Nyhed
Læsetid: 8 min.

Havmøllerne er for alvor på vej op i omdrejninger

En entusiastisk industri gør sig klar til det store europæiske vindkrafteventyr til havs. Men først skal politikerne præstere ordentlige rammer og industrien selv lavere omkostninger. 8.000 branchefolk mobiliserer i Bella Center
Vindmølleindustrien har indset, at man for at gøre havvind billigere må samarbejde konkurrenterne imellem. I Danmark har DONG, Siemens og Vestas derfor taget initiativ til en alliance.

Henning Bagger

Indland
12. marts 2015

Uden for Bella Center i København snurrer en vindmølle fra Vestas. Det har den gjort lige siden klimatopmødet, COP15, i 2009. Møllen, 75 meter høj, kan producere el svarende til 300 husstandes elforbrug.

Foran møllen, på centrets parkeringsplads, ligger en vindmøllevinge. Bragt hertil på en specialbygget blokvogn i anledning af den store europæiske konference om vindmøller til havs – kaldet offshore vind – som i denne uge afholdes i Bella Center.

Møllevingen virker gigantisk i forhold til den eksisterende mølle i baggrunden. Vingens vægt er godt 27 ton, længden 73,5 meter – mere end to gange Rundetårn – og monteret på et mølletårn ville vingespidsen rage omkring 225 meter op i luften. Den er fremstillet af det danske firma LM Windpower til en havvindmølle på seks megawatt fra det franske firma Alstom. En sådan mølle kan ifølge Alstom levere el svarende til 6.000 husstandes forbrug – 20 gange produktionen fra møllen opstillet i 2009.

Udviklingen går stærkt. I går præsenterede vindmølleproducenten Siemens sin nye havvindmølle på syv megawatt, og Vestas tester i øjeblikket en endnu større mølle på otte megawatt, som under prøvekørsel har produceret el svarende til 13.500 husstandes behov.

Den hidsige udvikling illustreres også af, at der er tilmeldt ikke færre end 8.000 deltagere til konferencen, arrangeret af den europæiske brancheorganisation for vindkraft, EWEA. Her er købere, sælgere, konsulenter, eksperter samt myndighedsrepræsentanter, der vil tage pulsen på branchen.

»Jeg er her i håbet om at finde kunder. Foreløbig har jeg kun mødt folk, der vil sælge noget til mig,« siger en herre, repræsentant for et britisk firma, der leverer noget af den marine teknologi, der skal til, når havmølleparker rejses.

Bag de mange jakkesæt og professionelle attituder fornemmer man en stemning af rastløs, nervøs energi – som lige før lift off. Der er trængsel om at få en plads på rejsen mod offshore-eventyret.

Prisen må ned

Når der ses bort fra Danmark og Storbritannien, fylder møller til havs endnu ikke meget i europæisk elforsyning. Beskedne én pct. af kapaciteten i 2014. Vindmøller på land i EU har stadig en installeret kapacitet, der er 15 gange større. Men i et Europa, der har indledt omstillingen bort fra den fossile energi, og som i 2050 vil nedbringe sine CO2-udledninger med 80-95 pct., er potentialet kæmpestort. På land begynder det nogle steder at blive vanskeligt at finde plads til de nye store møller i landskabet – til havs er der masser af plads og masser af vind. Branchen venter en tredobling af den installerede kapacitet i offshore møller inden for de nærmeste fem år og måske en ottedobling inden for 15.

»EWEA’s scenarie for offshore vind i 2020 er dækning af 3,5 pct. af elforbruget i EU. For 2030 forudser vi en andel på 8,5-9 pct.,« siger vindorganisationens næstformand, Jose Lopez-Taffal.

Regnes vindmøller på land med, ser EWEA en dækningsgrad i 2020 på knap 17 pct. af EU’s elforbrug.

Forudsætningen for havmøllescenariet er imidlertid, at møllerne bliver billigere og dermed konkurrencedygtige med andre kilder til elproduktion.

»Lykkes vi ikke med det, vil vi være out of business i 2020,« sagde DONG Energys vicepræsident for vindenergi, Claus Hviid Christensen, ved konferencestarten tirsdag.

En aktuel rapport udarbejdet for EWEA af konsulent- og revisionsfirmaet Ernst & Young siger, at omkostningerne må – og kan – reduceres med 26 pct. frem til 2023, for at offshore vind kan blive fuldt konkurrencedygtig med bl.a. el produceret på kul- og gasfyrede kraftværker, sådan som el produceret på landmøller allerede er det.

Så det er, hvad alle taler om i Bella Center.

»Omkostningsreduktion er en afgørende udfordring for os alle,« sagde EWEA’s formand, CEO hos Siemens, Markus Tacke, ved konferencens åbning.

Chefen for Siemens offshore-afdeling, Michael Hannibal, pegede på fire områder, hvor industrien arbejder på at bringe omkostningerne ned.

For det første endnu større møller.

»I dag præsenterer vi vores nye syv megawatt-mølle, men I har endnu ikke set den største mølle fra Siemens,« sagde Hannibal og varslede, at havmøllestørrelsen fortsat vil vokse.

Dertil arbejdes der på at optimere og forenkle transmissionssystemerne for den producerede strøm samt på at videreudvikle møllernes fundamenter og på at gøre servicedelen af mølledriften mere effektiv.

Samarbejde

At det går den rigtige vej illustreres af, at det svenske energiselskab Vattenfall netop har vundet udbuddet om at opføre den store danske havmøllepark Horns Rev 3 i Nordsøen til en afregningspris på 77 øre pr. produceret kilowatt-time – 32 pct. billigere end prisen, da DONG Energy i 2010 vandt udbuddet på vindmølleparken ved Anholt.

»Det betyder, at danske forbrugere sparer omkring 300 mio. euro,« sagde den danske klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) i en sammenligning på konferencen af Horns Rev 3-prisen med Anholt-prisen.

Vindmølleindustrien har indset, at man for at gøre havvind billigere må samarbejde konkurrenterne imellem. Derfor har de tre store aktører på det danske marked – DONG, Siemens og Vestas – taget initiativ til en alliance under overskriften United Industry, der skal dele erfaringer, lave partnerskaber om konkrete opgaver, arbejde for ensartede regler i EU m.m. – alt sammen for at reducere omkostningerne.

Leo Schot, CEO for vingeproducenten LM Wind Power, flirtede ligefrem med begrebet open source i sin støtte til et intensiveret samarbejde mellem sektorens store og små virksomheder.

»Alle i EWEA er enige om, at vi er nødt til at arbejde sammen for at bringe omkostningerne ned,« sagde EWEA’s direktør Thomas Becker.

Magnus Hall, nytiltrådt CEO for Vattenfall, der endnu kun producerer 3,4 pct. af sin el i Europa med vind og anden vedvarende energi samt næsten 50 pct. med fossil energi, har dog ikke underskrevet United Industry-alliancen og erklærede sig på konferencen mindre tilbøjelig til at samarbejde og dele viden med andre i branchen.

Et rodet kludetæppe

Én ting er, hvad virksomhederne selv kan præstere for at gøre deres teknologi mere konkurrencedygtig i forhold til andre energikilder. Noget andet er, hvad myndighederne i EU kan og ifølge branchen bør gøre for at sikre denne grønne energiteknologis udbredelse.

I dag er vindkraftindustrien en teknologisk avanceret og kapitalkrævende branche, der kræver langsigtet planlægning og vished for ordrerne. Derfor betoner mange industrirepræsentanter i Bella Center vigtigheden af at have tilstrækkelig mange havmølleprojekter i den europæiske beslutningsproces’ pipeline, så virksomhederne ved, hvad det er fornuftigt og berettiget at investere i fem, 10 og flere år frem i tiden.

Ifølge EWEA er der imidlertid i dag »et rodet kludetæppe af energipolitikker i de 20 medlemslande« samt en »stop-start-politik«, hvor mål og rammebetingelser m.m. jævnligt bliver ændret og sender uklare signaler til branchen og sektorens investorer. Det hæmmer lysten til at satse.

Et hjemligt eksempel, der i Bella Center nævnes af flere konferencedeltagere – også af den danske klimaminister – er partiet Venstres nye udmelding om, at man vil tillade brug af fossil energi i Danmark efter 2050, og at markedet skal have større indflydelse på energisystemets sammensætning.

Vindkraftens brancheorganisation ser en realisering af en EU-energiunion som vejen til et sammenhængende elsystem og et indre energimarked, der giver klare rammer, sammenhængende transmissionsnet og ens vilkår for den vedvarende energi i alle medlemslande.

