Læsetid: 6 min.

Medlem af Etisk Råd: Sæt strafferammen for hævnporno op

Den nuværende straf for krænkelsen af privatlivets fred er forældet, når det gælder nettet, mener etikprofessor og medlem af Etisk Råd. Enhedslisten vil også se på strafferammen, men kritiserer samtidig politiet for at tage for få sager om hævnporno op
hævnporno deling af nøgenbilleder privatliv etisk råd

Freja Hougaard Bagge/iBureauet

13. marts 2015

»Hvor mange mænd misbruger mig lige nu?«

Sådan spekulerer kvinder, der har været udsat for at få deres private og intime billeder delt på nettet mod deres vilje. Når først forbrydelsen er sket, kan billederne være delt flere tusind gange og dukke op hvor som helst, inklusiv nogle af de store internetsider som f.eks. Reddit eller Tumblr.

Vores nye offentlighed, internettet, er udvidet nærmest ubegrænset i tid og sted i forhold til den gamle, fysiske offentlighed. Derfor er der brug for at se på, hvorvidt straffelovens bestemmelser om krænkelser af privatlivets fred er tilstrækkelige, og om de udnyttes godt nok, mener medlem af Etisk Råd, Thomas Ploug, professor i etik ved Aalborg Universitet.

»Spørgsmålet er, om den gældende lov og praksis tager tilstrækkeligt hensyn til, at krænkelsen af privatlivet f.eks. i form af hævnporno i dag opnår nogle helt andre dimensioner i tid og rum. Det er en vedvarende krænkelse over tid til en potentielt meget stor offentlighed, fordi man ikke kan være sikker på at få det slettet,« siger Thomas Ploug.

Han peger samtidig på, at risikoen for at blive stigmatiseret, chikaneret og diskrimineret vokser, jo flere mennesker, der har adgang til billeder og oplysninger om offeret for hævnporno. Samtidig kan det også have negative effekter på andre, f.eks. familiemedlemmer.

Emma Holten hævnporno digital mobning samtykke deling af nøgenbilleder
Læs også

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, vil gerne være med til at se på, om strafferammen i straffelovens paragraf 264 skal hæves, fordi hun er enig i, at straffen er fra en tid, hvor udbredelse ikke var så voldsom, som den er i dag.

»Det kunne f.eks. komme på tale at skærpe straffen for dem, der systematisk udbreder sådan nogle billeder, og som har profit for øje,« siger hun med henvisning til de internationale hævnpornosider, der de senere år har gjort det til en forretning at tjene penge på hævnporno eller afpresse ofrene, hvis de ville have deres billeder fjernet. MetroXpres fandt for nylig frem til en stor international hjemmeside med hævnporno, der havde nøgenbilleder af 20 kvinder, som siden hævdede var danske.

Men samtidig er retsordføreren på linje med juraprofessor ved Aalborg Universitet Søren Sandfeld Jakobsen, der mener, at det egentlige problem er politiets håndhævelse af hævngerningerne.

»Vi vil gerne diskutere om strafferammen er forældet. Men vi har også det problem, at der ikke bliver rejst nok sager på det her område, selvom det er tydeligt strafbart. En hævelse af strafferammen vil ganske vist sende et signal. Men det hjælper ikke noget i sig selv og har ikke nogen præventiv effekt, hvis dem, der bedriver hævnporno, ikke oplever, at politiet faktisk retsforfølger i de her sager og får nogen dømt,« siger Pernille Skipper.

Siden 2004 er anmeldelser af hævnporno til det danske politi steget fra 27 til 62 sager. Men der er kun rejst tiltale i fire sager mere i 2014 end i 2004, viser tal fra Rigsadvokaten.

Flere netforbrydelser

Lars Jung, specialkonsulent ved Østjyllands Politi, gav i Information i sidste uge udtryk for, at det på det nærmeste er umuligt at få fjernet alle billeder og videoklip, når først de er i cyberspace.

»Et problem kan være, at strafferammen er seks måneder. Alene det gør, at der kan være problemer med vores efterforskningsmuligheder. Det kan være sådan, at for at få lov til at lave noget efterforskning, skal der være en strafferamme på halvandet år og derover. Omvendt skal strafferammen jo også afspejle den straf, de skal have,« sagde han.

Den form for politifaglig prioritering vil Pernille Skipper nu tage op med Justitsminister Mette Frederiksen (S).

»Internetkriminalitet er svært at bekæmpe. Men i takt med at mere og mere af vores liv foregår på nettet, vil flere og flere forbrydelser også foregå der. Politiet bliver nødt til at prøve flere af sagerne. Det går ikke bare at sige, at det er svært, og derfor gør vi ikke noget, fordi strafferammen er for lille,« lyder det fra retsordføreren.

hævnporno deling af nøgenbilleder digital mobning sexkrænkere
Læs også

Pernille Skipper tager også skarp afstand fra Midt- og Vestjyllands politis opfordring til de unge piger, hvis intime billeder var havnet i den såkaldte Viborg-mappe, som drenge og mænd i Viborg sendte rundt mellem hinanden, om at lade være med at tage nøgenbilleder af sig selv. En opfordring, de dog senere trak i land.

»Den holdning er et udtryk for et ekstremt gammeldags kvindesyn. Det at pege fingre af ofre, som ikke har gjort noget kriminelt, svarer til at sige, at en kvinde selv er skyld i en voldtægt, hvis hun går i kort nederdel. Det, at man har et aktivt og tillidsfuldt seksualliv med sin partner, betyder jo ikke, at man har givet samtykke til, at billeder kan udbredes,« siger Pernille Skipper.

