau for freelancearbejdere. Elance-oDesk leverer en platform, der via algoritmer skaber kontakt mellem 9,7 millioner freelancere over hele verden og mere end tre millioner kunder, der skal have mindre opgaver eller projekter løst inden for bl.a. it, grafik, design, markedsføring, kommunikation og administration.

Lønnen varierer. En østeuropæer kan arbejde for gennemsnitlig 15 dollar i timen, mens en dansker kan hive 28 dollar hjem i gennemsnit. Hvis freelanceren er tilfreds med sin løn og sit arbejde, giver hun virksomheden en karakter derefter. Mens virksomheden, der sparer tid og penge på at få opgaven løst af en freelancer, kan gøre det samme.

Så når unge sidder med formiddagens første cafe latte og labtoppen på en café på Nørrebro, er det ikke nødvendigvis, fordi de er på Facebook. Måske arbejder de. Ligesom 31-årige Steffen Hedebrandt, der er countrymanager for Elance-oDesk i Norden, gør, når han har et par timer tilovers mellem møder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Meyer
Ole Meyer anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Globaliseringen... er det ikke det, forklaringen er?
Og globalisering kan man naturligvis ikke kæmpe imod, man skal bare sørge for at sidde med ved bordet eller i maskinrummet eller hvad udtykket nu hedder i denne uge,
som beskriver det faktum,
at man ikke har indflydelse på eller forstår konsekvenserne af det, som foregår,
men har affundet sig med at stå og nikke og forsøge et se indforstået nonchelant ud. Og tage nogle selfies af de andre, som er til stede på samme repræsentative vis.
Sådan er det jo.

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Jeppe Lykke Møller, Peter Knap, Carsten Mortensen, lars abildgaard, Anders Petersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Elisabeth Cederberg

Så længe der er milliarder af fattige mennesker på jordkloden og flyvemaskiner kan fragte disse til lille Danmark, hvor lønnen er lukrativ, vil løndannelsen på forskelligt arbejde være udfordret.
Mindstelønnen vil falde.

Vores sociale sikkerhedsnet gør, at der reelt ikke er mange, der påtager sig arbejde gennem de digitale platforme for mikroentreprenørskab i Danmark sammenlignet med USA, UK og Australien. Indgangen til deleøkonomi i Danmark er primært at spare på planetens ressourcer. Men på samme måde, som vi ikke fik skabt danske deleteknologiske platforme under den sidste internetbølge, som lærte os at dele alt digitalt med hinanden stort set gratis, er der også en risiko for, at vi ikke kommer med på den tredie internetbølge (deleøkonomi), hvor vi vil lære at dele alt fysisk med hinanden stort set gratis. Hvis vi vil have deleøkonomi med respekt for rettigheder, forsikring og lønninger, skal vi lave vores egne digitale platforme.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, peter fonnesbech og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Der findes stadig ikke nogen mindsteløn. Det er noget der er opstået i folkeviddet, og som absolut intet har på sig. Såfremt du er nødt til at tage arbejde hos en arbejdsgiver, der ikke har overenskomst - ja så må du prøve at forhandle dig til en løn som du kan leve af.
Men det er da klart, at det at man hos private arbejdsgivere kan få en møgelendig løn, med tiden vil smitte af også på de offentlig ansatte - derfor er solidaritet nødvendig.

Majbritt Nielsen, Mikkel Madsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Helene Kristensen - Helt enig, det er pinligt at Danmark endnu ikke har indført en mindsteløn som afspejler et lønniveau man kan leve anstændigt af. Men det har lange udsigter, selv EL er arge modstandere.

Mikkel Madsen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Det er ved at stå mig ret klart at resourcespild på nydansk også omfatter begreber som pauser, hviletid, arbejderbeskyttelse, dalende ordretilgang - ja kort sagt alt det som ikke umiddelbart kan faktureres.
Det skal blive spændende om ret mange i fremtiden får råd til pension eller bare en ferierejse med RyanAir!
Til gengæld vil der blive en lille elite med råd til alt - herunder slaver.

