Læsetid: 3 min.

Kvinder har økonomisk tunge formandsposter

Mens kvindelige ordførere typisk tager sig af velfærden og de mandlige af finanserne, er udvalgsformandsposternes fordeling markant anderledes. Et tegn på, at der foregår en bevægelse væk fra de traditionelle kønsrollemønstre, vurderer iagttagere
13. marts 2015

Mens partiernes ordførere i Folketinget i høj grad er opdelt efter traditionelle kønsrollemønstre, tegner der sig et andet billede, når man ser nærmere på formandsposterne i Folketingets forskellige udvalg.

Som beskrevet i lørdagens Information dominerer mændene de ordførerposter, der omhandler økonomi og finanser, mens kvinderne overvejende sidder på poster, der har med velfærd og sociale forhold at gøre. Men når det kommer til posterne som udvalgsformand, viser det sig, at flere af de udvalg, der arbejder med vækst, eksport og økonomi, har en kvindelig formand, mens eksempelvis Socialudvalgets formand er en mand.

Kvinder sidder således blandt andet på formandsposten i Finansudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget og Kommunaludvalget.

Professor i kønsforskning på Aalborg Universitet Anette Borchorst ser fordelingen af formandsposter som udtryk for, at der »er opblødning på vej«.

»Hvilke køn, der sidder på de økonomiske poster, ændrer sig, og det er også det, vi oplever over tid. Det aflæses både på ministertaburetterne, men også på udvalgsformandsposterne,« siger hun.

Kvinderne får mere plads

Karin Gaardsted (S), der er formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, glæder sig over, at flere kvinder sidder på økonomisk tunge udvalgsformandsposter. Og hun tror, at der med tiden vil ske en fortsat udvikling mod ligelig kønsfordeling i Folketinget.

»Jo flere kvinder, der sætter sig ind i nogle af de lidt tungere områder, jo mere plads giver det også til andre kvinder,« siger hun og peger på, at Helle Thorning- Schmidt (S) som landets første kvindelige statsminister har haft en effekt på, hvor langt kvinder når i dansk politik.

Udvalgsformanden forklarer, at både ordførerskaber i partierne og udvalgsposter i Folketinget fordeles efter en række kriterier – herunder kandidaternes erfaringer og baggrund for at besidde de stillinger, der er tilgængelige. Men også hvilke interesser den enkelte har, gør sig selvfølgelig gældende.

Kønsforskelle

Netop de specifikke interesse- forskelle giver et markant udslag, når man undersøger, hvilke køn der generelt sidder på bestemte politiske områder, påpeger professor Anette Borchorst. For der er stor forskel på, hvad mænd og kvinder går op i.

»I politik er der forskelle på mænd og kvinder – langt mere, end vi tror i Danmark. Blandt andet vil kvinderne typisk have mere velfærd, mens mændene sædvanligvis vil have skattelettelser,« siger Anette Borchorst.

Derfor er der nogle områder, som eksempelvis transportområdet, der historisk har været domineret af mænd og fortsat er det, forklarer hun.

»Der mangler måske repræsentationen af kvindelige synspunkter – som i den forbindelse er øget kollektiv trafik.«

Sammenlignet med repræsentationen af kvinder i Folketinget er kvindelige udvalgsformænd overrepræsenteret med et par procentpoint. Men med en samlet andel på omkring 40 procent er den danske fordeling af kvinder på de politiske formandsposter fort- sat »ikke så ambitiøs som i eksempelvis Sverige og i EU«, påpeger Anette Borchorst.

Stereotyper

Ifølge lektor Karen Sjørup, der er kønsforsker og lektor på Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet, hersker der også en række forestillinger om, hvilke politiske styrker henholdsvis mandlige og kvindelige politikere besidder. De forestillinger influerer ligeledes på, hvilke poster der typisk anses for at passe til den givne politiker. Eksempelvis skulle mænd have mere politisk tæft end kvinder, siger hun. En evne, der passer godt til ordførerne.

»Hvorimod kvinder sætter sig grundigere ind i tingene og er mere velforberedt, end deres mandlige kolleger,« siger Karen Sjørup og påpeger, at de egenskaber passer godt til en udvalgsformand.

»Lidt kækt kan man måske sige, at kvinderne er de hårdtarbejdende udvalgsformænd, og mændene er de lidt mere frække politiske ordførere,« siger hun.

Foruden stereotyperne er der også andre elementer, der gør sig gældende, vurderer lektoren. Eksempelvis har mange unge kvinder i Folketinget en akademisk uddannelse, der gør, at de kan brænde igennem i udvalgene, fordi de har lettere ved at sætte sig grundigt ind i også tungere sager.

Noget andet er, at kvindelige toppolitikere har banet vejen for, hvilke poster i det politiske liv, kvinder kan besidde.

»I de små udvalg sidder der ikke kvinder på formandsposterne. Det gør der derimod i mange af de vigtige udvalg, og det er et udtryk for, at der er sket meget i dansk politik,« siger Karen Sjørup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu