Læsetid: 4 min.

Køb af kampfly ventes udsat til efter valget

Pentagon offentliggør sønderlemmende kritik af spidskandidaten til Danmarks kommende kampfly, Joint Strike Fighter. SF lover, at beslutningsgrundlaget vil blive offentliggjort
27. marts 2015

Danmarks køb af nye kampfly er udsat til efter folketingsvalget. Det siger flere kilder på Christiansborg til Information. Årsagen er, at ingen af forsvarsforligspartierne ønsker at kampflykøbet skal blive en del af valgkampen. Dertil er beslutningen om at bruge op mod 30 milliarder skattekroner på indkøbet af nye kampfly alt for kontroversielt.

»Der er ingen, der er interesseret i, at kampflykøbet skal fylde for meget i valgkampen, og det gælder både rød og blå blok,« siger en kilde i forligskredsen, som ikke ønsker sit navn frem, da diskussionerne blandt forligsparterne normalt foregår i fortrolighed. Forligskredsen omfatter alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten.

Regeringsordfører Annette Lind (S) vil ikke bekræfte, at kampflykøbet udskydes til efter valget, som senest skal finde sted den 15. september.

»Beslutningsgrundlaget for valg af nyt kampfly er pt. ved at blive forberedt af en særlig programorganisation. Når det foreligger, vil vi tage den politiske drøftelse,« skriver hun i et mailsvar.

»Planen er stadig, at der skal ske et typevalg medio 2015.«

Flere af de forsvarsordførere, Information har talt med, mener imidlertid, at en udskydelse af kampflykøbet er en god idé.

»Det er alt for alvorlig en sag til at den skal hastes igennem,« siger Liberal Alliances Leif Mikkelsen.

»Det er under alle omstændigheder dumt, hvis der går valgkamp i den. Det vil være tåbeligt. For vores vedkommende gør det bestemt ikke noget, hvis beslutningen først træffes på den anden side af et valg.

Venstres Troels Lund Poulsen, der er favorit til posten som forsvarsminister i en kommende blå regering, mener også, at tiden er ved at være knap, hvis kampflyvalget skal træffes på denne side af et valg.

»Det begynder at snerpe til, hvis vi skal nå at træffe beslutning,« siger han og understreger, at han finder det vigtigt, at der er tid til at diskutere Danmarkshistoriens største investering, hvilket først kan ske, når Nytkampfly-kontoret er færdig med at udarbejde det materiale, der skal danne grundlag for beslutningen, der ventes at koste skatteyderne op mod 30 milliarder kroner.

SF’s forsvarsordfører Holger K. Nielsen er meget enig i, at der skal være god tid til debat.

»Det er en meget stor beslutning, vi skal tage, og der er brug for, at vi har tilstrækkelig tid til at se grundigt på de tre kandidater,« siger han.

Hverken Lockheed Martin, der producerer favoritflyet Joint Strike Fighter eller Cassidian, der tilbyder Eurofighter-flyet, har ønsket at kommentere udsigterne til endnu en udsættelse af flykøbet. Men Boeing, der sælger F-18 flyet Super Hornet, håber fortsat på et typevalg inden sommerferien.

»Den officielle deadline for typevalget er slutningen af juni 2015, og indtil vi modtager en official melding fra Nytkampfly-kontoret, er det den dato, vi arbejder ud fra,« siger international salgsdirektør Rick McCrary.

En træls rapport

Ingen af de politiske partier har den mindste lyst til at diskutere det danske flykøb, før Nytkampfly-kontoret afleverer sin anbefaling. Heller ikke selv om det amerikanske forsvarsministeriums evalueringskontor for nylig offentliggjorde en stærkt kritisk rapport om Joint Strike Fighter, der fortsat har store problemer med brændstoftanke, der alt for let bryder i brand ved beskydning, tendens til ukontrollerede rulninger, når flyet flyver stærkt og mere end 1.000 fejl i flyets komplicerede software, heraf 161 »missionskritiske«.

Flere af de danske forsvarsordførere finder rapporten »bekymrende,« men mener samstemmende, at den blot må indgå i Nytkampfly-kontorets anbefaling.

»Det ville være meget mærkeligt, hvis vi begyndte at kommentere i øst og vest, inden beslutningsgrundlaget er færdigt,« siger Troels Lund Poulsen.

»Jeg forventer, at rapporten indgår i den analyse, som Nytkampfly-kontoret arbejder på. Det vil være mere naturligt at kommentere på JSF-evalueringen, når grundlaget er fremlagt,« siger Holger K. Nielsen.

Den ekstreme lukkethed om det danske kampflykøb generer især Enhedslisten, der i morgen fremsætter et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at offentliggøre beslutningsgrundlaget.

»Det er et stort demokratisk problem, hvis det ender med at forligspartierne beslutter en investering til 30 milliarder kroner, uden at Folketinget og befolkningen får kendskab til grundlaget for beslutningen,« siger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen, der frygter en ny IC-4-skandale.

»Vi kræver også, at Forsvarsudvalget bliver orienteret, f.eks. en gang om måneden, så vi har en chance for at følge med i købsprocessen,« siger han.

»Vi må i det mindste have den samme type informationer, som Transportudvalget har fået i andre, lignende sager, hvor det offentlige har foretaget store investeringer.«

Både Troels Lund Poulsen og Holger K. Nielsen lover, at der vil blive mulighed for at debattere flykøbet, før den endelige beslutning træffes, men hvor meget materiale, der vil blive offentliggjort, er forsat uklart. SF’s ordfører lover dog, at »der bliver så meget åbenhed som muligt«.

»Som minimum skal den militærfaglige vurdering af flyene og Nytkampfly-kontorets analyse være offentligt tilgængelig,« siger han.

»Det er en forudsætning for, at SF kan medvirke til flykøbet.«

Trods flere forsøg har regeringens ordførere Annette Lind (S) og Zenia Stampe (RV) ikke ønsket at kommentere Enhedslistens beslutningsforslag og krav om jævnlige orienteringer af Forsvarsudvalget.

Læs hele JSF-rapporten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvorfor ikke lade køb - eller ikke køb af kampfly være et emne i valkampen? Her ved havde vælgerne en rigtig mulighed til at give deres mening tilkende - MEN så skal de også kunne læse beslutningsgrundlag.
Lad dog befolkningen være med til at afgøre om Danmark skal være en krigsnation eller igen forsøge sig som en aktør for fredelige løsninger, som vi tidligere var ret gode til.

John Johansen, Carsten Søndergaard, peter fonnesbech, Rune Petersen, Anne Eriksen, Espen Bøgh og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Gripen can do it... Nu har jeg mere teknisk forstand på støvsuger end jetfly. Men alle beretninger tyder på, at F-35 byder på en del udfordringer mildets talt. Og et jetfly på jorden gavner mindre end et Cessna propel fly i luften. Dertil kommer, at det tyder på, at der kan drives op til 10 stk. Saab JAS 39 Gripen for én Lockheed Martin F-35 Lightning II. Dvs. at det danske forsvar kan drive 350 Saab JAS 39 Gripen frem for 35 Lockheed Martin F-35 Lightning II, hvoraf halvdelen sikkert vil være inoperationelle pga. reparationer. Saab JAS 39 Gripen er et lille super vendig fly og pris billig fly som fungere. Dertil kommer et våben arsenal, som kan rydde himlen på lang afstand. Så betyder resten ikke så meget. Langdistance præcisionsvåben gør sit uanset fly platform. Så er der nogen som råber stealth egenskaber. Men til hvilket nytte? Om få år er der udviklet radar, som kan spotte dem alligevel. Og stealth betyder begrænsning af antal våben der kan medføres, da de skal befinde sig i skroget for at stealth fungere. Det samme gælder brændstof tanken.

Men som bekendt har Saab trukket sig fra udbudsrunden, da Saab mener det er spil af tid, idet det kostbare og uduelige Lockheed Martin F-35 Lightning II er valgt på forhånd..