Mikkel Jensen

Deleøkonomien er blot endnu et eksempel på, hvordan teknologiudviklingen er igang med at transformere moder jord i en retning, som vel ingen af os kan overskue konsekvensen af. Det er både skræmmende og fascinerende på én og samme tid.
Men, hvis man skal vælge, så lad fremtiden være fascinerende, da det er mere positivt og vælger at se på mulighederne istedet for på farerne.
Men det interessante er, og det er jo egentlig også ganske logisk, at vi forsøger at omfavne og forstå morgendagen ud fra gårsdagens forståelsesrammer, fordi vores forståelsesramme jo kun baserer sig på den tillærte erfaring.
Og dette er denne artikel også et udtryk for.

@ Carsten Mortensen, du nævner Ryan Air. Men det selskab har jo intet at gøre med deleøkonomi. Ryan Air repræsenterer den typiske gammeldags økonomiske model med en klar arbejdsgiver og arbejdstager.
Men samtidig får du på glimrende måde vist, at også på dette område kan venstrefløjen blive den helt store taber. Lige nu er venstrefløjen simpelt hen bange for fremtiden og siger hellere nej end ja.

"Men samtidig får du på glimrende måde vist, at også på dette område kan venstrefløjen blive den helt store taber. Lige nu er venstrefløjen simpelt hen bange for fremtiden og siger hellere nej end ja."

Måske er venstrefløjen med god grund bekymret over udviklingens tiltagende isolation af den enkelte arbejdstager, den enkelte borger, i et tiltagende mikrokapitalistisk system, hvor enhver er på hjemmebane med sig selv og sine egne vilkår - og de kollektive værdier udgrænses? Måske peger venstrefløjen på en anden udvikling af fremtiden end dén, som p.t. befolker udsigten? Hvor nogle hævder at venstrefløjen er bange, kunne venstrefløjen jo hævde det samme om de, som ikke vil være med til at lave betydelige samfundsændringer mht. ejerskabet af samfundsværdierne, den demokratiske praksis osv. osv.

Som Lise Lotte Rahbek er inde på, er dette et globaliseringsprodukt. Globaliseringen er ingen naturlov, den er frembragt af magthavere og kapitalhavere, med indtjeningsformål. Og denne proces kaster så en hel masse udfordringer af sig, mens den samtidig annullerer velfærdsstaterne, som ikke kan dæmme op overfor den kraftigt forcerede udvikling, som konstant føres videre med diverse, kreative knopskydninger.

Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Estermarie Mandelquist og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mikkel Jensen

@ Peter Jensen

At påstå, at globaliseringen er frembragt af magthaverne er simpelt hen en fordummende og forfladigende analyse og samtidig giver du magthaverne alt for megen kredit. Globaliseringen er så kompleks, mangefacettet og vanskelig at overskue, at det kan din såkaldte magthaver sku ikke kontrollere.
Tror du måske, at disse magthavere sad for 30 til 40 år siden og planlagde alt dette? Der er da ingen, som har kunnet overskue konsekvensen af teknologiudviklingen siden 1970erne - heller ikke magthaverne.
Tværtimod har teknologiudviklingen og derved globaliseringen da presset mange magthavere istedet.

Men det tragikomiske er, at du også kommer til at vise, hvor presset venstrefløjen er, når du som konsekvens heraf begynder at forsvare velfærdsstaten og derved også nationalstaten. Man kan sige, at når venstrefløjen først begynder at forsvare nationalstaten overfor globaliseringen og bruger USA som det gode eksempel i forbindelse med indvandringen, så kan man tydeligt se, hvor fucked up og presset venstrefløjen reelt set er...

PS. Har lige været i New York i nogle dage, hvor jeg benyttede AirBnB. Her var det meget tydeligt at se, hvor presset de etablerede hotelkæder er på Manhattan, i øjeblikket. De taber rigtig mange gæster til små private udlejere. Så her kan man sku da om noget tale om, at menigmand demokratiserer økonomien ved at udfordre de store spillere i f.eks. overnatningsbranchen.

Steffen Gliese, Jannik Sørensen, Mikkel Madsen, Karsten Aaen og curt jensen anbefalede denne kommentar

"Tror du måske, at disse magthavere sad for 30 til 40 år siden og planlagde alt dette? Der er da ingen, som har kunnet overskue konsekvensen af teknologiudviklingen siden 1970erne - heller ikke magthaverne.
Tværtimod har teknologiudviklingen og derved globaliseringen da presset mange magthavere istedet."

Mikkel, du udskriver helt kapitalhaverne af min vurdering - omend vi godt kan være enige om at disse også er magthavere. Og naturligvis er det for ensidigt at skrive at det udelukkende er en udvikling, som er drevet af magthavere og kapitalinteresser, så jeg korrigerer til fortrinsvist. Iøvrigt har du helt ret i at udviklingen også er uoverskuelig for magthaverne, det er en del af målet med øvelserne (det neoliberale koncept om magttomme rum, hvor udviklingen 'bare sker' og menneske/samfund magtesløst må underkaste sig den).

Allerede som barn undrede jeg mig over hvorfor man skulle betale skat for at arbejde. Og det gør jeg stadig. Ikke at jeg mener vi betaler for meget skat, tværtimod betaler vi for lidt, men jeg mener stadig at det er grundlæggende ulogisk, amoralsk og absurd at man skal betale en afgift for at arbejde når man allerede lægger krop, sjæl og sundhed i det.

Den såkaldte deleøkonomi ser ud til at være et yderligere søm i indkomstskattens ligkiste.

Fint. Men vores politikere har åbenbart ikke fattet hvad der er ved at ske - en "rogue skattereform" der har potentiale for at vælge op og ned på skattesystemet.

Udover det vælter de nye service platformer også op og ned på arbejdsmarkedet, de sociale forsikringsmodeller og derved velfærdsstaten.

Det kan blive en brat opvågning, når vores politikere vil erkende at det de har hilst velkommen har taget deres eksistensgrundlag med sig.

Fordi hvis det viser sig at samfundet sagtens kan organisere sig selv med hjælp af digitale platforme og logaritmer, hvad skal vi så bruge politikere til?

Især når skatteindtægterne er faldet så meget at der ikke længere er penge til at betale deres fede løn og de mange ekstra-godter de får med i lønpakken.

Så må de jo henvende sig til deres herrer og mestre fra finanssektoren hvis de fortsat vil have en indkomst...

Carsten Mortensen, Jens Thaarup Nyberg, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Jeppe Lykke Møller anbefalede denne kommentar

Hvad der virkelig frustrerer mig i dette sammenhæng er hvordan medierne allerede har hijacket begrebet "deleøkonomi" og fordrejer det til noget så arke-neoliberalistisk som disse nye arbejdsformidlings-platformer jo er. Og derved afleder man fra det absolut væsentlige deleøkonomien skulle være: et alternativ til den dominerende økonomimodel og et led i den store omstilling til en vedvarende, cirkulær økonomi.

Det er jo en fuldstændig pervers tankegang at Uber og Airbnb skal redde os fra fremtidens system- sammenbrud.

Uber og Airbnb ER indikatorer for at systemet allerede er i opløsning. De er parasitære elementer som suger blodet ud af velfærdsstaten.

Men på den anden side kan man heller ikke forvente at velfærdsstaten som bygger på et arbejdsmarked med fasttømret rollefordeling som vi kender fra det 20. århundrede kan overleve som en del af en ny, vedvarende økonomi.

Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Morten P. Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten P. Nielsen

Deleøkonomi handler om at reducere nettoforbruget ved at genbruge i stedet for at smide væk og ved aftaler om fælles forbrug - for eksempel at gå sammen om at købe én bil til deling blandt en gruppe mennesker, der ikke har kørselsbehov nok til at eje en hver. En væsentlig karakteristik af deleøkonomi-bevægelsen er, at den manifesterer sig i bilaterale aftaler mellem private. Det er set med det kapitalistiske establishments øjne en ekstremt giftig tendens, naturligt nok, fordi genbrug og deling udgør et direkte angreb på brug-og-smid-væk og en de facto reduktion af markedspopulationen og dermed virksomhedernes indtjening og det i forvejen udfordrede vækstparadigme.

Men det handler artiklen overhovedet ikke om.

