Læsetid: 11 min.

’Indtil jeg mødte feminismen, troede jeg, det var min egen skyld’

Det stigende antal tilfælde af hævnporno, hvor kvinders intime billeder deles på nettet imod deres vilje, handler ikke om en ny form for pervers, seksuel tilfredsstillelse. Men om at undertrykke kvinders seksualitet gennem ydmygelse og skam. Feminister og retssociologer vil gøre op med kulturel accept af overgreb mod den promiskuøse kvinde
hævnporno deling af nøgenbilleder digital mobning feminisme

Mia Mottelson

6. marts 2015

Under min seng ligger en lille kuffert med billeder. Der er også nogle få nøgenbilleder iblandt. De ligger godt og trygt, og jeg tror ikke, selv den mest ihærdige indbrudstyv ville få meget ud af at distribuere dem.

Sådan forholder det sig ikke med de tusindvis af kvinder, der oplever at få private billeder og videoer af dem selv i seksuelle situationer uploadet på internettet mod deres vilje, også kaldet hævnporno.

Jeg tilhører den generation, der ikke er vokset op med internettet. Og selv om jeg selvfølgelig fordømmer alt, der kan forvolde skade mod sagesløse, og som i øvrigt er ulovlig krænkelse af privatlivets fred, så har jeg i mit stille sind tænkt, at det var en af bagsiderne af online-livet, som man må justere efter og derfor undlade at eksponere sig selv i potentielt krænkende situationer.

Det var indtil, jeg mødte Emma Holten. Den 23-årige danske kvinde og aktivist, der de seneste måneder er blevet international kendt for den kampagne om samtykke, hun har startet, i forsøget på at hævne, at der blev lagt intime billeder på nettet mod hendes vilje for tre år siden.

Billeder, som har forfulgt hende lige siden i form af trusler og chikane fra mænd over hele verden, fra familiefædre til universitetsstuderende.

»Indtil jeg mødte feminismen, troede jeg, det var min egen skyld,« siger Emma Holten, der læser litteraturvidenskab og kønsforskning og for tiden er i praktik her på avisen. I år er Emma Holten desuden en af hovedtalerne på KVINFO’s 8. marts arrangement, der fejrer kvindernes internationale kampdag.

Og der er andre, som deler Emma Holtens egen umiddelbare fordømmelse.

»Hun er da selv lidt slutty og virker pænt ligeglad«. »Lad vær med at tage nøgenbilleder, hvis du ikke vil straffes senere. Der vil desværre altid være nogle, som vil misbruge billeder,« lød nogle af kommentarerne, da Metroxpress for nylig bragte historien om det stigende antal danske kvinder, der udsættes for hævnporno.

På en stor international hjemmeside med hævnporno havde avisen fundet nøgenbilleder af 20 kvinder, som siden hævdede var danske. Siden offentliggjorde kvindernes fulde navn, alder og den by, de kommer fra, og Metroxpress fandt uden problemer et par af pigerne via Facebook.

»Jeg synes, det at pive over hævnporno er ligesom at pive over et indbrud i en bolig med ulåst dør. Man kan takke sin egen dumhed for, at gerningsmanden overhovedet fik muligheden,« skriver en mand i en anden internetdebat om hævnporno.

Og selv om kommentarerne ikke udtrykker et entydigt billede – andre tager afstand fra denne form for victimblaming – så betyder samfundets holdning til kvindernes udøvelse af deres egen seksualitet meget i forhold til den skamfølelse, som er en helt central del af hævnporno, mener Hanna Gustafsson, der er feministisk blogger på den svenske hjemmeside Genusfolket og i en række artikler har beskrevet fænomenet.

»En typisk reaktion på hævnporno er, at det på en eller anden måde er kvindens egen skyld: Hvordan kunne hun være så naiv at give nøgenbilleder til sin kæreste? Men reaktionen er faktisk en del af forbrydelsen. Sameksistensen af skam og skyldspålæggelse af kvinderne gør, at hævnporno kan eksistere,« siger hun.

hævnporno deling af nøgenbilleder privatliv etisk råd
Læs også

Det gik op for mig, at hævnporno måske handlede om noget andet end en ny selfiekultur på nettet. Nemlig den samme gamle historie om magt og kønshierarkier, og om at kvinder ikke kan udtrykke deres frie seksualitet uden at blive potentielle ofre for ydmygelser og hadefulde reaktioner, der vendes til skamfølelse og selvhad.

Jeg viste Emma Holtens kampagne til min ranke, lyshårede datter på 14 og fortalte hende historien.

»Man kan jo bare lade være med at tage nøgenbilleder af sig selv,« var hendes reaktion. Var hun et eksempel på unge kvinder, der allerede har indoptaget en begrænsning af den seksuelle nysgerrighed, som burde være en helt naturlig del af enhver teenagers liv? Og er det der, vi vil hen?

Ydmyge kvinder

Fænomenet med at viderebringe private billeder uden samtykke har eksisteret i lang tid, men det var ikke før 2010, at udtrykket ’hævnporno’ blev kendt. Det skete, da amerikaneren Hunter Moore oprettede hjemmesiden IsAnyOneUp.com. Siden blev oprindeligt brugt til at anmelde natklubber.

Ifølge Moore selv er historien, at han havde et seksuelt forhold til en kvinde, »alle ønskede at se nøgen«. Da han bragte et nøgenfoto af hende, fik han angiveligt 14.000 besøgende på én dag. Indtil hjemmesiden blev nedlagt i 2012, havde den ifølge magasinet Rolling Stone, der har døbt Moore den mest forhadte mand på internettet, 30 millioner visninger om måneden og en indtjening på 10.000 dollar om måneden fra reklamer.

I januar 2014 blev Moore arresteret af FBI for at betale folk for at hacke sig ind på andres konti og stjæle nøgenbilleder, og han står nu til en længere fængselsstraf. Men han bliver ’kun’ straffet for at hacke og stjæle – ikke for de overgreb, han har begået mod uskyldige på nettet, som det amerikanske netmedie Daily Beast noterer.