Er censur svaret?

Desuden mener retsordføreren, at en af fordelene ved en skrappere dansk lovgivning er, at det kan forhindre, at grænseoverskridende kriminalitet med hævnporno som omdrejningspunkt rykker til Danmark.

Men ofrene for hævnporno, der får deres billeder delt på udenlandske tjenester, er en særlig udfordring, som det kan være svært at gøre noget ved med den danske lovgivning i hånden, forklarer juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen.

EU har ganske vist regler, der regulerer, hvornår tjenester som f.eks. Facebook og Youtube er ansvarlige for det indhold, deres brugere uploader. Hvis tjenesterne får underretning om, at der findes krænkende, ulovlige billeder, og herefter undlader at gribe ind og fjerne det ulovlige indhold, kan de blive gjort medansvarlige for krænkelsen.

Bagmændene bag de internationale hævnpornohjemmesider kan derimod gemme sig på mange måder. De kan f.eks. benytte sig af servere i andre lande. Måske kan myndighederne finde frem til serveren, eller måske kan de få held til at identificere en IP-adresse, men dermed har man ikke nødvendigvis fundet de personer, der står bag, fordi de kan gemme sig bag anonyme identiteter i forskellige lande.

Endelig kan man forsøge at få internetudbydere som TDC, Telia og Telenor, der dækker de fleste danske internetbrugere, til at lukke ned for alle abonnenters adgang til den pågældende tjeneste. Men så dukker spørgsmålet om ytringsfrihed på nettet op, forklarer Søren Sandfeld Jakobsen.

»Udbyderne vil højst sandsynligt ikke lukke for bestemte sider, med mindre der ligger en domstolskendelse. Argumentet er, at folk ikke skal komme og censurere internettet. Nogle af disse sider kan jo også have almindelig, lovlig porno, og hvis man lukker adgangen til en sådan side, begrænser man samtidig en masse brugeres ret til at se lovligt indhold. Det kan gå med piratsider, men der er alt indholdet jo helt åbenbart ulovligt,« siger han.

Samme forbehold har IT-advokat Martin von Haller Grønbæk.

»Hvor går grænsen for, hvornår noget er et overgreb? Og hvordan skal man vurdere, hvorvidt billederne er blevet taget med eller uden samtykke. I stedet for at opfinde ny forargelseskriminalitet og nye bestemmelser, der begrænser ytringer, kan man gøre det mere klart, hvad det indebærer, hvis man bruger disse tjeneste,« siger han.

Heller ikke Pernille Skipper mener, at teleudbyderne skal til at lege politi i stedet for politiet: »Det handler om retssikkerhed, og om at ytringsfriheden bliver begrænset så lidt som muligt. For hvad bliver det næste så, man skal beskytte? Skal internet- og teleudbyderne til at definere, hvem der har overtrådt racismeparagraffen på Facebook?«

Men den argumentation giver etikprofessor Thomas Ploug ikke meget for. Han henviser til, at dansk lovgivning allerede rummer bestemmelser, der beskytter folk mod hævnakt, og som begrænser ytringer, der kan skade folks omdømme.

»Hvordan kan skærpede lovbestemmelser om privatlivskrænkelser som f.eks. hævnporno, der direkte skader andre, have en negativ effekt på ytringsfriheden? Historien modbeviser glidebaneargumentet om begrænsninger af ytringsfriheden. Der har i mange år eksisteret lovgivning, der begrænser ytringsfriheden, uden at vi dermed har følt, at ytringsfriheden er truet. Og når man ser på, hvordan vi faktisk bruger nettet, må man jo sige, at det enorme potentiale for demokratisk dialog, man har hædret, fordi alle uanset køn, race eller handicap skulle kunne komme til orde, på ingen måde udfoldes. I stedet finder folk sammen i interessegrupper eller bruger nettet til at komme med trusler, intimideringer osv.,« siger Thomas Ploug.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørn Petersen

I takt med mennesket nye muligheder, kommer der restriktioner og nye straffe, hvem er de som så let indfører nye muligheder for derefter at straffe for de samme muligheder.

For alle som godt kan se forskel på rigtigt og forkert, virker det som en lille gruppe der bekriger hinanden og forpester tilværelsen for resten, både dem som straffer og dem de mener de bør straffe.

Troels Brøgger

Jeg har rigtig svært ved at forstå at man ikke bare holder sine nøgenbilleder væk fra internettet. Hvorfor er det så vigtigt at transmitere dem gennem den kanal ?

Henrik L Nielsen

Brian Pedersen

Hvis ens private film eller billeder er lagt ud til alles fri benyttelse som seksuel stimulans uden kvindens samtykke så forstår jeg godt at de kvinder kan føle det som groft krænkende og som seksuel udnyttelse hvis der sidder en række mænd og leger med dem selv mens de ser disse film/billeder.

Anders Jensen

Det kan være sådan, at for at få lov til at lave noget efterforskning, skal der være en strafferamme på halvandet år og derover

Det er her det bliver kriminelt. Hvis det er politiets holdning, er der jo reelt carte blanche for al kriminalitet med en mindre straframme. Dvs. at serieforbrydere heller ikke vil blive efterforsket.

Det var måske et emne næste gang politikerne fastsætter resultatlønnen for mester.