Hvor deleøkonomi består i delingen af det producerede, handler artiklen om arbitragen af human resource til fremstillingen. Når en vin-opstart benytter et freelance-marked til at hyre arbejdskraft til løsning af en opgave, har det ikke en skid med deleøkonomi at gøre! Her er i stedet tale om virkeliggørelsen af et andet fænomen - dannelsen af et prekariat: Virksomhedsejernes våde drøm om et gennemsigtigt, ureguleret marked for råvarer, der nu også omfatter human resource, og en prisdannelse fuldstændig løsrevet fra samfundsmæssig og social kontekst. Et akut scenarie, hvor programmør Brian Jensen fra Horsens skal konkurrere direkte med programmør Yao-Han Ling fra Xiangyang. Det er så flot at "en østeuropæer kan arbejde for gennemsnitlig 15 dollar i timen, mens en dansker kan hive 28 dollar hjem i gennemsnit". Hvor længe mon danskeren kan opretholde sin pris? Ikke ret længe, for hun/han er med garanti ikke 100% dygtigere (nok rettere hurtigere) end østeuropæeren. Og hvor stammer de tal egentlig fra? Der er tale om gennemsnitstal, hvad er spredningen? Er de faktatjekket, Mette-Line Thorup?

Jeg ved ikke, hvor sammenblandingen af begreberne har fundet sted, men artiklen er en afsporing af to væsentlige debatter om 1) deleøkonomi og 2) arbejdstagernes vilkår i en globaliseret verden.

Mikael Velschow-Rasmussen, Jens Thaarup Nyberg, Carsten Mortensen, Lars Knudsen, Peter Jensen, Ole Meyer og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Deleøkonomi er bare et dårligt navn for dette fænomen. Oprindelig betød deleøkonomi eller "sharecroppers" landarbejdere der dyrkede en jordejers mark og fik en del af udbyttet. De levede for det meste i en udsøgt fattigdom.

Umiddelbart ser portalen ud til at efterspørge meget billig arbejdskraft - jeg så et eksempel på en oversættelsesopgave fra Dansk til Norsk, som f.eks. en norskstuderende i Serbien bød ind på.

Rutinepræget "intellektuelt" arbejde som oversættelse, bogføring, nogen programmering har fået hard konkurrence.

Steffen Gliese

Prekariatet er en arbejdsform, som mange erhvervsgrupper har været underlagt altid, men som nu breder sig - og som i kraft af overudbuddet af arbejdskraft pga. produktionseffektivitet tvinger lønnen ned.
Det udstiller kapitalismens tåbelighed: for længe siden er produktiviteten blevet effektiv nok til at have udraderet mangel, hvis vi blot indser dette og fordeler efter behov - så købekraften kunne passende fordeles igennem en garanteret basisindkomst, hvor folk så kan påtage sig arbejde, de har færdighederne til.
Det er afgørende, at ydelsen og nydelsen i samfundet afkobles, det er jo også en postuleret sammenhæng, der i dag opretholder paradigmet.

Morten P. Nielsen

@Henrik Brøndum, det nutidige fænomen deleøkonomi handler om deling på forbrugssiden og ikke fremstillingssiden.

Steffen Gliese

Deleøkonomi som uber og airbnb handler om at dele udgifter, som det herskende økonomiske paradigme påfører os. Kostede en bil ikke penge, ville det som i gamle dage være en mere hensigtsmæssig form for blafning - ligesom deling af sin bolig med tilrejsende er gæstevenskabet udsat for det forhold, at en bolig koster penge.

Mikkel Madsen

@Morten P Nielsen: "Det er set med det kapitalistiske establishments øjne en ekstremt giftig tendens, naturligt nok".

Nej, det er det absolut IKKE.

Man kan (som mange gange før nævnt) sagtens dele varer, der er fremstillet i en kapitalistisk produktionsmodus. Det har intet med hinanden at gøre.

Kort sagt: Deleøkonomi er IKKE antikapitalistisk på nogen måde. Tværtimod fungerer kapitalisme og deleøkonomi overordentligt fint sammen.

Ikke et det gør ideen dårligere på nogen måde...