Organisationens næstformand, Jose Lopez-Taffal, peger på, at det nye overordnede EU-mål om mindst 27 pct. vedvarende energi i elsystemet i 2030 er et overordnet, fælles mål, der ikke er ledsaget af individuelle mål for de enkelte lande.

»Hvordan kan EU garantere, at målet nås, når der ikke findes nationale mål? Vi ønsker klare politikker og handlingsplaner for de enkelte lande – ellers kommer investorerne i tvivl,« sagde han.

I et dokument fra EWEA om EU-Kommissionens aktuelle forslag til en energiunion hedder det:

»Bevægelsen mod et indre energimarked med integreret lovgivning og integrerede systemer bør gøre nationale energimarkeder til en anakronisme, ikke på bekostning af national suverænitet, men til gavn for borgernes velfærd og økonomien.«

Et politisk konfliktfyldt punkt er de varierende støttesystemer til forskellige energiteknologier i de forskellige EU-lande. Thomas Becker nævner den britiske statsstøtte til den planlagte Hinkley Point C-atomreaktor.

»Det er ganske forbløffende, at vindkraften igen og igen bliver anklaget og gransket for de subsidier, der gives, alt imens den britiske regering får en godkendelse fra EU-Kommissionen til at garantere Hinkley Point en pris på 130 euro pr. megawatt-time i 35 år, selv om det ikke kommer i drift før 2023,« siger Becker.

Konsolidering

Folk, der var med på EWEA’s seneste konference om offshore vind for halvandet år siden, siger, at stemningen i branchen er skiftet markant.

»Det er herligt at være del af en industri, der udvikler sig så hastigt. Der er en helt anden optimisme her,« sagde Vestas’ chef for havvind, Jens Tommerup, fra scenen i Bella Center.

I de store udstillingshaller ved siden af konferencesalen viser over 400 firmaer fra deres stande, hvad de kan levere til det forventede offshore-eventyr – isenkram, logistik, service, beregningsprogrammer, økonomistyring, strategisk vejledning – you name it. Alle er ivrige efter at få del i det, der kommer.

Det betyder også, at konkurrencen i branchen – trods erklæringer om samarbejdsvilje – er blevet benhård. Kommer der ikke den ønskede fart på beslutningerne og bestillingerne af nye havmølleparker i europæiske farvande, bliver der overkapacitet blandt selskaberne, og så vil nogle bukke under.

Der sker i øjeblikket en ’konsolidering’ i branchen, siger man her – en eufemisme for det udskilningsløb, hvor nogle vinder, og andre taber. På konferencen annonceredes tirsdag, at den ledende spanske producent af vindmøller, Gamesa – i 2014 nummer syv i verden – er gået i kompagniskab med den store franske industrikoncern Areva om et fælles selskab, Adwen, med ambitionen om at vinde 20 pct. af det europæiske offshoremarked inden 2020. Våbnet er en havmølle på otte megawatt, der skal konkurrere med Vestas’ ditto og med Siemens’ syv megawatt-mølle

Vestas har for længst etableret et joint venture med japanske Mitsubishi Heavy Industries om offshore-møller, og havmølledivisionen hedder derfor i dag MHI Vestas.

»Min forventning er, at der bliver færre, men væsentligt større spillere tilbage, som har musklerne, balancen og den industrielle erfaring,« siger til Ritzau Finans Anders Søe-Jensen, der deltager i EWEA-konferencen som chef for franske Alstoms offshore-afdeling.

Alstom aftalte selv sidste år en fusion med den amerikanske gigant General Electric om bl.a. offshore-aktiviteterne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ikke for at være lyseslukker, men i dette øjeblik producerer samtlige vore vidunderlige vindmøller 150 MW af et samlet forbrug på 4384 MW. Det svarer til 3,4%! Det er vanvittig farligt og uansvarligt at satse på havvindmøller!

Hvad bruger vi el til ? Også til produktion af en masse ting som dybest set er unødvendige. Mange lande ,også Danmark kunne snildt spare på lys, varme, produktion af plastikposer og anden emballage, lave smartere belysning på veje, flere LED lamper, få gavn af nat el-produktionen i bl.a. elbiler og elcykler. Bedre grøn omstilling til lavere forbrug = mere livskvalitet. Målet er vel ikke at landet skal omdannes til en stor møllepark men at vi skal bruge og forbruge meget mindre og det må godt være grøn energi.

Jens, hvorfor skulle det være "farligt"? Og hvad mener du? Fukushima-farligt (hvilket Hinkley-projektet vil være)?

Jeg deler ikke dine skrækfantasier ved a-kraft. Fukushima oplevede en tsunami, som udslettede 25.000 menneskeliv, men ikke en eneste omkom på grund af atomkraft eller strålesyge, selv om det man oplevede var det værst tænkelige uheld. Det er farligt, fordi vi sætter vores konkurrenceevne over styr og deraf følgende mulighed for et velfærdssamfund.

Så nu skal elforbrugerne brandbeskattes i endnu højere grad for at understøtte flere håbløst uøkonomiske vindmøller.

Michael Kongstad Nielsen

Vind er vedvarende, og ødelægger ikke vores klima. Møllerne udnytter vinden til vores fordel. Møller på havet generer os ikke. De er lidt dyrere, men det er prisen værd. For det gode liv.

Michael Nielsen!
Hvis vi kun havde vindkraft, sad du i dette øjeblik i bælgravende mørke, produktionen ville være gået i stå, og det ville være en ulige kamp bare at forsyne vores sygehusvæsen med tilstrækkelig elektricitet. Vi bruger i dette øjeblik på landsplan 3893 MW; heraf producerer vindmøllerne 668 MW. Jeg er glad for, at du har et godt liv, men du kan stole på, at de fugleflokke, der flyver ind i / bliver trukket ind i vindmøllernes turbulens, synes, at det er rigtig træls,

Michael Kongstad Nielsen

Jens Colding - foruden vinden har vi jo solen og vandet. Produktionen vil altid have en midlertidig nedgang under omstilling, men vi er i stand til at nødforsyne under de forhold. Grundlæggende tager verden godt imod vores omstilling til vedvarende energi, også fuglede, det kan du være vis på.

Michael Kongstad Nielsen

"fuglene" skulle der naturligvis stå, beklager.

Klaus Brusgaard

Kære Jens Colding;
I dine mange indlæg i diverse aviser igennem tiden har du altid harseleret imod alternativ energi og fødevareproduktion og fremhævet fordelene ved en kombination af kul, olie og specielt atomkræft (og oveni fortræffelighederne ved Jørn Lomborg). Jeg spørger mig selv om du aldrig har overvejet om ting kunne udvikles sådan du ved starte fra det små. Lærer, blive bedre for på et senere tidspunkt at blive et reelt alternativ? Jeg mener, der er vel ikke så mange der er i tvivl om at naturen på denne meget lille og isolerede planet faktisk er under voldsomt pres, og vi er nød til at gå andre veje?

Robert Ørsted-Jensen

Finn Hansen (og Colding)
vi skal naturligvis ikke have bare en energikilde eller en form for besparelse, vi bør systematisk satse på det hele. Som tiden går vil teknologien bag alternativ energi, som vind sol og jordvarme etc., givet blive stadig bedre og give stadigt større udbytte.

Robert Ørsted-Jensen

I øvrigt siges vindenergi at dække 20% af vores forbrug i dag (og ikke kun 3,4%) og man satser på 30% i 2020 r det rigtigt eller forkert?

see http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Energi-og-klima/dendanskevind...

https://www.google.com.au/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&espv=2&ie=...

Vindmøllen er oldgammel opfindelse, der blevet forbedret en smule.
Er vi virkelig ikke nået længere på 1000 år.
Der er ensidig focus på vindkraft fra centralt hold. Derfor er bl. a. Goldman Sachs og Dong sikre vindere. Vi forbrugere er taberne. Det gælder også for solceller på hvert enkelt hus. Tilskudet betales af de, der har mindst.

@Robert-Ørsted-Jensen: "I øvrigt siges vindenergi at dække 20% af vores forbrug i dag (og ikke kun 3,4%) og man satser på 30% i 2020 r det rigtigt eller forkert?"

Det er (desværre) forkert, for set over et år, og hvor møllerne jo nogle gange producerer elektricitet så vi nærmest må forære den væk til vore nabolande og andre gange stor set står stille og keder sig gevaldigt, så dækker alle landets vindmøller i dag omkring 1/3 del af vort samlede elforbrug.

Men bemærk lige, at vores samlede energiforbrug er langt, langt større, ja, sagt på en anden måde, så yder alle møllerne kun et tilskud på cirka 40 Pj ud af et samlet energiforbrug på cirka 800 Pj, altså kun et tilskud på omkring 5% ... og det er et energitilskud, der bestemt ikke er afstemt med vores forbrugsmønster. Men uanset det og vi alligevel agter at fordoble den nuværende vindmøllekapacitet, jamen, så vil deres samlede energi-tilskud så kun komme op på at dække cirka 10% af vort samlede energiforbrug!