Siden har en lang række tjenester specialiseret sig i at tjene penge på hævnporno leveret af forsmåede ekskærester eller partnere som uploader billeder, der er taget i intime og trygge situationer og aldrig tiltænkt uvedkommendes øjne.

Ifølge den amerikanske juraprofessor ved University of Maryland Danielle Citrons undersøgelser af 1.606 sager om hævnporno i USA, er 90 procent af ofrene kvinder.

En vigtig komponent i hævnporno er doxxing – at viderebringe navn, alder, mobilnumre og bopæl på nettet, så man let kan surfe sig frem til ofrene.

På nogle sider er der ligefrem søgefelter til det formål. Det giver brugerne mulighed for at opsøge ofrene for at afpresse dem for penge, flere nøgenbilleder eller for simpelthen at slutshame dem – udskamme kvinderne for at være promiskuøse.

Det viser også, at hævnporno ikke primært handler om seksuel tilfredsstillelse – der er millioner af pornosites, hvor kvinder frivilligt lader sig kigge på – men i langt højere grad om en oplevelse af magt, der opnås gennem ydmygelse og chikane af kvinder, mener Gustafsson.

»Hævnporno har faktisk ikke noget med porno at gøre, men næres af victimblaming og slutshaming,« siger hun.

Den amerikanske underviser på Maryland College Annmarie Chiarini var 40 år, da hun googlede sit navn og fandt sig selv på pornosiden Xhamster.com., efter hun havde stoppet et forhold til en kæreste. Hendes kontaktinformationer blev bragt sammen med billeder fra det college, hvor hun underviste, har hun fortalt IBTimes UK.

»At sprede billeder uden samtykke siger meget om samfundets syn på sex og i særdeleshed kvinders seksualitet. At bruge seksuel skam til at skade kvinder er et magtfuldt middel, og skammen forstærkes yderligere gennem den viden, at billederne i mange tilfælde er taget af kvinden selv, eller at hun har tilladt det at ske i en intim situation,« siger Annmarie Chiarini, der lige som flere andre ofre har forsøgt selvmord.

Det lykkedes for en 13-årig svensk pige i marts 2013, efter hun var blevet truet med, at nøgenbilleder af hende ville blive spredt på nettet.

Mange af ofrene fortæller desuden om, at de lider af angst, posttraumatisk stress, depression og skam. Eller som en 22-årig europæisk kvinde, bosat i USA og offer for hævnporno, forklarede i et stort interview med Salon.com sidste år:

»Det her handler om ydmygelse, om at skabe et billede af mig som en normal person, der også er en luder. Jeg er blevet en råvare i pornohjemmesidernes forretningsmodel. En forretningsmodel, der kræver, at jeg kan spores i det virkelige liv. Og jeg har ingen mulighed for at undslippe.«

Ændre lovgivning

Siden 2004 er anmeldelser af hævnporno til det danske politi steget fra 27 til 62 sager. Men der er er kun rejst tiltale i fire sager mere i 2014 (i alt 32) end i 2004, viser tal fra Rigsadvokaten.

Straffen for at udbrede hævnporno er op til et halvt års fængsel efter paragraf 264 i straffeloven, der bl.a. lyder: »Den, der uberettiget videregiver bl.a. billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder, der åbenbart kan forlanges uddraget offentligheden«.

Men ifølge Lars Jung, specialkonsulent ved Østjyllands Politi, er det nærmest umuligt at få fjernet alle billederne, når først de er i cyberspace.

»Hvis du er heldig at få pornositeudbyderen til at fjerne dem, så er der stadig tusindvis af downloads på internettet. Gælder det en pornoside, registreret i et andet land, er det yderligere besværligt. Et andet problem kan være, at straframmen er seks måneder. Alene det gør, at der kan være problemer med vores efterforskningsmuligheder. Det kan være sådan, at for at få lov til at lave noget efterforskning, skal der være en strafferamme på halvandet år og derover. Omvendt skal strafferammen jo også afspejle den straf, de skal have,« siger han.

En række lande er så småt begyndt at revidere deres lovgivning for direkte at ramme distribution af pornografisk materiale uden samtykke. F.eks. er nogle lande begyndt at klassificere hævnporno som en seksualforbrydelse med en strafferamme på op til fem år.

Den australske lektor i kriminologi og sociologi ved Western Sydney University Michael Salter har skrevet en række videnskabelige artikler om lovgivning og hævnporno. Han mener, at manglende lovgivning afspejler en ambivalens over for hævnporno og hæfter sig ved, at kvinder er ekstremt overrepræsenterede blandt ofrene.

»Jeg siger ikke, at et land ligger under for en misogyn kultur, bare fordi de ikke har love, der direkte adresserer hævnporno. Men lovgivningen repræsenterer et system af forpligtelser, der reflekterer den gængse moralske kultur. Og fraværet af formelle sanktioner direkte mod hævnpornoens gerningsmænd tyder på en form for ambivalens i forhold til kvinders status som ofre for hævnporno. Den tilsyneladende passivitet, myndigheder udviser over for hævnporno, antyder indirekte støtte til dem, der betragter kvinder, som tager og deler intime billeder af sig selv, som nogle, der falder for grænserne for passende kvindelighed. Og som er legitime objekter for offentlig latterliggørelse og afsky,« skriver Michael Salter i en mail og understreger, at ny lovgivning alene ikke løser problemet:

»Sociale og kulturelle ændringer er også nødvendige for at sikre, at ofrene støttes og ikke oplever, de får skylden.«

Emma Holten hævnporno digital mobning samtykke deling af nøgenbilleder
Læs også

Mårten Schultz, svensk professor i civilret, mener også, at indsatsen mod hævnporno underprioriteres. Han sidder i et udvalg, som skal rådgive den svenske regering om en ny kommende lovgivning på området.

»Myndighederne har ofte hverken ressourcerne eller kompetencerne. Hævnporno er meget værre end så meget andet, f.eks. verbale overgreb. Der findes piger, som har begået selvmord på grund af hævnporno. Og vi ville jo aldrig sige, at et barn, der er offer for børneporno på nettet, selv er skyld i det,« siger han.