John Johansen, Bjørn Jørnvig, Tor Thrysøe, Per Klüver, Espen Bøgh og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar

Indkøbet af kampflyene er signifikant for dansk, aktivistisk udenrigspolitik, så det er meget forståeligt at vi ikke skal i dybden med hvad dén slags kan koste i kassen for herr og fru Madsen.

Carsten Søndergaard, Rune Petersen, Espen Bøgh og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Løkke mener der skal skæres i kontanthjælpen, så Danmark kan få råd til at afdrage på 35 prestige skrot fly.

John Johansen, Kim Houmøller, randi christiansen, Bjørn Jørnvig, Carsten Wienholtz og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Herman Hansen: "Men som bekendt har Saab trukket sig fra udbudsrunden, da Saab mener det er spil af tid, idet det kostbare og uduelige Lockheed Martin F-35 Lightning II er valgt på forhånd.."

Svaret er at Saab har trukket sig på grund af bestikkelse. De danske politikere har fået nogle af de 350 milioner, som de allerede har brugt på F-35.

Heldigvis bliver det afsløret hvem der har modtaget bestikkelse ligeså snart at valget er udskrevet. Så vi får lidt udskifting i folketinget.

Beslutningsgrundlaget har da altid været meget simpelt: hvor dybt op kan Danmark komme i USAs røv?

John Johansen, Carsten Søndergaard, Bjørn Jørnvig, Mads Berg, Ib Heinisch, Rune Petersen og Tor Thrysøe anbefalede denne kommentar

Italienske møgtog - Amerikanske møgfly. Tys tys, det snakker vi ikke om - vel politikerkollega.
Det overlader vi til vores efterfølgere engang i kommende valgperioder - en 2020 plan.

John Johansen, Jacob Egeskov, randi christiansen, Torben Selch, Bjørn Jørnvig, Tor Thrysøe og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Ethvert imperium opkræver tribut af sine lydstater. Det dybt forgældede amerikanske imperium - som efterhånden ikke har andre eksportvarer at tilbyde verden end udueligt militært isenkram - får sine lydstater til at betale tribut ved at trykke og sælge papir (dollars) og ved at sælge ovennævnte isenkram. Repræsentanter for imperiet rejser p.t. rundt blandt lydstaterne for at overtale dem til at købe udstyret. De har netop været i Norge. Gad vide hvilke overtalelsesmidler, der tages i anvendelse. Den russiske trussel - som imperiet selv har været med til at skabe - kunne være et passende argument. Hurra for Putin!
Således er vi med til at betale den amerikanske gæld, uden at nogen protesterer. Amerikanere er jo et dygtigt og driftigt folk. De har bl.a. opfundet mikro chippen og derivaterne. Det er noget helt andet med de dovne grækere, som bare vil nasse på andre nationers penge.

Carsten Søndergaard, randi christiansen, Torben Selch, Ib Heinisch og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Bjarne Falk Rangård

Det kan da ikke passe, at den danske befolkning ikke skal være fuldt informeret om indkøb af kanpfly til mange milliarder og fortsættelse af den aktivistiske udenrigspolitik !!
Og hvordan kan man blive ved med at nævne en persin som Troels Lund Poulsen som mulig forsvarsminister.
Der må da være nogle journalister som skal sætte spørgsmålstegn ved at en mand der som skatteminister har indrømmet at have videregivet fortrolige personlige oplysninger om poltiske modstandere ikke kan sikkerhedscleares.
Det bør vælgerne også have lov til at forholde sig til.
Tænk på den behandling Sass Larsden fik i pressen fordi han var blevet set sammen med en rocker på en cafe i Køge.
Endvidere er en kommisionsdomstol enige om at Troels Lund Poulsen med stor sandsynlighed har afgivet ukorrekte oplysninger, hvilket er lig med at manden er meneder.
Lad os nu i valgkampen både forholde os som vælgere til de store spørgsmål men også have vurderet risikoen ved hvilke personager på mulige ministerposter.
30 milliarder er ret meget kontanthjælp der kunne udbetales i stedet for at købe et fly der ikek er færdigudviklet og formentlig vil blve væsentligt dyrere.
Politik er et spørgsmål om prioriteringer og derfor skal vælgerne spørges ikke hvad der skal købes, men om der skal købes.
Alle politikere skal udspørges grundigt om deres prioritering af skatteydermidler i denne sag i valgkampen.
Ikke mere lusk end højst nødvendigt.