Så den drøm som mange i den bedste mening herhjemme går rundt med om, at møllerne er vores redning for at vi fortsat kan bevare den energiødsle livsform, som vi fører, er og bliver en narresut. Øv siger jeg, for jo vi skal da have vindmøller, men deres gavnlige virkning er mildest talt noget overdreven, hvilket gør, at derved stopper diskussionen ofte vedr. hele vores energikrævende livsform, for møllerne er jo redningen, er de ikke? Desværre nej, de kan yde et energi-tilskud, men voldsomt stort, set i forhold til det vores nuværende energikrævende livsform, det bliver det aldrig

Jeg tør godt vove et øje ved at sige, at hvorfor vi bare stadig flakser derudaf uden at tage denne snak om en anden og mindre energikrævende livsførelse er, at den er der ingen begavede politiker der tør tage, for det vil jo være det rene selvmord at tage livstag med f.eks.. bilismen ... i øvrigt, transportsektoren forbruger faktisk omkring en tredjedel af al vor energi.

Det er egentlig en af demokratiets største fejl, nemlig at vi åbenbart ikke gider beskæftige os med meget andet end hvad der lige nu og her gavner én selv, skønt dette utvivlsomt vil efterlade en noget udtjent klode til de kommende generationer ... kort sagt: vi vælger så at sige at kvæle vores egne børn!

Ideen med en 'open source' videnbank til vindmølle branche er ikke ny, for det havde selve igangsætterne de langhåret Tvind lærer jo så i den grad også, selvom der ikke var et internet bredbånd dengang.
Men ad få afstemt vedvarende energi bedre ude i det sidste led hos os slutbrugerne, halter stadigt slemt bagefter da det er alle elektriske produkter der skal omdesignes til at kunne oplade og lagre strøm, hvis de tårnhøje vedvarende energi mål skal nås.
Om natten stopper de fleste vindmøller p.g.a. lav strøm efterspørgsel, så husholdnings strøm buffer lager i f.eks. brændselsceller der oplades om natten, er da ligeså indlysende væsentligt som at producere realtids sol og vind energi.
Men det er jo (desværre) statens der 'afgift' ejer den vind der blæser hen over Danmark, så hvis de ikke kan/vil tilbyde 'afgift' billig natte strøm til de private slutbrugere, er vi lige vidt og udviklingen vil uundgåelig går i stå.

P.S. gode kommentarer på indlæget om vedvarende energi, men at vægte det op imod atomkraft holder ikke en meter, med mindre vi lukker og slukker og ses i gang i næste mellemistid.
Personligt krydser jeg selvfølgelig fingre for at det ikke er for sent at få forbudt og globalt stoppet atomkraft til at producere strøm, for det er da en dybt ansvarsløs idiotisk måde, at gøre det på.

Robert Ørsted-Jensen

Smed hjulet er også en ældgammel opfindelse

Dennis Berg og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

:-)
Dog bedre og kønnere end Vindmøllen.
For år tilbage fjernede vi elmaster og gravede kabler ned.
Master skæmmede landskabet.
Hvorfor kan en "vindmølle" ikke graves ned og "køre" ved hjælp af undertryk eller hvad ved jeg.
Opfindere søges.

Lerdorf. Ja, så er de altså idioter i Ungarn, Polen, England, Finland, Indien, Kina, Brasilien, Letland, , Rusland for blot at nævne nogle lande, hvor a-kraft er under kraftig op- og udbygning. Jeg er også ret overbevist om, at Tyskland besinder sig. Hvorfor dog sige nej til verdens reneste, billigste og mest stabile energikilde?

"Det er egentlig en af demokratiets største fejl, nemlig at vi åbenbart ikke gider beskæftige os med meget andet end hvad der lige nu og her gavner én selv, skønt dette utvivlsomt vil efterlade en noget udtjent klode til de kommende generationer ... kort sagt: vi vælger så at sige at kvæle vores egne børn!"

Igen den klassiske forveksling af kapitalisme og demokrati - og tilføjes bør det at demokrati og kapitalisme næppe kan sameksistere harmonisk; kun som hinandens kontraster/konfliktende interessesfærer.

