Læsetid: 4 min.

Handlede kvinder afviste at få hjælp

I april dømte Københavns Byret ni rumænere for menneskehandel. Men ud af de 15 ofre endte kun ét med at få hjælp af Center mod Menneskehandel. Flere af kvinderne ville ikke tage imod Centeres tilbud. Forskere opfordrer til at indrette Danmarks indsats anderledes
Ud af 15 ofre for menneskehandel er kun ét enkelt endt med at få hjælp af Center mod Menneskehandel.

Ud af 15 ofre for menneskehandel er kun ét enkelt endt med at få hjælp af Center mod Menneskehandel.

Scanpix

26. marts 2015

Sidste forår lykkedes det at få dømt ni rumænere for menneskehandel, men bare ét af bagmændenes 15 ofre fik hjælp af Center mod Menneskehandel (CMM), der er sat i verden netop for at hjælpe ofre for menneskehandel.

Center mod Menneskehandel stødte på samme problem, som politiet i sin efterforskning: Ingen af kvinderne ville vedstå at være handlede. Som vidner nægtede de under retssagen, at de var ofre for deres bagmænd, som flere af dem ifølge deres forklaring også var kærester med.

Hos Center mod Menneskehandel skal der ingen egentlig bevisførelse til, før en kvinde kan blive vurderet som handlet. Kan kvinderne til gengæld fortælle en handelshistorie ud fra kriterier om blandt andet udnyttelse og gæld til bagmænd, udløser det en række rettigheder efter regeringens handlingsplan mod menneskehandel. De får blandt andet ret til en såkaldt refleksionsperiode, socialfaglige støttetilbud og en frivillig, forberedt hjemsendelse.

Da Københavns Politi foretog de første anholdelser i sagen, blev Center mod Menneskehandel tilkaldt. Her blev fem kvinder tilbudt en samtale. Tre afslog, to takkede ja.

»Nogle ville ikke tale med os og i samtalen med de kvinder, der ønskede at tale med os, var der ingen indikatorer på menneskehandel,« siger konsulent Martine Grassov fra Center mod Menneskehandel. Det lykkedes aldrig Københavns Politi at finde frem til de øvrige otte kvinder, som netværket mente at have menneskehandlet, formentlig fordi de var rejst tilbage til Rumænien, oplyser politiet. Den kvinde, der åbnede sagen ved at fortælle sin historie i værestedet Mødestedet, er som den eneste vurderet handlet og har fået hjælp efter regeringens handlingsplan.

Under retssagen og efter domsfældelsen har Center mod Menneskehandel ikke haft yderligere kontakt til kvinderne.

»Retssagen har givet anledning til, at vi er gået i dialog med politiet om baggrunden for, at der ikke er formidlet kontakt til de kvinder, der blev indkaldt som vidner. Det er vigtigt at fremhæve, at der stadig ikke er så mange erfaringer med den slags sager, og at vi alle lærer undervejs,« siger Martine Grassov fra Center Mod Menneskehandel.

En gevinst uanset udnyttelse

Information kunne i februar fortælle, hvordan en af kvinderne, der er involveret i sagen, i dag bor sammen med sin bagmand, som hun ifølge sin forklaring har været kærester med i 11 år. Hun nægter stadig at være handlet og peger på, at hun personligt så en gevinst ved at leve af at sælge sex i Danmark. Og som Information beskrev i lørdags, er det ifølge en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet netop typisk, at de rumænske mænd og kvinder, som tager til Vesteuropa for at tjene penge på at lade kvinden sælge sex, er i kærestelignende forhold.

Det er et velkendt problem i kampen mod menneskehandel, at kvindelige ofre ifølge deres forklaring ikke kan genkende deres egen historie i myndighedernes rammefortælling, siger professor og retssociolog ved Oslo Universitet May-Len Skillbrei. Hun har forsket i, hvordan kvindelige ofre for menneskehandel selv ser deres historie i forhold til domstoles og myndigheders udlægning.

»Selv lægger kvinderne vægt på, at situationen uanset en vis udnyttelse indebar en forbedring for dem – eller var et offer, de var villige til at gøre for egen eller børns fremtid. Socialarbejdere og politibetjente fortæller ofte, at det er frustrerende, at de angivelige ofre ikke er enige i deres vurdering og ikke ’indrømmer’, at de er et offer,« siger hun.

Socialantropolog Sine Plambech, der forsker i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier er enig: »Regeringens handlingsplan favoriserer en meget specifik form for offer, der har været udsat for en bestemt type trafficking. Stereotypen er kvinden, der uvidende handles og bortføres fra sit hjemland til et indespærret liv på et bordel, altså entydige traffickinghistorier, som der i praksis findes uendeligt få af.«

I disse uger forhandler Folketingets partier om, hvordan den nye handlingsplan mod menneskehandel 2015-2018 skal udformes. I alt 65,1 millioner kroner er blevet bevilget.

I dag er grænsen ifølge Sine Plambech mellem kriminel og offer en gråzone, hvor virkeligheden sjældent passer ned i den eksisterende offerkategori. Samtidig er potentielle ofres første møde med danske myndigheder ofte politiet, hvorfor det er svært at vække tillid til et samarbejde. Derfor opfordrer hun til, at man i den nye handlingsplan i højere grad inddrager de personer, man vil hjælpe, så indsatsen bliver mere relevant og nyttig for potentielt udnyttede migranter – og det især med et fokus på ofrenes rettigheder her i landet frem for et socialfagligt hjælpetilbud med hovedfokus på reetablering i hjemlandet.