Mads Berg, Dorte Sørensen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Løsningen på alverdens problemer er, at lade en super computer sammensætte alle tænkelig kombinationer af alfabetet på 25 bogstaver, samt tal systemet på 10 cifre. Før eller siden vil den beskrive løsningen på hvad som helt ;-)

Steffen Gliese

Udviklingen i dansk "forsvarspolitik" vise klart og tydeligt, at man ikke skal give danske politikere den alt for store fristelse, det er at besidde kampfly.

Ikke blot adskillige, men mange eksperter udenfor samt tidligere indenfor flyindustrien kritiserer dette "fantom fly, JSF 35 Lightning II" for dets middelmådighed som kampfly i alle dets roller, men så sandelig også i dets tekniske formåen rent flyteknisk.

To spilles der ofte på fra flyfabrikantens side, det store interaktive display og den lethed hvormed flyet kan betjenes, og dertil det "superhemmelige" våben - ingen ved hvad er, - men åbenbart gør flyet usårligt for fremmede magters fly.

Uden tvivl et elektronisk vidunder med den store interaktive skærm, som mange amerikanske politikere og andre er blevet imponeret af i tidens løb, - men hvad nytter det at have mia. dyr X-box kampspillemaskine hvor piloterne er sikre på at dø tidligt grundet manglende flyve egenskaber.

Vingearealet er for lille, og giver ikke nok opdrift, hvilet betyder motoren skal yde mere for at holde flyet i luften, som igen betyder øget brændstofforbrug, og dermed kortere rækkevidde, men også voldsomt øgede brændstofudgifter for militæret.

Et andet elendigt træk ved det lille vingeareal, er at flyet får en alt for stor vende, dreje diameter, og derfor slet ikke er egnet til "dog fight" nærkamp med andre fly i dag, der så let som ingenting kan vende "nærmest" på en femøre.

Så er der motorkraften der er alt for lav, flyet er ikke supersonisk, og kan derfor ikke flygte eller stige hurtigt nok i forhold til moderne fly med to motorer, der så let som ingenting henter flyet på flugt, og kan skyde det med.

Bevæbningen er ikke særlig stor, hvilket har sammenhæng med den alt for lille motor, og det alt for lille vingeareal, så når flyet har brugt den lille mængde bevæbning som det har, skal det søge hjem igen, fordi det ikke kan blive i området og forsvare noget som helst uden raketter, bomber eller maskingeværkugler.

Flyet er med andre ord slet ikke egnet som militærfly i de roller som er tiltænkt, og lovet oprindeligt; jagerkampfly overfor fjendens, nærkampfly til beskyttelse af tropper i kampzonen, jagerbomber dybt inde på fjenden territorium mod forsyningslinjer osv.

Hvis ikke flyet fortsat er "groundet" grundet flyveforbud, så er der vist også fortsat den lille hage ved flyet, at det ikke må flyve i tordenvejr, - så det skal altså være godt vejr når Danmark skal bruge flyet i kampsituationer.

Så er der alle "sidegevinsterne" der også bør nævnes i forbindelse med Danmark og en mængde andre lande har købt sig ind i projektudviklingen af dette "fantom fly", og det er ikke så få af disse sidegevinster.

Lad os sætte det i forhold de kendte fly vi allerede har i dag i Europa, Saab Grippen NG, Europafighter og Raphale som de vigtigste, og som indebærer arbejdspladser, teknologisk udvikling indenfor såvel elektronik som aeroteknisk, og hertil kommer alle underleverandørernes titusindvis af arbejdspladser i den forbindelse.

Alle nævnte tre fly opfylder de krav som i dag stilles til vort forsvar, supersonisk, lav vendediameter, lang rækkevidde osv., osv., og så er de langt langt billigere en "fantomflyet"!