Jens Colding
Du har jo ret. Problemet er såmænd bare at jeg er bange for atomkraft.
Som jeg husker det, har der været 3 (Oplyste) udslip fra kraftværkerne: USA - Rusland - Japan
Se bare på debatten om placering af en smule affald. Den har kørt 4 år uden resultat.

Brug "energien" på nytænkning inden for energi.

Jens Colding:
Ikke en eneste siger du?
Der er udregnet meget nøjagtige grafer for, hvilken påvirkning stråling har på en befolkning. Man kan beregne næsten ned til individet, hvor mange vil dø ved en given mængde stråling. Så dit udsagn er i lyset af videnskaben det rene vrøvl.

Og naturligvis er du pro-atomkraft - og højreorienteret. Det er åbenlyst fra dit indlæg, og højreorienteretheden var også hvad gjorde din anti-videnskabelige holdning mere sandsynlig.

Jeg ser så nu, at Colding efterfølgende bringer fugledrabene ind. Så har den vist også fået hvad den kunne trække.

Jan Williams:
Som du rigtigt siger, så har vindenergi et problem med grundlast.
Men du bliver nødt til at se Danmark som del af en helhed. Som du er inde på, kan vi i perioder med overproduktion eksportere (og ja, næsten gratis) til nabolandene, og de kan så eksportere til os, når vi mangler. Men det betyder jo ikke, at strømmen går til spilde. Den bliver bare brugt et andet sted.

Hvis vinden ikke blæser her, så gør den nok i Irland, England eller Spanien, eller solen skinner i nordsahara eller sydeuropa osv. Med det kommende intelligente strømnet vil vi lynhurtigt kunne transportere strøm rundt i europa og dække hinandens svage perioder.

Der er desuden andre teknologier under udarbejdelse. Intelligent brug af strøm (vask om natten, opladning af el-biler (når de engang kommer for alvor). Oplagring af energi (svinghjul, oppumpning af vand til højere steder m.m.), andre vedvarende energikilder, såsom bølgekraft - den samlede palette vil sikre mere stabil produktion - , bedre batteriteknologi, mmm.

Desværre kan man ikke bare eksportere el. Højspændingsledningerne virker som en antenne, der sender elektromagnetisk energi ud i verdensrummet. Ved en transmissionlængde på ca. 1600 km er der resonans, og så stiger tabet til 100 procent. Det er derfor helt udelukket, at vi kan sende vekselstrøm til Spanien, som det blev foreslået. I teorien kan det gøres med jævnstrøm, men i praksis ville det kræve supraledende ledninger afkølet til tæt på det absolutte nulpunkt. Det er både dyrt og energikrævende og en teknologi, som vi slet ikke behersker.

ulrik mortensen

Nogle interessante oplysninger (f.eks. hvor stort et areal af havmøller er nok til at dække DKs energiforbrug) om havmøller (og pi) her:
http://ing.dk/blog/pi-og-havmoeller-en-nyttig-sammenhaeng-174753#comment...
(Husk, det er ”århundredets pi-dag” i morgen - på et (us) digitalur kan man imorgen formiddag se tallet: 3.14.15 9:26:53, pi afrundet til 10 cifre ... wow...).

Frank Hansen:
Fantastisk påstand. Hvordan havde du tænkt dig, at der skulle kunne komme solenergi fra Sahara hvis det var sandt, at man ikke kan sende strøm ret langt?

http://www.voanews.com/content/solar-power-plant-in-africa-to-supply-eur...
"The cable link to Europe is another interesting part of the project.

Instead of the usual alternating current transmission, Nur Energy plans to send the power by a dedicated direct current underwater cable. Power being sent through the cable has a loss rate of just 3 percent per 1,000 kilometers. In addition to being cheaper, this technology requires no synchronization between different AC transmission systems."

3% pr. 1000 km, Frank.

Dennis Berg,

Det er lidt forstemmende at observere, hvor lidt kendskabet er til basal fysik blandt folk, der kloger sig på verdens energiforsyning. Bølgelængden af den stråling, som udstråles fra en vekselsstrømsledning er lysets hastighed divideret med frekvensen. Sætter vi den til 60 Hz, så giver det en bølgelængde på 3 gange 10 i niende divideret med 60, hvilket er 5.000 km. En kvartbølge antenne er særdeles effektiv, så tabet er næsten 100 procent ved 1250 km. En ottendedelsbølge antenne er heller ikke så dårlig, så der er allerede et betydeligt tab ved 725 km.

Det er præcis derfor, som jeg skrev i mit indlæg, at jævnstrøm er den eneste teoretiske mulighed. Problemet er bare, at der intet sted i verden er udviklet den nødvendige teknologi til at sende jævnstrøm i de enorme mængder, som kræves til et sådant projekt. Der var et projekt, som minder om det du linker til, som gik fallit for et par år siden netop på grund af usikkerhed om den basale teknologi. Men stiller EU kommisionen og den tunesiske regering sig bag, så er vi næsten sikre på at spilde skatteborgernes penge til ingen verdens nytte.

Det er et interessant fremtidsperspektiv på linie med fusionsenergi, og der skal naturligvis forskes i disse teknologier. Det væsentligste ord i dit link er "may". Det er sagens kerne. En ikke-udviklet teknologi hvis økonomi ligger hen i det uvisse. Endelig er strømmen svarende til to atomkraftværker, som er ambitionen i projektet, en dråbe i havet. Der klippes derefter direkte til en beregning af den samlede energi, som Sahara kan præstere. Det er vel så useriøst som det kan være. Brug hellere tiden på at lære noget fysik frem for at søge rundt i internettes kringelkroge. Det kunne være at du en dag bliver overbevist om at Jorden er flad.

Nå, er det ligefrem science fiction? Det må en del virksomheder (bl.a. Siemens) være forundret over at høre. Wikipedia synes heller ikke at være på din side:
http://en.wikipedia.org/wiki/High-voltage_direct_current

Henvisninger til Wikipedia fortæller kun om teknikken, som er meget gammel. Den første elforsyning i København var på jævnstrøm. De etablerede projekter, som din kilde henviser til, er at et meget ringe omfang. Problemet er scaleringen som endnu er uløst. Pas på med at kigge på rosenrøde firmaprojekter. De eksisterer mest på papiret og er beregnet til at tiltrække naive investorer, herunder politikere med adgang til skatteydermidler. Stol kun på refererede artikler i professionelle tidsskrifter.

Scientific American havde en sober analyse af problemet for nogle år siden. Der er meget langt igen. Teknikken med at benyttet smeltet salt til energilagring har været hyped i mange år, men mangler endnu at blive demonstreret i industriel skala. Siemens, som du nævner, har købt sig ind i denne teknik i Israel.

Fyr bare links, Frank, dem kan jeg godt lide. I modsætning til kondenserende pladder uden opbakning med hårde data.

Kære Dennis Berg!
Sæt dig nu ind i tingene, men faktisk er det ikke dig og ligesindede, jeg angriber. Jeg angriber de 8000 branchefolk, som mødes for at trække endnu flere penge ud af borgernes lommer til et formål, som de alle ved ikke kan opfyldes. De ved godt, at de såkaldt alternative energikilder aldrig nogensinde vil kunne opnå de opsatte mål. Men da er penge i lortet, blæser de på realiteterne og skraber sammen ind til realiteterne går op for det politiske kleresi. Det fremgår i dag, at CO2 stigningen er udjævnet. Det skyldes ikke vindmøller, men igangsættelsen af a-kraftværker i Kina og Indien. Men det får du aldrig den danske presse til at skrive et ord om . Her fastholder man nemlig ukritisk den forrykte idé om, at grønne/alternative energikilder kan forsyne kloden med tilstrækkelig energi/ elektricitet

Dennis Berg,

Suk, du gør dig selv til grin. Hele den professionelle litteratur, med få respektable undtagelser, ligger udenfor rækkevidde af det gratis internet. Den kan ikke nås med et link. Du må nødvendigvis studere naturvidenskab og prøve at sætte dig ind i tingene. Evnen til at kondensere et stort område tager tid at lære, og det er en efterspurgt kompetence. Du kan eventuelt begynde med at tælle hvor mange citationer i den internationale videnskabelige litteratur, som du selv har opnået, før du begynder at vurdere andres præstationer.

Frank, folk gør ikke sig selv til grin bare fordi du siger det.
Du er stadig ikke kommet med konkrete oplysninger på, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at transportere el over store afstande, på trods af, at teknologien allerede eksisterer og er implementeret. Dét, til gengæld, er til grin.