»Forskning peger på en generel tendens til, at migranter involveret i trafficking sjældent inddrages i lovgivning, der vedrører deres liv. Det er tankevækkende, eftersom brugerinddragelse er i fokus inden for en lang række andre sociale områder,« siger hun

Hvad hjælper det?

Hos Gadejuristen, der fulgte retssagen i foråret, finder man det problematisk, at de kvindelige ofre er de eneste, der ikke er blevet hjulpet efter retssagen, siger jurist Maja Løvbjerg Hansen.

»Vi har ni dømte bagmænd, der alle er løsladt. Men der er 14 kvinder, retten har fundet bevis for er menneskehandlede, men som ikke er blevet kontaktet efterfølgende med henblik på støtte fra danske myndigheder. Vi ved, at mindst en af kvinderne denne vinter har arbejdet på gaden i København, efter der er faldet dom, mens en anden stadig bor med sin kæreste i Rumænien. For os er spørgsmålet: Hvem har denne sag hjulpet?«

Leder af kvindehandelsgruppen i Københavns Politi, Carsten Ahrends, lægger vægt på dommens signalværdi på trods af, at ingen af kvinderne efterfølgende fik hjælp af Center mod Menneskehandel.

»Københavns Politi og Anklagemyndighed har fået anholdt, sigtet og dømt ni bagmænd til menneskehandel og til prostitution og dermed sendt et kraftigt signal om, at der ikke er frit lejde til den slags i København.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jannik Sørensen

Ja, hvis man ikke har nogle ofre, må man jo selv opfinde nogle. Bevillingen skulle jo nødigt ryge. Man har tilsyneladende svært ved at forstå, at nogle par i al mindelighed har den overenskomst, at den ene part trækker på gaden som et led i den fælles forsørgelse.

Mads Jakobsen, Robert Ørsted-Jensen, Henrik Nielsen, Ole Hansen, Klavs Hansen og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

.Nu er det sådan, at der i den her sag var 9 der blev dømt for menneskehandel, heraf 2 kvinder og så var der 15 kvinder, der blev anset for at være handlede. Så hvis det skulle passe, at de alle sammen var kærester, så var der nogle af dem, der blev dømt for menneskehandel, der skulle have haft to kærester på en gang, der så tjente penge til dem. Jeg ved ikke hvor sandsynligt det er.

Jens Thaarup Nyberg

@Søren Rehoff
"Selv lægger kvinderne vægt på, at situationen uanset en vis udnyttelse indebar en forbedring for dem – eller var et offer, de var villige til at gøre for egen eller børns fremtid. Socialarbejdere og politibetjente fortæller ofte, at det er frustrerende, at de angivelige ofre ikke er enige i deres vurdering og ikke ’indrømmer’, at de er et offer,« siger hun."
Sandsynligt ?

dette er et godt exempel på hvordan dansk tænkemåde er perverteret ift. realiteterne. idiot-kultur, den danske.

Søren Rehhoff

@ Jens Thaarup Nyberg

Det er sådan set ligegyldigt om folk selv accepterer nogle usle vilkår. Det er f.eks. heller ikke tilladt at tage ågerrenter, selvom folk af den ene eller anden grund frivilligt accepterer det. Det er heller ikke tilladt at hive udenlandsk arbejdskraft til landet og få dem til arbejde under f.eks. ulovlige og dårlige sikkerhedsvilkår, selvom nogle f. eks. på baggrund af fattigdom ville acceptere det. Lige i den her sag er det jo en af kvinderne selv, der er gået til myndighederne så der er noget, der tyder på at, det der er foregået, ikke har været helt frivilligt. Sagen har jo åbenbart også inkluderet vold og trusler og hvis nogen af de øvrige kvinder ikke har ønsket, at samarbejde for meget med politiet og få status som handlede, kan det jo f.eks. også ligesågodt have noget at gøre med, at de f. eks. er bange for repressalier og ikke tror, at politiet kan beskytte dem. Mange af de involverede kommer åbenbart fra det samme område i Rumænien

Robert Ørsted-Jensen

Det her var næppe nogensinde mere end en arm i en del "moralske" kvinders kamp mod købesex og porno. Deres forsimplede sort/hvide opfattelse af virkeligheden skal med djævlens vold og magt stoppes ned i halsen og voldeligt krænges ned over hovedet på lovgivere og det ganske samfund samt en gruppe af fattige indvandrere og dårligt tilpassede indvandrere der kæmper for egen overlevelse

Robert Ørsted-Jensen

Ideen om de mange "handlede", udnyttede til "slavegjorte" kvinder var stort set altid et fatamogama i en gruppe af fanatisk moralske og sexforskrækkede individers forskruede hjerner.

Hvis en kvinde siger nej jeg er ikke slave og ikke handlet men gør dette forde jeg synes det er en ok levevej og vej ud af fattigdom - så skal hun selv sagt lyttes til og måske tilbydes hjel eller en enkeltbillet.

Men for de "moralske" var der aldrig nogen grund til at tage kvinder udsagn alvorligt hvis ikke disse udsagn støttede "moralitetens" ideer om nej til købesex

Robert Ørsted-Jensen

Disse "moralske" typer var i deres fanatisme aldrig bange for at nedgøre eller begå karaktermord på deres medsøstre. Var de ikke enige med "moralen" og nerjet til "købesex" måtte de (helt som systemkritikere i det nu hedengangne sovjet) være stakkels syge individer som ingen behøver lytte til.

Jens Thaarup Nyberg

@Søren Rehhoff
Du har ret: det kvinderne og mændene gør, er forbudt iflg dansk lovgivning, men socialarbejders og politibetjentes frustrationer kan man vel ikke sidde helt overhørig.