Mikkel Madsen

@Morten P Nielsen: Enig i resten; artiklen forplumrer debatten ved at blande deleøkonomi sammen med arbejdstagervilkår.

og især enig med "det nutidige fænomen deleøkonomi handler om deling på forbrugssiden og ikke fremstillingssiden.", jf. min ovenstående post.
-Deleøkonomi på forbrugssiden og kapitalisme på fremstillingssiden fungerer godt sammen. Måske kan deleøkonomien endda anspore producenterne til at konkurrere på mere holdbare produkter (der kan tåle flere delinger) og konkurrere på nye leasingkoncepter ("faciliteret delingsøkonomi", måske).

Jens Thaarup Nyberg

@curt jensen
"Allerede som barn undrede jeg mig over hvorfor man skulle betale skat for at arbejde. Og det gør jeg stadig. Ikke at jeg mener vi betaler for meget skat, tværtimod betaler vi for lidt, men jeg mener stadig at det er grundlæggende ulogisk, amoralsk og absurd at man skal betale en afgift for at arbejde når man allerede lægger krop, sjæl og sundhed i det."

Det er et enkelt regnetykke: 1/3 af overskuddet ved produktionen, til hver af de tre interessenter, lønmodtager, arbejdsgiver, stat. Alt andet er amoralsk, ulogisk og absurd.

Jens, det er faktisk nogenlunde sådan fordelingen er i dag, men taget i betragtning hvor lidt kapitalisterne udfører, og hvor få de er, så deres andel, en tredjedel, alt for høj.

Mikkel Jensen

Man fornemmer atter en gang, hvordan der langt ind på venstrefløjen er ved at opstå et behov for abstrakte og verdensfjerne rundbordsdiskussioner om, hvorvidt man overhovedet kan acceptere deleøkonomien eller ej. Og disse rundbordssamtaler skal nok tage en masse tid, hvor der skal både vendes, drejes, masseres og mediteres før man kan fremkomme med en konklusion som givetvis vil sige, at en beslutning for eller imod deleøkonomi vil kræve endnu mere tid.
Problemet for venstrefløjen er bare, at mens disse samtaler står på, så kører udviklingstoget der ud af, og det venter ikke på perronen.
Så venstrefløjen vil igen igen blive overhalet indenom af den teknologiske udvikling og derved samfundsudviklingen.

Prøv nu for pokker istedet at hoppe med om bord på toget fra start af og acceptér, at vi så må lære og tilrette undervejs. Selvfølgelig er der ricisi, al udvikling er forbundet med ricisi, men der er også enorme muligheder.

Henrik Brøndum

@Morten P Nielsen

Ja måske. Men i denne artikel er fremstillingssiden vel også involveret?

Jeg mener det generelle fænomen som AirBnB, Uber, TaskRabbit repræsenterer - er reducerede transaktionsomkostninger (og måske billige forsikringer). Uber er en billigere måde at drive taxicentral på. Selvom trygheden og sikkerheden ikke er helt så høj som i en rigtig taxi (med særligt uddannet chauffør, særlig godkendt vogn etc.) er den høj nok til ar forbrugeren slår til. På grund af mindre regulering er konkurrencen hårdere på chauffør/vognmand siden - det er blevet en branche det er endnu lettere at etablere sig i.

En portal som Uber er til gengæld næsten et monopol. Jeg tror du skal have en milliard i lommen førend du kan så meget som drømme om at konkurrere med dem. Uber er en først mover, der har sat sig hårdt på dette marked - og fortjenesten ved den nye teknologi går derfor i helt overvejende grad til dem. Der er så en spændende og udfordrende opgaver for det offentlige at trække noget af gevinsten tilbage til samfundet og chaufførerne. Både hvor meget og hvordan er et ganske udfordrende spørgsmål.

Lars Bækgaard

Vi skal alle have brød på bordet, tøj på kroppen og tag over hovedet.
Markedet kan ikke levere de arbejdsmuligheder, der kan sikre dette.
Selv hvis markedet kan levere arbejdsmulighederne, vil miljøet være truet.
Er der andre muligheder end en ubetinget basisindkomst til alle?