Jeg har forklaret hvorfor Maxwells ligninger medfører, at man ikke kan føre vekselstrøm over store afstande. Det er muligt ved hjælp af jævnstrøm, men der er problemer med teknologien. De gennemførte projekter, som du linker til, er alle små. Der er ingen som ved om de kan skaleres i tilstrækkeligt omfang på en økonomisk forsvarlig måde. Der er allerede et sådant projekt, som er økonomisk kuldsejlet.

Jeg synes det er til grin at henvise til populærvidenskabelige artikler, hvor journalisten åbenlyst ikke ved hvad han taler om eller til hjemmesider fra firmaer, som leder efter investorer. Wikipedia er også meget tvivlsom. Da jeg undersøgte et område, som jeg har et indgående kendskab til, viste det sig, at der var grove fejl i ca. halvdelen af artiklerne. Brug dog den profesionelle litteratur. Du kan få adgang via et bibliotek uden at betale abonnement.

Og det er netop jævnstrøm, som man gør det med.
Og nej, projekterne er ikke "små". Som kan ses af mit Wikipedia-link fra tidligere, strækker nogle af de implementerede projekter sig over ganske store afstande. Således strækker den ene linje sig fra Norge til Tyskland.

Wikipedia har vist sig som det mest pålidelige leksikon, mere pålideligt end kommercielle af slagsen. Det er kun nogle få, omstridte emner, hvor man skal holde tungen lige i munden. Jeg tvivler meget på, at en artikel om Hig-Voltage Direct Current er et sådant.

Jeg gider ikke høre flere anekdoter fra dig, hverken om konkrete projekter eller om wikipedias utroværdighed. Hvis du vælger til stadighed ikke at bakke dine tirader op med hårde data, så bliver du ikke taget seriøst herfra.

Dennis Berg,

Du forstår ikke den grundlæggende problemstilling. Når jeg siger at projekterne er små, så mener jeg naturligvis ikke at de er korte, men at de energimængder, som de evner at transportere er små. Prøv selv at regne på tallene. Udregn hvor mange joule dine linkede projekter transporterer sammenlignet med Europas energibehov. Udregn derefter omkostningerne per energienhed. Det er dig som postulerer at teknologien er moden og derfor har bevisbyrden.

ulrik mortensen

Sidebemærkning. Når forskellige el-systemer (vekselstrømssystemer i forskellige lande svinger normalt ikke i takt) forbindes bruger man jævnstrømskabler, f.eks. den nye Skagerak 4-forbindelse mellem Norge og Danmark:

http://ing.dk/artikel/nyt-monster-kabel-til-norge-endelig-i-drift-173205

Spændende ...

Frank, før sagde du, at afstanden er problemet, og hvordan skulle det være muligt at forudse, at det ikke var i den kontekst, at du talte om små projekter? Og er de små? Det har jeg dit ord for, og intet andet.
Du kan ikke overbevise mig om (og slet ikke uden data), at det ikke er uhyre nemt at skalere sådanne projekter op.

Desuden var diskussionen om man kunne transportere strøm over lange afstande uden store tab, hvor du har påstået, at det kan man ikke. Men det kan man.
Du prøver så nu at ændre diskussionen til skalering, men uden at det overbeviser på nogen måde.

Dennis Berg,

Man kan naturligvis gøre alt muligt, hvis økonomien ikke spiller nogen rolle. Det er meningsløst at diskutere sådanne projekter uden at medtage prisen. Små projekter kan gennemføres med støtte, men kan ikke skaleres uden at være økonomisk konkurrencedygtige.

Jeg har konsistent skrevet, at man ikke kan transportere energi med vekselstrøm over lange afstande. Det er en følge af Maxwells ligninger, som jeg kun kan anbefale at du studerer nærmere frem for blot at surfe på internettet. Det er også vanskeligt med jævnstrøm, men ikke umuligt hvis det termiske tab reduceres. Det kan ske på to måder. Enten ved at benytte en høj spænding, så tabet, der er produktet af modstand og strømstyrke, derved nedsættes, eller ved at nedsætte modstanden fx ved supraledning, men det kræver energi til nedkøling.

Jeg er ikke uenig i at solenergi er en af de mest lovende alternative energiformer. Om udviklingen fører til udvinding af solenergi ved hjælp af distribuerede små systemer eller ved transport af energi fra kæmpeanlæg er det for tidligt at sige noget om. I begge tilfælde kræves der yderligere forskning og udvikling idet dagens teknologi ikke i stor skala er økonomisk konkurrencedygtig.