Læsetid: 4 min.

Kvinder i æreskonflikt føler sig svigtet af krisecentre

Alt for mange kvinder går under jorden eller tilbage til deres voldelige mænd og familier, fordi de ikke får den ønskede hjælp af kvindekrisecentre. Det siger fagfolk med flere års erfaring i at hjælpe kvinder i æreskonflikter. Kvindekrisecentrene afviser kritikken
Information fortalte mandag om 33-årige Farider, der søgte ly på et krisecenter. Men mødet med systemet var ikke til megen gavn.

Ulrik Hasemann

21. marts 2015

Vi er blevet gode til at hjælpe, når skaden er sket, men nu skal vi begynde at forebygge også.« Sådan sagde socialminister Manu Sareen (R) i november til BT om regeringens indsats mod æresrelaterede konflikter. Men ministeren tager fejl.

Vi udsætter ofre for æresvold for et markant svigt. Sådan lyder kritikken fra blandt andre integrationsvejleder i Københavns Kommune og folketingskandidat for SF, Halime Oguz.

»Selvfølgelig er forebyggelse vigtig, men hjælpen til kvinder, der allerede sidder i de her problemer, er slet ikke i orden. Manu Sareen ved tilsyneladende ikke, hvad vi er oppe imod,« siger hun til Information.

Sammen med to andre fagpersoner, der har flere års erfaring i at hjælpe ofre for social kontrol, tvangsægteskaber, vold og trusler begået af familie og partner, fortæller Halime Oguz om kvinder i alvorlige æresrelaterede konflikter, som føler sig svigtet af kvindekrisecentre.

Resultatet: Alt for mange går tilbage til deres voldelige mænd og familier, hvis ikke de vælger at gå under jorden. Kvinder i æreskonflikt er først og fremmest hårdt ramt af pladsmangel på krisecentrene, lyder det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karsten Aaen
Karsten Aaen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Sikke et pengespild! Hvor mange pladser kunne man ikke indrettet for konsulenthonorarer m.m. Det er jo ikke voldsomt komplicerede ligninger, der skal gennemskues, men almindelig medmenneskelig forståelse, der er brug for. Har vi virkelig mistet den i fremmedgørelsesprocesserne mellem mennesker?

Karla F. Fontane, Ole Hilby og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jamen .. hvordan kan man nu anklage og angribe kvinder i Danmark for at tænke på dansk?

Kritikken skal bestemt tages alvorligt,
men som udgangspunkt er de danske krisecentre jo ikke oprettet med formålet at skærme kvinder mod en anden kulturs æresbegreber.
Jeg ville synes, at hvis dette er et formål mere for krisecentrene, så skal der for det første tilføres glere penge, og for det andet er det nødvendigt, at krisecentrene også får personale med en etnisk baggrund, som ikke kan angribes for at være 'for dansk' .
Eller hvad?

Mihail Larsen, Peter Günther, Vibeke Rasmussen, lars abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men reelt, Lise Lotte Rahbek, er der jo ikke megen forskel på det, etniske kvinder flygter fra i dag, og det, som danske kvinder flygtede fra, og som førte til krisecentrenes oprettelse i 70erne.

Lise Lotte Rahbek

Er der ikke forskel, Peter Hansen?
Jeg ved det ikke.
Jeg kan forestille mig, at det er væsentlig nemmere at finde en kvinde ud af f.eks 15.000 af samme oprindelsesland og med et til oprindelsen medhørende udseende og accent,
end det var at finde een kvinde ud af 1.5000.000 million kvinder med etnisk dansk udtryk i 70'erne.

men som sagt - jeg VED det ikke.

Jonathan Smith

@Peter Hansen - Når en etnisk dansk mand udøver vold, der får en etnisk dansk kvinde til at flygte på krisecenter, er der ikke opbakning fra den øvrige familie og omgangskreds til at hjælpe manden til at opspore kvinden, og hun skal i reglen ikke frygte sine egne søskende, forældre med mere. Det er den forsmåede enkeltperson, kontra et helt indlejret æreskodeks i en personkreds. Derfor er der stor forskel på "jalousivold" og "æresvold", en distinktion mange forsømmer at se, når det første tit bruges i relativeringen af det sidste.

Mihail Larsen, Connie brask, Birgitte Gøtzsche, Kim Øllgaard, lars abildgaard, Sabine Behrmann, Vibeke Rasmussen, Jannik Sørensen, ellen nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jonathan Smith

I Information har der for nyligt været en serie af artikler der beskriver hvordan sågar netværk involverende taxachauffører og offentligt ansatte fra kulturkredsen, hjælper til med at opspore hvor kvinden befinder sig.

Kim Øllgaard, Sabine Behrmann, Karla F. Fontane og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Det er alt andet end let, at bryde ud af et dysfunktionelt familie mønster. Middelalderen er vendt tilbage til Danmark ad bagdøren.