Steffen Gliese og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar

"Er der andre muligheder end en ubetinget basisindkomst til alle?"
Ja, der er - men basisindkomst er formentligt den mest fremsynede og mest bureaukratineutrale. Dog vil borgerligt sindede mennesker næppe 'hoppe med på toget', mens de i ét væk beklager at venstreorienterede ikke hopper med på deres egne, sværmeriske projekter. Det er sgu lidt tragikomisk.

Mikkel Jensen

Sjovt, som flere af jer får den sædvanlige våde plet i buskerne over blålyset basisindkomst. Mage til defensiv og total visionsløst fremtidsprojekt skal man sku lede længe efter.
Men, hvis venstrefløjens fremtidsprojekt er, at pacificere vores medborgere på passiv forsørgelse, så er det vel sådan, det er.
Men så kan man jo lige så godt spørge sig selv om, hvad man kan bruge den gamle og glorværdige venstrefløj til!!
Måske vi kan finde ledige arealer på Arbejdermuseet og stede venstrefløjen til hvile der?

Husk, den historiske udvikling er jo benhård og brutal. Ting forvitrer og nyt kommer til...

"Mage til defensiv og total visionsløst fremtidsprojekt skal man sku lede længe efter."

Det forekommer mere defensivt at tage udgangspunkt i at mennesker helst vil undgå at arbejde - og visionsløst at klapre videre med anakronistisk, økonomisk incitamentstyring som udviklingsdriver; forestillingen om at mennesker hovedsageligt agerer reptilt og skal adfærdsreguleres på en måde som fremmer de mest primitive handlemønstre hos arten, er der intet visionært eller udviklende over - blot en reproduktion af historisk kendte slavetilstande.

Mikkel Jensen

Din holdning, Peter Jensen, kan egentlig ikke undre én.
Historisk set har venstrefløjens opgave jo aldrig været at skabe grundlæggende samfundsudvikling, tværtimod. På det punkt har vi jo liberalismen, som har sin egen indbyggede katalysator. Dette gælder både indenfor den politiske og den økonomiske liberalisme.
Rent historisk var det jo liberalismen som dannede grundlag for tankerne i oplysningstiden og siden hen den industrielle revolution. Socialismens opgave blev så fra midten af 1800 tallet, at justere/tæmme den uhæmmede liberalisme, så den også fik et menneskelig ansigt. Og dette er også en meget vigtig opgave.

Så egentlig er det jo ganske klart. Teknologiudviklingen og derved samfundsudviklingen skal komme fra den liberale side, mens justeringerne/tilretningerne af de indbyggede systemfejl i liberalismen, skal komme fra den socialistiske side.

Jens Thaarup Nyberg

@Bill Atkins
Ja, hvad så få skal med så meget - (nu skal jeg jo så mene det er amoralsk osv., at give arbejdsgiverne mindre, men det gør jeg ikke!) :-)

Britta Hansen

Interessant, at USA-aflæggeren Danmark naturligvis hilser ureguleret arbejde velkommen. Velkommen til prækariatet, det skal nok lykkes at slå socialstaten i stump og stykker.

Men at skrive at 'regeringer' hilser disse tjenester så velkommen er nok at overdrive skønmaleriet: I Tyskland har Landsretten i Frankfurt lige i dag afgjort, at Uber slet ikke må operere i hele Tyskland længere med chauffører uden licens.

http://www.spiegel.de/wirtschaft/unternehmen/uber-urteil-gericht-verbiet...

Og de franske myndigheder anser Ubers tjeneste som værende illegal, så Ubers hovedkvarter i Frankrig blev ransaget.

http://www.manager-magazin.de/unternehmen/it/prozess-gegen-uber-a-102417...

Det er altså ikke alle 'regeringer', der hilser den slags velkommen. Selv om den danske (naturligvis) gør.

Steffen Gliese

Mikkel Jensen, der er altså ikke meget fremskridt i fortsat vækst! Der er fremskridt i stadigt større grader af indsigt i den verden, vi bebor, i stadig større magt over eget liv og i stadig større (med)indflydelse på det fælles samfund.