Men netop kampen mod børnepornografi viser ifølge Schultz, at hvis der findes en stærk vilje både hos lovgiverne og de store internetudbydere samt en almen moral, der fordømmer gerningsmændene, så kan man bekæmpe også denne form for overgreb.

»Børneporno er jo i princippet fjernet fra det åbne internet,« påpeger Mårten Schultz, der også mener, at hævnporno bør betragtes som en seksualforbrydelse, bl.a. fordi strafferammen dermed hæves.

Professor ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet Søren Sandfeld Jakobsen afviser imidlertid, at dansk lovgivning skulle afspejle en kulturel accept af kvinders eget ansvar for overgrebene.

»Vi er jo enige om, at det er strafbart, og dermed ikke kvindernes egen skyld. Problemet er håndhævelsen, og det gælder for mange overtrædelser på nettet, f.eks. voldelige trusler. At kvinder så kan opleve det som en nedvurdering, kan jeg godt forstå, men det er hverken tilsigtet med juraen eller ligger implicit. Omvendt er det også rigtigt, at man med børneporno på tværs af kontinenter, moral og kultur har fundet en særlig vilje, som man ikke finder på samme måde, når det gælder hævnporno,« siger han. Men når håndhævelsen er problemet, er det bedste forsvar mod ’porno uden samtykke’ så alligevel ikke at advare kvinder mod overhovedet at tage ’intime selfies’? Sådan som politiet gjorde i sidste uge, da det kom frem, at almindelige pigers intime billeder var havnet i den såkaldte Viborg-mappe, der deles mellem drenge i byen.

Nej, siger den svenske blogger Hanna Gustafsson. Hun mener, at man går galt i byen, hvis man forsøger at forhindre unge i at eksperimentere eller kun fokuserer på lovgivningen i forsøget på at bekæmpe hævnporno.

»Der bliver talt rigtig meget om, hvordan man kan få unge til at være mere forsigtige med at tage seksualiserede billeder. Men når noget handler om seksualitet, kan vi ikke forhindre unge i at være undersøgende, med mindre vi vil undertrykke deres seksualitet eller skabe tabuer. I stedet er vi nødt til fjerne stigmatiseringen af ofrene og fokusere på den, der begår overgrebene.«

Samme holdning har Emma Holten: »Hvorfor skal unge piger på 13 som dem fra Viborg lade være med at tage billeder af sig selv, mens drenge og voksne mænd går fri. Er det, fordi vi synes, at det er lettere og mere oplagt at begrænse pigers rettigheder end at fordømme mænds manglende empati?«

Midt- og Vestjyllands Politi har i sagen om Viborg-mappen siden »korrigeret« udtalelserne om, at pigerne skal lade være med at tage intime billeder af sig selv, »da det jo er drengene, der har gjort noget forkert«.

Eksponeringens manifest

Dette manifest cirkulerer på hævnpornohjemmesider og blogs:

1. Når en luders billeder først er uploadet til internettet, er der ingen vej tilbage! Så vil billederne hurtigt blive downloadet af hundredvis (hvis ikke tusindvis) af liderlige kiggere. Disse kiggere vil igen gemme dem på egne computere, dele dem, lægge dem op andre steder og (selvfølgelig) gokke den af til dem igen og igen.

2. Din eksponering kan aldrig fortrydes. Hvis den eksponerede ønsker sit foto fjernet, må hun bare læse punkt 1 igen. Det kan ikke lade sig gøre at tage det tilbage, som er blevet vist til tusindvis af andre. Det bedste er altså, at du bare accepterer din eksponering.

3. Alle kvinder, piger, tøjter, fisser og ludere bør altid eksponeres, deles og objektiviseres. Når en tæve ER seksuelt tiltrækkende, bør hun acceptere sin rolle i livet som sexobjekt.

4. Eksponér ofte og eksponér tidligt. Helst så snart tæven fylder 18. Ved at gøre dette vil eksponeringen kunne vare ved i hele hendes voksne liv og gøre det muligt for alle at nyde luderen.

5. Ingen del af kroppen er privat. Eksponér med ansigt, patter, fisse og røv. Alle private erfaringer med nydelse og udforskning skal deles.

6. Gør fantasien virkelig. De rigtige fulde navne, e-mail adresser, telefonnumre, øvrige info og alle personlige oplysninger skal deles.

7. Fortsæt denne cyklus. Det er din opgave at downloade, genuploade, dele og (selvfølgelig) gokke den af til de billeder, der er er lagt op. Eksponeringen af dem på billederne er allerede begyndt. Det er op til dig at gøre den bedre, mere intens, mere udbredt og mere komplet. Download, genupload, del og nyd det!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • June Beltoft
  • Anne Eriksen
  • Rasmus Kongshøj
  • Mi Phuna
  • Ingrid Uma
David Zennaro, June Beltoft, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, Mi Phuna og Ingrid Uma anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis man følger logikken så siger dem dem der synes at victimblaming er ok, jo så også at alle mænd der ikke går rundt med skridtbeskytter inviterer til nossespark.

June Beltoft, Peter Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Mi Phuna og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

For ikke så lang tid siden, dukkede der pludselig en masse artikler op i medierne om kvindelighed og hvad kvinder " i virkeligheden" syntes. Fælles for dem var, at de var skrevet af mænd. Mænd der har en platform som meningsdannende. Jeg følte mig noget provokeret over, at Rasmus Jarlov gjorde sig til sandhedsvidne over mine seksuelle lyster eller mangel på samme.
I forlængelse af denne artikel, synes det som om, kønsdebatten er kørt over i maskulin hån og respektløshed. Netop den fladpandede opfattelse af, at det er OK, at udlevere kvinder på nettet som billig hævn. Det har kostet dyrt for mange unge kvinder. Jeg må give Mia ret i, at den eneste logiske forklaring ligger i nogle mænds manglende evne til at udtrykke maskulinitet uden at træde på det modsatte køn. Hvis de føler sig kørt over af ambitiøse kvinder, er det deres egen skyld. De bliver hverken dygtigere eller klogere af dårlig stil.
Hvorfor jeg nu kan hidse mig sådan op over dette, er fordi, jeg med naiv overbevisning tror på, at hvis man respekterede kvindekønnet for de kvalifikationer de har, og brugte dem, ville verden blive mere fredelig. Kvinder vil af natur gå langt for at undgå krig, så hvis vi demokrater brugte energien på at støtte muslimske kvinders selvstændighed, i stedet for at undertvinge vores egne, ville en stor del nok forsøge at stoppe mænds automatiske forestilling om, at alt skal løses med muskler og våben.

Carsten Søndergaard, Viggo Okholm, June Beltoft, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hævnporno er modbydeligt - men jeg tror desværre at lovgivning kan give bagslag. Hvorfor? Først lidt om jura og internettet:

Digital Millennium Copyright Act (DMCA) gør enhver copyrightindehaver til dommer, jury og bøddel. Jeg har engang fået en fil slettet fra adskillige fildelingstjenester, fordi firmaet Adobe løgnagtigt påstod at det brød med deres copyright. Min eneste brøde var at jeg havde ordet "Photoshop" i filnavnet, da den indeholdt nogle presets jeg havde lavet til programmet.

Der er heftig modstand mod Trans-Pacific Partnership (TPP), der bl.a. vil udvide copyrighten yderligere, til stort tab for public domain.

Vi har også DRM.

Der er en del folkelig modstand mod disse ret ekstreme forsøg på at kontrollere hvad der deles online. Med det i mente frygter jeg at juridiske indgreb mod hævnporno kan ende med at give det en form for martyrstatus. Hvis vi ser på den reaktionære GamerGate bevægelse tror jeg netop det var modstanden mod den der fik den til for alvor at vokse. Ekstreme bevægelsers fundament er at de har en modstander, der kan få dem til føle sig som ofre.

Der er ingen der siger det ene eller det andet, en teenage dreng vil ligeså lidt ønske at nøgenbilleder af ham florerer på internettet, det har intet med køn at gøre.

Hvis du ønsker at tage nøgenbilleder af dig selv, så er det bare om at ikke dele dem med mennesker der potentielt misbruger dem, længere er den ikke.

Tommy Gundestrup Schou, Tor Thrysøe, Annika Tiin Nielsen, Tino Rozzo, Gert Selmer Jensen, Birgitte D Pedersen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Jeg synes,
at det er u-ansvarligt
ikke at lære/oplyse meget unge piger og drenge
som lever i den digitale verdens medieverden,
at digitale fotos - af enhver slags - kan komme til at leve deres helt eget liv
i de sociale medier....meget hurtigt og usletteligt!
Så derfor.....

Tor Thrysøe, David Zennaro, Morten Jespersen, Gert Selmer Jensen og Birgitte D Pedersen anbefalede denne kommentar

Det er en ringe trøst at vide man, at har ret når ulykken er sket
Jeg ville også fraråde min datter mod at gå alene gennem Ørstedparken lørdag nat, selvom det ikke er hendes skyld, hvis hun alligevel gør det og bliver voldtaget
At advarer mod noget er jo ikke det samme som at sige at det det så er ens egne skyld, hvis man ikke retter sig efter det og ulykken sker

Carsten Wienholtz, Anders Jensen, Hannah Werk og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar

@Ole Falstoft + Jan Mogensen + Ellen Nielsen: Hvis det vitterligt er kønsneutrale advarsler og ikke victim blaming - hvorfor er det så netop kvindelige ofre for seksuelle overgreb som konstant bliver udsat for disse advarsler i den offentlige debat?

@Mi: Jeg ved ikke hvad du mener med 'kønsneutrale' advarsler.
Man må tage højde for, at køn behandles forskelligt også på internettet,
uanset hvordan vi kunne ønske os det anderledes
Jeg vil opfatte det som uansvarligt, ikke at gøre unge uefarende pige opmærksom på, hvad de risikere hvis de lægger nøgenfotos af sig selv ud på internettet
Man kunne spørge hvorfor de gør det? Det er vel ud fra en ønske om opmærksomhed?
At den opmærksomhed både kan være velkommen og uvelkommen er hvad man må forvente
Det er der ingen ,der i sidste ende kan styre. Vi ønsker os vel et frit internet?

Annika Tiin Nielsen, Birgitte D Pedersen og Jonas Christensen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Jeg anser ikke mig selv som nogen rollemodel for mænd med et horn i siden på ekskæresten, men for hvad det er værd, så fordømmer jeg, som del af det tavse flertal, gerne hævnporno, utvetydigt og uden forbehold. Den slags kan man simpelt hen ikke være bekendt. Det er på ingen måde offerets skyld; gerningsmanden har alene skylden for sit eget svineri.

De mænd, der er for følelsesmæssigt afstumpede til at indse hvor modbydelig en ting hævnporno er, og hvor langt fra almindelig acceptabel opførsel gerningsmændene er, bør i øvrigt tøve en kende, inden de kaster sig over ofrene og giver dem skylden.

De fleste mænd vil gerne være sammen med kvinder. Hvis man ser kynisk på det, hvad har man så som mand mest ud af? - En kultur, hvor kvinder er bange for at gøre noget som helst ud over missionærstilling med lyset slukket, af frygt for at blive hængt ud, eller en kultur, hvor kvinder værdsættes og har mulighed for trygt at udfolde deres seksualitet?

Generelt er min erfaring, at jo bedre man behandler sine medmennesker, jo sjovere har man det også sammen.

Selvfølgelig kunne ofrene for hævnporno have undgået forbrydelsen, hvis de ikke havde indvilliget i billederne. - Akkurat ligesom homoseksuelle kan undgå at få tæsk, hvis bare de ikke kysser på gaden, Charlie Hebdo kunne have undgået at blive skudt ned, hvis bare de ikke havde tegnet Muhammed, og voldtægtsofre kunne have undgået at blive voldtaget, hvis bare de ikke havde bevæget sig alene ud i samfundet.