Her er især Grippen NG's lange rækkevidde værd at bemærke, og fælles for alle er det operationelt i drift.

Alt det har vi solgt ud af til amerikanske arbejdspladser og foreløbig for Danmarks vedkommende vist betalt omkring 5 - 8 mia. for, vel og mærke uden vi aner hvad vi får for pengene - udover løfter, løfter og atter løfter om noget fantastisk i flyproducentens øjne, for det genererer jo penge i kassen, - men det kan vi jo ikke forsvare landet med i luften.

Man kan i dag få en billigrejse til Sahara for under ti tusind og få mere varm luft for disse penge, og vist er det ikke højt profileret, men jeg er overbevidst om man vil få mere for pengene, end de mia. vi hidtil har smidt ud til det "fantasyprojekt".

Endvidere så jeg for noget siden i Tv at den tiltænkte rolle for disse fly i fremtiden, var, som jeg forstod det, udtænkt "over there", men jeg må erkende da jeg tænke lidt over det, at den rolle ikke passede til den krig som var udtænkt, og nærmest slet ikke til forsvar for Danmark eller støtte for NATO samlet set.

Det virkede mest som en kort buffer for tidsgevinst indtil Amerika kom med sine superfly, YF-22 og YF23 m.fl. og klarede ærterne for os, og det mest forskrækkelige var jo, at krigen skulle helst foregå på Europæisk territorium, så vi kunne blive smadret endnu engang i det nye århundrede, mens Amerika selv gik fri.

Jeg er ikke krigstilhænger, men erkende nødvendigheden kan være til stede, og så må det også være os selv forundt, at vi selv er medbestemmende om vores egen skæbne via vore egne valg af midler til at forsvare os, og ikke udtænkt så fjollet som tilfældet er, og så udefra.

randi christiansen, Gert Selmer Jensen, Mads Berg, Preben Haagensen og Per Klüver anbefalede denne kommentar

Når vi ser, hvad fly bruges til nu, ligger det lige for an næsen, at vi slet ikke skal ud på det udsalgsmarked for mordvåben.

Herman Hansen

Desuden, Gripen bliver produceret i vores broder land Sverige, som er en af Danmarks vigtigste handelspartner. Det må også tælle med.

John Johansen, Kim Houmøller og Bjørn Jørnvig anbefalede denne kommentar

Både Troels Lund Poulsen og Holger K. Nielsen lover, at der vil blive mulighed for at debattere flykøbet, før den endelige beslutning træffes, men hvor meget materiale, der vil blive offentliggjort, er forsat uklart. SF’s ordfører lover dog, at »der bliver så meget åbenhed som muligt«.

Så tror jeg nu mere på Haugaards løfte om medvind på cykelstierne.

John Johansen, randi christiansen, Bjørn Jørnvig og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Joint Strike Fighter er af samme type design som Rejsekortet - alt for mange parter med modstridende krav. Et Allround fly vil altid flyve kun en anelse bedre end end mursten.

Gert Selmer Jensen, Per Klüver og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Det er interessant IGEN at se folk i fuld alvor diskutere udfaldet af en sag som denne. Nogen siger Grippen osv. som om der faktisk er tale om et valg, med en reel institutionel vurderingsproces bag. Det var det samme da vi snakkede om salget af DONG, igen spekulerede folk både for og i mod , i fuld alvor, som om at de vitterlig mente at der var gang i en demokratisk orienteret beslutningsproces.

Men i et land hvor de fleste toppolitikere er medlemmer af Bilderberggruppen, (senest dokumenterede Infomation Corydons deltagelse i 2013, til samme møde var topchefterne fra DONG, og fra McKinsey & Co. der siden er blevet valgt til at "vurdere fordelene" ved privatisering af velfærdsstaten. En vurdering de har foretaget for mange andre stater, altid med samme forudsigelige svar: "Vi anbefaler total privatisering..") . i et sådant land, ER der ikke en reel demokratisk proces. Der er kun en SIMULATION.