Helene Kristensen

Så længe man kan snakke og snakke og snakke om problemet, så slipper man for at gøre noget. Af angst for at fornærme og forhåne andre, har de danske kvinder, som ellers roser sig af at være kvindesolidariske været helt helt stille. I samme øjeblik den danske kvindebevægelse prøver at være solidarisk, står tre-fire højtuddannede tørklædekvinder frem og siger, at det skal danskerne blande sig udenom, vi fatter ikke hvad der foregår, og vi er racister. Politikerne lader som om problemet ikke eksisterer, for hvis man ignorerer det forsvinder problemet måske af sig selv. De få på politikerplan der reagerer på problemet, rådfører sig med imamer for de ved jo bedst hvad der er normalt. Den gennemsnitlige dansker lader som om man ikke hører eller ser der er problemer, for hvis man siger noget, er man racist. Så uanset hvor tit de stakkels kvinder/piger gør opmærksom på problemet, vil det ende med at en flok højtuddannede sidder og filosoferer og debatterer problemet, vel at mærke med respekt og med det rette sprogbrug - og længere kommer man ikke. Formodentlig vil problemet løse sig med tiden, eller også vil det ikke, og af angst for sandheden vil de fleste nøjes med at tænke og småsludre og tiden den går.

Jan Weis, Mihail Larsen, Birgitte Gøtzsche, Kim Øllgaard og Egon Maltzon anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Helene Kristensen

Jeg er uenig. Der gøres andet og mere end bare at snakke højpandet eller ignorere.
Her i byen skal krisecenteret nu flytte i større omgivelser, så der er plads til at huse flere kvinder i krise med eller uden børn og uanset baggrund.
Der arbejdes også i frivilligt regi med at forsøge at give kvinderne nyt netværk, når de afskutter deres ophold på krisecenteret.

Den største opgave ligger hos de kvinder, som forlader de problemer, de har. Det er hamrende hårdt, det er farligt og det kan gå galt på alle mulige måder. Der SKAL også vokse en solidaritet op mellem dem og der skal tilvænnes nye relationer og det ER svært. Ingen tvivl om det !
Men ingen kan gøre det for dem.
Vi kan kun hjælpe.

Vibeke Rasmussen

Man skulle nok, for at opnå en bedre forståelse, prøve at finde en anden betegnelse end lige netop "ære" i forbindelse med vold og konflikter, der bunder i såkaldte 'æresbegreber'. For det danske ord "ære" har jo intet med vold, tvang, undertrykkelse, drab osv. at gøre. Alt dette bliver tværtimod i dansk forståelse betragtet som æreløst.

Fra artiklen: "på de almindelige kvindekrisecentre møder kvinderne alt for ofte personale, som tænker for »dansk« og ikke forstår dem." Fór dansk? På et dansk krisecenter? Men der ligger da helt klart en opgave i at oplære personalet på krisecentrene i at tænke mindre dansk i de særlige situationer, hvor kvinder søger tilflugt grundet noget såkaldt "æres"relateret.

Angående begrebet "æresrelateret vold", her et par definitioner:

Justitsministeriet:

"Æresrelateret vold – hvorved forstås vold, der har forbindelse med kulturelt eller religiøst betingede normer og æresbegreber – adskiller sig på flere punkter fra andre former for vold.
Det er bl.a. baggrunden for, at den politimæssige indsats på dette område er særligt udskilt og forankret i Rigspolitiets strategi fra 2007 for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser.

Formålet med strategien er at fastlægge en overordnet ramme for den samlede politimæssige håndtering af denne særlige kriminalitetsform."

Bemærk, at man skriver æresrelaterede forbrydelser !

Socialstyrelsen bl.a.:

"Æresrelateret vold og konflikter adskiller sig blandt andet fra andre typer af vold ved at være

• planlagt
• kollektivt organiseret
• til dels accepteret af familien.

Der er ofte tale om en bred vifte af konflikter og problemstillinger knyttet til familiens ære. Denne type overgreb kan også involvere for eksempel en bror, far, svigermor og familiemedlemmer og bekendte fra oprindelseslandet.

Eksempler på æresrelateret vold og konflikter:

Tvangsægteskab og lignende undertrykkelse
Social kontrol
Genopdragelsesrejser
Følelsesmæssig afpresning
Udefrysning fra familien
Verbale krænkelser
Tvang og forbud

Den mest ekstreme form for æresrelateret vold er drab."

Mihail Larsen, Bent Jensen, Jan Weis og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Vi udsætter ofre for æresvold for et markant svigt. Sådan lyder kritikken fra blandt andre integrationsvejleder i Københavns Kommune og folketingskandidat for SF, Halime Oguz.

Og hvor mange etnisk danske voldsramte kvinde, der ikke er plads til eller får for lidt hjælp,
interesserer ikke disse personer.
Det er rigtig mange, skal jeg hilse at sige fra en genbo, som arbejder på et kvindekrisecenter i provinsen.
Forleden dag så jeg på en 'spiseseddel' for en avis,
at skolen svigter getto-piger.

Hvornår bliver der igen tid og råd til at hjælpe etnisk danskere, som har hjælp behov?

Carsten Wienholtz, Karla F. Fontane og Bent Jensen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Kim

det skal man ikke, fordi så forsvinder motivet. Hvis 'ære' stryges, så bliver de kriminelle handlinger 'meningsløse'. Men det er det netop ikke. De har en mening - og det er den, vi skal gøre op med. det drejer sig ikke kun om almindelig kriminalitet, men om kulturkamp.