Tommy Gundestrup Schou, Lina Sørensen, Viggo Okholm, Henrik Brøndum, Jørn Sonny Chabert, Sabine Behrmann, Hanne Victoria Robinson, David Zennaro, Hannah Werk og Christian Harder anbefalede denne kommentar

@Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid:
Du har ret, der mangler en holdningsændring. Hævnporno er desværre ikke et hermetisk afskåret fænomen, men en integreret del af den pornografiske fildeling.

Et noget kvindefjendsk online-miljø sidder desværre tungt på de utugtige visuelle udtryk. Husets Biograf i København har haft en del forestillinger der gik imod strømmen - bl.a. en Valentines Dag med SM-tema. Men det er ikke noget aviserne skriver om.

Et problem er at porno i almindelighed betragtes som anti-feministisk - objektificering og alt det. Det er svært at gøre op med kvindehadet i pornomiljøet, når porno i sig selv anses for kvindefjendsk. I praksis er der ingen steder online man som feminist kan downloade porno. Der har været nogle forsøg med feministisk porno, men er vist mest finkulturelle statements.

Vi lever i en tidsalder hvor mennesker publicerer videoer hvor de pakker deres nyindkøbte ipad ud af indpakningen, og offentliggør fotografier af den mad de skal til at spise. Visuel medier, der tidligere blev benyttet med en vis seriøsitet, bruges nu til almindelig hyggesnak mennesker imellem. Ligeledes er kameraet i en smartphone en naturlig komponent i et nutidigt, seksuelt forhold. Jeg syntes det virker bedaget og urealistisk at forestille sig andet.

ulrik mortensen

Det ser ud til at nogle sure mandlige ekskærester benytter hævnporno. Ikke ok. Men nogle sure kvindelige ekskærester kan også finde på grimme ting (citat: "skilte kvinder kan uden sanktioner melde deres eksmand for vold og dermed få ophævet hans samvær med deres børn. Politiet efterforsker nemlig ikke sager om falske anmeldelser"). http://www.information.dk/179023
Heller ikke ok ...

Klavs Hansen, Carsten Wienholtz og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Birgitte D Pedersen

Bryder mig egentlig ikke om artiklen, for mig ret sort/hvid. Kvinden versus manden. Emma Holten/Børn på 13 begrænser deres seksuelle nysgerrighed, kan ikke udøve deres seksualitet, deres seksualitet undertrykkes??? Børn på 13, skal - ved Gud, ikke tage sådanne billeder af sig, mener jeg - heller ikke 20årige. Vi forældre har et ansvar, at give vore børn sunde værdier med i rygsækken. Ikke mindst at passe på sig selv. Unge bombarderes med plat realitytv, 'Adam & Eva' - 'Paradise Hotel' osv osv osv Hvad ved jeg. Derved fremstilles unge som uintelligente og selvfikserede. Okay bare at Feste og 'se godt ud'. Så trist når unge, knap kender navnet på Dk' statsminister eller ikke besidder empati til at forholde sig til et aktuelt dilemma et sted i veden. Vi voksne skal tage ansvar, give vore børn sunde livsværdier, så de er i stand til at passe på sig. Realityprogrammerne lægger op til at sex skal være frit, vi skal alle se hvad der foregår inden for hjemmet 4 vægge - Hvilket ikke er at passe på sig selv. Og har intet med manglende seksuel frigørelse at gøre. Konsekvensen af vort selvfikserede og materielle samfund. Vi bør hellere se Nyheder sammen med vore børn, så de derved lærer at der er en anden verden derude, udover ungerejser-fest og hor.........

Carsten Wienholtz, Viggo Okholm, Karsten Aaen, Morten Pedersen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

"Kvinder vil af natur gå langt for at undgå krig" (også margaret thatcher?) skriver Vibeke Hansen. Er det ikke en vigtig pointe i feminismen at vi gør med disse stereotypier om mænd og kvinders 'natur'. Er det måske imod kvinders natur at blive ledere istedet for gå derhjemme og passe mand og børn , osv. .... nej vel ...

Jørn Sonny Chabert, Carsten Søndergaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

Jeg kan nu godt lide "eksponeringens manifest", det er nok fordi jeg er mand - eller også fordi det er så overdrevet at det tiltaler min sans for sort humor.

Vibeke Hansen

Ulrik Mortensen. Jeg er på ingen måde feminist, og synes ikke jeg forholder mig til stereotyper.
For mig er det vigtigere, at man som køn bruger de kvalifikationer, der ligger i det. I forholdet krig og fred, er der tusinder af års evidens for vores typisk kønsrollemønster. for min skyld måtte enhver bestyrelse godt bestå af mænd alene, hvis de kunne godtgøre, at de var de bedste. Jeg tror ikke, der er mange, der ikke vil give mig ret i, at hvis mænd skulle have en kvindes tilladelse til at gå i krig og også tage hendes søn med, så ville styrkerne sikkert blive betragtelig mindre. Altså, muslimske kvinder kunne virkelig "rokke båden", hvis de fik modet til det. Og hvor - hvis ikke i Danmark - ville være stedet at støtte dem med alt hvad vi har.

Carsten Søndergaard, Birgitte D Pedersen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Erik Fleischer

Dette er essentielt: " så betyder samfundets holdning til kvindernes udøvelse af deres egen seksualitet meget i forhold til den skamfølelse, som er en helt central del af hævnporno"

Samfundet, som altså immervæk består af 50% kvinder, har en skamfølelse vedr kvinders seksualitet. Og hvis jeg skal være ærlig tror jeg jeg primært at det er kvinderne som sidder med skammen. Mænd generelt er bare ikke så skamplagede som kvinder hvad angår seksualitet.
Og det ses nok mest tydeligt ved at det kun er 10% mænd i blandt hævnporno ofrene.
Det er på linie med bøllerne i skolengården, hvis offeret er ligeglad, er der ingen idé i a mobbe.