Så snart USA vil have noget leverer vi, også selvom det reelt er tyveri at levere 30 stykker flyvende skrot for 30 milliarder kroner + op til estimerede 70 milliarder i vedligeholdelse. Eller selvom vi sælger et energiselskab som under et år senere på "mirakuløs" vis pludselig er steget en 10-12 milliarder i værdi.

Al Dansk politik har siden 2001 været en simulation.
Alligevel taler vi stadig som om at alt fortsat er funktionelt.

Det virker desperat og faktisk en lille smule ynkeligt, undskyld mig.

John Johansen, Kim Houmøller, Carsten Søndergaard, Holger Madsen, randi christiansen, Gert Selmer Jensen, Mads Berg, Bjarne Andersen, Frans Mark, Rune Petersen, Anne Eriksen, Tor Thrysøe, Ture Nilsson og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Benjamin Lau Jensen

Peter Ole Kvint

"Heldigvis bliver det afsløret hvem der har modtaget bestikkelse ligeså snart at valget er udskrevet."

Hmm, hvor har du denne viden fra Peter?

Om noget så afslører denne sag det danske demokratis tilstand og den magt overnationale selskaber har på nationalstaterne. Alliance-politik bliver et retorisk alibi i denne sammenhæng - virkeligheden er at Amerikanerne så småt er på vej ud af Europa (omend ikke helt - så dog nok til at Europæerne skal klare sig selv i regionale konflikter) og vil fokusere på Stillehavsregionen.

Til syvende og sidst handler det om ideologi og karaktertypen ved de centrale aktører i dette tilfælde - med andre ord; den almindelige befolkning er på røven.

Jeg er ikke tilhænger af angrebskrige, og jeg er heller ikke pacifist. Jeg vil gerne et forsvar som er i stand til at forsvare dansk/nordisk territorium og ikke kun en global overklasses interesser. I den sammenhæng vil jeg foretrække en mere anonym tilværelse i Nato og et langt stærkere fælles-nordisk forsvars-samarbejde (på alle niveauer).

Ud fra det synspunkt er følgende fly-typer ønskværdige
70-80 stk Gripen NG - det er det mindst ringe af alternativerne, prisen er ok og det vil bringe os tættere på en Svensk forsvarsindustri som med lidt held kommer til at boome de næste årtier (jf. successen i Brasilien, Thailand, Sydafrika, Tjekkiet og Ungarn).
20-40 A10 Thunderbolt - simpel, solid og slagkraftig. Kan købes billigt secondhand, da Lockheed Martin er ved at lobbie den ud af det amerikanske forsvar. Dette er flyet, der kan beskytte folk på jorden for alvor.
Flere Blackhawks - solid og gennemtestet, ok pris.
Flere overvågningsfly - måske en ny type udviklet i fællesskab med Norge, Sverige, Finland m.fl.

JSF eller F35 Lightning II er en katastrofe - de eneste der kan vinde noget her er sataniske aktionærer og diverse ryggesløse mørkemænd i diverse administrationer - alle andre taber. Forsvaret, befolkningen, staten og samfundet. Jeg gætter på at der næppe bliver produceret flere end 500-700 stk. af de 2500-3000 planlagte, og til den tid er det for sent at redde de luftvåben, som har købt flyet.

Et par ekstra informationer:
1) JSF skal repareres og produceres i Italien - det skal nok blive godt.
2) Den larmer meget mere end en F16 - hvor meget må vi ikke få at vide
3) Meget infrastruktur, opbevaring, omskoling osv. følger med JSF de tal er ikke med i beregningerne.
4) I næsten alle JSF-partner lande er der folkelig modstand mod JSF.
5) JSF er et stealth-angrebsfly (og selv her har den nogle gevaldige mangler, som ringe våben last f.eks. - hvis stealth skal bevares) - ikke et territorialt-forsvarsfly som Gripen primært er.
6) Stealth er måske stærkt overvurderet.
7) Droner kommer om få år til at være en større nytte i den rolle som JSF er bedst til.
8) Der er ingen, der kender driftsomkostningerne på JSF - og der er ingen der kender indkøbsprisen heller. Et forsigtigt gæt her er 1mia pr. styk - til sammenligning blev vi tilbudt 48 Gripen NG til 22mia inkl. lifetimesupport og næsten 100% modkøbsaftale med mulighed for at få Terma i samarbejde med Saab. Men de fine jagtmiddage i Estland slog desværre ikke de kolde kontanter fra Lockheed.....
9) For at gøre JSF lettere (og billigere) har man fjernet vigtig beskyttelse omkring de bagerste brændstoftanke, med det resultat at der har været brand i motoren.

En forudsigelse:
I 2030 er der ingen af de danske 24 JSF fly, som er flyvedygtige. Og vi har smidt cirka 50 milliarder ud af vinduet.

randi christiansen, Gert Selmer Jensen, Preben Haagensen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Mon ikke typevalget allerede er foretaget?

Jeg erindrer sidste gang forsvaret lavede en militærfaglig anbefaling og pegede på F-18 i 2010, hvilket udløste panik blandt regeringen o.a. politikere i en grad, så de aflyste typevalget, annulerede den militærfaglige anbefaling og oprettede en projektorganisation som skulle lave et nyt typevalg, men som er indenfor politisk kontrol.

Espen Bøgh og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

"Mon ikke typevalget allerede er foretaget?"

Selvfølgelig bliver det Joint Strike Fighter. De danske politikere ville aldrig turde vælge andet.

Bjarne Andersen

For nogle år siden så jeg en dokumentar som handlede om kampen om kampfly hvor man så de 3 typer, Joint Strike Fighter viste en liste over sikre kunder, der var danmark iblandt, så den beslutning er taget.

peter fonnesbech

Som sædvanlig stikker de allesammen hovedet ned i sandet som en flok strudse i denne sag, og tager det først op igen efter valget.

Brugtvognsforhandlere ligger efterhånden en del trin længere oppe på skalaen end politikere.

Og i skulle være rollemodeller, hvor herre bevares.

Kim Houmøller, randi christiansen, Torben Selch og Mads Berg anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Facts er, at uanset hvor mange komiteer vi nedsætter, vil de aldrig kunne foretage en teknisk vurdering af flyene. Den besluttende gruppe vil nikke til hinanden og være presset af tiden og lad os nu komme videre. Indkøbet, der er helt til Sankt Hans, i stedet for at indkøbe hjælpemateriel til verdens konflikter, har allerede medført en beslutning, som er tophemmelig.
Flyene de 'groundede' skal parkeres ved siden af IC4 togene i Kastrup Lufthavn, som italienerne snød os med, hvor den besluttende gruppe dengang ej heller havde ekspertise til at teste togene ved leveringen.
Der er truffet en beslutning mere, adgang til at se IC4 tog og de 'groundede fly' bliver gratis for kontanthjælpsmodtagere og pensionister med ledsager.

randi christiansen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Alternativet bør få et kanon ! valg - så kan vi måske få gang i noget seriøs fredsforskning.

Er det efterhånden tydeligt, at verden er besat af korrupte infantile krigsliderlige idioter

Kim Houmøller

At danske politikere er gennemkorrupte må efterhånden være gået op for de fleste. Tro mig; partierne bag mørklægningslovene skal nok vide at klare frisag. Befolkningen ønsker åbenbart Fortsat at blive holdt for nar. Amerikanske fly er valgt, fordi de er bygget med det ene formål at være egnet til brug i fjerne lande.

@ Rasmus Knus, Steen Sohn m. fl.

jeg tro r det var sidste år jeg læste, at Norge havde "haft Amerikansk besøg", ligesom Danmark "og blev overbevist om det tilrådelige i at købe F 35".

Jeg mener oveni købet, at kunne huske, at "samtalen" dengang havde indeholdt en henvisning til de indkøb Amerika foretog hos danske Terma, kunne blive problematiske eller ligefrem udeblive fremover, til stor skade for Danmark i forholdet til Amerika.

- Det lagde ligesom diskussionen i "mølposen" politisk her i Danmark, og den er ikke siden kommet ud herfra med danske politikeres hjælp.

- Så hvis nogen tror vi frit kan træffe et valg i denne sag, så må de godt holde op med at tro!