Så selv om problemet i høj grad er mændene, så tror jeg at løsningen i høj grad skal findes hos kvinderne.
Der vil altid være ekskærester som i intenst raseri gør dumme og grimme ting, og jeg har svært ved at se at man kan gøre noget effektivt ved det. (Og her kan jeg sikkert blive klogere)

Men hvad kan kvinderne så gøre?
De kan simpelthen nægte at modtage skammen. (Læs anekdoten nedenfor)

Nægt at skamme sig over sin seksualitet.
De homoseksuelle er kommet ret langt med det de sidste 40 år, så det er bestemt muligt at gøre noget ved det, selvom det nok ikke er nemt at være blandt de første.

Jeg tror vores samfund på mange måder ville blive bedre hvis kvinder skammede sig mindre over deres seksualitet.

En historie om Buddha:
The Story of the Angry Young Man and The Buddha

It is said that one day the Buddha was walking through a village. A very angry and rude young man came up and began insulting him, saying all kind of rude words.

The Buddha was not upset by these insults. Instead he asked the young man, “Tell me, if you buy a gift for someone, and that person does not take it, to whom does the gift belong?”

The young man was surprised to be asked such a strange question and answered, “It would belong to me, because I bought the gift.”

The Buddha smiled and said, “That is correct. And it is exactly the same with your anger. If you become angry with me and I do not get insulted, then the anger falls back on you. You are then the only one who becomes unhappy, not me. All you have done is hurt yourself.”

Apparently the text above is a modern version of a real Buddha story, a fake “but not so fake Buddha quote” according to Bodhipaksa from fakebuddhaquotes.com, where I took it from.

Tor Thrysøe, Viggo Okholm, Rasmus Kongshøj og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Birgitte D Pedersen

Desværre - I og med artikelskriveren sætter et dilemma - kvinde versus mand, får temaet en drejning. Men i grund og bund omhandler artiklen, unges mangel - I at passe på sig selv, pga vores behov for seksuel udlevering, seksuel omhandling via tv og medier

Rasmus Kongshøj

Problemet er ikke kvinder, der ikke passer på sig selv. Problemet er nogle få mænd, der ikke kan finde ud af at kende forskel på rigtigt og forkert. Det er ikke ofrenes skyld, hvis deres tillid bliver misbrugt.

Carsten Wienholtz, Lina Sørensen, Hanne Ribens, Ingrid Uma og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Birgitte, det er da muligt at artiklens forfatter "måske" er lesbisk, men jeg kan ikke se hvordan dette gør artiklen mandefjendsk. Revenge porn og doxxing så udbredt og systematiseret, at man nærmest kan tale om det som en reaktionær bevægelse - som det selvfølgelig er relevant at skrive artikler om.

Hannah Werk, Ingrid Uma og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Søren Sørensen

"men jeg kan ikke se hvordan dette gør artiklen mandefjendsk"

Når man tager et fåtal mænds uacceptable opførsel, og bruger den som et eksempel på at det er et kønspolitisk problem, så er det mandefjendsk.

Lige så vel som det ville være kvindefjendsk at se på sagerne om samvær hvor kvinden har fået tilkendt barnet på baggrund af løgne og konkludere derudfra at der er tale om et kønspolitisk problem.

Klavs Hansen, Carsten Wienholtz, Jørn Sonny Chabert, Karsten Aaen, Nic Pedersen og Birgitte D Pedersen anbefalede denne kommentar
Jonas Christensen

Altså stop lige en halv! Der er jo noget helt galt her!

For det første er der aldersmæssigt juridisk kæmpe forskel på potentielle kriminelles handlinger. Hvis en dreng på 13 lægger et billede op som han har modtaget af en pige på 13.
Ligeledes er der enorm stor forskel på, om en 20-årig studine har givet samtykke til en optagelse eller ej.
Der er i artiklen tale om så mange forskellige ofre og indgangsvinkler, til det som jeg læser er fællesbetegnelse "hævnporno".

Prøv lige og hør! 13 årige drenge er 13 årige drenge og det samme med piger. Ja vi er da sikkert alle enige i, at man eksperimenterer i den alder, men det gælder begge sider af kønnet! Hvis jeg skulle se mig selv som 13 årig igen, vil handlingen at vise et billede til mine venner jo være en triumf, og overhovedet ikke handle om hævn! Det er snart 20 år siden jeg var i den alder, og ja det skete dengang! Idag er det meget nemmere at dele sådan noget fx. Via sociale medier eller lagringssteder som drop NOx, Google drive, One drive osv, og ja spredningen af et billede bliver unævneligt meget større! Det er en uheldig konsekvens af de fremskridt vi gør os teknologisk.
Men at gøre drengebørn til ofre for teknologien juridisk, istedet for pigenbørn belastes psykisk, er jo ikke en løsning på det problem!
Mit bud er som mange andres! ; opdrag jeres børn til at lade være med at gøre hverken det ene eller andet! Nej, det er sikkert ikke den bedste løsning, men indtil de som bliver betalt for at forske i problemet, eller finde en løsning på problemet, så er det trods alt noget alle forældre kan begynde på lige nu og her!

Hvad angår de andre... Dem på over 20.... Eller generelt over den kriminelle lavalder, ja så burde der nok være en straffesag i, at en pige UFRIVILLIGT er blevet optaget, og eller blevet lagt til offentlig skue på internettet.
Såfremt en pige, hvilket jeg personligt ikke kan sætte mig ind i, skulle give samtykke, mundtligt eller skriftligt, til at lave en video optagelse af lagen gymnastikken, med fx. Deres kæreste gennem flere år, en fyr de har mødt og synes den handling skulle være interessant, eller på anden vis, jamen så er min personlige holdning, at man er bekendt med de risici, det kan medføre. LAD NU VÆRE MED AT GØRE DET SELV! Det er jo hamrende TYDELIGT at det kan få konsekvenser, frivilligt at lade sig optage og fotografere - det viser historien! Det er fakta!

Og iøvrigt.... Emma Holten:
Er du fuldstændig brændt af inde i hovedet?!?! Nej gu fanden skal 13 årige piger ikke tage billeder af sig selv, og det skal drenge fanme heller ikke! Den type materiale betegnes som børneporno! Snak om et juridisk dilemma at en 13-årig dreng har fået sendt et billede af en 13-årig pige, SÅFREMT man gør det juridisk!
Tænk dig lige om inden du går amok i medierne! Det er sgu da selvsigende.

Og Informtion..... Come on mand, det er sgu da journalistisk dumt at printe sådan en artikel, uden at rydde op i det mest basale - hold det til emnet eller lad være med at printe lortet. Jeg bliver helt harm over at folk med så uigennemtænkte holdninger som Emma Holten får lov til at gøre en intellektuel redaktion som jer til talerør..... Skuffet!

Klavs Hansen, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen og Birgitte D Pedersen anbefalede denne kommentar
Jonas Christensen

Og jeg vil da i en rasende fart, inden de såkaldte feminister kaster sig over mit indlæg, SKYNDE mig at tilføje! ;
Jeg ville aldrig, ALDRIG ALDRIG ALDRIG tage billeder af mig selv nøgen, eller optage hvad jeg foretager mig i mit soveværelse, eller nogensinde bede min kæreste om det! Og jeg ville ALDRIG give samtykke til det hvis hun spurgte!!
Hvorfor dog det?", må der angiveligt sidde nogen friske typer og tænke, siden Pro meldt er så stort, at det fylder hele avisartikler.
Det skal jeg sige jer; FORDI DER ER EN RISCIKO FOR AT DET BILLEDE IKKE BLIVER MELLEM OS 2!
"Jamen hun bliver jo glad og lysten af at se på det", tænker jeg så der er nogen der tænker.
Ved i hvad? Så kan hun få mere sex jævnligt!

Make love not war! De billeder der skaber en kønskrig! LAD NU VÆRE MED AT TAGE DEM! Og fortæl nu jeres børn at de billeder vil forfølge dem resten af livet! Fortæl dem at 2 minutter efter de gør det, så ved hele klassen det! 10 minutter efter ved hele skolen det! 1 time efter ved hele byen det! Imorgen ved hele verden det! Og de vil gøre onde ting med det! De vil grine af dig! Stå og banke på dit vindue om natten og grine af dig!
Fortæl dem det før det er for sent, og få dem til fortryde det inden de har gjort det!

Jeg er virkelig træt af den ynkelige ensidige kønspolitiske tilgang Information og skribenter som Thorup har.

Jeg er en mand og jeg vil ikke acceptere jeres generaliserede nedgørelse af mig og mit køn.

Hævnporno er ikke en kønsbetinget forbrydelse.
Populære kvindelige kunstnere synger om at bruge Hævnporno. e

Klavs Hansen, Morten Jespersen og Jonas Christensen anbefalede denne kommentar

Det er en fantastisk tanke - skøn faktisk, hvis (når)piger/kvinder kan blive så frie omkring seksualitet - at når nogen prøver at skamme en ud fordi et lækkert nøgenbillede florerer på nettet, de så siger, "ja- er (var) jeg ikke smuk?" Det vil også betyde "kastration" at en sådan sindssyg kvindehadegruppes fælles "stå-pik".. Det er skammen der er værst -- jeg har altid haft ret store bryster, og elsket dem... bortset når jeg gik på stranden - selvom det var i 70erne, så var jeg meget ubehagelig til mode, fordi jeg blev bare over-gloet.... og vi piger var endnu ikke gode nok til at støtte positivt op om hinandens skønhed og seksualitet ...... måske er denne påtvungent usikkerhed omkring billeder med til at skubbe denne udvikling fremad. Men tal om det med pigerne i din omkreds... søstre, døtre, niecer, kusiner, venners døtre, naboer.... tal om at kroppen er skøn og naturlig men at den er også meget tiltrækkende og værdifuld.... og i øvrigt, hendes HELT ALENE.......

Carsten Wienholtz, Henrik Brøndum, Mi Phuna, Jonas Christensen og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Jonas Christensen

Hvilke smukke tanke Hannah!
Fantastisk indskud til debatten - du skulle interviewes!

Carsten Wienholtz og Birgitte D Pedersen anbefalede denne kommentar

Rune, Jeg syntes altså ikke artiklen nedgør dit køn. Den hårde sandhed er desværre at det mest er mænd der står bag hævnporno, og at ofrene oftest er kvinder, i følge artiklen i 90% af tilfældene. Rent kulturelt er kvinder nok bare mere sårbare over for en sådan eksponering end mænd er. Jeg syntes artiklens forfatter gør et godt arbejde i at gå imod emnets latente "drengene mod pigerne" vinkling, når hun beskriver hvordan hun selv, samt hendes datter og andre kvinder selv er medvirkende til at videreføre argumentet om at ofrene "selv er ude om det".

Søren Sørensen

Mi Phuna
"Jeg syntes altså ikke artiklen nedgør dit køn. Den hårde sandhed er desværre at det mest er mænd der står bag hævnporno, og at ofrene oftest er kvinder, i følge artiklen i 90% af tilfældene."

Det kan godt være du ikke synes det, men det gør den altså.

At mænd er overrepræsenterede i forbrydelser betyder altså ikke at alle mænd er forbrydere eller at en given form for kriminalitet skal ses fra en kønspolitisk vinkel.

" Rent kulturelt er kvinder nok bare mere sårbare over for en sådan eksponering end mænd er. "

Ja, dette er grunden til at hævnporno rammer kvinder.
Det er stadigvæk sådan at kvinder har ufatteligt nemt ved at få sex, og mænd ikke.
(Hvis ikke du mener at min påstand holder, husk, en del kvinder tjener ligefrem penge på (ganske frivilligt) at gå i seng med mange mænd - mens der stort set ikke er eksempler på at mænd tjener penge på at gå i seng med kvinder. Ubalancen i kønslivet kan ganske tydeligt ses på alene dette økonomiske misforhold)

Denne fundamentale ubalance i kønslivet er den der gør at kvinder overhovedet kan "slutshames" - i og med at det for en mand faktisk er noget af en bedrift at dyrke sex med mange kvinder, hvor en kvinde der dyrker sex med mange mænd faktisk ikke behøver gøre noget for det.

Det er dette, at det for kvinder objektivt set er nemt at være promiskuøs, der får nogle mænd til at blive misundelige og smide om sig med ukvemsord.
Det er de sure rønnebær om igen.

Ikke at det gør det mere legitimt at "slutshame" af den grund - men forklaringen på fænomenets eksistens er altså ret simpel.

Klavs Hansen, Carsten Wienholtz, Tor Thrysøe, Hannah Werk og Birgitte D Pedersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Christian Wind Nielsen

Der er en kønskamp, der skal kæmpes. Der er en kvindekamp, der skal kæmpes. Der er også en sprogkamp, der skal kæmpes:
Slutshaming, victimblaming, doxxing. Hvad hedder det på dansk? Det er sproglig dovenskab ikke at komme med et bud.

René Arestrup

' jeg har altid haft ret store bryster, og elsket dem... bortset når jeg gik på stranden - selvom det var i 70erne, så var jeg meget ubehagelig til mode, fordi jeg blev bare over-gloet.'

Ak ja, forståelseskløften er åbenbart afgrunds dyb..:-)

Natascha Nielsen

Der er så mange ting der spiller ind i disse sager, og det er uden tvivl en problematik.
Men efter at have læst så mange kommentarer igennem, synes jeg det er utroligt at der er ingen som overvejer at det ikke er selve distributionen af billederne, men offentliggørelsen af identiteten der gør den virkelige skade. Det er jo mænd og kvinder der bliver truet og chikaneret i deres daglige liv på grund af disse billeder/film. Hvis der ikke fandtes de oplysninger, vil jeg tro, at de fleste ikke ville være lige så skamfulde og berørte af billederne.
Det er kommentarene og de eftervirkninger der kommer i kølvandet på at deres informationer er blevet delt sammen med deres billeder?

Søren Sørensen

Natascha Nielsen
Du har jo ret. Helt ret.

Men problematikken bliver som udgangspunkt fremstillet som en kønsproblematik, hvorfor offentliggørelsen af personoplysninger (hvilket jeg mener i virkeligheden er den reelt kriminelle del i "hævnporno") i artiklens optik ikke er helt så interessant som det faktum at det primært er mænd der lægger disse billeder/videoer ud.

Problematikken udspringer jo i at kvinder frivilligt og lystigt lader sig objektgøre ved at deltage i optagelsen af disse erotiske billeder/klip - og at dette jo i virkeligheden anses som værende det fundamentalt forkerte af "feminister", hvilket fører til at de forkerte konklusioner drages om hvad der faktisk er skadevoldende i hævnporno.

"Mænd der tager pornografiske billeder af kvinder. Fyda!"
Og ja, det er nu engang mænd der er vilde med billeddokumentation af deres seksuelle heltegerninger - og kvinder der har det fint med at være objektet for mandens begær...

Men det er jo slet ikke billederne eller de situationer de afbilder der i sig selv er specielle, skadelige eller skammelige, det er det at aktøren identificeres og derefter er sårbar overfor angreb fra den type mennesker der bruger nettets anonymitet til at komme af med personlige frustrationer.

Og det burde faktisk straffes hårdt at offentliggøre oplysninger der konkret kan knyttes til de afbildede personer på billeder af pornografisk eller erotisk karakter uden de afbildedes samtykke.

Tommy Gundestrup Schou

Det er meget godt at vi alle prøver at stoppe dette tåbelige fænomen.

Men kan vi ikke godt blive enige om, at det stadig er en god ide, at informere vores døtre om risikoen ved at optræde på seksualiserede billeder ? Jeg lader i denne sammenhæng være med at nævne vores sønner. Konsekvensen er bare ikke så stor for dem som det er for vores døtre. Sådan ER det bare!

Så indtil den dag hvor vi reelt kan sige at kønnene er lige på alle punkter så kan det ikke skade at tage sine forholdsregler.

Natascha Nielsen

Søren Sørensen - jeg er da glad for at jeg ikke er den eneste der har den tanke.
Men jeg tænker at det er endnu mere sørgerligt, at dette "debat"-oplæg starter ud med
"Det stigende antal tilfælde af hævnporno, hvor kvinders intime billeder deles på nettet imod deres vilje, handler ikke om en ny form for pervers, seksuel tilfredsstillelse. Men om at undertrykke kvinders seksualitet gennem ydmygelse og skam. Feminister og retssociologer vil gøre op med kulturel accept af overgreb mod den promiskuøse kvinde."

Hertil burde den afføde en diskussion om hvorvidt vi kan komme dette til livs og hvordan, fremfor kommentarer om at kvinder ikke burde sende disse billeder.
(Ingen tvivl at der skal oplysning, alt for mange unge kender ikke konsekvenserne af det her, men det sker jo også for fuldvoksne).

Desuden kan jeg kun erklære mig uenig, i forhold til at det skulle være et udtryk på at underkue kvinders seksualitet.
Hævn porno - fokus skulle ligge på hævn, og hvordan man kommer denne til livs.
Pornoen er jo kun en del af det, og bliver kun brugt til skam på grund af enten kvindens egen opfattelse af sig selv og sin seksualitet - eller på grund af de følsomme oplysninger der ligges ud om hende, som resultere i ubehagelige "møder" med mænd og såvel kvinder, der nedgøre pgl.

Desuden må jeg indrømme, at min fordom er, at de kvinder (og mænd) der er lagt op på disse sider, som regel har været utro - og det er utroskaben der bliver motiv for hævn.
Ingen undskyldning, men det er måske et perspektiv man også skal kigge på.

Med det sagt, vil jeg gerne understrege at hævn porno på ingen måde er acceptabelt, men jeg ser det mere som en løsning for en frustration - og at skammen ikke består af billeder eller video, men personfølsomme oplysninger der resulterer i henvendelser.
Dertil kan man måske også tænke sig til at dem der tager kontakt, måske har været udsat for noget, hvorpå de bruger disse tilsvininger mod kvinderne, som en slags "blow-out".
(Igen fordom).